týsdagur 18. apríl 1933síða 3

— | | Husholdningsskolen. Kursus fra Maj til August. Sult. (Forlsat). Kulden river, men jeg fryser ikke. Kalle rejser sig fra Risten og kommer hen imod mig, han spørger ikke om noget, Skuffel- ser er han vant til. Uden at sige noget trækker han Haanden um imod Vidueslyset, i Haand- fladen ligger en Ticent og skin- ner, den har han tigget. Vi har ganet længe, vistnok meget længe, og Tankerne har nok drejet sig om det samme: det bedste Udbytte af Ticenlen, Pludselig siger Kalle: »Vi la'r Ticenlen springe, og gaar ned og sover.« Ticenten er vekslet i to Femmere, lidt efter automatiske klirrer de i den Kontrol til den Underjordiske Jane. Vi sidder varmt og behageligt Ved Folk siddende Tog og halvsover. a} ” i æl Stoppeslederne strømmer ind og ud; vi bliver stukket sine Fødder Sædet, mærkelige Fodbeklædning væk- Kalle har ind under fordi hans ker Opsigt. Sulten er ikke saa slem mer; vi er sunken hen i en Slags Velvære. Vi venter bare paa en Ved den ligge. sidste Chance til al Holdeplads syntes nær, Par Kalle sover fast. men endnu et Passagerer er dukket op. Over for mig sidder en Mand i Arbejdstøj og læser í en Avis, foran sig paa Gulvet har han stiller en »Basket« med Varer, Enden af et Franskbrød stikker op. Det Franskbrød holder mig vaagen eller sover jeg ullige- vel? Jeg viser Kalle, at Brødet bagt. Vi kan se det Vinduet. snart er gennem »Det faar for megen Varme«, siger han. Jeg mener, at det ikke kan fua for meget, men Kalle er stadig mis- Ret. Brødet er svulmet op, det er ved troisk. Han faar ogsaa » at fylde hele Kupéten. Den overhovedet alt Kildematerialet (ogsan Rets- bøgerne!) historisk Værd (S. 80—82, 87—88). Skriftet for videnskabelig Metode (f. Eks. S. 80—83; 2) Han paastaar, al 86, 87—88). 3) Han gaar í Relte med enkelte Punk- ter i Bogen, Inden jeg gaar over til at svare, det dog bemærkes, at Prof. E. B. i intet Til- varme Damp staar ud fra det, og det vokser og vokser, og vi ikke komme Fødder er for store. .. kan bort, Kalles Igen holder Toget, maaske for hundrede (Gang i Løbet af Natlen; det ved vi ikke, det er ogsaa lige meget. Det maa være megel sent, kun faa Mennesker er pan Peronerne. Manden med Franskbrødet er den sidste, som Kalle sover endnu. nok i Sverige i sine Man skulde tro det, han ser saa mild ud, trods alt. gaar ud. Han er Drømme. Det kan ikke ha' sin Riglig- , hed, at Manden ta'r Fransk- brødet med sig, det er jo mit. Det rager stadig oven ud. Del gir mig en underlig indbildt Styrke. Kun et Sekund, og jeg har det mellem Hænderne, her- lige Følelser strømmer igennem mig. For ingen Pris vil jeg slippe det, selv om Politiel kommer; men Manden er gaaet uden at mærke noget, Vi er blevet hældt ud, men venter paa næste Tog, det varer noget længe. Brødet er spist, og vi søger efter Vand. Det er koldt. Vi maa snart ind igen. Vi kører uslandseligt, snart i et Lokal-, Uheld følger os, vi bliver ofle smidt snart í et Ekspreslog. ud; Søvn bliver der kun lidt af, Vi ved snart ikke, om det er Morgen eller Aften. Paa en af Perronerne har vi set os selv i et Reklamespejl; vi ser farligt ud, vi ligner Lig i Pjalter; vi blev bange for os selv. Min Samvittighed er daarlig, den og halvgale Tanker nager! Manden, som jeg bestjal, hvor- dan vil det gaa ham? Han har maaske smaa Børn, som sulter — som suller mer end jeg. Andet kommer der i Vejen og og fører Tankerne andet Steds. Jeg har Følelsen af, at en be- stemt Person skygger os, en Mand i en stor sort Frakke — Horn- briller og blød Hat. Det giver et Sæt i mig, og jeg puffer Kalle i Siden. Der lige overfor os sidder Manden med Hornbriller- ne. Hvad mon han vil os? Han sene, som synes uhyre støre og skarpe, Øjnene er rolige, men gennemtrængende. De Øjne. Paa sidste Perron saa vi ham ogsaa under og følte os ilde berørt hans ikke helt uinteresserede Blik. »En Snuser,« hviskede Kalle, og trækker paa Næsen. Toget holder, Døren i Midten aabner sig mekanisk. Een Tanke bemægliger os: Friheden. Vi stormer ud. Benene er blytunge, og vi kan ikke flytte dem hur- tigt nok. >Op pau Guden, op paa Ga- den,« stonner Kalle. Rigtigt nok, Manden er efter os, og han gør Tegn lil os om at vente. ikke,« Han er ikke færdig end- »Kender ham siger Kalle. nu. Trappen op til Gaden maa tages i et Par Spring; vi glem- mer Blyfødder og alt andet og tumler opad. Da sker det, Kalle han er. Fodbeklæd- ning, det ene Stykke Sækkelær- stejler saa lang, som Hans forbandede red er ganet op og har revet ham omkuld. Vi er færdige, - Manden med Ilornbrillerne staar imellem os, han smiler ganske lidt, og dei ser ud til, at Horn- brillerne hæver sig paa Næsen. Kalle har rejst sig og begynder tilsyneladende ganske uanfægtet at surre sit Sækkelærred om Foden igen. »Hvad skyldes Jeres Forjaget- hed?