týsdagur 18. apríl 1933síða 4

pr 5 SA A Ng VEG Arr Tirsdag 18. April. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoleringer. 11,00—13,00: Transmission fra Hotel >D"Angleterrec. 14,00—16,00: Koncert. Ca. 14,45: Oplæsning. 16,00—16,30: Børnene. 16,40: Børskurser og Varenole- ringer, samt Fiskeri-Markeds- Udsendelse for beretninger. já ” musik. 16,50—17,20: Havebrugsforedrag. 7. = RA #0 j 4 staurant 17,20—17,50: Tysk Undervisning. ” í 7. orkester. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—19,40: Ældre dansk Musik. 19,40—19,55: H. C. Sange. 19,55—20,35: H. C. Andersen. 20,35—20,50: Saxofonsoli. 20,50—21,15: Beethovens Violin- 10,00: Andersen 10,10: sonaler, VI. Ca. 14,25: Oplæsning. »Folkets Hus«: Arbejdernes Ca. 21,15: Pressemeddelelser. | 15,40—16,40: Udsendelse for A Ár 210 2210: Populef Opera a skurser Vare 6 Ca. 21 15: Pressemeddelse 3 musik. ),40: orskurser og Varenole , . er. 22,10—23,30: Moderne Danse- | ringer, samt Fiskeri-Markeds- 0 Nyere = munter Transmission fra Re- | musik. Fá hi > WIivex< Danse- | 16,50—17,20: staurant orkester. ning. 17,50: 18,00: 18,16—18,45: 18,45—19,10: ning. 19,10—21,15: Onsdag 19. April. 10,00: 10,10: Fiskerinoleringer. 10,15—10,45: 11,00—13,00: »Bellevue Strandholel«, 13,30— 14,00: Time. 14,00—14,30: Grammofonmusik. 14,30—16,00: Restaurant »Wivex«. 16,40: ringer, samt Fiskeri-Markeds- Vejrmeldinger. Skoleudsendelse. Transmission fra bygningen. Ca. 21,15: 21,30—21,50: 21,50—23,30: Kvindernes halve Transmission fra Børskurser og Varenole- lissement beretninger. 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Fransk Under- | 10,00: visning. | 10,10: 17,50: Vejrmeldinger. | 10,15—10,45: 18,00: Pressemeddelelser. | 11,00—-12,15: 18,30—19,00: Landbrugsforedrag. | 19,00—19,50: Operettemusik. | 12,15—12,45: 19,50—20,20: Tidens Spørgsmaal. | 13,00—15,00: 20,20—20,35: Moderne Klaver- musik. 20,35—20,55: Brugt Salg. (Hørespil). Ca. 20,55: 21,10—21,50: Kammermusik for Blæsere. Ca. 13,45: 15,00—16,00: Vogn til Pressemeddelelser. 16,00—16,30: 3ornene. et Brudstykke af en Helhed, som saavidt mu- ligt bør rekonstrueres og prøves induktivl og deduktivt. ate tet in et , » R R 5 så tetshistorien man bygges op som Retsvi- denskab. Men Prof. E. B. forlanger nu, at tetshistorien skal bygges op efter den >histo- degreb, hvorom der Historikernes riske metode«, et uklart Strid Fremgangsmaader, der staar en bilter indenfor Lejr, meget hyppig! fører paa Afveje i Historieforskningen, og des- uden ikke passer pan Retvidenskaben. Fejlen min ærede Modstanders. Prof. E. B's. og Misforslanelse el Ad. 3. Vi gaar nu over til Angreb pau de enkelte Punkter. Prof. E. som B. tilhøres ikke de uudholdelige | Føorfullere, ændre en i Skandia skriver aldrig vil engang Paa Side 81 han; Í hvor stor utstrækning Grønlændingerne udtalt Mening, hur organiseret et selvstændigt samfund vet vi Men i Norsk goegr. Aurbok 1921 samme Prof. E. B.: »Hele ting- el od S. 14 skrivel ordningen |þaa Grønland! har naturligvis væ- rel den summe som pau Island og likeledes lovgivningen« (1) Det sidst anførte stemmer med Kilderne. Om den grønl. Bispestols Oprettelse skri- ver Prof. E. B., at den »geistlige orginisusjon var i orden fra begyndelsen af det 12. årh.«, og »biskoppen fik grønlændingene fra Norge, ikke fra Island« (S. 81). Her fortier Prof. E. B. imidlertid, at da den første regulære Is- 21,50—23,30: Transmission fra Re- beretninger. Teatersalen Fredag Industribygningen: højtideligheden ved jydsk Udstilling i København, KUL COKES BRÆNDE Moderne »Nimb«s Torsdag 20. April. Vejrmeldinger. Fiskerinoleringer. 11,00—13,00: Hotel >D'Angleterrec. 13,40—15,40: Dansemusik. Transmissiot Moderne « Foredrag. 17,20—17,50: Engelsk Undervis- Vejrmeldinger. Pressemeddelelser. Foredrag. Dansk Unde 27. Koncert i Sltatsradio Pressemeddelelser. Oplæsning. Moderne De musik. Transmission fra Etab- | 14,30 »National-Sc: Danseorkesler. 21. April. Vejrmeldinger. Fiskerinoleringer. Skoleudsende Transmission »Bellevue Strandhotel«. Skoleudsende Koncert. Violin-Soli. Transmission Udsendelse Danse- Danse- rvis- ala«s Aabnings- sønder- 16,40: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- berelninger. 16,50—17,20: 17,20—17,50: ning. 17,50: Vejrmeldinger. 83 18,00: Pressemeddelelser. 