týsdagur 18. juli 1933síða 2

A mt Fe po et væ Jes fl på ja valgt Rigdom, Overdaadighed, Hensynsløshed, Egoisme, og det var disse, nogle af Djævelens bedste Haandlangere, der bragte ham i Helvede, for Loven er denne, først tjener Djævelen Men- nesket, og san maa Mennesket tjene ham. Frihed, Lighed og skab har et af vore store poli- Broder- tiske Partier som Motto, og et smukt Molto er det, og rigtig! er det paa sin Vis ogsaa, naar det vel at mærke bliver forstaaet rigtigt. [ modsat Fald er det fuldkomment hen i Vejret. Fin- des der Lighed her i Verden, eller Menneskene Lig- hed, og kan denne skaffes? Nej, Lighed findes ikke, der er ikke to Mennesker i Verden, der har det ens i alle Retninger, og hvis ønsker man, som nogle har foreslaaet og ogsaa i Praksis prøvet, vilde fremtvinge Ligheden blot i øko- Forhold, har det at det slaar fejl, nomiske saa altid vist sig, for vi Mennesker er nu ikke ikke ind i samme Uniform, og efter kort Tids Forløb vil det altid vise sig, at Ulighederne kommer igen, fordi født forskellige i Henseende til Kræf- ter og Evner. Ønsker man Lig- engang ens og kan presses Menneskene er hed, nej man ønsker at berige sig paa sin Næstes Bekostning, o man ønsker at have mere og bestandig mere. Det vil altsaa sige, hvis vi maa indrømme dette, at vi egentlig her i Ver- den har det som den rige Mand, hvad enten vi har Penge > eller vi er fattige; vi onsker mere eller mindre at leve i Fryd og Herlighed og er mere eller mindre ligegyldige med, hvor- dan det gaar vore Medmenne sker; der er ikke Tale om Lig- hed, nej man vil helst lidt over de andre. Frihed, ja det kan man ogsaa tale Frihed til at synde, Frihed til om, men kun for sig selv, at gaa fortabt — og Broderskab, ogsaa en falsk Betegnelse her i ikke sin Verden; elsker Arbejdsfælle, nej man slulter man sig sammen i en Flok for at opnaa, hvad man vil, og saa synger og taler man begejstret det saa er om Brødrene, enten Arbejdsgivere, Arbejdere eller Foreningsmedlemmer, og igen- nem det hele gaar Tonen: Jeg vil frem, jeg vil være fri, altid jeg, aldrig Brødrene. De kan faa lidt Smuler, hvis jeg faar noget tilovers. Tænk dig lidt om, hvad enlen du er rig eller fattig, om del ikke har været de Tanker, dei har behersket dig mest. Tænk lidt over, hvordan du har staaet overfor de udstødte i Verden, de der ikke havde Evner eller Magt til at de forreste faldt trænge sig frem lil Pladser, de der maaske ved ecen eller andres Skyld og ikke havde Kraft til at rejse sig selv; de fattige, de fordrukne Stakler, der ikke kunde holde sig borte fra det, der var deres Anstøds sten, alle de forhutlede og for tvivlede Mennesker, der er knust ved egen og andres Kgoisme. Det er dig, der er kristen, og mig der er kristen, og alle de andre der er Guds Børn, og dem der ikke er det der har det evige Ansvar for alle disse fortabte Sjæle, hvis vi ikke gør vor Pligt. Gud er Kærlighed, og den som bliver i Kærlighed bliver í Gud og Gud i ham. Kan vi have Frimodighed paa Dommens Dag, kan vi med oprejst Pande sige: Herre, jeg bar de andres Byrder og op- fyldte Kristi Lov, jeg dækkede en Mangfoldighed af Synder ved jeg stræbte at vise Kærlighed, at give, hvor