týsdagur 9. mai 1933síða 2

AES eo søm Á anne eee 5 ke rr ser DT GUN om norrøn strikning et stort og vakkert hefle om færoyske strikkemønstre. De viser både likhet og ulikhet med våre egne mønstre og gir ved navn hvert enkelt mønster har, ofte et vink om den gjenstand som fantasien og den skapende evne har tum- let med å overføre i det dekor- stive. De færøyske stikkemønstre er samlet av Hans M. Debes som har en velrenommert skredder- forretning i Torshavn og som har innlagt sig megen fortjeneste ved sitt arbeide for husfliden. Han har samlet strikkemønstre- ne i håp om at de kan være til slotle for den færøyske husflid, for dem som strikker eller vil bruke mønstrene for korsstings- broderi. Det har alltid vært strikket meget på Færøyene, for- teller han, det har ikke vært nogen mangel på ull; men efter- hvert som industrivarene er trengt inn og klædedragten er blitt forandret, har man mistet sansen for å lage det uforligne- lig gode i husfliden. Det er denne ulvikling Hans M. Debes har villet standse eller jallfall bremse ved sin bok, »Færøysk Bindingarmynstur«. At man på Færøyene skatter det kulturarbeide han utforer den omstændighet al støtte ser man av boken er utkommet med av det færøyske lagting. Lat so ta umrødu, bókin hevur fingið í útheiminum, gera lað, at vit ikki lata bókina liggja bókasolunum, og savna støv í keypið hana, nýtið hana væl! National-senderjysk Deputation til København. Der kræves 3 Mill. Kr. om Aaret til Grænsebefæstningsanlæg og Gendarmer. Paa det nationale Møde i Ha- derslev valgtes en Deputation, der med Købmand Dahl som Ordfører forleden havde Foretræde først for Kongen, derefter hos Statsminister Stauning og endelig hos Forsvars- minister H. P. Hansen. Overfor Statsminister Stauning udtalte Ordføreren: — Efter den sidste Tids Begivenheder saavel i Tyskland som nede hos os selv, kan Statsministeren nok forstaa, at vi føler os urolige og utrygge overfor det, der kan ske hvad Dag det skal være. Efter at vi Sønderjyder selv med al vor Kærlighed — i 56 Aar har for- svaret vor elskede Hjemstavn hele Nordens Sydgræse mener vi at have Krav paa, at vor Syd- grænse — Sommer og Vinter, Dag og Nat kan være værnet og vogtet af et kampdygtigt Grænse- værn. Statsminsteren gav Deputationen Forsikring om, at han havde fuld Forstaaelse for Nordlesvigernes Bekymringer og Uro, og han op- lyste, at de i Resolutionen frem- satte Ønsker var Genstand for Regeringens Overvejelser. Senere blev Deputationen mod- taget af Forsvarsminister H. P. Hansen, overfor hvem Ordføreren bl. a. udtalte: Vi er klar over at Opstilling af et Grænseværn vil koste Pønge, ca. 3 Millioner om Aaret, og disse Penge maa Landet ofre paa Sønderjyllands Værn. Sønderjyderne kræver enten et Grænsebefæstningsanlæg med faste 6 M/S - O mir 08237 THORSHAVN mir 20827 Q Á EIEIEJEIEIEJEIEIEIEIEIEIEIEIEIEI EIÐI EI EJE3E3EJEJEJE3E3 2 = i = 6 Trælast en gros á en detail. 8 = D S Mtid stort Lager af alle Bygninys- — & C materialer til billigste Priser. 5 he Bl. a. sælges Mursten til 10 Øre pr. Stk. ol „= . é 000000000000eoð Á Befæstninger eller et meget stærkt, kampdygtigt | Grænsegendarmeri, der vogter og staar rede til For- svar af Grænsen Sommer og Vinter, Dag og Nat!! Forsvarsministeren takkede De- putationen og udtalte sig i øvrigt i Overensstemmelse med Statsmi- nisteren. Forsøg med Kartofler. Frå royndarstøduni i Hoyvik er sent okkum henda frågreid- ing, sum her verdur borin fram. Tíverri kundi hon ikki koma í blaðið fyrr. — Statens Landbrugsforsøg paa Færøerne er udsendt 9. Beretning, omfattende med Kartofler, udført paa For- Højvig og paa Forsogsarealet í Trødumdalen Forsøgene fordeler Fra Forsøg søgsstationen i paa Sandø. i 2 Afdelinger, nemlig 1) forskellige Sorter forskellig sig Forsøg med og 2) Forsøg med Læggetid. 