týsdagur 25. juli 1933síða 2

þ { so on Í fr 5 fS, EN Á | i | F 4 ! á 5 OR | BA: a ? FR fr fl FR x 4 #3 i | fo | 4 8 ; B í » & 5 FR fi 4 guises ge þá $ antíð gloyma, tá blóðið fleyt í streymum, og Europa sokk niður í ta okonomisku grøv, tuð neyvan nakrantid grulvar upp úr aftur. — Tá-sat friðsvinurin P. Munk, sum verjisráðharri, yrkjarin, blað- stjórin Ove Rode, sum innanrík- isráðharri, Edw. Brandes, yrkjarin vitskapmadurin, teatirkritikarin, sum fíggjarmálaráðharri! Tad var eilt kempuarbeiði, Ove Rode varð settur til, og mangur hugsaði, at hetta fór at verða nógv ov stórt eitt yrki fyri hann; men hann sýndi í hesum tíðum, tå alt stóð í ein- um eldi, tá tað galt um hjá hverjum manniatroyna atvinna at sær, vertin á hvat annar fekk, at vera tann rætti maðurin, hann helt allar teir nógvu træðrir í síni hond. Allar tær nógvu lógir, sum skuldu halda skil á í hes- um tíðum, so ikki nokur skuldu svølta, meðan onnur løgdu alt undir seg, skyldast hansara stóra, Otroyltiliga arbeiði — eitt ar- beiði sum sleit sín mann upp. Hansara stóra arbeiði sum ministari í hesum tungu árum, skapti honum virðing hjá ollum, vinum sum mólstøðumonnum. »En Politiker af Verdensformait« nevnist hann, og meiri sonn orð eru ivaleyst ikki søgd. — Í hesum døgum verðu uttan iv mong góð orð søgd og skrivað um Ove Rode, ein sovorðin maður, fer ikki orðaleysur. Hann var ein góður danskur maður, hann var ein frílyndur, ein fínur maður. — Av mongum orsøkum kendi hann seg nær knyttan til Noreg, landid har móðir hansara fann annað heim sítt, og tí er ikki at undrast yvir at tað gjørdi honum ilt, tå ósemja var millum Danmark og Noreg um Grønland. Uttan iv dugdi Ove Rode at fata okkara, Før- oyingars, hugsan og í hvussu er í nakran mun okkara krøvsum Foroyingar. Heimayrki. Vakurt, hugnaligt, snotuligt — tað kann ein av sonnum siga um selubúðina, harra Hans M. Debes hevur fingið í lag úli í húsum sínum við statsvegin. »Ætlanin er, at her skal vera hugnaligt at koma inn, og al fólk skulu hava hug at steðga, tå tey eruinnkomin«, sigur harri Debes, hugnaligt at vera. — virkaðum lutum er her at fúa til keyps, og alt er væl og vak- sigur og har er Ein mongd av heima- urt år hondum greitt, »ti« harri Debes »lad sum mesl ræður um er, atteirlutir, sýndir verða fólki og útbodnir til solu, ikki gera sær fyri skom- verða mum! Vit hava so ofla sæð, at ov lítil ansur hevur verið hjá fólki fyri at greiði arbeiði væl úr hondum, lá tey gera lutir til líverri, sølu, bara skrumla skjótt úr hondum, verlin á hvussu út sær. Hetta er sjálvsagt galið, og roynt má verða at fáa hetta broytt, og tí er lað slóra æru vert, í Debes nettupp hevur hetta mí fyri eygum. — Er tað íkki harmuligt, at oll okkara grova ull ferav landinum, tå hon kann virkast til so góð og vokur ting, sum vil kunnu síggja úti í hesi lítlu sølubåd! Moguliga verða vit afturat siga nøkur orð seinri, PARTAFELAGID HAVNAR TIMBURHANDIL TORSHAVN TELGR. TIMBUR TELEFON 250 Besti svenski viður — Kryðsfinér. Jonitex. Alt annað byggjutilfar. Vore Landboforhold. IV. En af de Ulemper, vort In- dengaardsbrug i høj Grad lider under, er Mangelen af en Lov, der sikrer Markfred. Skønt delte Savn er meget føleligt og skønt Lagtinget i flere Aar har be- skæftiget sig med et Forslag til lov om »Værn i har det hidtil været umuligt og vil fremdeles være umuligt al gennemføre en heldigt virkende Indmarken«, Lov i den Relning, saa længe man ikke har fanet gennemført en almindelig Udskiftning. delle maal, som man hidtil altid er veget tilbage for, vil derfor frem- lække som Løsningen af Spørgs- tidig slaa i første en af de Opgaver, Laglinget maa søge at løse, thi først der- igennem vil den første Hæmsko for Landbrugets rationelle Drift og større Udvikling være bort- taget. Denne Sags Gennemfø- relse vil vel endnu møde mange Sten paa sin Vej og muligvis tage Aar, inden et endeligt Re- sultat opnaas, men bør ikke destomindre og nelop af den Grund allerede nu optages til Behandling. Sagen om Adskillelse af