týsdagur 22. august 1933síða 2

lv RA AU == 2 3 FE i fyrsta degi og til 1. november 1932, at neyðugt er at fara í bardaga móti ollum tí, sum eitur javnaðarflokkur og blað, so má okkurt gerast, tí órættvísi mugu vit ikki tola, hverjum so hon er sýnd fmåti«, Her er eingin baksláttur frá okkara síðu, vit hava við okkara grein ikki »fornermad« harra M. S. Viðslein, ið ósekur er. »bakslåttur« ella nakran mann Men um greinin ikki er eilt »forner- milsi«, tosa vil minni um. Ein er hon, hon forbrongling og fellur væl í tráð við mangtsum í hesum líðum í ymsum bloðum „Foroya So- cialdemokrati«. — Her frá okkara síðu einki briksl eingin hóttan, vit hildu og halda eun, at her tervarat fáa at vita hvussu kemur fram móti var »landid liggur«. — Efteraaret Kirke. ver, eller paa ladelse, vil der en Gang i blive afholdt Ba- zar til Fordel for Klaksvig y De, som måatte ønske at 3 støtte denne Bazar med Ga- har Interesse for Sagen, kan + Olukka sjónum. Telegram til Føroya Socialdemokrat Dagsett 16. i hesum. Kin me Poul Johannes Poulsen — er dottin yvirborð av damparanum LONDON og druknaður, meðan skipið lá í Antwerpen. Klaksvig Kirke. | fo R p y Saafremt der opnaas Til- W anden Maade faa nærmere Oplysning ved Henvendelse til Pastor Ras- mussen, Klaksvig. Á 1). “ . R . NØ, Ø, Á Í å CX MLS W 2 Foro ar undir erkibiskupunum í Brem- y en-Hamburg, so 1104 undir Lund I og síðani 1152 undir Niðarós s . . . katólskum hókverki erkibispadømi. Hin seinasti . , P biskupurin Amundur Olafsson ; varð 1538 sendur (deportiert) til R Hitt stóra katólska bókverkið Danmarkar. Teir katolsku prest- Leksikon fíir Theologie und | arnir, sum allir vórðu trúgvir, ; Kirche, er fyri ikki langari tíð | uttan ein, fingu åvist til felags síðani útkomið av nýggjum, út- | upphaldsstad ein garð á Sand- givið av dr. Michael Buchberger, | oynni, har teir vóru búgvandi, ; stendur grein um Føroyar, skriv- | Tá danska grundlógin av 1819 xi að av dr Johannes Metzler, | gav trúarfrælsi, kom stutt aftaná ; : skjalavorði i Miinchen. Høvund stuttorðaður, urin er Øgviliga men gevur greiðar og summa He staðni åhugaverdar, søguligar upplysingar. Greinin verdur selt her í foroyskari umseting. »Føroyar liggja millum Skot- land og Noreg. Eftir hvat ið skriftið: (ca. 825) sigur frá, varð longu De mensura orbis terræ fi boðað frá kristnari trúgv har av írskum munkum Í byrjanini av 8. old. 800 burturriknir av norskum víking- Hesir vóru um ár hal um. Oyggjarnar hava verið hy kristnar síðani år 999; biskupa- 8. dømi síðani okkurt um 1067 við 5 dómkirkju á Streymoynni, fyrst í árunum 1857 og 1872 ein ka- tólsk trúboðarroynd í lag, kort- ini við ongum úrslitið at kalla. 1855 vóru Føroyar lagdar undir Norðpólmissiónina, men síðani 1869 hoyra tær til tad apostólska vikariatid Danmark«, Av skaldverkum, id nytt eru, nevnist: Die des norweg. Stammes zum Chri- stentum I (1855) og II (1856). A. von Geyr. Schweppenburg: Meine (1902). W. K. Lage der Kath. in Låndern (1924). K. Maurer: Bekehrung Reise nach den Fiirðer von Rossum: Die relig. den nørd. Erichsen-Krarup II. Í 3. bindi stendur eisini grein um hitt apostólska vikariatid Danmark, her upplýsist, at frá 1857 katólikkum í 1870 vóru teir í 1930 ektir til 24156, men herav er helmingurin útlending- Føroya felag moti tuberklasjúku afholder ordinær 