« spørger Munden og stik- ker Hænderne i Lommerne, Skønt der er noget venligt og fortroligt ved Mandens Stemme svarer vi ikke. Man ved jo ikke — der bruges saa mange Kneb — og hvad vil denne Mand os Se- kunderne er dyrebare; men vi — Kalles Øjne flakker — gør ingen Forsøg; vi er nok for sløve og ligeglade, »Naa«, siger Manden, »I har vel ikke noget imod at tjene et Par Dollars ?« Hvis en Bombe havde eksplo- deret, slynget os omkuld og re- vet Sækkelærredet af Kalles Fødder, var vi ikke blevet mer forbavset end ved Mandens Spørgsmaal om at tjene et Par fikserer os skarpt igennem Glas- | Dollars. — »Hvor?« buser det er blottet burde Grønland er en tavs understregning af Sand- heden i Sagaernes Ord. rakteriserer Sagalitteraturen vistnok rammende i disse Ord: Regelen navnlig lader sig paavise.c meste kildekriliske skønt ikke faa del stort, Hensyn til meget med eliminerede ved Undersøgelser. blevet Prof. F. Jønsson ka- »Saguernes historiske Værd er i kronologiske, Men disse Fejl er for del omfattende Finnur Jónsson ud af Kalle, hans Ansígt har pludselig antaget Farver. »Come an,< siger Hornbriller- Manden, og kaster Cigarstumpen fra sig. Videre Forhandling ikke Sted. Vi efter ham op pau Gaden i Milli- finder sjokker onbyen. suser vi hen over Lidt Asfallen í en hvorhen, men det er dejligt. Alt efter Taxa; vi véd ikke er os ligegyldigt; vi synker dybl ned í de bløde Hynder og tæn- ikke Herligheden maa vare. ker over, hvor lang Tid Vi standser i et Italienerkvar- ter og følger efter vor »Snuser« ind i et Træhus, der vel nok med et særligt Formaal er stillet Del sig at som et op- paa Fortovet. viser være indreltet Slags Kontor. En Mand sidder ved en Pult og rager med en Masse beskrevne Ark Papirer. Han nikker kort til Hilsen. »Her er Folkene,« siger Horn- brille-Manden, og slaar ud med Haanden som en Slags Præsen- tation. »Ikke meget for tid- brummer Kontormanden ligt,« stikker Kalle »Skriv dit skotter til os og en Pen í Haanden. Navn.« Han kradsede nogle støre ubehjælpsomme Bogstaver ned i en Protokol, saa kommer Tu- ren til mig; jeg ryster paa Haanden. Gaden, vi befinder os i, er af- spærret; en Filmsoptagelse finder Sted. Vi Massc Gøgl. Et »Hold Up« bliver ser forundret paa en filmatiseret, Politi og Banditer i Kamp paa Gaden. »Det var en farlig Ballade,« siger Kalle, og snuser af Krudt- røgen fra Revolvere og Maskin- geværer. Filmsapparaterne snur- rer. Saa er vi i Ilden, det vil sige Par Alt omkring os synes i foran et Filmsapparaters Linser. el frygteligt Virvar. Gale Menne- sker styrter baade her og der. Nogen brøler Odrer ud igennem Højttalere. Det hele skal klappe En den anden Verden, og en anden paa een Gang. Tumult af Verden er det. Let gaar det som ingen Ting, det er ingen Sag at blive filmet. Vi er placeret paa Fortovet ved Indgangen til en »speak ensy« ikke nogen kunstneriske Bevægelser (Smugkro). Vi foretager af nogen Art; Ansiglerne behø- ver vi ikke at lægge i Folder for Þat tage sig ud«, Det hele er naturtro nok, om man skal kalde det saadan. Efter Ordrerne har vi at rejse os fra den siddende Stilling ved skutle os Nukken Bukselom- Trappestenen slaa Kraven op i merne -— Hænderne i snige langtsomt af Sted langs Husmuren for saa til sidst »at staa paa nært Hold« foran Filmsapparatet. Saa er vi færdig. Igen er vi inde hos Manden i Han ser Træhuset. næppe paa os, men rækker os en Tidollars- sedel hver, medens han sæller et rødt Mærke ved vore Navne i Protokollen. Kalle spørger, om vi skal komme igen í Morgen. Til Svar ryster Manden paa Hovedet. Vi traver af Sted. Himlen har aabnet sig. Vi ser os om efter en Restauration, men den maa ikke være alt for fin. Saa snart vi har faaet noget at spise, vil Kalle have sig et Par Sko. Han ved, hvor han kan købe et Par brugte Fedtlædersko med tykke Saaler; de koster halvanden Dollar. Børge Poulsen. Fiskemarkedet. „Foroya Fiskaútfluttnings- felag« meddeler 10.