týsdagur 15. august 1933síða 2

% ; 4 4 Fi i H ÞÁ . N … í I sum hilt, greinskrivarin leggur skilamenn undir, má hann fyri- geva mær, at eg ivist stórliga í teimum. Greinskrivarin sigur frá, at bert ein fuglur av hundrað hevur egg. Ein skuldi av hesum trúð, at byggingafuglurin alt summarið fleyg runt og hevði egg. Nei, kenna greinskrivarin og hansara skilamenn ikki bygg- ingafugl av oðrum, skuldu teir gjøgnum alment blað latið verið við at borið tilikar skeivar frå- segnir framm. Hákon Djurhuus. Rasmus Effersøe Á Olavsøku 1933 varð minni reist fyri Rasmus Effersoe, vokur bronce-mynd selt omaná ein stabba av føroyskum gróti. Í stabban er hogt: RASMUS EFFERSØE 1857 — 1916 Á foroyskum gróti stendur mynd hansara, og hvussu kann hon betri standa! Tí Føroyingur var hann í øllum sínum lívi í allari síni hugsan, í klæðum, í ollum lutum. Nógv hevur í hesum dogum verið skrivað og talað um Ras- mus Effersoe, men vil vildu tó fegin lagt nøkur fá orð uppí áður ov long tíð er fráliðin. Føringafelags fyrstu líð kenna vit av góðum grundum ikki, vit vita lílið um felagið fyrr enn 1893 var komið at tasmus Effer- enda, men tann sum kendi sæ í miðjuni av nítiárunum, hevur nógvar hugnaligar lotur at minnast aflur á. — Hann var stuttligur at koma til, og beina- samur. Hann livdi ógviliga einsligur, tað var nú einaferð hansara vilji, altíð, laður hann tó var, tá nakar men ein kendi hvussu o Ð kom til og hvussu hansara, hann tå likasum livnadi upp. — tasmus Effersøe er bæði í talu og skrift nevndur sum skaparin av foroyskum sjónleiki, og er hetta satt, tí fyri hansara tíð var eingin foroyskur sjónleikur til. Ein kann hava bæði eilt og annað at finnast at viðvíkjandi hesum sjónleikum, men eitt stendur fust, arbeiði fyri foroyskum máli og og tað skal ikki okkum teir eru eitt lið í hansara mentunnarlívi, vannvirðast av Føroy- ingum. — Tað, at vera vid at spæla hans- ara sjónleikir, varðeisini av ollum okkum gjørt við lí kenslu, at vit vóru við til at gera okkara part av arbeiðinum fyri foroyskum máli. — At teir hava haft og enn hava sítt virði sum sjónleikir, við ollum sínum brekum, sæst av tí, at leir enn verða spældir og stuttleika fólki. Og ivingasamt er, um emn í foroyskum máli eru skaptir nakrir betri! Sagt var um Rasmus Effersøe, at honum dámdi ófora væl at koma í dans og at kvoða, men var sum »kålvur í flórig, hann hevði ikki mål at syngja ella kvøda; men hann var ivaleyst ógviliga »musikalskur« — sum kanska allir yrkjarar eru. — Telefoner: Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slags Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsfiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: AIS BALSLEV á GOOS THORSHAVN De [|x [xx [DK] KR »e] ae Re Dee Dee Dee De Tx De] xeDel xx] ÆIXXXXXIXXIXTS Þá Nr. 194. YTRI YR i FS AA. Ås Åb Ad. 45 Ås Æ. 45. ÅD 45 405 Lat okkum nevna eitt lítið domi. Vit skuldu, tað var um Oluv- søku 1894, spæla »Hjå dala- bøndrum«, men torfort var al fáa fatur í nólarnar tilleir ymsu sangirnar, t.d. var tað ómoguligt at fáa fáa falur í nótan til „Í her tú sært ei tann 7 Vil tasmus at spyrja hann, um hann Nei, hann átti »bida mær dalinum mann. fóru so út til ikki ålli nólan. ikki nótan, men — eill sindur, kanska eg kann fáa tær hann — —«. So setir hann seg niður og lekur pappír og penn — og skrivar so nótan niður uttan at hava nakað >in- strument« til hjálpar — og rættur var hann. — Okkum tykist at tann, ið kann gera helta, má hava gott skil á tónleiki. — Hann var beinasamur maður, og ikki fórt tú avstað aftur við ongum, kundi hann hjálpa tær. kendu hann, (ll vil, sum kundu neynt mong domi uppá hella, og O6eginnyttugur maður var hann, so lað næstan var ov mikið avgjørt. At leggja í seg sjálvan og at samla inn undir seg lá honum fjart, og heldur setti hann pening sín í mangt, sum fólk hildu vera ør- hann nýtti hann „skinnarasker“ og hansara arbeiði harer eitt frålikt vilisligt, enn til egið væl. dømi, og so langtkom hann við arbeiði sínum, at nå eitur staðið niðan fyri gomlu fútahús „Ras- mussarbrúgv““. húsvegnum og niðan á Hoyvíks- Golan frá Ting- veg, hin fyrsta snúgvaða gota her í Havn, ið ger okkum tað lætt at ganga niðan eftir, »Orm- urin langi« eitur