1. Forsøg med forskellige Kartoffelsorter. Disse Forsøg er Aarene 1929—1932 og er en Fortsættelse af en tidligere For- 1922—1927, søgsrække som er offentliggjort i 7. Beretning. Formaalet med Forsøgene er blandt de lil enhver Tid dyr- kede Sorter, dels paa Færøerne og dels andre Steder, at udfinde de Sorter, der egner sig bedst for færøske Forhold. I nærvæ- rende Forsøg er prøvet Sorterne Snowflake (— snóflekka), Tidlig tosen, Hammersmith, King Ed- Up to date, Grahm Í Gennemsnit af begge ward, og Marius. Forsøgssteder og samtlige For- følgende søgsaar er opnaaet | Knoldudbytte, angivet dels i kg pr. Ar ( 100 m?) og dels i Forholdstal, hvor Udbyltet af Up to date er sat til 100, kg pr. a Forholdstal Snowflake 310 80 Tidlig Rosen.. 293 79 Hammersmith 225 58 King Edward. 233 60 Up to date... 386 100 Grahti....... 333 86 Marius ... 224 58 Forsøgene har saaledes med stor Tydelighed vist, at Up to date ligesom i de tidligere For- søg er de andre Sorter betydelig overlegen og derfor stadig man foretrækkes til almindelig Dyrk- | ning. Af de prøvede Sorter ind- | tager udført il dog de to førstnævnle (Snowflake og Tidlig Rosen) en idet de er meget har særlig Særstilling, tidlige, hvorfor de Interesse til tidligt Brug og paa særlig stormfulde Pladser, hvor Toppen især paa de sildigere Sorter ofte ødelægges af Storm, for Knoldene er udvoksede. Af disse to Sorter staar Snowflake lidt højere end Tidlig Rosen og maa derfor foretrækkes. Med Hensyn til Tørstofindholdet har der været nogen paa Sorterne, idet Snowflake, Tidlig Rosen og King Edward havde lav, Up to date og Grahm mid- delstor og Hammersmith og Marius høj Tørstofprocent, hvor- for Resultatet af Tørstofudbytltet ændres lidt fra det foran anførte Resultat af Knoldudbyttet, men Up to date stnar dog ogsua her som den absolut overlegne. Forsøgene har saaledes at man ved almindelig Dyrk- ning stadig maa foretrække Up to date, og hvor man vil have en særlig hurligvoksende Sort, er Snowflake den bedsle. Forskel visl, 2. Forsøg med forskellig Læggetid. For at udfinde den heldigste Læggetid for Kartofler er der i Aarene 1928—1932 udført en tække Forsøg med Up to date, lagt til tre forskellige Tider, dei søge henholdsvis » Midten og i er beregnet at li — i Begyndelsen, Slutningen af sædvanlig Lægge- tid, nemlig 1. Læggetid 20.—25. April 2. do. 10.—15. Maj 3. do. 25.—30. do. Í Gennemsnit af samtlige For- søgsaar paa begge Forsøgssteder er opnaaet følgende Resultat, hvor Udbyttet dels (som foran) kg pr. á og dels som Forholdstal, hvor 1. getid er sat til 100. er angivel i Læg- kg pr. a Forholdstal Í. Læggetid 348 100 2, do. 308 88 ð. do. 249 72 Forsøgene har saaledes vist en afgjort Fordel for tidlig Læg- ning, idet 1. Læggelid har givet 12 pCt. mere end 2. og 28 pCt. mere end 3. Læggetid. Ved Be- stemmelse af Tørstofindholdet blev dette Forhold yderligere understreget, idet 3. Læggetid sædvanlig havde omkring '/z p€t. lavere Tørstof end de to tidli- gere Læggelider. Det vil derfor forstaas, at: det er lige saa vig- tigt at faa lagt Kartofler tidligt, som det er at vælge den bedst egnede Sort. Enhver, der inleresserer sig sine nærmere for Resultaterne, kan ved Henvendelse til Forsøgssta- tionen i Højvig eller til Afdelin- gen pau Sand faa Beretningen gratis tilsendt, san langt Oplaget rækker. Ejnar Knudsen. Millumstøda fyri tlúgvarar? Ein keypmaður her í Havn hevur fingið telegram við spurn- ingi, um her kann ýtvegast lend- ingspláss fyri flúgvarar. Eitt tílíkt pláss skal vera 700 metrar í fyrkant, so har krevist stórur slætti. — Býráðið var ígjár Gli og kann- aði eftir, og Omøguligt er ikki, at hetta kann fåast í lag, t. d. å Valnaskorðum við tjarnirnar halda, at tað er har. — Teir Italienararnir, sum sent hava spurningin. Ur útheiminum. 