Bø og Hauge, som ogsaa i flere Aur har lagt Beslag paa Laglin- gets Opmærksomhed, venter endnu paa sin Gennemførelse. Hvis denne Lov blev gennem- ført, vilde den fremtidig gøre | Salg af lovligt. Trøer fra Odelsvodsel Saadanne Salg, som i ret udstrakt Maal har fundet Sted, er hidtil sket i Strid med Loven af forbyder Udstykning af den Art. At dette Forhold i særlig Grad har været 1857, som uheldigt for Udflytterbygder er bekendt, idet Mænd, som har bosat sig paa saadanne Steder g og købt Opdyrkningsjord, ikke kan faa lovligt Adkomstbevis Selvfølgelig vil en illader Adskillelse af ve, allerede heri have Ð for denne. Lov, som Bø og Hau Bestemmel- sin store Belydning; sen om, at Bø og Hauge ikke maa skilles kan i Nuliden ikke betragtes som et hæmmende Baand paa fornuftig Udnyttelse af Jorden. Om Loven imidlertid vilde faa den Betydning, som man í sin Tid vilde tillægge den, nemlig at den vilde hjælpe til ad Frivillighedens Vej at samle splittede Smaalodder i Indmark til mere passende Brug, turde imidlertid være tvivlsomt. V. Í et Samfund som vort, der af Naturen er saa isoleret fra Biligastu prisir. Omverdenen, vil som Regel alle Fremskridt foregan langtsoml og smant. At dette Tilfældet Landbrug, har som særligt maa være indenfor vort tidligere paavist sin naturlige Aarsag i, at Fiskeriet hidtil har været det Erhverv, som lagde Beslag paa saa godt som hele Befolknin- gens Interesse og Initialiv, og Tillroen til at Fremskridt Landbrug, har været saa ringe. dette Syn paa været, al man nævneværdige kunde ske i vort En Følge af Forholdene hal i Stedet for at sælte Kapital i Arbejder til Jordens yderligere Kultivering har draget den Ka- Jorden har kunnet Overskud, bort fra denne og paa samme Tid prio- riteret den for at skaffe Kapital til Fiskeriforetagender. Man kan pital, som give lil selvfølgelig kun glæde sig over den Fremgang, vort Fiskeri har haft, og de forbedrede Livsvil- kaar, som derigennem er skabt for Befolkningen, en Fremgang, som man maa ønske vil vare ved, men paa den anden Side maa man haabe, at dette kan ske uden at Landbruget yder- unddrages den Kapital, der er en saa uafviselig Nød- vendighed for Fremskridt inden- for delte Erhverv. Hos os, hvor Jordens Ydeevne synes saa ringe ligere og Naturforholdene lægger saa mange Hindringer i Vejen, hvor Jordens Drift lider under aare- lang Forsømmelse, her vil be- tydende Fremskridt og Optagelse uf nye Driftsmaader være be- tinget af, al der nu mere end hvad hidtil er sket tilføres Jord- bruget Kapital i forskellig Form: Ved Opreltelse af offentlige For- søgsbrug, Understotlelser og Præmier til driftige Landbru- gere, Laun fra del offentlige paa lempelige Afbelalingsvilkuar til alle Jordbrugere, saavel til In- dengaards- som Haugebrug m. v. — Allerede med de nuværende Forhold kunde man med god Grund vente anderledes Udnyt- telse af Lundprodukterne, end hvad Tilfældet er. Ifald det var muligt at skabe mere Sammen- hold og Sammenslutning mel- lem vore Jordbrugere, vilde der være bedre sansynligvis ogsaa Betingelser for Udnyttelse af Landbrugets Frembringelser og Afsætning; indskrænke os til al disses vi skal het nævne, hvad der kunde indvindes ved Mejeribrug, der i hvert Fald paa mange Steder herøppe vilde kunne drives mere i Lig- hed med Fællesmejerierne i Danmark og andre Lande. Et enkelt Forelagende i den Ret- ning har vist, hvilken ny Ind- tægtskilde her kunde skabes for Landbruget. At en virkelig sag- kyndig Vejledning vilde have sin Betydning for denne Er- hvervsgrens Fremhjælp, er mere end sandsynligt, ligesom det sikkert ogsaa vil være nodven- digt at støtte saadanne Begyn- delsesforelagender med Penge- tilskud. — Bøkur. „Við ókunnugum fólki til Kirkjubear“. So at siga lika úr Havn leiðir Patursson hin Jóannes bóndi ókunnuga vegin fram lil Kirkju- bøar, Hann nevnir honum hvort skarð, hverja gjógv, hvonn heyggj hvort eitt stad, sum soga knýlir seg lil. — Komnir inn um bo- garðarnar tekur hann við av álv- ara, og har er