hon enn, hon er Rsmussar verk. — Sum jarða- brúkari fekk hann ikki sjálvur stóran tydning, hann var ongan- tíð nakar »praktikari«; men sum ráðgevari var hann altid væl- komin, hvar hann ferðaðist, vin- sælur og stutlligur. — tasmus hevði eitt lætt sinna- lag, hann varð ongantíð súrur og »ønavin«, og hann hevdi eilt ókúgað »humør«, Vit minnast á eina ta seinastu ferð vil sóust, hann var vorðin ógviliga sjúkur og bróstmeðin nívdi hann, Vit hittust niðri í Bakka, og slóð pakk- lívið vildi forganga. >Bíða so skal eg hann ímóti einum húsi har og hostaði, so siga tær ein dreym, eg hevði í nålt« — og millum eini try ella fýra hostaherdindi gevur hann so eina »viltigheil«, sum skuldi vera ein dreymur, hann hevði haft. — Tann, ið hevur kent Rasmus, gloymir hann ikki og vil til allar líðir mann, minnið um ein joyma 9 sum var trúfaslur, „í vertskapi fróur og glaður við egið sum við annans borð“. — Og lat okkum enda hesi fáu, fátæku orð við hesum: Um Ras- mus Effersoe kunnu hansara egnu orð nytast »Ein maður við rællum sinni kann látast av rók og rong, men leingi skal liva hans minni í sogu so væl sum í song. Latið ei soguna doyggja, goymið hana so væl, í dreingja sinni og moyggja hon mikið útrætta skal«. Latum okkum niður igjøgnum tíðirnar goyma minnið um hann her í Føroyum! Udtørselsforbud. Fra Amtet har vi modtage! følgende angaaende Udførsel af Fisk: Fra 1. August er del ifølge Te- legram fra Fiskeridirektoratet forbudt til Storbritanien at ind- under 330 milli- Nød- Issinger føre Kulmule meter Totallængde samt spætter, Seotunger og under 229 millimeter Totallængde A det í Følge Amtets Med- delelse af nogle af Land- brugsministeriet forelagte Sager fremgar, at færøske Handlende ikke har været bekendt med, at det er forbudti det øvrige Konge- at falbyde eller sælge Søpape- gøjer (Lunder) og Lomvier uden- 18. September til 8. Februar skal man herved gøre Bladets Læsere bekendt dette Forhold saa det kan und- for Tiden med gans, al der paaføres de pnagæl- dende Tab ved Opkøb i Udfør- selsøjemed., Chaplin, den verdenskendte Jøde. Charlie Chaplin. fulde Spencer, blev født Forældre. Han i London, Den berømte Chaplin, hvis Navn er Charles bl 1889 af engelske tilbragte sin hvor han startede karriere í en Varieté. I 1910 drog Barndom sin Skuespiller han saa til U. S. Á. som ledende Komiker í en Skuespillertrup. Han tiltrak sig straks Opmærksomhed, blev engngeret af et stort Films selskab og optraadte første Gang 1913 i sin nu verdenskendte Dragt. Sukcesen var allerede fem Aar efter kunde han danne sit eget Selskab. baade Direktør, Skuespiller, In struktør og Forfatter. Blandt de Films, der har været med til at skabe Chaplins Ry i Verden som enorm, og Chaplin var da den virkeligt store Komiker, hu skes vel bedst „Et Hundeliv“, „Ge Skulder“, „Guldfeber““, idste ligefrem vær ved „Cirkusliy“ og hans geniale „Byens Lys“. De voldsomme Forfolgelser, som Jøderne i Tyskland udsættes for i disse Maaneder, har grebet Verden med Forundring. Deres Skæbne optager Sindene i usæd- vanlig høj Grad. Samtaler føres frem og tilbage om dette mær- kelige Folk, hvis stærke Indfly- delse har gjorl og stadig gør sig gældende paa Trods af Aarhun dreders Modgang og Forfølgelse I en meget interessant Bog ,,Jø- dernes Historie i Omrids", har del franske Forfatterpar Jérome og Jean Tharaud søgt at give Svar paa det Spørgsmaal, man uvilkaarlig stiller om Aarsagen til den sejge Kraft, der har sal el Folk uden Fædreland i Stand til al bevare sin Religion og sil eget Aandsliv. De er ikke selv Jøder, men de har i adskillige Aar beskæftiget sig med jødiske Emner. I et livligt og klart Sprog fortæller de om Bibelen og de andre hellige Bøger, Tal- mud og Kabbala, som de færreste kender mere end Navnet paa. De forklarer Ghelloens Opstaaen og følger dens Udvikling gennem de svære indre og ydre Slridighe- der helt ned til vor egen Tid. Aktuelle Problemer son: Jødernes Tilbagevenden fil Palæs'ina lages op lil Debal paa en hell igennem fordomsfri Maade. Europas be- tydeligste Jøder passerer Revy i en stor broget Skare, der giver Læseren et levende Indtryk af tacens store Beiydning for Ver dens Aandsliv og Erhvervsliv Selv en