týsdagur 30. mai 1933síða 2

a Jorden og trampet næsten til Døde, og mange Steder brød Folk ind til de jødiske Pante- laanere og tog uden videre deres pantsalte Genstande med sig. En Slagtersvend blev an- holdt efter at have knust det meste af en Jødes Moblement med Næverne og fjernet sig med Jødens Kanariefugl! Efter Søndagens Uroligheder saa Kongen og Regeringen sig nødsaget til at udstede en »Kgl. Bekendtgørelse«, hvori der paa det kraftigste advaredes Deltagelse i yderligere Optøjer. Bekendtgørelsen = slutter med Meddelelsen om, at der er ned- sat en Standret, der har Bemyn- digelse til øjeblikkelig at idømme Lovbrydere meget! strenge Straffe. det af Politiet og mod Desuden blev Kongen udsat mægtige Dusører — fra 200 til 4000 Rigsdaler — for Angivelse af Deltagere i Optøjerne. Mærkeligt nok blev det aldrig Optøjerne opklaret, hvorledes var begyndt. Trods grundige Undersøgelser fandt man aldrig Anførere om der i der eller ud af, hvem var eller Anstiftere det hele taget var nogen, og et Rygte om, at Studenterne skulde have dellaget, blev meget skarpt imødeganet. Urostifterne huserede nu over hele Byen og havde flere Gange Held til at befri de Fanger, det var lykkedes Politiet at faa an- holdt, ligesom enhver Jøde, der kom udenfor sin Dør, blev mis- handlet paa det groveste. I alle Gaderne i den indre By blev der knust Ruder, og Rudeknu- serne var endog saa ondartede, at de med deres Kasteskyls tog Sigle efter Personer, der opholdt sig inde bag Ruderne, hvorved flere Mennesker blev saaret. dog omsider Optøjerne blev g slanel ikke Politiet som af Militæret, halvt Hundrede Mennesker blev anholdt og fik strenge Straffe. Hermed var Jødeforfølgelserne ned, saa meget af og et forbi for denne Gang, men Jo- dehadet Ste- der endnu, navnlig i Selskabs- ulmede dog visse Par Gange senere Udbrud, Dron- livet, og et det lil påa kom lignend« nemlig henholdsvis ningens og Kongens Fødselsdag den 28. Oktober og den 28. Ja- nuar 1820, men nu var Myndig- hederne san kendt med For- holdsreglerne, at det var et Øjebliks Sag at skaffe Ro, selv om mange Ruder gik i Løbet. Ogsaa mange Provinsbyer viste, at de kunde være med i denne »Kulturkamp«, selv om Udslagene ikke var slet saa voldsomme. Vi kan saaledes passende slutte denne Omtale af Middelalderens til den nyere Tids Historie med Tilbagevenden en mere munter Episode, der forefaldt i urolighederne truede med ogsaa Kolding: Da Jøde- denne By, faltede en af den Skoles Peter Borgen, den i og for sig at smilte lærde Lærere, skønne Tanke, at Skolens ældste Slags Borgerværn og bidrage til Or- Eleverne Klasse skulde danne et denens Opretholdelse. var selvfølgelig henrykt for Tan- slap jo i det mindste for nogle Skoletimer. En af de mere opvakte Elever fandt Idé, at Klassen dele sig i to Hold og Maade virke med dobbelt Kraft. De to Hold drog af for at beskytte Kolding ken, de kedelige tilmed den paa skulde paa den mod Jødeforfølgelser, men over- alt var det for sent, Urostifterne havde været der og knust alle Ruderne. Det viste sig nemlig, at det andet Hold af Eleverne havde opfattet Situationen saaledes, al gen ved al sørge for Uro og Ballade i Gaderne, saa han fik noget at bekæmpe og følgelig ogsaa vilde opnaa større Hæder som Samfundsbevarer. Den eneste Uro í Kolding skyldtes altsaa Borgens egne Elever. Efter »Soc.