28. ds. Kl, 8. Bestyrelsen. ar búsitandi í landinum. Teir hava tilsamans 83 prestar, 7 skúlabreður og ikki minni enn Generalfor- samling í Klubben Mandag den Um tit vilja hava eina 22 ára gamal Førovingur 676 nuonur. J. Ø, Gakk tína egnu leið. Kenna til søguna um mannin og hvussu trupult honum gekkst? lad skeivt: Sat hann á djórinum sjålv- sum fór at selja asna sin, Hvussu hann gjørdi, var ur og læt sonin ganga, var tað galið, læt hann sonin síta uppi á og gekk sjálvur var lað galið, gingu báðir, læau øll at hesum báðum tåpulingunum, og bóru leir asnan vóru teir við at verða meldaðir fyri djórapínslu. — S0- hesum báðum, so leiðis sum gongst tað ollum teimum, sum roýna at gera nakað í hesi verð. Hvat leir gera, so er tað skeivt, tað er ómoguligt at gera so, at Hvat so? Gakk eftir línum egna høvdi, tað er fjøldini til vildar. gakk tínar egnu leiðir og lat hvønn finnast at, sum vil. Vit sjálvir hava hugsað um hetta í okkara starvi sum blað- stýrari, og úrslitið er vorðið: Hugsa ikki um at ganga aðrar leiðir enn lær, sum tú heldur vera tær beinu, ver ikki so býttur at tå eina einastu ferð hyggur aftur um teg og spyrt teg sjálvan: Man fólki fer at dáma hatta. Lat tínar kollegar í ødrum blødum, bæði og uttanfyri tín partaflokk siga lat ein og hvønn, innan og halda, hvat teir vilja, gakk tína egnu leið. — Tað ger einki um tú til endau stendur einsam- allur, um øll verða tær ímóti og og vilja kova teg, gakk tína leið. — Er nakað, tú heldur vera átalu vert, so tala, og hittur tú nakað sum fyri tær tykist vera rós vert, so gev tí nøkur góð orð. Ger Christen Bergs orð til líni: „Gaa aldrig paa Accord med Uretten“ — sig aldrin ja ella nei til nakað mål, ultan besti parturin í sál tíni gevur tær viðhald. — Royn — eisini politisk — al skilja mill- um rælt og órætt, millum gott og ónt. Sagt verður við teg: »Tann politiski flokkur, tú ert í, krevur hetta ella hitt, Ja, eg fylgi so langt tað mál, eg tú mást fylgja.« havi sett mær, gevur mær loyvi til tað! ikki slanda innanfyri ein flokk, »Ja men so kanst tú honum mugu vit fylgja útí odd og egg<. — Eisini tá hann hevur órætt? >Ja, tað sum tykist okk- rættur Nei og órættur er um órættur, kann vera sætt frá teirra sjónarmiði.“ rættur er ræltur, órættur, her er einki við at gera. »Ja, so mást tú faru«. Ja, so má eg fara! — »Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om saa del gælder. Da er Livet ej saa svært, Døden ikke heller.« Soleiðis sigur danski yrkjarin Chr. Richardt, og ræt hevur hann. Gakk tína egnu leið, SA lýsing í blaðið, ringið tá til nr. 51. Danskur lækni, dr. Frandsen, formaður danska »sunnheitsstyrinum« sígur frá ferð síni í Grønlandi m. a.: -.. Min første Opgave var at tage Sygehusene i Øjesyn, ogjeg inspicerede alle de grønlandske Sygehuse, hvoraf det største og mest moderne ligger i Jacobs- havn med ca. 30 Sengeplaser. Dernæst var det min Opgave al undersøge, hvordan Lægeger- ningen virker paa Grønland. Grønlænderne har den store For- del, at de kun har unge ener- giske Læger, der slider deres bedste Aar op her, og jeg vil gerne tilføje, at Grønland haren fortrinlig Stab af Læger. De maa foretage Sygebesøg pr. Motorbaad, ofte i forrygende Vejr, og et Besøg hos en enkelt Pati- ent kan nemt tage et Par Dage. Men de grønlandske Læger skyer intet Middel for