týsdagur 18. apríl 1933síða 2

RE + fr gt i i ; + , hj + f. i FA » Å A F 5 + X ; . 3 3 Á Á : t = % É p 4 jp 5 ! 4 Tr BR ' Fh m Á ” få AR # i á t. i í ; : De færøske Kul-Interes- ser, som et fransk Selskab ejer, kan nu erhverves for Danmark. Prisen er 100,000 Pund Sterling. — Ved Overtagelse af de franske Koncessioner vil Kullene kunne brydes paa langt gunstigere Vilkaar end før. I indviede Kredse er man for Tiden stærkt oplaget af Spørgs- de færøske Kul. Man erindrer endnu, at der under maalet Krigen blev brudt Kul paa de den danske Stat tilhørende Jor- der paa Suderø, men al man opgav Forsøgene, da Kultilførs- lerne andre Steder fra igen blev normale. Siden har den Opfat- telse været almindelig, at Kul- lene paa Færøerne ikke havde en Brændselsværdi, der stod Maal med andre Kul. Det var imidlertid af helt andre Grunde, man hørte op med Brydningen. Eksperter siger god for Kullene. Eksperter har undersøgt Kul- lene og sagt god for dem, og naar der ikke kom noget ud af de første danske Forsøg paa at bryde de færøske Kul, var Grunden den, at man kun havde Adgang lil at bryde paa et Sted, Transport- og Præstefjeldet, hvor Afskibningsfor- holdene lagde sig í Vejen for Kullene gunstige Resultaler. skulde indlades i Skibene i Kvulbø Fjord, der er vanskeligt umulig at lilgængelig, næsten besejle, fordi Storm og Strøm dér har frit Spil. Paa gunsligere Steder ikke bryde Kullene, fordi langt beliggende kunde man den største Del af de kulhol- dige Omraader ejes af el fransk Konsortium La Sociélé miniére franske des Iles Ferot, Den d'Ornanot, der stiftede Selskab, Koncessioner Grev delte erhvervede de nødvendige alle- rede i 80erne. Mod en kontant Betaling én Gang for alle har det franske Selskab af Grund- ejerne paa Suderø købt Reltig- hederne til, indtil Aar 2000, at Arealer, i alt 2700 Hektarer, hvor Kullejerne findes udnytle de — og hvor der for Reslen ogsaa findes ildfast Ler. Kun det lille Terræn ved Præstefjeldet købte Konsortiet ikke. Det franske Konsortium vil sælge. Nu er der imidlertid sket det, at det franske Konsortium, hvis oprindelige Deltagere er døde, har erklæret sig villigt til at af- hænde sine Rettigheder for í all ét Hundrede Tusind Pund Ster- ling. Konsortiet har, som nævnt, Terrænet indtil Aar 2000, og de af den danske Stat erhvervede Koncessioner, der omfatter Ret til Brydning af Kul, Ler, Kob- ber og Jern, gælder indtil 1. April 1984. Dersom de franske Rettighe- der nu erhvervedes for danske Hænder, vilde den naturlige Havn for Indskibning af Kul- Havn, lene blive Traungisvaag hvor Besejlingsforholdene hele Aaret er gunstige. Kullene vilde da kunne brydes med ganske |||) anderledes Udsigt til Held end ved Kvalbø. Kullejerne paa Færøerne er for det franske Konsortiums Regning blevet undersøgt af den engelske Mineingeniør P. A. Thomas, af den svenske Mine- ingeniør von Post og af Eng- lænderen M. Aubrey, der leder Kulminer i Syd Wales. De har opholdt sig i længere Tid paa Suderø, og paa Grundlag af deres Rapporter har den en- gelske Geolog og Mineingeniør Percival Fawler, der er Medlem af Londons geologiske Selskab, udarbejdet en Rapport, der bl. á. største Betydning at bemærke, udtaler: Det er af den at ingen af de Ingeniører, der har foretaget en komplet Under- søgelse af disse Kullejer, nogen Sinde har ytret Tvivl om deres Udstrækning eller Værdi. Kvalitet mellem Derbyshire Kul og Lothian Singles. Af Rapporterne fremgaar øvrigt, at der over Havels Over- flade findes fra 120 til 200 Mil- lioner Tons Kul, og de er saa- ledes beliggende, at de kan brydes uden Pumpeanlæg. Der findes i Lejerne to Slags Kul, og Matkul, og for Vedkommende Glanskul Glanskullenes har den tyske Professor Aufhiiu- ser foretaget en Analyse, hvoraf det fremgaar, at Suderø Kullene i Kvalitet ligger imellem engel- ske Derbyshirekul og skotske Lothian Singles. I Sverige er man i vid Ud- strækning begyndte at anvende sknanske Kul, hvis Kvalitet af- gjort ligger under Suderø-Kul- lene, og til Norge blev der fra Svalbard afskibet 215,000 Tons Kul i Fjor. Det er da et Spørgs- maal, om man ikke fra