—4.—33. Oporto: Tilførsel af Klipfisk 0 Tons, af islandsk 12, 500. færøsk af fransk Lavée Priser uforandret. Beholdning af new- foundlandsk Klipfisk 1416 Tons, af ulle Klipfiskesorter 1329. Mar- kedet svagt. Kurs for Lst (110,00 Esc. pr. I Pd.). Barcelona: Tilførsel. Priser Ingen uforandret. Beholdninger af alle Klipfiskesorter 1900 Tons. Bilbao: Tilførsel af Klipfisk 209 Tons. færøsk Beholdning Fons, af af færøsk Klipfisk 350 islandsk 450. Priser for færøsk Klipfisk 88—89 Pias. pr. 50 kg, for islandsk 88—89 Pias. pi 50 kg. Sterling 40,60. Hermed er Fejl, Ad. 2. lopografisk-geologiske Undersøgelser, eller exploiteret dem i den Grad, som de fortjener. Listen dog over archæologisk Materiale om statsretslige og politiske Forhold i Grønland ikke udtoml. Ved statsretlige Stilling i Middelalderen« er jeg kun Udarbejdelse af »Grønlands sjælden gaaet tilbage til selve Haandskrifterne, fælde fører Bevis, ja, forsøger næppe at argumentere, hvilket han ogsaa selv anerken- der (5. 87—88). Angrebet vilde derfor forsaa- vidt ikke udkræve noget Svar, dersom Prof, KE. B. ikke nød en velfortie lse s free fortjent Agtelse som Ad. 1. Et Lands Retsbøger, i nærværende Tilfælde Grágás, Járnsíða og Jónsbók har en af alle anerkendt aldeles ubestridelig Trovær- dighed som Kilder. De gamle islandske Lov- tekster er blevet kritisk undersøgt af Maurer, Finsen, Páll Briem, Ó. Halldórsson og Ó. Lárusson. Saaledes som Grágás nu er udgivet af Finsen og Jónsbók af Ólafur Halldórsson kan disse Lovtekster ikke underkastes Tvivl som Kilder, Pan disse sikre Lovtekster, hvor- efter der dengang og tildels end i Dag er blevet dømt, hviler Bevisførelsen i min Bog. Det øvrige Kildemateriale er fremdraget for Fuldstændighedens Skyld. Men hermed er intet sagt om, at det skulde være af ringe Værd, De islandske (ikke norske) Ruiner pua (Salomonsens Konv. Lex. XX, 770) og v. Schwerin (Einfiirung S. 68 not.) henviser til en Del af denne Litteratur, ligesom Oplys- ningsmateriale af denne Art hober sig op i Forord og Anmærkninger til de kritiske Ud- gaver. — Taranger (Den n. Rets Hist. I, 10—11) sætler Sagaerne højt sum relshistoriske Kilder, og enkelte omtrent ved Siden af Retsbogerne. Sagaer og Annaler er saaledes Kilder, som det er fuldtud bereltiget at tage Hensyn til. Særlig gælder delte, hvor deres Oplysninger findes bekræftet af archæologiske eller topo- grafisk-geografisk Materiale, som meget ofte er Tilfældet. Naar Prof. E. B. benægter Til- stedeværelsen af archæologisk Materiale fra Grønland, »der giver politiske eller statsrets- lige Oplysninger av Belydning,« maa min ærede Modstander have overset Mogens Cle- menzens udførlige og nøjagtige Undersøgelse af Tingstedet paa Gardar (Medd. o. Gr. XL II, 334—8341; eit. i Gronl. statsr. Stilling i M. S. 107), samt D. Bruuns banebrydende archæologisk- men har saavidt muligt benyttet alm. kendte kritiske Udgaver af Originalteksterne, navnlig Grønl. hist. Mindesmærker. let tilgængelige Værker fandles Hvor der i disse kilde- kritiske Oplysninger, har jeg cilret Original- fulde teksten og Kildekritiken. Hvor Originalteksten var tvivlsom, har jeg gjort opmærksom paa dette, og hvor de kildekritiske Undersøgelser har forekommet mangelfulde, jeg søgt at finde Bund i dette. Denne Fremgangs- mig har maade er videnskabelig og ikke udenfor det sædvanlige. Det indvundne rethistoriske vendt Stof er an- saaledes, at saavidt muligt er ethvert foreliggende Spørgsmaal blevet behandlet baade induktivt og deduklivt. Det er blevet bebrejdet mig, at jeg har anvendt Konstrukti- oner. Dette beror imidlertid ikke paa mil, men paa den ærede Angribers bristende Kendskab til Relshistoriens Metoder. Hvor man finder et Relsfragment, har man ikke Lov til at se paa det som et enkelt isoleret Tilfælde under Tilfældighedens Lov, men som 50 ÁÐUR JS SE SLR