týsdagur 4. juli 1933síða 2

Fængsel, en havde kort forin- den begaaet Selvmord, Tilfælde straks vilde være blevet arresteret, og endelig andre igen sig til ikke at deltage i Mødet, hvor Hitler synes som om en Minoritet, som paa Fraktionens Møde bekæm- pede Forslaget om Deltagelse i frygtelige sjælelige Kampe har skabeligt med dem, der gik ind for denne Beslutning. Men det hindrer mig ikke, det tværtimod forpligter mig til at advare den øvrige Verden, som ikke kan have nogen som helst Forestil- ling om det sketes Sammen- hæng, mod en forhastet Dom eller Fordømmelse af Begiven- hederne. Mellem Menneskene i Tysk- land og Menneskene udenfor er en Forstaaelse næppe mere mu- lig. Den, der ikke har erfaret, hvad det vil sige at leve som Marxist í det tredje Rige, kan ikke dømme og skal ikke for- dømme. Her har ingen Lov at dømme. Da Socialdemokraterne gik til Rigsdagsmødet i Kroll-Operaen for at spille stumme Statister ved Hitlers Tale, saa er det under normale Forhold noget fuldkommen uforstaaeligt. Men ikke blot Forholdene er unor- male i Tyskland, heller ikke Menneskene kan maales med en Maalestok, der ellers og andet- steds synes naturlig og selv- følgelig. Den, der Maaneder igennem hveranden Nat maa skifte Bolig for at undgaa sine Forfølgere, den, der maanedvis er blevet eftersøgt for at slæbes til Fæng- sel og Pinebænk, den, der ligger paa Hospitalet og véd sin upo- litiske Hustru i Fængsel, blot fordi hun er gift med en Social- demokrat, den, der forgæves bryder sit Hoved med, hvorfra han skal skaffe sine Børn det nødtørftige til Livets Ophold, fordi alle Erhvervsmuligheder paa udspekuleret Vis er berøvet ham ... den Mand bør man ikke mere maale med de Maale- stokke, som man er berettiget til at anlægge overfor Borgeren i et Retssamfund. Den forberedte Parti-Erklæring. I den socialdemokratiske Rigs- dagsgruppes Møder 16. og 17. Maj deltog lidt over Halvdelen af Medlemmerne. Af de mang- lende befandt en Del sig i mange var syge, atter andre var ikke kommet til Stede, fordi de i saa kom ikke, fordi de paa For- haand allerede havde besluttet skulde tale. Det Rigsdagsmødet, dog tilsidst efter bøjet sig for Fraktionens Parti- disciplin. Indtil Middag den 17. Maj havde man almindeligt været af den Mening, at man paa Rigs- dagsmødet skulde afgive en Er- klæring fra Partiet, hvori man gav sin Tilslutning til Fordrin- gerne om Tysklands Ligeberet- tigelse, men iøvrigt tog Afstand fra Regeringens almindelige Po- litik. Meningerne var blot delte med Hensyn til, hvorledes de to Dele skulde afvejes i Forhold til hinanden. Den nye Terrorbølge i Sigte. KI. 1 Middag holdt Partigrup- pens Ældsternad Møde og her ændredes Stillingen fuldstændigt. Man erfarede her, rigt ikke var svært at forudse, at Regeringen med alle tænke lige Magtmidler vilde forhindre Afgivelsen af den socialdemo- kratiske Erklæring og paa samme Vis med alle Midler vilde skride hvad der iøv- ind mod de socialdemokratiske Rigsdagsmænd, der afholdt sig fra at stemme for de borgerlige FE 3 BALSLEV & GO0S THORSHAVN [|x De [de] se Dee [es ak eee DE De Dee Dee eee Dee sk] c på på på på på på på på på på på 2 ÞAÐBÐBROORQORO 6): „0000 0000090<C.- Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slags Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme o. Í., Krydsfiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. Nr. 20 & 237. Nr. 194. Telefoner: Træiastforretningen: Partiers Forslag om Tilslutning | de ikke slaar Far i Fængslet, til Hitlertalen. Man saa tydeligt | san er det hele maaske ikke Terrorbølge nærme sig | saa slemt!