týsdagur 28. mars 1933síða 2

MB i me heim. Hesa sak vilja vit taka upp til umrødu í næsta blaði. Alt hitt var hissini-mál. Landshandil. III. At tad privatkapitalistiska sy- fallit, er sjónligt fyri einum og hvørjum stemið hevur spælt sum lítur seg heimin í kring; lí tað er sólaklárt, at soleiðis, sum verðin nú er vorðin, hevur eingin áður kent makan til. Ar- beiðsloysi og armóð herjar um allan heimin. Tey ymisku land- hvort í sínum astýrini royna lagi at bjarga sær. Selj nógv, og keyp lítið, er loysunnarorðið um allan heimin, og tessvegna roynir hvort lund í sínum lagi at gyrða seg inni við tollmúrum og ødrum tflikum, sum tykist at bjarga tf einstaka landinum — eina stund, men einans eina stund. Tað er eins og, tá ein maður er lystur og einki veit sær uttan sjógv at drekka. Sjógvurin tykist eina stutta lítla tostan at slokkja stund; men um ein lotu kemur toslin aftur tíggju ferðir verri enn fyrr. Tá ein morfininnsproyting, so eina tykist hann at vera sloppin úr ollum sjúklingur fær vanda; men sjúkan er líka horð líka nívandi sum fyrr — deyðin Øll verðin er nú at líkna við ein sjúkling, er líka nær fyri tí. ið hevur ein stóran svull, ið er so nær hjartanum, at lívið er um at slókna. Eingin morfin- innsproyting kann kveikja lív í ein slíkan sjúkling. Har må knívurin ráða, og tað ræður um at skunda sær, áðrenn svullurin treingir meira at hjartanum; ti so er lívið úti. Privatkapitalist- arnir royna við ymiskum inn- sproytingum og plásstrum eins og kvaksalvararnir í gomlum dogum; men øll teirra ráð eru, sigur um ley eins og søgan Y gomlu, tá neyt teirra vóru sjúk. Tey trúu, at ill menniskju høvdu gandað kúnna, og fyri at reka tað illa burtur av kúnni, struku tey eld aftur eftir rygg- inum á henni, so skuldu smá- devlarnir noyðast at leypa aftur av halanum. Eisini skuldu tað vera góð ráð at leiða kúnna gjøgnum eitt bál. Hetta neyðar djórið var sjálvanda bilsið og ræddist eldin; men harvið mátti tað vera. Djórið mátti gjøgnum eldin; men sjúkan batnaði einki. ráð, ið nýta nú A sama hátt eru tey privatkapitalistarnir Socialistarnir móli kreppuni. eru teir einastu. ið vísa á tey ráðini, ið duga. Teir vilja ikki spæla kvakksalvarar at royna plástir ella onnur slik ónyttug ráð. Teir siga sum er, at nú má knívurin ráða og tað skundisliga Nú má svullurin skerast áðr- enn tað verður ovseint; tí ann- ans doy sjúklingurin. Tann pri- vatkapitalistiski svullurin má skerast burtur, og síðani må sárið groðast aftur. Hvussu er skilið her á landi? Eru vit mætari stødd, enn fólk eru aðraslaðni? Hvussu eru okkara Hvussu eru arbeiðsmenn staddir? okkara fiskimenn LØ FR, FR, FR. JOR. PO. ÆR ÆR Á ER JOR, JAR. JR, #5 JOR, á ÆR á FILLING i vYioYovyt LUM AIS BALSLEV & GO0S TLF. 20 & 237 THORSHAVN TLF. 20 & 237 IXIXIXÍXIXIXIXIXIXIXIXIXIXIKIKI*IXIXIX*{X{*{K**{KKXIX| Trælast en gros á en detail. Altid stort Lager af alle Bygnings- materialer til billigste Priser. Bl. a. sælges Mursten til 10 Øre pr. Stk. staddir? Og hvussu er landið statt? Latum okkum kanna eftir Allastaðni, har hesum. fiski- menn koma tala teir saman, um, hvussu syrgjuliga vånaligt årslitid er úr teirra strevi og stríð við Íslands og Grønlands strendur. Hvor tunga í talar, letur at, hvussu illa okkara fiskiskapur er fyrireikaður, og hvussu illa hann lønar fiskimonnunum. Og tað er satt, soleiðis er vorðið. Men spurningurin er, hví tað er so statt, og um tad ikki er tað privatkapitalistiska systemið, ið er orsøk í hesum ringa skili. I »Tingakrossi« nr. 8 stóð grein, ið neyndist >Dýrur klepp- ur«, »Sambandid er Føroyum ein dýrur kleppur« stendur í hesi grein, sum greiðir frå, at Før- ovingar í fjør kundu fingið í minsta lagi Í millión meira fyri fiskin. Ein má sanniliga orna um hjartað við at lesa slíkt. Er alto, at vil í eitt år, tað so gi hava mist eina milliøn krónur? Jú, tíverri, heila er alt ovsatt. Sum >Tað er syrgjuligt, men satt er maðurin plægar at siga: taðe. Krossurin skrivar: >Veljara- sambandsflokkurin tolli krónur, nú fjøldin og ikki vita av einum 2—300,000 vildu uppå vita teir, at Føroyar f minsta lagi lítið fyri sudurlandinum«, fingu 1 millión ov fiskin av »Bagefter er alle kloge«, sigur eilt gamalt danskt ordatak. Og sambandsmenn kanska vilja siga, at nú er gaman í at siga frá hesum tapi. Men sambands- lætt; tí monnum menn sleppa ikki so hella var av fleiri peikað á fyri einum ári síðan; sambandsmenn Hr. L.