-Dem.«. Danska ríkisstýri. Vit hava frætt gjøgnum tele- grafin: Fíggjarráðharrin (Finansminis- ter) Bramsnæs er vorðin fyri- stødumadur sedilbankans (Na- tionalbanksdirektor). Á pall hans er komin, verjisráðharrin (For- svarsminisler) H. P. Hansen, og forsetisráðharrin hevur tikið ver- Handilsráð- harrin fær so fiski- og sjóvinnu- jumálið uppá seg. málini at rekja, men Grønlandi ikki, hann verður framvegis at hava sleppur forsetisráðharrin Gronlandsmálið undir sær. Eftir hesum eru nú bert 11 ministarar. Blomsterdag. Lørdag den 3. Juni vil »Før- oya felag móti tuberklasjåku« afholde Blomsterdug med Salg af Celluloidblomster a 10 Øre til Fordel for Foreningen. Vi føler os overbeviste om, at der atler i Aar vil blive vist den samme Interesse og Offer- vilje blandt Befolkningen som saaledes al Aar, Foreningen stadig maa være i foregaaende Stand til at holde Kampen ved- lige og paa forskellige Maader komme dem til Hjælp, der saa- vel direkte som indirekte ere udsatte for Følgerne af denne for den enkelle som for Hjem- mene Bdelæggende Sygdom. Býráðsfundur varð hildin 24. mai við hesari dugsskrá: F i rå kassanevndini eftirfylgjandi I. Tilråding viðvíkjandi málum: a. Umsóknum leigutreð í Svanga. leigu fyri Skansa- h. Áseling av grundsiykki av trødni. c. Bræv vidvikjandi portrið í Stora garði. d. Umsókn um keyp av grundstykki av leigujorð. e. Åseting av. prisi fyri jarð- astykki Ati í Grind. f. Umsókn um leigulreð uppi í Svanga. g. Umsókn fra musikfelagi- num »Ljémur«. h. Málið heimi. viðvíkjandi ellis- (I. Tilrådingar frá teknisku nevn- dini vidvikjandi eftirfylgjandi målum: a. Bræv viðvíkjandi vegnum yviri við Strond. b. Umsókn um septic-lanka. c. Umsókn um byggiloyvi. g d. Brævviðvíkjandi Bryggju- bakka. e. Umsókn um septic-lanka. f. Umsókn um keyp av húsagrund. g. Umsókn um keyp av húsagrund. h. Umsókn um septic-tanka. i. Málið viðvíkjandi nýggj- um kirkjugarði. o. s. fr. Púra einki av almennum týd- de burde berede Vejen for Bor- | ningi, alt var smámál, so nær sum málið um ellisheimið. Um hetta varð ikki nógv sagt uttan nd, at býráðið nú hevði sett sær fyri at fáa málið í lag — men nær! — — — ja nær man tann stundin verða til handa? Ætlað var at royna eftir láni hjá sparikassanum — heimið ætlast at kosta o. u. 45000 kr. Sjálvsagt varð lilboðið frá Franciskanar-systrunum ikki tikið!! Set nú, at oll hesi gomlu gjørdist katolikar!!! Ræðu- ligtIIT Heldur bíða nokur ár — »Horsemor« er lívseig, hon doyr ikki »mens Græsset gror«, Maður visti okkum á, »Tingakrossur« fyri 24. í z at í hesum stendur grein, tikin år blaði, >Den 17. Mai«, hin føroyska javn- norskum vidvikjandi aðarflokkin og hansara framtíð- hetta blaðið hevur fingið leir upplýsn- tað vita vit ikki; vit vita ikki av, at arstødu. lIvussu norska ingar, sum her ber fram, hetta nevnda blað er haldari av >Foroya Social-Demokrati«, so her má vera ein ella annar, ið virkar sum líðindamaður. At hesi líðindi eru Osonn, veit tíðindamaðurin ivaleyst, og iva- leyst veit hann eisini, at her er gjørd ein gerð, sum er ætlað at verða til skaða. Tí enn er einki arbeiði gjørt av teim foroysku socialistunum viðvíkjandi loys- ing frå hinum danska ella oðrum socialdemokratiskum fel- agsskapi og yvirgongd til