týsdagur 27. juni 1933síða 2

| is 6 eg 5 FÁ y 4 á + + kl : + KR EA 3: fo ro ro or pe: | Í ár. Slalens støtte til kornpro- duksjonen føres over í beskat- ningen. Det gis bidrag til red- skapslag. Jordloven revideres slik at de jordløse virkelig kan skaf- fes jord på vimelige vilkår. De eldre småbruk og gårder utvides ved billige lån til kjøp av tilskottjord, hvis opdyrkningskjer med et høiere statbidrag enn nu. Småbruk- og boligbanken styrkes, så den kan yde billige bygge- og driftslån i den fornødne utstrek- ning. For å heve jordbrukets lønn- somhet tar s!atens initiativt til og støtter tillak til å organisere omsetningen av jordbrukspro- dukter på samvirkegrunnlag. Småbrukere og bønder som får bidrag eller billige lån, må være samvirkelag som finnes undtagen ved fri med i de i deres bvgd, tagelse i særlige tilfelle. Partiel vil arbeide for derfbest mulige faglige utdannelse af jordbrukere og vil undervisning og fremme jordbrukels tekniske un- dervisning. I hele sin økonomiske politikk vil partiet ha for øie á skape den kjøpekraft blandt industriarbei- dere og jordbrukere som skal fil kan for at de avta hverandras produkter. Fiskeriene. Fiskeridriften må frigjøres fra | spekulasjonens skadelige innfly- | telse på produksjonen og omsel- ningen. Centralisering og regu- | | lering av fiskevarenes eksport | og øvrige omselning under sam- | fundsmessig kontroll. | Utvidelse av markeder og ok- | ning av det innenlandske forbruk ved en hurtigere og mer betryg- | gende transport. Sialen opfører kjølelagere og fryserier i fiske- vær og på centrale steder i fiske- distriktene og yder bidrag til islager på land og transportfarløier. Effekliv stølle kjølerum i til fiskernes samvirke i ning og felleskjøp. | Í Fiskernes orgunisasjoner má sikres nødvendig innflyttelse på den offentlige administrasjon av fiskeriene. Sykeforsikring for fiskerne og samme måte deres familier på som for de øvrige arbeidere. Ad- gang ved fagskoler, i likhet med hvad der gjøres for andre næringers for fiskerne Lil uldannelse | vedkommende. Stalsbidrag og billige lån til anskaffelse af båter og fiskered- skaper. Fiskeribanken styres og utvides | så den kan yde lån til innkjøp av fartøier og redskaper i større utstrekning enn hiltil. Gjeldsnedskrivning for fiskere efter samme linje som for jord- brukere. eller billige lån kreves medlems- Som vilkår for bidrag skap i fiskernes samvirkeorgani- sasjoner hvor dertil er anledning. moi ny Likeså kreves garafi pantsætning.< Efter at det var behandlet og vedtatt retningslinjer for Slor- tingsvalget í høst og kommune- valgene neste aar, kom som neste punkt paa dagsordenen interna- sjonale forbindelser. Som bekjent staar det norske arbeiderparti ulenfor saavel den annen som den tredje interna- sjonale. Der forlaa for landsmøltet et forslag fra en parliforening om innmeldelse i den annen in- ternasjonale. Landsstyret flertall foreslautt al hadde imidlertid partiet fortsatt skulde bli stag- ende utenfor de to inlernasjo naler slik at partiet forlsatte det var begynt for internasjonal det arbeide aa faa istand en samling av arbeidere paa klasse- | til en enighel og | landsmøtel skulde vedta en ut- talelse som gikk ut paa at det vilde være heldig om partiet meldte sig inn i internnsjonalen. Dette forslag blev imidlertid trukket tilbake