dansk Side burde gribe til og erhverve det franske Selskabs Rettigheder, nu da der er en Mulighed for at kunne bryde de færøske Kul paa langt gunstigere Betingelser i | end hidtil. HAVNAR TELVINGARFELAG 1923 — 18. APRIL — 1933 »Tad er gamalt í Føroyum at leika talv. Frá avgamlari tíð hevur hesin leikur verið íðkaður her á landi. Søguligar keldur siga frá, út talv hevur verið leikað á Íslandi í 12. old, og ti kann ætlast, at leikurin hevur verið kendur her í Feroyum, ið hvussu er, um somu tíð. Higar eins og til Íslands kom talvid frá bretsku oyggjunum. Eftirsíðan hevur talv verið leikað her á landi til undan ætt. gamans og skemtunar ætt Vanligt var í foroyskum bónda- við fólki og bóndin húsum, at talvborð stóð í hevði oftast sjálvur skorið fólkið glasstovuni, og gjørt borðið. Føroysk talvfólk eru eyðkend. Utskurdurin er sera einfuldur, eyðkent hetta sniðið hevur ivaleyst upp- líðini. men hevur snið, og runa sin langt afturi í Sama lalvfólkasniðið er funnið á Herjolysnesi í Grønlandi, har útgreyslurin hevur drigið upp í ljósmála so mangar lutir frá lí gomlu búsetingini. At tuð hevur verið vanligt at leika talv í midøldini, síggja vil til dømis av kvæðunum. Tað er ofta, at talv verður umrøtt: »Sit tú heldur her við frið og leika við mær í talvi, Júki kongur dóttur eigur, so sterk við trøllskum alvi.c (Sjúrðarkvæði: Brynhild.) »Frætti tað Flóvin Bænadiklsson, hann sat á búnum talvi: deyður er harri Hermann, so reystur drongur av alvi.« (Flóvin Bænadiktsson,) Hetta monnum tøkti gaman at leika talv. Tá prógvar, at mundi ikki vera so mangt al stuttleika sær við innanhýsis, og telving elvdi — eins og ítróttir — kappingarhug hjá monnum. Sum sagt, hevur talv verið leikað í foroyskum bonda- húsum frá gamlari tíð, men tað áður er nú fyrstani, at menn hava tikið seg saman og íbirt telv- hyggju at vekja hug hjá fólki fyrP hesum ingarfelag við tí í leiki, sum er andlig ítrótt, ið stimbrar og mennir. Fyrsta føroyska telvingarfelag man ivaleyst vera Havnar Telv- ingarfelag, sum nú í dag fyllir 10 år.« »Havnar Telvingarfelag« hevur å mangan hått nørt um ansin fyri telving. Tað skal tað hava góða tøkk fyri; tí hugnaligari og betri leikur er varla til. Og láið tað fyri langari líð síðan er sannað, at telving mest av ollum lærugreinum lærir fólk at gloggum rætt, so kunnu vit ikki hugsa og við eyga síggja annað enn gleða okkum yvir henda sálarliga góða ítrótt, sum nú mennist aftur í Foroyum. Jú yngri ein er, láið hann byrjar at telva, tesss betri er tað fyri fulllroskaður áður, so troskast (åtviklast) meira og belri. hann; er heilin íkki hann lá skjólari, Telving hevur lað eisini við sær, at hon síðar leikararnar; tað kann næstan síggjast av framkomu teirra ímillum manna, at teir telva. Onnur lond hava sæð henda mikla tydning, sum lelving hevur. Soleiðis kann nevnast, at skúlum hon er føst grein i tusslands, í mongum skúlum Tysklands og í mongum ødrum londum. Og telving er eisini komin í ymsar skúlar í Dan- mark. Tað gleðiliga er eisini hent her í Foroyum, at hitt almenna síggju telving. Soleiðis hevir býráðið í byrjar at lýdningin av Havnini = peningaliga styðjað »Havnar Telvingarfelag« í ár og ger tað Óivað eisini í framtíðini; sjálvsagt er tað býnum mangar pt = ferðir lættari heldur enn at seta ein slíkan lærara í skúlan, um tað einaferð verður alment ynski. >Havnar Telvingarfelaga hevur ley seinastu árini havt kapp- telving við Vejle og Keypmannu- havn — tvey telv vid hvonn býin. Hesi tølv hava bæði — frá byrjun at enda — verið sýnd alment í Hans Danielsens kjolbúð. annað, enn at Og ikki kann sigast ansurin fyri leimum var mikil; tí allan dagin — árið í kring — stóð fólk har ofta var tå og skoðaðu tey. Og mikil um, hvat ið gerast skuldi og orðadráttur best var fyri talvfelagið og For- oyar. >Havnar Telvingarfelage vann bæði móti Vejle og tapti hini tvey. Pengaliga sterk felog styðja eisini lelving. Soleiðis kann nevnast, at »Store Nordiske« einaferd lænti »Havnar Telving- stødina frå kl. 9 å náttina arfelag« morgni til kl. 3 um kostnadarleyst til ein radiokapp- leik vid millum hvort telegrammið