jeg fandt Trung, | om nævnte Kommentar hjælper vvvvv 20004 4 BALSLEV THORSHAVN TRIX XIX TXT TRIX (267 TxTKTIIR T IT 1 XIX TA 126 126 18 1 1 1X! Altid stort Lager af: Trælast Í alle gangbare Dimensioner samt alle Slays Bygningsmaterialer, Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydstiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. >4 >å på & (005 + på på på + Telefoner: på Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: | på Nr. 194. TEL ABRBRBBÐOZQOZELE ;>0090000900490C LS jeg søgte altid hos mine Med mennesker, hvor usle de end syntes, at finde noget at kaste min Kærlighed paa, jeg saa altid paa mine Brodre som de, der er skabt í dit Billede til at til- høre dig og tænkte altid paa, naar jeg saa en ussel Tigger, at dog ogsaa han havde en Sjæl, der var dig lige saa dyrebar som min, ja den rigesle Mands; jeg at i dil Rige er Frihed, Lighed og Bro- Ord son for ved, derskab ikke tomme men en Virkelighed. — Jeg elskede, fordi du elskede mig først, Bøkur. Til ummælis eru okkum sendar triggjar bokur: J. Patursson: Við ókunnugum fólki til Kirkjubøar. J. C. Johannesen: Færøerne Danmark. M. Á. sen: Færøsk Adressebog. Nicla- Jacobsen og P. Tríggjar forvitnisligar bøkur, hver á sín hált, og vilja vit í næsta blaði siga nøkur orð um tær, tær hava tað forskylt. Det tabte Paradis". Til „Dimmalætting““s Redaktør. Hr. Redaktør Lindenskov-Sa- muclsen! Verden mana del dog være saadan, at der Hvorfor i al skal og aldrig kan komme et alvorligt Ord i et Blad, der ikke er,,Dim- malætting“, uden at det skal an- gribes pan en Maade, der sma- ser af Ondskab eller Huan? For staar De ikke, at dette kun virker nedbrydende og faar mangen en til at lægge Bladet fra sig med de Ord: »Nei, nej, hvorfor kan den Mand dog aldrig respektere noget eller nogen, et anstændigt Menneske kan ikke blive ved at læse det, den Mand skriver«, Ja, undskyld, det erikke behageligt, men det er sandt, Dette Blad har ingen „Vaaben- fæller", og min Kommentar var ikke „vidtloftig“. Kære De, kan Mennesker dog ikke behandler vi voksne komme dertil, at vi Alvor med Respekt, selv hos en politisk Modstander og her er ikke Tale om politiske Modstan- dere, At De bruger rosende Ord ikke, Deres Tone og Skrivemaade ødelægger alt andet, og Rosen læses med Ubehag. Omtalte Prædiken og Præstens Kommentar læset andensteds i Bladet, og alt dette Læserens overgives hermed til Dom. Redaktøren af F. S.-D. Ove Rode. Seinasta týsdagin doyði hin víða kendi danski yrkarin, blað- maðurin, politikarin Ove Rode. uttan Hansara hendi gravferð »Brask og Bram, og varð ílatið, »urnan«, vid osku hansara selt niður í grøv faðirs hans á kirkj- ugarðinum í Genlofte. Vit vilja í næsta blaði siga eitt merkismann. sindur um henda Tíðindi frå havnini og brýggini. 10. i hesum var eingilskur rik- maður vid lystjátt síni „St. Ge- orge“ á ferð kring oyggjarnar. Esbjergarin „Iceland“ var her á ferð til Í Hann hevði selt veiði Hull fyri 810 Pd. Tað var góður fongur. Íslands. sína i „Ísland“, „Dr. Alexandrine" og „Botnia“ á ferð úr Íslandi og til Íslands. Motor-skonnartin „Cornwall“ úr Svendborg við viði til Havnar timburfelag. 