under debatten og flertallets forslag blev med- tatt mot I stemme. * | Ved valgene blev partiels for- mann, Oscar Torp, og hovedor- Í ganels redaktør, | | Í | Í Tranmæl, Martin ensteminig gjenvalgt. Í partile- delsen forøvrig blev det bare faa forandringer. Hovedinnirykketav Det norske Arbeiderpartis landsmote var at partiet nu har arbejdel sig frem et indre sam- lover dels hold fremtidige son godt for Den splittelse er en arbeid. norske arbeiderklasses saga blott. Enighet og vilje til og tro paa arbeiderklassens endelige seier var landsmøletls hoved- stemning. S. S. Bíligari petrolewm. Hitt kapitalistiska Amerika við sínum stóru einaráðandi, kapi- talsterku feløgum, »trustum«, sum ein marra yvir lí liggur fría handilinum kring "um heimin. Við sínum køldu, grísku hondum krøkja hesi feløg alt til sin og halda allar prísir uppi igjøgnum, so hitt almenna fólkið, sum vørurnar skal nýta, sleppur at rinda okurprisir, har tað kundi fingið sínar neyðsynjar- vorur fyri yvirkomuligar, hamp | uligar prísir. Ferd eftir ferð hevur verið roynt at bróta hesi fjøtrandu bond, men aloflast hava >trust- arnir« sigrað, og prísirnir, fólkið må rinda, eru ikki lækkaðir. in funnu vil i | Nú ein dag | hetta lítla »Social-Demokraten« petlið, sum vóna vil kann vera áhugavert bæði fyri keyp- menn og onnur her hjá okkum. Firmaet Brødrene Jansen nedsæt- ter Petroleumsprisen. Trust- selskabernes meningsløse Avancer paa Petroleum. i En Liter Petroleum paa Flaske fra Trustselskaberne | koster 25 Øre. Vi har gentagne understreget, at Gange denne Pris er meningsløs høj, navnlig Forhold (il kun naar man ser den i | Benzinprisen, det ligger nogle fan Øre Petroleums Denzinen paa er en Afgift paa 13 Øre. Direktør Holm fra D. D. P. A. udtalte fornylig til »Ekstrabla- det«, al hans Selskab ikke flaa- ede det danske Publikum, det er i hvert Fald nogle kæm der prisen, | men tages del er pemæssige Avancer, ind Petroleum, og den daarligst stillede Del af Be- folkningen, der maa betale disse paa kampens grunn. Et mindretall í landsstyret hadde foreslaaet at Avancer, Petroleumskríg. Firmnet Brødrene Jansen, der som bekendt ligger i Priskrig om Benzinen, bl. a. med D. D. P. A., sælger Petroleum betyde- lig billigere end Trustselska- berne. Flaskeprisen er 18 Øre, men ved Levering i større Par- tier kan Firmaets Pris komme ned paa omkring 11 Øre Lite- ren, og saa er der stadig levnet Avance. Petroleumskrigen, der er af- født af Benzinkrigen, viser, at der finder en kraftig Udbytning | Sted af Forbrugerne fra Trust- selskabernes Side — en Udbyl- ning, der sikres og understøttes ved det haardhændede Kontrakt- system, som —Trustselskaberne praktiserer, Men Forbrugerne er altsaa ikke nødsaget til at spytte í Bossen hos Trustselskaberne. Føroya Málielag varð stovnað í Tórshavn 1. juni 1933. Felagsins endamál er: a. Al búgva foroyskt mál åt til at:verða nytuligt í ollum før- um her á landi. b. At útvega málinum lógligan rætt í ollum viðurskiftum. c. Al geva fólki leiðbeining í skriftligari nýtslu av foroyskum máli. d. At geva út bøkur við fyri- myndum og ordasøvnum í ollum yrkisgreinum. Í felagsnevndina vórðu valdir Dahl, E. Húsgarð, M. A. Jacobsen, Rikard Long, Chr. Matras, hesir: |. Thorstein Petersen og Símun av Skarði. Formaður er Chr. Símun av Skarði. Matras og næstformaður