< Der er Folk, som en ny . og det hidførte Afgørelsen. | vover at haabe paa, al der efter Ganske vist, Gruppen kunde | Afstemningen Maj ikke læn- undlade at deltage i Mødet og | ger vil blive slanet i de tyske Nazikaserner og Koncentrations- fuldgode . Gid de faar Ret! Heller sige, ut den med Virkning havde | ikke i Udlandet skal man ud- arbejdet for det Folks | dele moralske Slag til Menne- Ligeberetligelse længe før der | sker, hvis Sjælstilstand maa eksisterede noget, der hed Na- | være totalt uforstaaelig for en- nyder den store sin Udebliven med Yrgumenter. Den kunde | lejre. begrunde tyske lionalsocialister. Den kunde sige, | hver, som Lykke ikke at være Undersaal Hitlers tredje Rige. at Nationalsocialisternes Politik ikke er et Arbejde for Nationen, men en Forbrydelse mod den. Og den kunde sige, at det var Socialdemokratiet Friedrich Stampfer. umuligt for at gaa sammen med en Rege- ring, under hvis Herredomme Eitt og annað. Kvinder bliver maltrakteret Frá kendum manni hava vil Protesten var blevet tiet ihjel. fingið sent eitt eintak af danska bluði »Dagens Nyheder«. Har stendur ein lílil grein, sum sýnir Ja, alt dette kunde den soci- Rigsdagsgruppe Men í Prak- kunde den aldemokratiske sige . . . leoretisk! sis? Nej, praklisk det ikke; thi i hele Tyskland værel okkum øllum, hvussu syndarliga illa stendur til við teirra vitan, vilde ikke eet Blad have sum skriva um Føroyar og okk- beredt til, selv paa forsigtigste | ara viðurskifti. Hesin, hetta skriv- Vis, blot at antyde Indholdet af | ar en saadan Erklæring. Enhver Mulighed for at klargøre Moti- verne til Udeblivelsen for det udelukket, og > vil gera seg lil av at vita, lagið sýnir okkum ein mann, sum kunnugur er við foroysk viður- : skifli nú á døg . — Ti: i tyske Folk var k i dogum Tf at vil Gruppen maalte altsaa være for- halda tað vera forvitnisligt at beredt paa at blive anklaget for | lesa tílíkt, taka vit greinina við Hojforræderi og Bifald blaðið, fra store Dele af det tyske Folk | srindiø: >. at blive pint til Døde som Følge Anklage. Flertal har da søgt en Udvej for at gøre del under og minnast lað gamla . og skønt en Del deraf var sandt, var der dog af denne ; megen Løgn iblandta Nej Tak til gratis Alder- domshjem Thorshavn Byraad kan selv Fraklionens tyske Folk forsluneligt, at en- hver Tvivl om Socialdemokra- tiets gode Vilje lil at tjene Na- tionen er urelfærdig om saa end kun ved et Tegn; thi tale Indenfor de færøske Kredse har det vakt at Thorshavn Byraad for nylig har afslaget et storstilet Tilbud Parligruppen | om el Alderdomshjem, skønt Spørgsmaalet om et Al- kunde man jo ikke. nogen Forundring, Moder, græd dog ikke ...! Desværre hat gratis sluttelig valgt en Vej, som mange derdomshjem har været uløst igennem 25—30 Aar. Det har sta- dig stanet paa Dagsordenen, men tyske Socialdemokrater og for- modentlig alle Verdens Socia- lister opfatter som forkert. Thi den tyske Nation kan man kun | har aldrig kunnet samle Flertal. Ganske vidst er der nu paabc- gyndt Opførelsen af en Foørsanm- tjene, naar man bekæmper det nuværende Regimente i Tysk- land. lovrigt træffer Socialistisk Arbejder-Internationales Bureau | give nogen Plads til Værelser for det rette Udtryk, naar det for- vens Gamle; men et Alder- klarer Fraklionens Beslutning | domshjem, der tilfredsstiller For- med, at i Tyskland mishandles | sorgels Krav, haves altsan ikke. ikke blot Legemet, men ogsaa Men en Dag kom der saa fra Samvittigheden voldføres! katolsk Side et Andragende om En kendt tysk Socialdemo- | Tilladelse til at opføre et Alder- krats Hustru fik fornylig af | domshjem, hvis Drift udeluk- deres niaarige Barn disse Ord: | kende skulde paahvile Kaloli- »Mor, græd dog ikke; hvis blot ! kerne, Alt var i Orden, der mang- lingsbygning, som ogsan skal af- lede kun den Sanklion, som ifølge Loven skal indhentes hos By- styret. Men til alles Forbavselse sagde Bystyret nej Tak, med den Begrundelse, at Byraadet selv vil opføre et Alderdomshjem i Thorshavn, naar det skønne- des paakrævet, I velunderrettede Kredse for- klares Afslaget med en Henvis- ning lil det Røre, som er Fame pan Færøerne paa Grund af, í der í de sidste Aar fra Hd Side er vist megen Iver for at forny den gamle katolske Ind- flydelse paa de fjerne Allanter- havsøers kulturelle og sociale Liv. Der er saaledes for nylig opret- tet en Menighed paa Færøerne, og der skal nu bygges en katolsk Kirke, ligesom der er Planer om al oprette katolsk Skole og katolsk Bibliotek. Blandt den nye Menig- heds mest prominente Medlem- mer paa Øerne er Selvstyrepar- tiets Fører, Kongsbonden Jean- nes Patursson, for hvem Afsla- get fra Thorshavns Bystyre skal være kommet meget overras- kende, Tad er månamorgun, Prestur hiltir Jógvan í Sjúrða- stovu: »Eg sá lygum ikki í kirkj- uni igjår, Jogvan!