saa moderne Skikkelse som Charlie Chaplin, der har gi- vet Ghelloens Schlemil, den kej- tede Person, en genial Udform- ning, er medtaget, Nedenfor af- trykkes det morsomme Chaplin Portræt, der saa at sige angiver Tonen i Bogen * Charlie Chaplin er Jade, og alle Træk í hans Humor bærer det jødiske Præg. Iusker De „Guldfeber“, denne Film, der var saa fornøjelig Í sig selv, men som bliver fuldkommen beun- dringsværdig, hvis man i den ser, hvad der efler vor Opfattelse er (om Chaplin nu har villet det eller ej), et storladent Minde om Ghetloen? Del er Historien om en ,Sehlemil', En Schlemil be- tyder i Ghettoen en kejtet Per- son, Klodrianen, der altid taber sit Smørrebrød med Smørret ned- ad, ham, om hvem man siger, at hvis han gav sig til al lave Lig- kister, vilde Folk holde op at dø, eller hvis han solgte Lys, vilde det aldrig blive Nat. Men pas paa! Denne Schlemil er al- ligevel en Jøde, og mangen Gang ender hans Ubehændighed, hans jødiske Ubehændighed, med at besejre de Forhindringer, som en andens Anstrengelser alle vilde være strandede paa. Se denne Charlie, hvorledes han kommer frem paa sine lange, flade Fød- der og med sin berømte, lille, rundpullede Ilat, der aldrig for- lader hans Iloved (en Jøde blot- ter aldrig sit loved), og som han vipper tilbage over Haaret med den bekendte Geslus, der i Aarhundreder har været Israels. Hvorhen skal han, som han gaar der midt i Sneen? Ja, hvor kan De tænke Dem han skal hen? Hen at finde Guld? Hvor da? I et frygteligt Land, gennem tu- sinde Farer, mod hvilke han ikke har andet at forsvare sig med end sin Stok, denne tynde, skrøbelige, bøjelige, tilsynela- dende saa svage Stok, som han heller aldrig slipper, og som i hans Iaand er som selve Symbo- let paa Israels Styrke, Harhan en Pels, en Slæde, et Telt, som de andre Guldsøgere? Hvad anta- ger man ham for? Ifvordan skul- de han have baaret sig ad med at skaffe alt det? Før det første ejer han ikke en Ilvid; og der« næst hvorfor belemre sig med alt det? Bør man i Forvejen tæn- ke paa Vandringens Besværlighe- der? Skulde man først have en Pels, fik man aldrig begyndt paa nogel. Hvad Nytte skulde det være lil at være Jøde, hvis man ikke havde Jehovah til at hjælpe sig ud af Forlegenheden? Be- visel gives, da en Bjørn dukker op Den vil æde vor Helt. Men det gaar ikke. Vorherre er der og siger til det vilde Dyr: ,Du rører ikke min Jode!“ Og Dyret gaar bort, som det var kommet, . Tænk paa, da han er inde- spærret i Hytten af Uvejret og er ved at dø af Sult. Ved at dø? Kom kun an! Sulten, den ken- der han godt. Han har sultet Aarhundreder. Han kender alle Ghetloens Kneb til at narre den sultende Mave med. Ja, det er bestemt ikke Charlie Chaplin, der har fundel paa al koge Sup- pe paa en gammel Støvle, og at suge Sømmene som Ben med Marv: det er helt og holdent Ghetloen... Tænk endvidere paa hans melankolske Øjeblikke, hans Mangel paa Evne til al være med i de robuste, raa Karles For- nøjelse i Baren Juleaften, og den lille Fest, som han foranstalter for sig selv, Dansen med de smaa Brød paa Spidsen af Gaffelen, delte Digt, delte Intermezzo i Heinrich Ileines Stil... Genkald Dem hans Maade al skovle Sneen bort paa. Nu ja, delte Arbejde er ham imod, saaledes som et- hvert manuelt Arbejde er Jø- dens Natur imod. Nødvendighe- den tvinger ham dertil. Han fin- der paa en Maade al gøre det paa, saa del bliver virkningsløst, Den Sne, han rydder bort fra den ene Dør, kaster han hen foran den anden. Naar Dagen er endt, vil alt være som for, men han vil kunne slikke et Par Skilling i lommen... Som Enden paa alt dette: Sejren, Guldminen, som han faar Fordelen af, og som han ikke har fundet, de an- dres Møje, der kommer ham til Gode. For at sælte Kronen paa Værket og fuldstændiggøre dette Billede af Gheltoen, viser han en ligesan vidunderlig Evne til at indretle sig paa at nyde Livets Lykke som lil al gennemgaa den onde Skæbne. Ivor hurtigt faar han ikke ombyttet den lille run- de Hal og sin Elendigheds Klæ- dedragt med Tøj af første Klas- ses Fabrikat! Men læg dog Mær, ke til en lille Ting ved hans Toilette: selv i Jaket og høj Hat beholder han sladig sin Stok, Vidunderstokken, Arons Stav á