Føroya Málfelag er alment Kítir $ 2 oll gerast limir, ið nevndin jåttar felag. í lógini kunnu upptøku, og sum fylt hava 18 ár og samlykkja endumál felagsins. Á sama hátt kunnu feløg gerast limir. Limagjuldið er 20 kr. um árið fyri einstaklingin, fyri feløg minnst 20 kr. Ellisrentuldgin. Ætlanin var at taka hesa lóg til umrødu í bluðnum í dag, men av lí, at vit ikki enn hava fingid alt tad neydlurviliga til- far, må lad bíða eill sindur enn. Fiskemarkedet. „Foroya Fiskaútfluttnings- felag« meddeler: 12.—6.—33. Bilbao: Tilforsel af færøsk Klipfisk 411 Tons, af islandsk 112. Beholdning af færøsk Klip- 150 Tons, af islandsk 200, af norsk 50. Priser (Esc. pr. 50 kg) for færøsk Klipfisk 83—83, for islandsk 81—82, for norsk 82—86, Sterling: 39,07. Barcelona: Tilførsel af færøsk Klipfisk 430 Tons, af islandsk 644. Priser for 1. Klasses Klip- fisk 88—94 Ptas pr. 50 kg. holdninger af alle Klipfiskesor- ter 2200 Tons. fisk De- 19.-—6.— 33. Bilbao: Tilforsel af færøsk | Klipfisk 297 Tons. Beholdninger af færøsk Klipfisk 600 Tons, af islandsk 100. Priser uforandret. Sterling: 39,90. 23.—06.—33. 1.—15. Juni: Lissabon: Til- førsel af islandsk Klipfisk 260 | Tons, af norsk 30, Beholdninger af norsk Klipfisk 32 Tons, af islandsk 55. Priser uforandret undtagen for norsk Klipfisk — 240 Ese. pr. 60 kg. Markedet livligt, 26.—6.—33. Oporto: Den sidste Uges Til- førsel ubetydelig. Beholdning af newfoundlandsk Klipfisk 1341 Tons, af alle Klipfiskesorter 1071 Tons. Markedet roligt. Kurs for Lst. 110,00 Ese. pr. 1 Pd. Passagerliste. Med »Tjaldur« afrejste herfra den 22. ds.: Fru O. R. Andersen, Frk. Sun- dorph, Fru Ellen Nordstrand, Hrr. H. Lauritzen, Kaj. Johan- Frkn. Betty Andreasen, Strender, E. F. Jensen, Fru Ju- lia Mortensen, Mortensen, Malle Hansen, Jenny Wenningstedt, Gunhild Egholm, Pelira Simonsen, Klaksvig, Hr. Frithiof Wellejus, Frk. Karen Wellejus, Hrr. Jensen, Fritz Ja- cobsen, Otto Jacobsen, Ole S. Poulsen, Sydregøle. VAM QUA (Fortsat). — Inden Peberfuglen har ud- ruget, vil Vandet fulde fra Sky- sen, Frkn. Johanne erne — — Saa faar vi en stor Høst, Chacaqui — — Ja, om ikke Græshopperne høster del for jer — — Fra en Lagune sendte en Chaca sine mærkelige, nærliggende umotiverede Skrig, og Chacaquis Heste kom i Galop over Sletten og standsede i Skyggen af de høje Eucalyptus. — Men naar vi Host, saa mangler vi én til al lave Maden for os og lijælpe os med Høsten — — Kun en svag Trækning í An- sigtet viste, at den gamle havde faar en stor hørt det. — Chacaqui er gammel og trænger Hjælp — sagde hun blot. Vam- qua behøvede ikke at blive nævnt. Begge Parter vidste, at det var hende, det drejede sig ensom og ogsaa til om. Det trak ud til sene Eftermiddagstimer, og der- for var det ikke nogen ringe Betaling, Chacaqui fik, da Vam- qua med ungdommeligt, glædes- bankende Hjerte fulgte de to gamle over Pampaen ind til Bomuldskolonien í Urskovens Udkant. Midt hen pan de imellem de to gamles Hytter lan en nyopført lille Hytte. De havde bygget den, efter at de var blevet enige om, det sære »Mandfolk« derovre, skulde have en Kone. De havde bygget den med en Opfindsomhed og Omhu, som Niece de ven- Og som for at at han, det var en kær tede paa Besøg. demonstrere deres ærlige Hen- sigter, havde de bygget den paa det absolut mest neutrale Sted, nemlig midt imellem