11. i hesum kom og for stora franska ferðamannaskipið „Fau- cault“ á ferð norðureftir. Franska verjuskipið „Pollux“ ferð til Íslands, og norski fiskidamparin „TOrtilf““, ið fiska við línu. Lílið hevdi roynst hjá honum vegna lámugt veður. var inni á Havnini á heyði roynt at 13. í hesum var herhitl kenda „Purqois Pas“ inni á á veg norðureflir, sum franska Havnini lað plugar. Foroys fiskiskip higar av Eysturlandinum, men ikki er „C. M. Sla- ter“ hevur landað 60 skp., „Sjó- >Petrac eru komin veiðan stór: lovan“ gamla fingið 15500. „Bjorn Olavsson“ hevur landað 130 skp. og „Fram“ 60 skp. »Fram« liggur á ferð til Grønlands, har menn vænte veið- inu góðu í ár. BÆT XYY i YE | Føroyatidindi (og tess „blaðstjóri“) må eina- ferð fara at verða so vitugt, at tað letur okkum í friði; vit hava ongantíð skrivað eitt einasta orð, sum kann hugsast at hava nervað hetta blað og tess ymsu anonymitetir. Eitt blað og ein blaðstjóri, sum ong- antíð hevur eitt orð, hvors faðir Vila, at verða leggur navn til, má eingin maður, sum virðir seg sjálvan, gevur tí andsvar, sum Í hesum blaði stendur. Lílla „n“ er nú aftur farin til Sudnroyar, men vit vita hvor hann er, so hann fær frið fyri okkum, hann eru vit lidnir við! — Hvonn »Føroyatidindi« fram- vegis fer í holl við, vita vit ikki og vil leggja ikki í tað, vit leggja blaðið innan fyri okkara dyr, fyrr enn heldur ikki í al síggja less blaðstjóri lekur eitt annað lag upp, hetta dugir ikki! Fiskemarkedet. »Føroya Fiskattfluttnings- felag< meddeler: 8.—7.—33, Oporto: Tilførsel af norsk Klip- fisk 51 Tons, af nevfoundlandsk Beholdning af færøsk og Klipfisk 13 Tons. Priser for færøsk Klip- fisk 216 Esc. pr. 60 kg, landsk 216, for norsk 212, newfoundlandsk 282, 183, af canadisk 4. islandsk for is- for for cana- disk 240. Beholdning af alle Klipfiskesortee 1524 Tons, for newfoundlandsk Klipfisk 1572. Markedet trægt. Kurs for Lst. (110,00 Esc. pr. 1 Pd.) 10.—7.—33. Bilbao: Beholdninger af fær- øsk Klifisk 400 Tons, af islandsk 100. Priser uforandret. Sterling 39,07. 11.—7.—33. Barcelona: Tilførsel af færøsk Klipfisk 201 Tons. Priser for 1. Klasses Klipfisk 82,90 Plas. pr. 50 kg. Beholdninger af alle Klip- fiskesorter 1500 Tons. De varme Kilder vil med Tiden gøre Island til Europas Køkkenhave. (Fortsat). De varme Kilder kan inddeles i Dampkilder og Vandkilder. Til Dampkilderne hører de saakaldte udelukkende frembringer Damp, Svovlkilder- Fumaroler, der ne (Solfatara), som frembringer Svovlkis i betydelige Mængder. Svovlet afsættes omkring Kilde- aubningen. Endvidere hører Dyndkilderne til denne Gruppe. De har den særlige Egenskab, at de frembringer Svovlsyre, som i Forbindelse med den høje Tem- peratur virker stærkt opløsende paa Bjergarterne og danner en Slags Dynd, gult, rødbrunt, graut, eller blaat omkring og i selve Kilden. Og endelig har man saa Vandkilderne, de alkaliske, kry- stalklare, kogende og springende lnkelte holder kun en Temperatur af 25—26 Celcius, andre derimod er kogen- og holder en Tem- peratur langt over Kogepunktet det kaldes med visse Mellemrum, idet de sender en kogende Vandsøjle til- vejrs, lommer sin Skaal, hvor- efter den forbereder sig til del næste Udbrud, Mest berømt er den