týsdagur 2. mai 1933síða 2

» #4 Betænkning over Forslag til midlertidig Lov om Adgang for danske Fiskerskibe til Fiskeri i grønlandske Farvande. (Afgiven i Lagtingets Udvalg den 20. April 1933). Foranlediget af de ved Lov- forslagets Iste Behandling førte Forhandlinger anmodede Ud- Hr. Landstingsmand J. komme til valget Patursson om at Stede i Udvhlget og for sine under forannævnte Be- handling fremførte Ønsker. Da det imidlertid under denne Forhandling i Udvalget viste sig, at de af Landstingsmand Paturs- son foreslanede Ændringer vilde redegøre medføre, at Lovforslaget over- hovedel ikke kunde venles gen- nemført, og den hidtidige Be- myndigelse for Regeringen til at give Tilladelse for danske Fisk- erskibe til at drive Fiskeri i de grønlandske Farvande saaledes ikke vilde blive fornyet, frafaldt Landstingsmanden sine Ønsker, idet han erklærede sig indfor- med, at der ikke af Re- Udvalget kunde staaet geringen eller foretages videre i Sagen. Udvalget Lovforslaget til Vedtagelse ufor- andret. indstiller herefler Fra Udlandet. Den „ublodige“ tyske kontrarevolusjon. Blandt politiske flyktninger i Berlin Nord. „Vi jages som ville dyr“. Pryle- og pisketerroren. Russiske metoder. 3erlin. Í susende fart for aulomobi- len gjennem mørke gater. Min ledsager sa ingen ting. Han hadde klemt hatten dypt ned i pannen og trykket sig inn i in- Plut- selig for han sammen og skal nerste kroken av vognen, over hele kroppen. Den villeste skrek ut av ansiklstrek- Bilen stoppet ved et hjørne. Fra side- redsel kene hans. hadde brá- vedholdende ul Den serle oss í stor fart, det var io SA-folk Chaufføren kjørt« holdt sig for hjertet og Í >» øalen hørtes et fra en motorsykkel. pas- videre. Min ledsaget stonnel tungt. Sá brot han helt sammen og gråt som et barn De må ikke tro at jeg el Men detle eldre for så feig! klynket han liv gjør mig ell át som går. Jeg føler hver dag í mig som en olding med mine 10 ár Vi kjørl« såvidt jeg gate op og gate ned, skjønne i en rute. Åv min ledsager en kunde ytterst ureglementert og til mumlet ny ordre til chaufføren — den retleste linjen var nok ikke den beste veien frem til vårt bestem- melsessted. Jeg ante ikke hvor vi var og hvor vi skulde hen hadde for sikker- villet fortelle steds i Norden«, hadde han sagt. »Det er best at Min ledsager hels skyld ikke mig det. »Et skulde hende hvor De har De, dersom noe Dem, værl í aften,« tilfoiet han. ikke vet De kun stole på mig, had- de jeg svart. Misforslá mig ikke. Men med de melodene SA har, kan de få den stummeste til á lale. Nu må De ikke overdrive heller! Min ledsager lo en hul, uhyg- gelig latlter: bare litt så skal De få se ting, som vil få håret til å reise sig på hodet Deres! — Vent Endelig bad han chaufføren stanse. Vi befant oss midt i en stupende mørk gate, ápenbart et arbeiderstrøk. Vi hoppet ut, og bilen kjorte vekk. — Det er enda ti vei. Jeg torde ikke kjøre helt frem. Man ikke slole på noen i disse dager. Mener De at naziene Han avbrøt mig skrekkslagen: — Nevn for Guds skyld ikke ordet nazi! Tenk om noen hørte oss! Si ikke et ord! Han hadde åpenbart fålt en voldsom skrekk i livet. Det var adskillig mer temperament i ham, da jeg traff på ham en time i forveien, i nærhelen av Alexanderplatz. Da var naturen øiensynlig gátt over disse ukers optuktelse, for han var kommet mann, åpen- minutters skal i voldsom trette med en hvis bare, en arbeider for øvrig. Det nazisympalier var dannet sig et opløp omkring de to kamphaner, og det var i sisle øieblikk en mann hadde trukket min ledsager til