—S. var enntá so langt úti, at hann men tá vendu tað deyva oyrað til. framman undan fólkatingsval- inum brigdaði mær, at eg í fjør vár vildi leggja toll á Foroying- ar. Ja, tað er rætt, al eg var ein av leim, ið skrivadu um lann skaða, tað vildi volda at ålgerd- amenn einki lán fingu, Ein nýttist ikki at vera nakað spá- maður fyri at kunna síggja fylgjurnar av ti syrgjuligu støðu ið løgtingid tók í fjør vár. Tingið var samankallað í eini neyðsi tuation fyri at bjarga landinum; men tingid gjørdi einki. Tess- vegna novddist úlgerðarmenn al laka lán har, sum fleir íkki tikið tað. skuldbundnir til skuldu Teir gjørdisl útlendskar millumhandlarar, og tessvegna varð fylgjan tann, sum >Kross- urin« sigur: >Útgerðarmenninir fingu ikki allir nóg mikið, hóast vil vila, at tað var lættligari at fáa lán í útlondum enn her, og tí måltu leir selja sum skjótast og bona og biðja keypararnar taka frå sær næstan fyri hvat prís, tað var, tí undirbjóðaðu teir hverjum eðrum, ti var prísurin fallandi her, medan hann var vaksandi í Spaniu«, (Meira). Norgesbrev. Oslo, den 15. mars 1933. Den nye handelstraktat mel lem Island og Norge som ble inngaat efter forhandlingene i sommer er nu godkjent av Stor- tinget for Norges vedkommende og samlidig offentliggjort. Det fremgaar af forhandlernes utla- ikke lelser at forhandlingene var lette, men ved gjensidige innrømmelser kom man om- sider frem lil et resultat som begge parter kunde gaa med paa. Traktatens viktigste innhold er at tollen paa islandsk faare- kjøtt vil bli satt ned og at paa norske fiskere den annen side vil opnaa lettelser under fiske ved Island. Lettelsene vil særlig bestan i en ulvidet adgang til benyttelse av de islandske hav- Saaledes vil fiskere faa adgang lil aa føre i ner. norske silde- land og reparere og tørre sine redskaper i Akureyri og Siglu- fjord. Ellers inneholder trakta- ten en rekke detaljbestemmelser fiskeres om norske rettigheter ved Island som tidligere har været mer uklare og delvis omtvistede. k Det er til ny lov om »behandling, til- fremlagt proposisjon virkning og transport av fisk og fiskeprodukter«. Det er de siste aars ulvikling pan de spanske markeder hvor den norske klippfisk stadig har lapt terreng, so har ført til frem- leggelsen av dette lovforslag. | lovforslaget og i indstillingen som i sin tid forberede særlig fra den komite blev nedsall for aa forslaget, behandles spørgsmaalet om aa gaa il tvungen »bløgging« av den fisk som skal tilvirkes til klippfisk, idet det anføret at det er undla- telsen av aa bløgge fisken som fører til at saa meget av den ikke rekker op blandt første- klasses vare. Departementet (mi- nisteriet) har imidlertid betenke- ligheter ved aa gaa til aa paaby tvungen bløgging og innskrenker sig til aa foreslaa at regjeringen fullmakt til aa ulferdige foreskrifter for fiske- faar nærmere tilvirkningen. + Den politiske situasjon efter nærmest kan danske at Venstre, som sammenlignes med de radikale, kanskje med et noe mer konservativt og nasjonalt islett, maa nærmest sies aa være avvenlende. Man er spent paa hvilke midler den nye regjering vil anvende for aa skaffe tilveie de økede inntekter som maa til for aa forhindre de nedskjærin- ger paa de kulturelle og sociale budgetter som den forrige re- gjering hadde foreslaat og som den blev felt paa. En del av spenningen blev dog utløst lør- dag idet regjeringen da mot ar- beiderparliels og noen faa andres stemmer fikk vedlatt en forhøi- else av tollen paa sukker, kaffe og te. Forhøielsen som trådte i kraft samme dag, er meget be- tydelig og er beregnet aa ville innbringe ca. 10 millioner kr. S. TROFAST (Efter Alexander Kielland). II. Sent ud paa Høsten var der Middag hos Grossereren; Fa- milien var flytttet ind fra Lan- det for længe siden. — — — »Jeg synes ikke, jeg ser det sagde gnavne gule Bæst idag,« Hansen i sin store Kandidat Fone. »Nej, desværre! her ikke idag. Stakkels Fyr! — nødt til at an- — Trofast er jeg har mode ham om at gøre mig en ubehagelig Tjeneste.c Gros- sereren omltalte altid Trofast som en agtet Forrelningsven. »De gør mig ganske nysgerrig. Hvor er dog det søde Dyr?