70 milliónir. Suðurhavinum Veidd Pris- Hvalaveidan i hevur eydnast væl í ár. eru 2.500.000 fet av olju. urin er 19,50 norskar kr. fyri falið. Menn ætla Norðmenn hava vunnið um 70 milliónir kr. við Suðurhavshvalaveiðuna. Kommunistflokkurin í Bulgarin er gjørdur ólógligur. Fleiri av hersins hægstu monn- um eru fongsladir fyri at hava staðið í felagsskapi við teir russ- isku kommunistarnir. Í Bulgariu situr stórmannaveldið í hásæt- inum, men tess máttur er rill- andi. Uppreisu og ófriður eru vanlig har sum alla staðni í Balkan, ti »ékyrra horninum« í Europa. Australia hevur »offrad« 4000.000 kr. til tollpoliti fyri at steingja úti svenskar og russískur tenn- stikkar. Men nú hevur ríkis- stýrið selt í uppskot at taka tennstikkatollin av — og spara tær 4 milliónurnar, sum einki hava gagnað landinum ullan at ríka upp leir australsku svávuls- pinnskongarnar. Ein lítil „Aladdin“. Nakrir svenskir smádreingir ganga og spæla sær. Knappliga rópar ein, í tí hann lekur upp ein stein: ÞÁ hygg!< Har lá eitt reiður av gullurum, sjey í tali. Dagin eftir fór hann at leita á sama stað og fann eilt gullurið afturat. Urini høvdu eitt virði av fleiri hundrað krónum. Æt- andi eru ley goymd av einum tjóvi. Íbúgvararnir í planetuni Mars kundu hjålpt okkum at loyst allar kreppuvansarnar, ið standa í botni, sigur hin Mansfield Robinson. Marsfólkið er eilt sera vitugt fólk, sigur hann. Í 10 ár skal hann hava staðið í samband við hetta stjórnufólkið við »vandans radio«, teim lelepatísku evnunum, sum summi menniskju skulu eiga. Tað hevði verið forvitnisligt, um vil vanligu menniskju eisini kundu komið á tal við teir har uppi! enski dr. Frá New York fræltist, at:allir uppreisnarmenn- inir í Nicaragua hava fingið hver sin farm — fyri ut sløkkja teirra uppreisnarhug. Ýmsir eru málarnir — og hartingahåttarnir! Mangt er navnið, segði maðurin. Mong eru upp- skotini, lá ið born skulu skírast. Soleiðis hevur ein maður í Clupleg í Florida kallað børn síni eftir a-b-e-num. Børnini eita: Alan Benjamin, Clara De- lia, Elisabeth Fannie, Gustavus Houston, Ida Josephine, Kince Lee, Millard Napoleon, Oma Pearl, Quinton Rebecca, Silvey Thomas, Uniah Vanderbilt og William Xavier. — Nú eru bert Y og Z eftir. Vandin lúrir allastaðni eftir sjó- manninum í hansara yrki. Í einum ódnarstormi við Ameriku strendur gingu fyri stuttum 13 fiskifør burtur. Hin heimsgitni fljúgvarin Charles Lindberg, ið misli fyrsta son sín á so syrgiligan hált, sigist at hava avgjørt at sela búgv í Englandi. Røvararnir hálla hann støðugt við at taka hansara annan lítla son. Tað eru háttir, ið gera, at hjúnini Lindberg ikki tora at búgva longur í Ameriku. hesar Tróndur Tímsmaður. Tróndur gamli í Gotu hevur gt verið ein mentaður maður, og uttan iv hevur hann verið yrkj- ari. Yrking er góð, yrking er gomul, og hevur borið stóra menlun uppi og goymt hana til komandi tíðir. Okkum hevur dámt væl stutt- liga yrking, og vit hava mett og meta teir menn høgt, sum hava givið okkum ódeyðiligar yrking- ar, til dømis Holberg, Wessel os mangar aðrar; tó eilt krevja vit av einum yrkjara: ein stutlig yrking skal vera stuttlig. — Men hetta bod verður ikki allíð hildið. Soleiðis hevur gamli Tróndur ella ungi Tróndur — Harrin kenni hann, eg kenni hann ikki - f dag (sum mangar fyrr, lí- sum hann verri) eina yrking, nevnir „Rímkrúnika 1933“ í blað- inum »Dimmalætling«. Har harcellerar hann dúgliga yvir oll og alt, sum eftir hugsan hansara er skeivl og eigur at verða aflurábeint. — Var lering stuttlig og við fynd í, so nú bara hansara harcel- var alt væl, og skam fái hann, ið ikki krúniku — tá stuttleikaði sær yvir hesa men líverri, hann hevur gloymt al „galt“ í greytin! Meðan vit tosa um hesa krú- koyra niku, sum kundi verið stuttligari, mugu vit biðja um fyrigeving fyri eill stórt mistak, vit hava gjørt: Vit dag, at Skrælingarnir vóru íkki ætl Danir, Normenn o. s. fr. Hetta er galið, skrivaðu ein ftýs- av somu sum vil, tað sigur Tróndur okkum í dag, hann vil ikki, at nakar skal trúgva okkara tvætli. Í yrking hansara stendur um Skrælingar- nar: „teir vóru mestsum bert við hval í slekt, bestóð deils av býtt- heit, deils av spiki.“ “) Høvdu vil vilað hetta seinasta so høvdu vit ikki sagt, at Skræ- lingarnir og Tróndur ikki vóru av somu ætt. *) Tænt her,