side og hvisket noe, hvorpå han eieblikkelig trengte sig ut av mengden og tok en trikk. Jeg entret samme vogn, og steg av, da han forlot den. Det varle en lang stund for det lyktes mig á overbevise ham om at jeg ingen onde hen- sikter hadde, men bare onskel á fá vite en del om det foregikk i arbeiderkvarterene i Berlin. Jeg måtte gi ham passet mitt í pant, for han riktig trodde som var visst forresten et landsfør- mig. Del brev fra »frisinnede eningen« i Stockholm, som over- beviste ham, for han kunde litt sprog, og gikk med på, at »fri- sinnade« betydde »freisinning«. Han fortalte mig, at den mann, som hadde trukket ham til side på gaten hadde hvisket: — Kammerat, der er sendt bud til nærmeste SA-lokale. Endelig var vi fremme. Vi stod ulseende nokså skummelt Han trakk post- foran el hus. nøkkelen frem, og efter å ha sett sig forsiklig om, åpnet han, skjøv mig hurlig foran sig, og stengte porten raskt. Vi famlet oss opover en baktrapp, skulde helt op i femle etusje. Så stod vi foran en dør. Han banket fire ganger, først el slerkt slag, så to svake, derefter et sterkl. Jeg hørte at det kom noen til døren: Wer da? Schønes Weller forbløffende svar (vakkerl vær)! var det fra min ledsager, blev åpnet. En Døren ung, velklædd dame mølle oss. Hun så forbauset på mig. En flyktning? spurte hun min ledsager. En utenlandsk journalist, han er patent, vær ikke redd! Vi gikk innenfor. Døren blev forsvarlig låst, en tykk bom blev blev anbragt på innsiden. Så jeg ført inn i en stue Hvad flyktningene fortalte. Det lille værelse var fullt av mennesker, der var 14 ialt. Noen satt ved et stort bord, enkelte lå, dels på flalseng på gulvet, dels på en sofa og i et par sen- ger som var stuvet sammen. Min ledsager presenlerte mig. Han fortalte at jeg gjerne vilde ha oplysninger om nuzi-terroren. Men først skal vi ham de sårede, mente han. Han førte mig bort til en av blottende vise sengene. Der lå en ung mann med hodet innhyllet i bandasjer. Han var men orket ikke snakke stort, Vår norske venn vil gjerne overbevise sig ved selvsyn om våken, | hvordan den »fredelige« revolu- sjon i Tyskland har artet sig, er du i stand fil 4... — Gå ul et øieblikk, Sonja, avbrøt han sig selv. Den unge damen gikk stille inn i siderummet, — Her ser De hvordan man behandler en lovlydig sosialde- mokrat, som stemte på Hinden- burg. S......er riksbanner- mann, student, Vi er redd for hans syn. SA har en forkjær- lighet for våre oiner. Man slo ham med slálris over øinene, til ansiklet var en eneste blod- kake. Det var den 9. mars. — Nei, den 10. mars var det, mumlet den syke. — Men det var ikke bare hans ærlige ansikt som fikk undgjelde. Se her! Han trakk forsiklig leppene av ham. $...... stønnet. — Neinei, bare ikke bry Dem om det, sa han, da jeg mente det kanskje var best å la være. De skal se den nakne sannhet! Han la sig på siden, min led- sager trakk varsomt hans un- derloi til side. Ryggen var be- dekket med lange, strimete arr som stammel fra gummikøller og lærpisker. Jeg fiikk også se, at SA hadde behandlet andre legemsdeler på den gemeneste måte, men anstendighets- hensyn tvinger mig til bare á anlyde svineriet. — Og enda må S...... prise sig lykkelig mente min ledsa- ger. Han slapp ut av SA-loka- let i levende live! Efter á há behandlet ham med sine redska- per en halv time (i lo skift) før han besvimte, kastet de ham på gaten utenfor Storm-lokalet. Han blev funnet på gaten av en ar- beider, som lok ham hjem til sig. Senere fikk vi ham hit. Det var en Guds lykke at der ikke blev funnet