týsdagur 7. mars 1933síða 2

#4 sum privatkapitalistar ráða her á landi. Einastu ráðini eru, at fiski- mannafelagið tekur sær um reiggj og byggir fiskimonnum tey turkihús, sum teim tørvar t. v. s. sum kunna turka tann fisk, sum fiskimenninir eiga, og selja hann fyri fiskimenninar, sum so fáa klippfiskaprísin mi- nus virkiløn o. s. fr. Kann so felagið innføra tær verur, sum fiskimenn skulu nýta, so kann ein fiskimadur rokna við at fáa væl meira burtur úr teirra sleipi og strevi. Men agentarnir sum keypa ráfisk og virka hann til klippfisk teir liggja aftur tá í buktini og »diktera« klippfiskaprísin. Ja, tað er rætt nokk, og tess- vegna tørvast okkum at stovna felog kring um landið, sum virka fiskin til klippfisk. Har- næst tørvast okkum eitt lands- felag, id selur allan fiskin undir einum — ikki til agentar; men beinleiðis til Miðalhavslondini. Tað einasta, 10 kunn bjarga landinum, er lað at løgtigid tekur fiskasøluna í sína hond og hevur ein útsending í Miðalhavs- løndunum, sum sendir frágreið- ing heim um marknaðarviður- skiftini har suðuri. Vil hava so statt ein direktør sitandi í Tórs- havn og hesin direktorur stend- ur í støðugum fjarritarsumbandi - i Få | við úlsendingin í Miðalhavs- londum, so stalt kunna agentar og millumhandlarar ongan skaða gera okkum. Tá fær hvor sítt sum orðatakið sigur og tá fáa millumhandlarar, agentar, sak- forarar og teirra líkar einki. Fáa vit fyrst skipa landshandil við fiskasølu, so fáa vit brátt vørukeypid ígjognum sama landshandil, og so er spælið vunnið. Soleiðis kunna vit innføra so- cialismu her á landi, og eg vóni at okkara mólstoðumenn vilja ásanna, at socialisma er lað ein- asta, ið kann bjarga landi okk- ara úr lí Gføri, sum vit nú eru komnir í. Eg vóni, at mótstoðumenn okkara vilja ásanna, at tað eru íkki vit javnaðarmenn, sum vilja innføra ein foroyskan Daugaard-Jensen ella ein nýggj- an Gabel. Vit vilja tvørtur ímóti reka av landinum teir Daugaard- Jensenar og Gabler, sum aflur- haldsmenninir goða og lívga í landi okkara. Nú um dagirnar stóð at lesa í blødum okkara um ein nýggj- an dampara, sum keyptur er til Føroyar. Tað sær út sum eilt framstig, tå nýggj før koma til landið; men sannleikin er tann at jú fleiri skip, ið sigla millum Føroyar og útheimin, jú minni f frakt verður í part. Ég sigi einki 8 sig ilt um teir menn, ið keypa sær flytufør til teirra verur. Tað er betri, at teirra egna far fær fraklpeningin enn at hesin peningur fer av landinum; men eg vil bert peika á, at mær lykir, at nógv ovnógvir damparar sigla higar. Hovdu vit lundshandil so kundu vit skipa soleiðis fyri, at tey foroysku eymskipini kundu flutt fiskin ål úr landi num og verurnar ion aflur (il landið, tá vildi alt farmagjaldið søns —— fallið niður í landinum, og kundu Føroyingar á tann hált haft miklan vinning av hesum farmagjaldi í staðin fyri, at meg inparturin av hesum peningi nú fer út av landinum. So statt sæst tað gjølla, hvar ein vendir sær, at lað er saman- hald; ið okkum tervar. Tað er sundurlyndið, sum oydileggur land okkara. Hetta sundurlyndið verður at valda skaðiliga her á landi soleingi, sum pri- vatkapitalistiskir afturhaldsmenn hava ræðið á Føroya logtingi. Tí ræður tað um fyri teir menn og tær kvinnur — sum vilja hava annað