store Gey- sir, som har givet Navn til alle Kilder. Grader de enkelte og »springer«, som | andre . Springkilder i Verden. Den omtales først í det 13. Aar- hundrede. og der har í mang- foldige Aar fundet et Udbrud Sted et Par Gange i Døgnetind- til Slutningen af det 18. Aarhund- rede. I 1890 holdt den pludselig op med al springe, men dens Dvaletilstand blev kun kortvarig Under de store Jordskælv i 1896 begyndte den aller al røre sig og leverede Udbrud større og mere pragtfulde end nogensinde før. Samtidig med Jordskælvene mener man, der et Sted inde i Ødemarkerne har fundet el vul- kansk Udbrud Sted, og man bygger denne Formodning nogle mærkelige Lysfænomener, man saa paa Himlen, Hvis dette er Tilfældet, er det et sikkert Bevis for, at der eksi- slerer en vis mel- lem Islands mange Vulkaner og de varme Kilder, med andre Ord paa Forbindelse at naar man har konstateret, at samtlige Vulkaner ligger i et vist Bælle í en Linje tværs over Landet, maa man antagelig og- saa kunne finde de varme Kilders Bælte, allsaa loka- lisere de underjordiske ko- gende Floder. Man vil. ikke længere være afhængigaf de Kil- der, der springer frem til Over- fladen, men kan tage Varmen og Kraften fra de underjordiske og og ved Boringer anvende Dam- pen til Drift af Lavtryksturbi- ner. Ingen menneskelige Bereg- ninger kan forklare, hvor megen Kraft Landet da kommer i Be- Men at Kraften er enorm, mange Gange større end end Landets 5 Millioner kræfter í Vandfaldene, lør man siddelse af. Heste- sikkert antage. Men nalurligvis er man først gaaet í Gang med Udnyltelsen af del varme Vand, som af sig selv kommer op til Overfladen, og der er nok al tage af. Som et Eksempel paa Kilder- nes kolossale Varmemængde kan anføres, aten eneste Kilde, Tung- Nærheden af holder en uhver i Snorres Gaard Reyholt, stant Temperatur af 100 Grader Vandføring kon- Celcius og en 250 Liter Vand pr. Sekund, hvilket svarer til omkring 100,000 Tons paa Kul pr. Aar foruden Kildens Dampenergi. Denne ene Kilde er da i Stand til at levere Var meværdien af alle de Kul, Island indfører til Opvarmning i Løbet af et Aar. I Nærheden af Reykjavík lig- ger en Gruppe paa + varme Kil- der, som i mange Aar har dannet et Slags naturligt Dampvaskeri for Byens Indbyggere. Tøjet ko- ges i Kilden, Vaskekonerne be- høver derefter Vasken over i den iskolde, kry- stalklare Bæk, som flyder forbi, for at skylle den og siden lægge den til Tørring paa Grønsværet. Kilden afgiver ogsaa Vand til et Svømmebassin. Andre Steder har man bagt Brød ved Jordvarmen, lagt Dejgen í en Blikkasse i Jor den ved en Kilde og har fact det dejligste hjemmebuagle Grovbrød ud af Kassen. Og en- kelte Steder har man ledet Van- det ind i Husene til Opvarmning. Nogle Steder har man ogsan an- det til Opvarmning af Drivhusanlæg. Et mærkværdigt Forsøg paa Græsdyrkning blev i 1916 gjort pan Nordisland. Fornaret havde været koldt, Jorden var dækket af Sne og der var knapt med Foder. I Maj fandt en Jordbru ger Vandet fra en varm Kilde udover den snedækte Mark. forsvandt, og snart begyndte saf- tigt og kraftigt Græs al gro frem (Fortsættes paa 4, Side). kun at lempe vendi pan at lede Sneen smeltede, Frosten