papirer i hans hy- bel, alt var brent. De fandt inlet da de kroppsvisiterte ham heller. — Hvorfor bringer de ham ikki på hospitalet? spurle jeg. — Hospitalet? Del er sá usik- kert á ligga der. Den syke smilte matt: Lægen skriver i sine rap- porter at patientens sår kommer av fall i trapper. - Seks av oss er her, har vært utsatl for slike trappe- historier, supplerte ledsa- ger. Í sengen ved siden der lig- ger fru K., det er dr. E.s hustru (En av de 14). Hun var aktiv blev arrestert í sitt var gátt ut, da det senere sá som min soslalist, og hjem. Dr. E. skjedde, og da han SA-postene utenfor huset, vendte han ikke tilbake. SA underholdt sig med á mish. . . — Hold op! Hold op! Dr. É. stol. Han var askegrá i ansiklel var sprungel op av sin og skrek i fortvivlelse. — Nånå, rolig, rolig. Del er sannheten vor venn vil høre! Men sannheten er så for- arme dok- ferdelig! skrek den tor. Fru E. váknet. Hun hadde sovet og så sig forvillet om. Hun blev opmerksom paa mig og sukket: Et nytt offer? En utenlandsk venn, bero- liget min ledsager. En journal ist. Han vil forlelle om national- sosialistenes terror i avisene. Hun reiste sig halvt op i sen- gen og skrek ut: — Så fortell, at man forfølger oss som vilde dyr, som man kan mishandle av lyst, ja nettop av lyst. ... Á, det er så gement så gement, hundegemeint! Hun grov hodet ned í puten og skrek gudsjammerligt. Hennes mann forsøkte å berolige henne. Hun grep krampaglig om ham, som en som holder på å drukne | og skalv over hele legemet, En ung mann, en jøde, had- de hele tiden gátt rastløst frem og tilbake i værelset. Han gikk bort til mig og satte ansiktet helt inn i mitt: . — Og så kan de skrive, at når vi en gang, når vi en gang skal hevne dette, når vi skal hevne dette. ... Han brot (vert av. Sá helt uhyggelig ut. De svarte øinene hans gnistret. '— Nu vet jeg hvad hat er. — Se på ham som ligger der i hjørnet, på gulvet, forlsatle han. En ganske almindelig ar- beider, som ikke har gjort en kalt fortred. Han har aldri vært politiskt organisert. Ved en »mis- forståelse« blev han latt med SA kunde ikke få beviser mot ham, men prygle ham skulde de allikevel. De vilde ikke lro at han ikke var marxist, og slo ham bevisstløs fordi han ikke »tilstod«. De vilde ha adresser på kommunister av ham. Men han tidde. De tvang ham tl á synge »Deutsehland, Deutschland úber alles«, mens han stod på tå hev. Samtidig underholdt en SA-mann sig med á slå takten på hans rygg med en hundepisk. Så kastet de hum på gaten. — Hvordan blev De grepel? spurte jeg arbeideren. — Vi stod noen kameruler og talte sammen på et hjørne, det var ikke om politikk. Så kom en klikk SA-folk, som i de dagene streifet om på tokt overalt i ar- beiderstrøkene. De slo ned på oss, kalte oss »forbannede marx- ister« og slepte oss med til nær- meste SA-lokale, det ligger like her ved. Jeg vet ikke hvordan det gikk de andre. Den ene var kommunist en annen har vært med i en Welibiihne-gruppe. De blev nok ikke sloppet ul igjen. Kanskje er de allerede i fange- leir. — Var det ikke dere haede? spurte jeg. — Vår unge jødiske venn er blit hell bra igjen. Han blev tatt dagen. efter valget. Han var tysk-nasjonal til den dag! Men det trodde ikke SA på! Nu går han bare og grubler og grubler over hevn. seks sårede Jøden ned. Han holdt hendene krampaglig fast í bordet, det rystet. Så så han bort på mig og sa med hes og halefull stemme, at det gikk koldt nedover ryggen min: — Der kommer en dag efter denne! Når del hat som brenner i hjemmene på denne kant av regnskap skal slod og