skil í land okkara, at melda seg út úr afturhaldsflokkunum og fylkjast um javnaðarrorsluna, sum er einasta bjarging landsins. Samhald má vera, um landið skal bjargast. Hetta síggja aftur- haldsmenn; men leir vilja ikki við- ganga tað; tí teir vilja fjálga um tað privatkapitalistiska sy- stemið. Teir vita, at landið ikki kann bjargast ultan systemið | verður broyti, og socialisma | Á 1 . p r . | verður innførd her á landi. Tessvegna royna afturhaldsmenn at andrógva javnaðarrorsluni. Men meir og meir fer tað at slanda greitt fyri Foroyingum, at tað privatkapitalistiska syste- mið er rolið og má ruddast burtur. Treystliga halda vit fram á javnaðarleiðina; lí sigur okk- og hann er nær. J. H. Danbjorg. ara er vísur Dansk Oksekød og færøsk Klipfisk. | Hr. »Føroya Social-Demokrat< be- tedaktør! des optage følgende: Í »Tingakrossur« for í Ons- dags staar der at læse om en Fest i »Havnar framburådsfelag«, hvor man i Gildets Rus modtog forskellige »Radio-Nyheder«, | bl. a. om en nylig iværksat Ud- førsel af dansk Oksekød il | Færøerne, hvor man vil indlede Forbindelse med den kendte Direktør M. Mørk o.s.v., 0.5. v. Naa, dette er Spøg og Spot, | og Spot og Huan er en billig Vare, ofle altfor nem og billig. Men havde alle fiskeriinteres- serede her paa Øerne lagt den gode Vilje for Dagen, da Hr. M. Mørk for noget over eet Aar siden begyndte sit Propaganda- | Arbejde for Salg af den færøske | Fisk, kunde det hændt, at vi | sidste Aar havde faaet et bedre Resultat af Fiskesalget, end vi | fik. | En færøsk Købmand, der ab- sølut ikke tælles mellem M. Mørks Venner, har nylig udtalt, | at hvordan man end drejede og vendte M. Mørks Arbejde, og hvordan man saa paa ham, saa sporedes der en stor Interesse i | næslen alle Lande for den fær- øske Klipfisk, efter at han havde begyndt sit Arbejde. Rundt om i de forskellige Lande, hvor man havde siddet i Ro og Mag og ventet paa den færøske Fisk, denne Guldgrube at øse af, begyndte man at lette ; ERE pan sig. Nu var Færingerne ganet í Gang med at gøre noget selv, nu var Fare paa Færde for dem, den færøske Fisk stod i Fare for at glide dem af Hænde, nu maatte der gøres noget. — Grossererne og Kapi- talislorganerne skrev om denne ny Fare, der øjnedes ude i Horisonten; dette Færingernes første Forsøg paa selv at skabe et Marked for deres eneste Ud- førselsvare af Betydning maatte standses med alle for Haanden værende Midler. — I København startedes »Fær- øsk Produktforretning«, der efter Hr. M. Mørks Færøerne drives videre og synes Hjemrejse til at gaa ret godt. I smaa smarte Pakker, forsynet med indregi- streret Varemærke, findes den færøske Fisk, den der nu ende- lig synes at skulle blive aner kendt i Spanien, i de allerfleste Forretninger af den Art i Dan- mark, og det er ikke helt smaa Kvanta, der sendes herfra til Hovedforretningen i København, Alle og enhver ved, at skal der drives Forretning, og frem- for alt skabes noget nyt paa Forretningsomraadet, maa der Reklame til. Men kniber del med Penge, bliver der ikke Raad til Reklame, og saa enten sygner Arbejdet hen eller man maa gaa med smaa Skridt. — Hr. M. Mørks Arbejde maa an- erkendes, men han har kun høstet Huan og Mistænkeliggø- relse — eller det som værre er! — Men der vil komme