« Jógvan: — »Nei, nei, vælsign- aður, veðrið var so ringt ígjár, útideyðaveður, vælsignaður, rætt útideyðaveður — og lí læt eg Katruna fara, konuna, vælsign- aður, ja so læt eg hana fara, so er vælsignaður, so era. Bispens Kinder. En islandsk Biskop besøgte en Gang det danske Hof, og Dron- ningen underholdt sig med ham paa Tysk, i hvilket Sprog Hans Højværdighed dog ikke var sær- lig velbevandret. — Wie viele Kinder haben Sie? spurgte Dronningen bl. a Nu vidste Biskoppen, at »Kin- der« paa Islandsk bruges som Be- tegnelse for Faar, og han sva- rede derfor: Ni Hundrede, Deres Maje- slæt, Dronningen blev forfærdet og udbrød: — Men hvor faar De dog Fø- den fra til saa mange? - Aah Halvdelen slagler jeg om Efteraaret, og Resten gaar ude næsten hele Vinteren! Den gik ikke. Det var en megen for lang Telefonsamtale, De havde nu Frøken. Det var en samtale. — Naa, saa det var det. Men Fremtiden vil De nok undlade Forretnings- at tiltale vore Forretningsforbin- delser med »lille Skattemand«, Giftstoffer i Brødet. Fyri kortum lósu vit í bloðum. at hin vælkendi dr. Hindhede var ógvuliga strangur við hilt hvíla breyðið, franskbreyðið. Hann ordentliga torðnaði móti lí og segði, al lad var full av cilur bæði so og so. Bakarar, myllnarar og doktarar vóru ikki glaðir við at hoyra hetta, og teirskriva og »verklera«, at:hetta er langt frá reinur sann- leki. I »Soc. Dem.« lesa vit: Arbejdernes Fællesbageri har bedt os optage følgende: aa Foranledning af Dr. Hind- | hedes og Professor Dr. med. Fridericias Udtalelser anganende Giftstoffer i Brødet ved Melets Behandling med Syre og andre Blegningsmidler, erklærer vi her- ved, at alt Mel, der anvendes til vore forskellige Brødsorter, for- males paa vort eget Molleri, og at vi aldrig har behandlet vort Mel med Blegningsmidler hver- ken til Franskbrød, det vitamin- rige Sigtebrødog grove Hvede- brød eller andreaf vore øvrige Brødsorler. Med Højagtelse, Arb. Fællesbageri, H. Holm. * St. Pæturskirkjan mundi nú ein dagin verið sprongd í luflina. — Skaðin varð tíbetur ikki stórur, nøkur fá menniskju særd lætt- liga og kirkjan nakað skaðað. Skaðin kom av, at ein spreingi- knøltlur, sum var lagdur inn í eitt rúm í kirkjuni sprakk, meðan tveir aðrir, sum lógu hjá, ikki brustu. Fólk halda hetta vera gjorl av einum heilavillum. + + * De gode Tider vender tilbage i U. S. A. Bedring i en Række Industrier. — 1'/, Million færre Arbejdsløse. New York. Man mener her, at de gode Tider er ved at vende tilbage. Der meldes om Bedring í tal- Industrier. Regeringen gør sit Bedste for al sætte Fart i den kommerci- elle og industrielle Genopbyg- ningsbevægelse ved at frem- skynde offentlige Arbejder og opfordrer Arbejdsgiverne til at hæve Lønningerne og sætte mere Arbejde i Gang for derved at afhjælpe Arbejdsløsheden saa hurtigt som muligt. Det amerikanske Arbejderfor- bund anslaar det nuværende Antal af Arbejdsløse til 12 Mil- lioner, hvilket er en Nedgang paa 1'/, Million siden de mørke Dage i Marts, Fiskerinævnet paa Færøerne. 31. Marts 1931 oprettede Fiskerinævn for Fær- Det ved Lov af øerne har i Tiden 13.—17. Juni 1933 afholdt Møderi Thorshavn. I Møderne deltog Formanden, Fiskeridirektør Mortensen, Lag- tingsrevisor Gunnar Winther og i Stedet for Redaktør Poul Niclasen, der var Skibstømrer Strøm; bortrejst, mødte efter Forhand- ling med >Vinnunevnd Løgting- sins« Lagtingsmand Johs. Olaus var endvidere Joensen. Tilstede Medlemmer af Fiskerirnadet Landstingsmand, Grosserer Half- dan Hendriksen og Grosserer Lykkeberg. Nævnets Dagsorden var føl- gende: 1) Fiskeriinspeklionen ved Fær- øerne og den i Forbindelse hermed stanende Rednings- virksomhed. 2) Understøttelse til unge Fær- inger til Uddannelse i nye Fiskemetoder m. v., 3) Forslag fra J. C. Johannesen om Oprettelse af et Andels- selskab paa Færøerne, 4) Eventuelt. Under Dagsordenens Punkt 4 behandledes Lov af 20. Maj 1933 om Udførsel af Fisk. Ifølge Loven er Nævnels For- hemmelige, og Næv- handlinger nets Indstillinger afgives til Mi- nisteriet for Søfart og Fiskeri. Ringberg. — IS