kom- munistarnar. — Tá líðindamað- »Den 17. Maic bodini um eina nýggja paragraf, urin til sendur hevur hann verið nakað kvikur í brogdum og kann henda nakað fáa vit at óskoytin. Men nú síggja, hvussu verður. Hvalatvøst. Amtið hevur sent okkum: Som formentlig frembydende Interesse for Bladets Læsere skal man efter Aftale med Lag- tingets Hvaludvald meddele, at Købmand Gudmund der med Mortensen, Tveraa, er indgaaet Kontrakt om Levering af Hval- kød til den færøske Befolkning i Aaret 1933 fra Lopra. Prisen er 10 Øre Kontant pr. kg. Kødet skal være saa godi og friskt sum muligt da det skal skal anvendes til Menneskeføde. Beboere i liggende Re- fjernere Kommuner kan vælge en præsentant, der paa deres Vegne kan lade Kød afskære. Nærmere Aftale træffes mellem denne Re- præsentant og Bestyreren paa Stationen, Køberne afskærer selv Kødet efter Anvisning af Bestyrer eller Formand. Arbejderne paa Stali- onen maa ikki unødvendig for- sinkes, og Kødet skal uden Op- hold bringes bort. Videresælgere af Kød, der vil have højere Pris end 18 Øre pr. kg., kan kun faa udleveret Kød efter Samtykke fra Udvalgets Formand og Amtet. Købmand Gudmund Mortensen har Ret til at sælge og levere Kød til Byg- der udenfor Lopra for en Pris af indtil 18 Øre pr. kg leverel det paagældende Sted. Uforsvarlig Behandling af Kødet i sundhedsmæssig Hen- seende vil kunne medføre For- bud mod Salg til de paagældende Storhvalkød man ikke udføres fra Færøerne, og Overtrædelser deraf medfører Bodestraf. Kontrakten findes opslanet paa Hvalstationen, hvor enhver kan gøre sig bekendt med dens fuld- stændige Indhold, Klager over Personer, der tager uberettiget Fordel ved Vi- deresalg, eller som Kød, der skal videresælges, paa uforsvarlig Maade, kan indsendes til Amtet. Ringberg. Ur utheiminum. Hitler sýtir blandað hjúnarlag rasurnar skulu skiljast. Meðan nazisman sýtir summum familjum at nøra børn, „sleppur hon ødrum upp“ til at nøra um slektina — eins og bøndir, tå id teir á heysti gera upp tey besti gimburlombini og veðurlombini fyri at fáa eina góða skipan. Í Dortmund í Týsklandi er slovnað eilt rasukanntór. Vænt- andi er, at tilik stovnad í ollum stalum Týsk- kanntor verða lands. Leiðarin av Dortmunds rasukannlóri hevur kunngjørt pressuni, at tað í fyrstu lotu verður sett lóg í gildi, sum skilur rasurnar og sýtir blandað ektaskop. Henda lóg kemur eis- ini al syta summum familjum at fáa børn, medan stalurin ynskir aðrar familjur at upp- fylla Harrans boð um at vera fruktbar. Fylgjan av hesi lóg verður, at hin mikið umredda >steriliser- ingin«, Ofruktbargeringin, verður tvungin fyri tey, ið ikki sleppa at fáa born. Tað er ikki stutt- ligt at vera Týskari undir Hit- lers hond, ífall ein frælsisneisti er eftir í barmi! Ein navnframur jødiskur professari, Herman Jacobsen, hevur nyliga tikid seg av døgum lessvegna, at nazistarnir hava ríkið hann úr inum við Marburgs universilet. professurasess- Stór nazisamansverjing í Eysturríki er komin undan kavi. Henda samansvørjingin miðaði ímót við stýrið í skuldu vápnamakt at sturta Eysturriki. Nazistarnir taka ræði og ganga í við teir tysku nazislarnar. Eysl- urríki og Tyskland skuldi gerast eitt ríki undir Hitlers slýri. felagsskap Nazistahevdingarnir gerast teaturskald, Tað er einki at loyna, at ftari politiskir