53 18.20—18,50: 18,50—19,00; revy. 19,00—20,30: Foredrag. Tysk Undervis- 1 fra Foredrag. Ærbødigsts Uge- lansk Transmission fra 22.00—23,30: Moderne Danse- Transmission fra Re- Danse- musik. staurant »Lodberg«s orkester. 10,00: Vejrmeldinger. fra | 10,10: Fiskerinoteringer. foni- | 10,15—10,45: Skoleudsendelse. 11,00—13,00: Transmission fra Restaurant »Wivex«. 13,30—14,00; Grammofonmusik. inse- | 14,00: Oplæsning for Børnene. 16,30: Børskurser og Varenote Koncert. 16,40: ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Foredrag. 1720—17,50: Fransk Under- | visning. lse. 17,50: Vejrmeldinger. | fra | 18,00: Pressemeddelelser. 18,16—19,00: Diskussion. lse. 19.00—19,30: Danske Virksom- heder. 19,30—23,00: Rudiobal for den fra ældre Generation. 20,10—20,30: Oplæsning. 21,05—21,15: Klaver-Soli. Ca. 21,50: Pressemeddelelser. 22,25: Vaudeville- og | FAR) for | 22,10 FAR Operetlesange. landsbiskop blev viet i Bremen i 1056, sendle Ærkebispen sine Hilsener med ham til Islæn- dere Grønlændere og anbefalede disse Landes Indbyggere til hans Omsorg (Grønl. hist. Mind. III., 405—05, jfr. III. 397, 418—419), Og i Kirkehistoriens 4 Bog kap. 44 siger Adam af Bremen udtrykkelig, at fleifr blev viet til Islands Øer (Island Insulas), som var meget berømte i Middelalderen, og hvoraf Grønland var en. Grønland hørte saaledes oprindelig under Skálholts Bispedømme. Adams Beret- ning støltes af Theodricus o. fl. der siger, at Grønland blev kristnet fra Island, samt deraf, at den første Biskop, som vides at have resi- deret paa Grønland, var Islænderen Eiríkr Gnúpsson. Da Grønland var i »vår løg«, maa den islandske Kristenret (inel. Loven om Bispestolens Oprettelse) hava været gældende paa Grønland, hvilket ogsaa er anerkendt af Prof. E. B. selv i Norsk geogr. Aarb. 1921 S. 14. Sun bebrejder Prof. E. B. mig Brugen af Skåld-Helgarfmur i Ord: »Skåld- Helgarímur er forfattet engang i det 14.—15. årh. De bygger sandsynligvis paa en tabt saga, følgende men om alderen og påliteligheten av denne sngnen vet vi ingenting« (S. 83). Men i den cit. Afh. i Norsk geogr. Aarbok skriver E. B.: „Det er rimerne om Skáld-Helge, som skriver sig fra Middelalderens sidste aarhundreder, men ulvivlsomt gaar tilbage paa en ældre saga, Hvor nær de følger denne, er det na- Høvundar og utgevarar, feløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir á foroyskum ella donskum máli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annadkvørt skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 143. einstakur madur ella kvinna! Blaðstjóri vid ábyrgd: Annoncerende!! Vejen til en virkningsfuld Reklame gaar gennenm en Annonce I Føroya Social-Demokrat“. Føroya Social-Demokrat'' har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- ti i teresse at benytte , Føroya Social-Demokra til al Avertering i Fremtiden. —e"evieie" Javnaðarmannuafelog. H. M. Jacobsen. Ulgevarar: Prenismidja B. Z. Jensens, Tórshavn. lurligvis ikke godt at avgjøre, men der synes ikke at være nogen særlig grunn til at tvivle paa, at de virkelig har hat sagahjemmel. En enkelt strofe i rimerne oplyser endog, at del har existeret et kvæde om Helge, diglet av skalden Hallar-Steinn Herdisarson, som levede í 11. sarh., altsaa omtrent samtidig med Helge og er vel kendt. Sagaen maa da igen antas jaltfald i nogen grad at bygge paa dette kvæ det, hvad der øker vor tro paa paaliteligheten av det hele.« Det er denne sidstanførte Udta lelse som er nær ved det rigtige. Før man havde »Blæk og Pen«, bandt man Historien í hvorfor de gamle Sagaskrivere fulgte Nærmere om disse Originalkilder findes i Grønl. hist. Mind. II, 420. Skald- Helgasaga eksisterede Side om Side med hi merne endnu í det 17. Aarh., da Bjørn Jóns Saavidt vi kender Skáld- Rim, Kvadene. son benyttede den. Helgasaga gennem Bjørn, er den í stemmelse med Rimerne. Det er ukendt, at en Rimedigter har forfalsket Hovedbegiven- Overens- hederne i en Sagahelts Liv. Njals saga som Taranger stiller som relshistorisk Kilde omtrent ved Siden af Rets- bøgerne, og især nu fortjener denne Plads, efter Valtýr Guðmundssons kritiske Gennem gang af dens vigtigste retshistoriske Angivelser — betegner Prof. E. B. Romanen om Njalssonnerne! Njals Saga el Men Hovedmomentet her er dog, at min højt som ikke Roman. p