så byen, når det gjøres op, som i disse dager er opstill, når de dreple og mis- handlede krever soning, da, da, da!!! — Der liggar også lo i side- værelset, forlsatlte min ledsager. Men vi kan ikke forstyrre dem. Den ene, en gammel Jøde, er blitt halvgal. Jeg tror ikke han over- lever det, Den anden er nellop bragt hit op. Doktoren frykter for hans syn. Men vi lør ikke bringe ham på hospitalet. Han står på den svarle listen. — Svartelisten ? — Ja, alle som overhodet har hatt noen ledende eller under- ordnet stilling í arbeiderpartiene eller í de pasifistiske organisa- sjoner, slår pá svartelisten. Dess- uten en hel del liberale og andre, som man vil kville sig med, De skal í fangeleir alle sammen. El- ler í galgen. Hvor mange er blit drept? — Det vet man jo ikke. Tu- sener er forsvunnet. Kanskje er de i SA's private fengsler, kanskje er drept. Mange er avgålt ved døden efter mishandlinger, jeg kjenner 7 tilfelle, bare 2 av dem rar kommunister. De lo siste i Hedemannstrasse, der har de verste eksesser foregått. Alle sammen er bare almindelige anonyme mennesker som bare familien og den nærmeste krets kjenner. Man vokter sig for å drepe de som alle kjenner. De skal få sin dom på »legal« måle. — Hvad er hensikten med torroren? — Man vil skremme livet av opposisjonen. Forøvrig silter jo nesten alle opposisjonsledere, som kunde være farlig for naziene, i fengsel eller de er flyktet ut av landet. Naziene har kvalt all molstand i fødselen. Nu står vi uten ledere, og vi vet det er livsfarlig å foreta de aller minste politiske skritt. — Er det siste dager? — Bedre, bedre!! Det er snart ikke flere å fengsle! Nu har man hugget kloen i de fleste, og så gjelder det bare i en fart å få laget passende lovbestemmel- ser, så man »legalt« kan lerro- risere videre. Det er slutt på den uordnede, »spontane« terror. Men nu kommer den som er Den som regjeringen organiserer med rellsapparatet!l Tyskland skal forvandles til en eneste stor tuklhusstat. blilt bedre i de verre: Ragnar Vold. Efterspil fra „Ísvirki“s Sammenbrud, Sø- og Handelsretten har paa- dømt en Sag mellem »Isvirki«s Konkursbo og »Færøsk Eksport« angaaende et Regnskabsmellem- værende paa 4916 Kr. Svend »Færøsk Eksport«, fik i Grosserer Jørgensen, 1931 overdraget Eneforhandlingen af »Isvirki«s Produkter. Under Sø- og IHandelsretssagen har >Ís- Dom for at Til- nævnte virki« krævet godehavende paa det Beløb for leverede Varer. Gros- serer Jørgensen paastod sig fri- fundet med den Begrundelse, »Isvirki« afsluttede Kon- Selskabet økonomiske at da trakten, maatte være klar over, at det Sammenbrud var forestanende, Ved Konkursen var han blevet Tab, da tilrettelagt en paaforl et stort han i Forvejen havde ret omfattende Sulgsorganisation, statu- Sø- og Iandelsretten erede i sin Dom, at der ikke paahvilede »lIsvirki« noget øko- nomisk Ansvar. Derimod blev »lsvirki«s Fordring kun aner- 1661 Kr. Omkostninger blev ophævet. kendt for Og Sagens Fiskemarkedet. >Foroyu Fiskaúlfluttaings- felag« meddeler: 21.—4.—33. Barcelona: Ingen Tilforsel. Priser for 1. Klasses Klipfisk 96/102 Ptas. pr. 50 kg. Behold- ninger af alle Klipfiskesorter 1400 Tons. 29.—4.—33. Oporto: Tilforsel af fransk Lavée: 12 Tons. Priser for fær- øsk og islandsk Klipfisk: 233 Ese. pr. 60 kg. Priser for norsk Klipfisk: 233 Ese. pr. 60 kg, for newfoundlandsk: 231, for fransk Lavée: 195, for portugisisk Klip- fisk 223. Beholdning af new- foundlandsk Klipfisk 1398, af alle Klipfiskesorter 1521. Markedet stagnerende. Kurs for Lst. (110,00 Esc. pr. I Pd.) BIÐNÆR