ikki tann steinur, flottur, tær toftir, sum ikki soga, er at siga um, og sum hann greidliga gevur hinum fremman- da, gestinum, kunnleika um. Og Kirkjubøur er ber soga allir sum hann er. Søguligt er all tað, ið sæst, har talar hvor steinur, hvort sprek sína søgu til okkara; men hval so ikki tað, sum ikki sæst, alt tað sum enn er undir, moldum! Har er sum í lí gamla tom og leim gomlu undirgingnu stoðun. í Suðuritalíu og í Eystur- londum, har liggur enn so nógv fælg] og bidar eflir at sleppa upp i ljósmála, so lad fær taluð søgu sina, Far heim til Kirkjubøar, keyp bókina og lat Jóunnes bónda fara við tær og sýna tær hetta mikla søgustnd og tú iðrar teg ikki um ferðina. M. A. Jacobsen og Poul Niclasen: Føroya Adressubók. So gongur tíðin henda bók er nú komin í fjórðu úlvávu, og tað lykist okkum so stull síðan, at menn fyrstu ferð fóru al hugsa um eina sovorðna bók. Fyri eilt stórt land er ein tílík bók í hægslta mun neydturvilig, og ennta eitt heldur lítið land sum Danmark kundi íkki hugsast at:verið sín „Krak“ fyri uttan. — Adressubókin fyri 33—34 er alt í alt leim fyrru lík, tí høv- udsparturin er, sum vil vita, kunn- geringar, og lær eru nakað tær somu ár undan ári. — Sum vant hevur hon ta lítlu frágreiðingina , um Foroyar á ymsum — málum, Telegram. »Hvidebjørn« 21. Juli udfor Sukkertoppen: Immanuel 25,000, Magecienna 30.000, Udfor »Feunersut«, Sukkertop- pen, opserverel: >Nólsoy< 6500, »Dagny« 11000, »Normanner« 23.000, St. Jac: „Sjóborg“ 31.000, »Polarfarid« 33.000, »Havfrågvin« 15.000, ques« 25,000, — post- og telegrafpening, før- oysk fiskiskip vid navni, heim- staði, eigara o. s. fr., havnaregl- ugerðir, almennar »institusjønir«, føroysk sladarnøvn, vitar í For- oyum o. s. fr. — Bílæti av for- oyskari náúltúru og vinnulívi eru ikki við í år, men aflast er eilt frálíkt Føroyakort. Bókin er hent eisini fyri tey sum ikki takast við handil og tilikt. At okkurt er al finnast at, er sjálvsagt, einki er Iytaleyst herá føldum. eilt og annað frå tí at bókin fer Til dømis umskiftist til prentingar ogtil hon er lidug og lí álli at verid setl aftani bók- ina ein rættleiðing, prentað í efstu stund. — Vil skriva »Føroyar«, á donskum »Færøerne«; men hví skriva menn t.d. á lýskum »Før- øer-Inseln« og ikki bara »die Firøer«? Ein rættleiding við um- seting til onnur mål er neyð- turvilig. J. Chr. Johannesen: Færøerne Danmark. Um hesa lítlu bók er ikki nógv hjá okkum at siga her nú, ti um hana er frá búðum síðum sagt so nógv sum sigast kann, kann henda enntá meir enn hon er verd. At laka upp aflur tað, sum í >Tingakrossur< hevur verið sagt, lønar seg ikki, tað er gott sum er, og ut prenta hana upp- aftur, sum »Dimmal.« ger, lønar seg heldur ikki. At nógv ov lítið hevur verið gjørt frá ollum síðum fyri vinnu- lívið í Føroyum er ultan nakað iv, og har er skyld á báðum vil hava fyrr skrivað lítil falun av síðum um hellu — ov hvat ið batar hiðani frá og cin- gin falan av, hval okkum tørvar aðrastaðni frá. Nú fara Danir al víðka seg al, og so fáa teir en føroying ut skriva um Føroyar—Danmørk, »lad smæðkur 10 av fugli. . . .« o. s. Í). Konsul Tygesen og A. Samuelsen siga goll fyri hesi lítlu bók, so er væl vorðið! Hoyr hvussu er lað, varð ikki navnið Tygesen nevnt í samanburði við »lsvirki?« Vit spyrja, so ger hann ið ikki veit. Vit vilja fegin biðja siga okkum eill sindur um 1) hvussu Føroyingar, o. u. 25--30000 menniskjur, skulu fåa og halda onkum so nógvar trawlarar gangandi, at:allir okkara 3— 1000 fiskimenn kunnu fáa teirra lívsbreyð á sjó- 2) hvadani oll tey, sum higartil haft arbeiði við liskavirking, skulu fáa nakað í staðin, og 3) hvaðani teir keyp- sum hava keypt saltfisk nun, hava menn, og latið hann turka og so sell hann víðari, skulu taka tað, leir missa, um allur okkara fiskur í komandi tíðum verður fingin við - Fiskur fingin við tra wli klippfiskur av 1. trawli. verður ikki slagi!! hann skulu neyvan vil hugsa um al selja. Eitteravgjort: Foroyskur dåm- urereingin yvir bók og hovunda} NA