en Dag, da alt bliver anderledes, om det end kommer til at vare længe. — Han er den første, der ikke blot har tænkt paa, at der bør skabes et virkeligt Marked for den færøske Fisk i Danmark, men han har søgt at føre Tan- ken ud i Handling. Det lykkedes ham ikke selv at faa delte, han havde tænkt sig 5? gang komme andre, der fører sat i Værk, men der vil en- Tanken videre, og da vil hans Navn nævnes med Tak. Hvor ofte er det ikke før gaaet saa- dan, og hvor ofte vil det ikke gaa saadan i Fremtiden, men Verden staar nu engang ikke stille. — Der, hvor han be- gyndte, vil andre fortsætte og føre Sagen frem mod Maalet. Kun var del trist, at man paa Færøerne ikke forstod, at Lej- ligheden var der og burde væ- ret benyttet, og en Skam er det, at man ikke forstod dette og satle noget ind paa at føre Sa- gen frem paa en Maade, der kunde ført den til et godt Re- sultat. — At man i disse Tider da Dan- marks Udførsel af Kød til Ud- landet er standset af Toldmure, søger at fan et Marked for dansk Kød oppe paa Færøerne er na- turligt, men rimeligt var, om man i Danmark sagde til sig selv: »Vi fører Varer for Millio- ner af Kroner til Færøerne og vil gerne føre mere, lad os saa ogsaa købe al den Fisk, som vi har Brug for, af det færøske Folk“. Man kan regne med, at der findes 800.000 Husholdnin- ger i Danmark foruden Hoteller, | Restaurationer, Sygehuse, Ka serner og — desværre — Fæng- sler. Hvis man i hver Hushold- ning indførte Brug af Klipfisk een Gang om Ugen til Middag, og man beregnede 1 kg pr. Fa- milie til Middag, vilde det betyde 41 Millioner og 600.000 kg aar- lig, hvortil saa kommer de oven- for nævnle Instilutioners For- brug, hvilket maaske kan sættes saa højt, at det samlede For- brug at færøsk Klipfisk i det lille Danmark kan sæltes til ca. 50 Millioner Kilogram eller 50.000 Tons. — Sætter vi Prisen her oppe til 40 Øre pr. kg Klip- fisk f. o. b., betyder det et Be- løb paa 20 Millioner Kroner, som altsaa den færøske Eksport alene til Danmark vilde beløbe sig til. Blev dette, som var Hr. M. Mørks Tanke, til Virkelighed, vilde det betyde et Opsving for Færøerne og deres Befolkning, der vilde have uberegnelige øko- nomiske Følger for denne lille Flok Mennesker. — Dernæst kommer, at blev Danmark en san stor Aftager, vilde det skabe en Efterspørgsel fra alle andre Lande, som vi ikke er i Stand til at overskue. — Vi læser lige nu om Spaniens forandrede Holdning overfor den færøske Klipfisk, der nu endelig synes at skulle komme til sin Ret og blive frigjort for alt det Humbug, som den har været omgivet med. — Men endnu engang: Et Marked i Danmark for Størsteparten af vor Fisk, det var M. Mørks Tanke. Først det, saa kom Ra den til Udlandet. — Men Haan og Spot i Prosa og »Pøesi« blev Resultatet her oppe af Arbejdet — og det var for fattigt! Venner af M. Mørk. Ymist. Harra »Forvitin«. Vit gera tygum og øllum kunn- ugt, al einhver grein, sum send verður til blaðið, må 1) verða send til blaðstýraran og 2) verða send við navni hjálagdum, um ein ikki leggur í at seta navn sítt undir hana. Virdingarsamt Blaðst. Úr útheiminum frættist um ræðuligt rumbul í Tysklandi nú frammanundan valgi Hitler vil knúsa kommunistar og socialdemokratar. Kommu- nislisk og socialdemokratisk blød