vóru Bergen. (Longsta tíð 3 minuttir). Vit takka >Havnar Telvingar- felagi« hjarlaliga fyri hesi 10 árini, tað hevir virkað her í Havnini, og ynskja tí alt gott í komandi framtiø. Borgari. „Det borende X“ død í Horsens Statsfængsel. Død af Lungebetændelse, efter at Fængselsopholdet havde undegra- vet hans Helbred. Den før saa meget omtalte Frugthandler Framlev — Del borende X — er død paa Hor- sens Kommunehospital. Framlev afsonede 8 Aars Tugt- husstraf, og han havde indtil for et Aar siden haft et nogen- lunde godt Helbred, men da han var et udpræget Frilufls- menneske, blev han hurtigt mærket af Manglen paa frisk Luft, og del sporedes í hans Ud- seende. Han blev angrebet af en Nyrelidelse, som var meget ge- nerende for ham. Han fik Diæt- kost, og for nogen Tid siden blev han indlagt paa Stalsfæng- lets Sygehus. For et Par Dage siden gik Nyrelidelsen over til Lungebelændelse, og i Gaar Morges beordrede Fængselslægen Framlev overført til Horsens Kommunehospital. Men Lægerne pan Hospitalet kunde ikke redde hans Liv. Lægerne foranledigede at Framlevs Paarørende fik Bud om, at han laa for Døden, Døden indtraadte i de tidlige havde Morgentimer. Framlev været bevidstløs siden i Gaar Eftermiddags, og han havde for- menllig ingen Anelse om, at han skulde do. I Fængslet havde Framlev været beskæftiget í Fællesarbej- stuerne, og det fortælles, at han var en flink, skikkelig og om- gængelig Fange, som flere Gange havde udtalt, at naar han ende- lig engang slap ud, vilde han føre et nyt og bedre Liv, han skulde aldrig være Det borende X. mere Liget vil formentlig blive ført til København, & Den 30. April 1931 faldt der i en tidlig Morgentime et Par Skud udenfor Posthuset i Rah- beksallé. Skudene blev affyrede af Framlev, der var blevet over- rasket af et Par han undersøgle Betjente, da Mulighederne for at begaa et Indbrud, hvilket altsan ikke lykkedes. Efter en lang Kamp blev han ført til Politistationen paa Fre- deriksberg, hvor han overraske- de Politiet med at oplyse, at han var Det borende X. Ved Undersøgelsen af hans Forhold oplystes del, at han til daglig levede som Frugthandler i en Kælderbutik paa Vesterbro- gade, hvor han var meget vellidt af Kunderne. Tidligere havde han været gift, men han levede nu skilt fra sin Hustru og deres voksne Børn. Framley, der ved sin Død var 32 Aar gammel, begyndte sin 1916. Han begik da Indbrud í et Sagfører- Tyvevirksomhed i kontor i Vendersgade, og alle- rede ved delte første Indbrud brugte han den Boremetode, Navn. summe Aar begik han Indbrud der gav ham Senere i Indenrigsminisleriels Kødkon- trol, hvor han dog ikke havde noget større Udbytte, men hvor han nær var blevet fanget. Han klarede sig imidlertid ved at true med en Revolver, og han var altid senere bevæbnet, naar han gik paa sine natlige Even- tyr, San var der Ro om ham. til han i 1919 indledede sin store Periode. I November Maaned stjal han 53,000 paa Holbæk Postkontor, og han Kroner ved et Indbrud startede derefter en Frugtfarm, hvorefter han holdt sig i Ro til 5. Marts 1921. Han brød da ind paa Roskilde Toldkontor, hvor han havde et Udbytte paa 20,000 Kroner. Næste Gang var 14. De- cember 1922, da han paa Fre- deriksborg Amtstue stjal 22,000 Kroner. Der faldt nu Ro over ham til 15. Marts 1928, da han brød ind paa Ringsted Postkontor, hvor han tog ca. 3000. 3. November samme Aar havde han paa Hel- singe Postkontor et Udbytte paa godt 6000 Kroner. 9. Maj 1929 brød han ind paa Vordingborg Posthus, hvor hans Udbytte var 15,000 Kroner. efter den Tid gjorde han ved et Det største Kup Besøg i Helsinge Sparekasse den 19. Januar 1930. Han tileg- nede sig her 19,500 Samme Nat besøgte han Helsin- Kroner. ge Postkontor, men her var man blevet klog af Skade, der var ingen Konlanler. Foruden disse store Indbrud rundt om paa Sjælland bar han beganet et paa Middelfart Told- kontor i 1919, hvor han stjal 6000 Kroner, og et Indbud samme Toldkammer, 1350 Desuden har han begaaet langt Aar i Odense hvor han stjal Kroner. over en Snes mindre Indbrud i København, inden han blev stoppet i Ralbeksallé. !