deres egne Hytter. Her kom saa Vamqua til at bo. Og saa gik de to gamle i Gang med at udføre deres Krigslist. De begyndte med at invitere ham over til sig. Og det var ikke san lige til. Han forlød nødigt sine egne Gebeter. Men denne Gang kom han. Da han saa den nye Hytte, spurgte han ikke, kikkede blot lidt paa den og salte sig saa ind i Skyggen ; ventede paa den sædvanlige og Maté, De to gamle satte sig ligeledes ind i Skyggen og skæ- vede lil hinanden. Ingen af dem gjorde Tegn til at ville servere den Maté, De begyndte blot at tale om det eneste, der var at tale om, nemlig Bomulden — og san de eventuelle Græshop- per. Men det, at de ingen Malé skulde have, begyndte at gøre ham urolig. Pludselig stirrede anben Mund mod Doraabningen. Men kun et Øjeblik. San lod han, som om han slet ikke be- mærkede, at Vamqua kom ud med en Kedel Vand og en Malé. Men da hun rakte ham Matéen rystede han lidi paa Haanden. Da han endelig gik, og i Dag han med var han længe om at komme af Sted, havde spurgt ud om Pigen eller om Hylten. alligevel Udfaldet, Det næste Træk var at bombardere ham qua. Iver evig sendte de hende over til med Besked, eller med de havde laant, eller efter noget, de vilde laane. Stien Hytte havde de aldrig kunnet holde traadt til, havde de besøgt hinanden. han hverken Men de to gamle var godt tilfredse med formelig Vam- Dag med eneste ham noget, fra deres sjældent Nu holdt Vamguas smáa rappe Fød- saa der Stien bande ren for Planle- magelig bred. Manfolk«, vilde vækst og Han, selv »det voksne var, om han ikke være ved det, bragt ud af Lige- 8 vægt ved daglig at vide, at Vam- | qua paa ethvert uberegneligt Tidspunkt kunde dukke frem paa hans Rydning og forvirre ham med sine sortbrune Daa- dyrøjne. Han forsøgte hver Gang at hæve sig over sin egen Forvirring, men forgæves. Til sidst tænkte han paa at bede de to gamle holde op med at sende hende derover, ind det jo men vilde være en Og han saa, at Falliterklæring. vilde ikke give sig. Dag fik de lo gamle Hjælp fra en frygtelig og En skønne uimodstaaelig Magi. Det skele en Dag, da de sad udenfor den enes Hyilte og sul Maté. Solen over dem, og tede stod næsten lodret det var stegende hedt. De sagde ikke ct Ord til graadigt den grønne, bitre Drik hinanden men sugede i sig. Pludselig saa de op. Skønt havde de Skygge, J DO de sad inde i jen under Træerne, bemærket vied hen en svag der g over Terrænet. De sad spændi og stirrede ud i Solskinnet. Saa gled alter en Skygge hen over Jorden, denne (Gang noget mørkere, — Ja, saa har vi dem altsaa igen, Græshopperne sagde den ene tungt. Det mumlede den anden, forbandede Kryb En mørk Sky gled for Solen. De gamle stirrede op mod den med vrede Øjne. Skyen kede den halve Himmel fra Solen næsten helt ned til Syns- Halvdel af Det var dæk- randen. Den anden Himmelen var skyfri. en underlig levende, glitrende, lynende Sky, der í en vanvillig hurtig bugtet Flugt gled frá Nord til Syd og aldrig syntes al ville Ende. Pludselig sæn- kede en Del af dækkede Solen, sig hastigt. Del saa ud som en Stump af den vældige Sky smuldredes ud og den fjerneste fan den Rand, der dryssede ned i Ende af de gamles Plantage. — Saa — — — Ja — De to rasende, og de gamle styrtede af Sted, bevæbnede med Spader. — For Pokker, Mand, vi er (Fortsættes paa 4 Side), Udbrud lød indædi