sjønleikarar enn Hitler- høvdingarnir hevur søgan neyv- an sýnt. Eingin undrast ti yvir, at teir seg sum skoðu- spælarahovundar til teatrini, ið teir hava tíkið valdið yvir og royna frá hvorjum teir hava ríkið burlur nakrar av heimsins størstu = sjónleikarum, tí hesir annaðhvort vóru jødar ella ikki góðir nazimenn. Fyri stuttum teatri í Frankfurt spældur ein nazi-søguligur dra- var í einum an der Oder maliskur sjónleikur av yvirpre- sidentinum í Brandenburg, hin- um »navnframa« nazistinum Wilhelm Kube. Nú siga tíðindini, at eilt hill stórsta Berlinarteatrid vil byrja ta nýggju »sjonleikarsesongina« við einum skodispæli av sjålvum dr. Gobbels. Iletta skoðispæl verdur »uppført« sum festleikur við allari teirri breggjan og glitri, sum Hitlers menn eru so kringir í al gykla framm, behandler Avvápningin strandað. Á avvåpnarfundi um dagirnar hevur lýski ultanrikisministarin »erklernd«, at Tyskland vil rústa. Hetta hevur lopið so slóran skokk í, at nú talast hart um at seta hin upprunaliga friðs- såttmålan aftanå verðaldarkríggið í gildi; millum annað taka Rur- londini aftur. Hevur Hitler longu manað framm eitt nýtt 1914? Verður kriggj millum Rusland og Japan? Viðurskiflini millum Rusland og Japan standa á kóki, ein lítil Mamma aftrat — og so kókar yvir í ein kriggsruduleika, „I Farve af et Grindedrab“. Í umtaluni av Foroya Ferða- ferðahefti »Diml.« millum annað, at heftið Tað gjølla mannafelags sigur hevur »et Par Sprogfejle. kann kanska vera, um verður gingið eflir — ein knarri- pottur kann altid finna okkurt at mjarra um. Men hann, ið finnst at oðrum, skuldi dugað nakað sjálvur. Tað kann væl ikki vera gott danskt mål at skriva: »Hæftet fremtræder smukt med et karakteristisk Omslagsbillede i Farve af et Grindedrab,« >Omslagsbillede i Farve af et Grindedrab«! hvat er tað? »Omslagsbilledet« er ikki ein mynd í litlum av einum grinda- drápi, men lað er ein litað mynd av einum grindadrápi. Skal ein taka eftir skriviháltinum hjá »Diml.«, so målti myndin vera hurluvasi av ein futuristiskur blóðreyðum (grindablóðinu.m) og blúum (sjónum). Men tå myndin er ein liluð mynd av einum grindadrápi, so má tað væl sigast so á donskum máli: Hæftet fremtræder smukt med et karakteristisk farvelagt Omslagsbillede af et Grindedrab (ella okkurt soleiðis). Tað tykist ikki at hava balað nógv, at »Tingakrossur« í øll hesi árini hevur hersað við fyri hennara misbrúk »Diml.« av donskum måli. Men mangar ferdir vånaligari enn hennara danska mål, er hennara handfaring av ti før- oyska málinum. Les hennara líðindir undir »Seinastu líðindir hon um- frå ållondum«, sum setur år donskum! Her tykist lad, sum maðurin segði, einans ráða um al »slåa eina krúllu á fyri al danskt lunguna«, gera mål til føroyskt. Her gongur at hin ungi blaðstjórin átti at lað so grovt til, sitid nakrar dagar í skansanum fyri sína herviligu málspiilu. Ein alfinning kann vera hóskandi og vera gagnlig, men hesin maðurin, L.-S., tykist af halda, at hitt fremsta hjá einum blaði er al Tað er heill ikki uttan grund, al ein maður í »Føroya Social-Demo- finnast at. krate nýliga neynur hendan blaðstjóran: >alfinnarin!e hjá einum Tað er loyviligt men fremst blaði at finnast at, má liggja fyri: at byggja upp. Bert knarr ger einki gott. Ein limur í Feroya Ferðamannafelag. sm