« været ÞAa, kære Frue! — det er sgu en kedelig Historie — er det. For — ser De, ude paa vort Kullager paa Kristianshavn er der stjaalet.« »Ih — men Gud forbarme sig! — stjaalet!« »Formodentlig har Tyverierne gaaet í Svang gennem el læn- gere Tidsrum.c yHar De da bemærket, at Be- holdningen formindskedes?< Men da maatte Grossereren le, hvilkel han sjælden gjorde: »Nej, nej! — bedste Hr. Doktor! — undskyld at jeg ler; men De er virkelig naiv. Der ligger vel nu derude henimod 100 Tusind Tønder Kul, saa De vil indse, at der skal noget til. —< »Der maatte stjæles fra Aften til Morgen med to Heste,« ind- skød en yngre Forretningsmand, som var viltig. — Grossereren fortsatte, da han havde let ud: »Nej — ser De! Tyveriet er op- daget derved, at der faldt lidt Sne igaar.c »Hva ba? Sne ved jeg ikke noget om.« »Det var heller ikke paa den Tid af Dagen, da vi er vaagne Frue! men ganske tidlig paa Morgenen faldt der lidt Sne igaar. Og da mine Folk kom til igaar? Del Kulpladsen, opdagede de Spor af Tyven eller Tyvene. Det viste sig da, at et Par Brædder var løse i Plankeværket, men sam- menstillede saa kunstfærdigt, at Vannlukka undir Íslandi. Fjarrit sigur frá, at sluppin »Nélsoy« er brostin saman við skonnartina »Phi-Phi« úr Klakks- vík. »Phi-Phi« sakk beinan vegin, men manningin er oll bjargað og kemur heim við »lsland«, Nærmari sigist ikki frá enn. [ff —>—|—|—"…—————— ingen kunde blive opmærksom paa det. — Og derigennem fore- gaar allsan Tyverierne Nat efter Nat; — er det ikke oprørende?« »Men holder da Hr. reren ingen Pladshund?« »Jovist men det er et ungt Dyr — forresten ypperlig Race — halv Blodhund —, og hvordan Pokker disse Rakkere bærer sig ad eller ej, saa ser det ud, som om de maa staa paa en venskabelig Fod med Dyret; thi de fandt Hundens Spor midt inde imellem Tyvefodderne.c »Det var dog mærkværdigt; og nu skal Trofast Grosse- saa; altsaa prøve. —« idag derud, mig Ka- »Ja — ganske riglig; har jeg Trofast han fakke naljerne.c »Kunde man ikke spigre de sendt skal nok løse Brædder forsvarligt fast?« »Det kunde Hr. Kandidat Hansen! men jeg vil have Fyrene fat; de skal have velfortjente Straf; min Retsbevidsthed er krænket paa det dybeste.c man vistnok — deres >Det er dog dejligt med saa- dant et trofast Dyr,« »Ja — men Hr. Grosserer! Trofast er ogsaa en Perle. Den er uden Sammenligning den smukkeste Hund i hele —« »Konstantinopel« afbrød Kandidat Hansen. »Det er en gammel Viltighed af Hr. Hansen,« forklarede Gros- sereren, »han har omdøbt Nor- Athen til fordi her er for mange Hunde,« »Det er ten,« mente En. Hundeskatten fordelt,« dens Nordens Kon- stantinopel, han synes, godt for Hundeskat- »Ja, naar ikke blev saa uretfærdigt snærrede — Kandidat — Hansen; »der er jo ingen Mening i, at en skikkelig gammel Dame, som Hund i en — al hun skal betale lige saa holder en Sypose, meget som en, der ynder al genere sine Medmennesker ved at være Kjer af et halvvildt Dyr paa Størrelse som en lille Love.c »Hvorledes — om jeg tør vilde Hr. Kandidaten beregnet ?« spørge have »Naturligvis efter Vægt,« svarede Ir. Viggo Hansen uden Be- tænkning. — »De Hundeskalten — — synes at Hader af Kandidale være en ligefrem lose Hunde — Hr. sagde hans Borddame leende. »Jeg skal sige Dem — Fru Hansen,« raabte Doktoren over Bordet, »han er saa gyselig bange for Hunde.c >Men een Ting,« fortsatte Fru Hansen, »een Ting maa De dog indrømme — Hr. Kandidat! at Hundene alle Dage har været Menneskets trofaste Ledsager?« »Ja — det er sandt Frue! og jeg kunde fortælle Dem baade hvad Hunden har lært af Mennesket og Mennesket af Hunden.c »Aa fortæl — fortæll« raabtes der fra flere Kanler., »Med Fornøjelse! for det første har Mennesket lært Hun- den at logre. —« »Det var dog højst besynder- ligt,« raabte gamle Bedstemor, (Fortsættes paa 4, Side.) TU =