og »upprop« eru steðgaði og hond løgd á tey. Blaðstjórar og ríkisdagsmenn heftir og fastsettir og á landamarkunum verður vakt sett. Stórur bruni í lí týska ríkisdagshúsinum, og er elds- brunin komin av fólkatvoldum. Madurin, hetta ræðuliga herverk hevur gjørt, sigur seg at vera Í samfelagi við socialdemokratar- nar. Hitler stendur nú framman- undan valinum sum Tysklands einavelduga diktator, og óivað kann hann ætlast at standa aft- anfyri mangt av tí sum nú hendir har. — * Danskur dampari >Gustav Didriksen« er yvirfallin av sjó- rænarum uttanfyri Hongkong. 1. styrimadur Nielsen skotin, t6 vónast, at hann ikki hevur fingið deyðamein. Skipið hevur heim- stað í Aabenraa. # Embætið sum yvirlækni við fólka-heilsubótastaðið á Hald er fall. Hetta staðið var væl so mikið á fólkamunni nakað her fyri tá Brink-Eliasen var yvir- lækni har, og at enda var av- settur. — F 4 Norge har faget ny Regering Blandt de nye Ministere nævnes Arne Sunde som Justitsminister og Professor Knud Liestøl som Kultusminister. Den ny Rege- ring agter ikke at foretage sig noget af politisk Belydning i Grøndlandssagen før Afgørelsen i Haag foreligger. mk Amerika (U. S. A.) bevilger over 300 Millioner Dollars til Bygning af Krigsfartøjer, medens der er Millioner af arbejdsløse der sulter, mildest talt. — Saa- dan gaar det, naar den Onde regerer Verden. + I Kina gaar Krigen sin forfær- delige Gang — hvad Enden bliver, aner ingen. — Mærkeligt at Menneskene — hvad enten de er hvide eller gule — ikke ser sig anden Udvej for al leve end at slaa hinanden ihjel! Nøkur politisk orð til ein gamlan Vili. Harri blaðstjóri! Gerið so væl at hýsa mær hesum reglum í tygara heiðraða blaði: Gamli skúlafelagi, harra Danbjorg! Eg síggi, at tå í eini grein í hesum blaði serliga hevur boð til mín, við tað tú nevnir navn mítt ikki færri enn 13 ferðir — eitt ringt tal, plaga tey at siga — men kortini haldi eg, tað man vera væl meint, og at greinin er ætlað mær til polit- iska rættleiðing, og hvor hevur ikki gott av at fúa nøkur veg- leiðandi orð. So statt fari eg at loyva mær at gera nakrar at- finningar til lað, tú hevur haft á máli, og sela nakrar spurn- ingar fram tær til umhugsunnar. Tað skal straks sigast, at eg havi fingið ta uppfatan, at titt aðalmál er at >verja land okk- ara móli åtlendskum garðbrót- arum«, og at einhvør Føroy- ingur eigur at slanda »sum ein steinur í tí foroyska manngarð- inum“, og í hesum eru vit av- gjørt samdir. — Tú byrjar við at síga frá, at tú á valfundi síðsta heyst lýsti eftir svari frá mær um, hvussu eg havi hugsað mær at byrgja fyri, at teir menn, sum hava keypt tey dýru, nýggju skipini, skulu kunna greiða sínar skyld- ur, men eg virdi ikki andsvar, og uppá henda »påstand« byggir tú grein lína, og síðan lýsir lú, hví eg ikki svaraði: >Tað pri- ratkapitalistiska systemið er tað størsta rakdjórið, id finnst her á fold, tað fyllist aldrin, og aldrin fitnar tað. Hetta veit harra Kallsoy, og tí svaraði hann ikki . . .« Mær tykir, at (å átti, áðrenn tå gjørdi so nógv burtur úr hesum, (eg vil ikki siga ein ele- fant burtur úr eini flugu, tað eru sjálvsugt bert sjálvstýris- menn id gera slíkt), at greitt gjøllari frá, hval eg hevði á máli í sambandi við tað ringa (Maira á 4. síðu), i. j |