at komme deres Patienter til Hjælp. I den Forbindelse vil jeg gerne nævne de grønlandske Sygeplej- ersker, der arbejder uhyre selv- slændigt og varetager Lægernes Opgave under disses Bortrejse paa fortrinlig Maade. — Saa kommer vi lil Jorde- moderen. Det er et brændende Spørgsmaal paa Grønland. Der maa være uddannede Jordemødre rundt om paa de forskellige Bo- pladser, for at der kan ydes for- svarlig Hjælp, og man uddanner derfor unge Grønlænderinder i Danmark til Jordemødre. Des- uden uddannes paa de grønland- ske Sygehuse de Grønlænderin- der til Jordemødre, som man finder egnet derlil. Jordemødrene maa foruden Fødselshjælpen ogsaa kunne fun- gere som Sygeplejersker, og de af dem, der ikke glemmer, hvad de har lært, formaa at sprede en vis Forstaaelse af almindelig Hygiejne i Befolkningen. Den grønlandske gifte Jordemoders Hjem er som Regel et Mønster- hjem, hvor grønlandske Mødre henter Viden og Erfaring. — Rejsens mesl interessante Afsnit omhandlede dog mine Undersøgelser af Tuberkulosens Udbredelse og Midlerne imod den. Her har Dr. Mathias Sax- torph i Jacobshavn, der er Spe- cialist i Tuberkulose, udrettet et meget stort Arbejde, idet han ved at afsondre de Syge fra Fa- miliens fælles Sovebriks, ved at lære dem, at de ikke maa spytte paa Gulvet o. s. v., opnaaet gode Resultater. Forsøgene vil blive fortsat, og til næste Aar haa- ber vi at have naaet et sau- dant Resultat, at vi paa virk- ningsfuld Maade kan sætte ind i Kampen mod Tuberkulosen. Tu- berkulosen synes i Stigen paa Grønland, og det er derfor paa Tiden at der bliver udrettet no- get virkningsfuldt. Tanken er at lade uddanne Sygeplejersker til Hjælp for Forebyggelse af Tu- berkulosen. — Og saa besaa jeg endelig Boligforholdene. Paa dette livs- vigtige Omsaade oplever Grøn- lænderne en Brydningstid. Kam- pen mod den mere primitive Be- boelse, Jordhytterne, føres med Energi, og overalt opleven man, hvilke store Resultater, der er opnaaet ved den mægtige Ind- suls, der gøres fra Ministeriet for Grønland, der jo sorterer under Statsminister Stauning. Det er dogikkeoveralt, at Grønlænderne forlader Jordhytterne. Aarsagen er den, at de bygger deres Træ- hytter af for daarligt Materiale, saa disse er behagelige at bebo om Sommeren, men savner Jord- hytternes Varme om Vinteren. Opgaven vil derfor i Fremtiden gaa ud paa at finde en Type Be- boelseshuse, der forener Jord- hyllernes Evne til at holde paa Varmen med de Krav, der man stilles til en forbedret Hygiejne. Fortsætter den Udvikling, der er begyndt nu, kan man imidlertid øjne det Øjeblik, hvor den sidste Jordhytte forsvinder, og skal den bevares for Efterverdenen, man det blive en Opgave for Natio- nalmuseet. Leystliga sæð sær hetta ikki so ræduligt út, men fara vit at ansa eftir og fara vit at meta hetta saman við okkara viðurskifti, so síggja vit munin! — Og so vita vit, at ein sovorðin maður, ein »Medicinaldirektør«, sum kemur eina vitjunarferð haðar upp, sær bara hina frægari síðuna av >ma- daljuni«, Hvørja ferð vit lesa um slíkar vitjanir, komu vit at:hugsa um Ca- tharina II gjørdi til oynna Krim hina vida gitnu ferð, sum — har hennara trúsveinur Potem- kin frammanundan hevði gjort alt so væl til, at allastadni, hvar hon kom, einki at var siggja uttan vekur hús, vælklødd fólk, grønir akrar o. s. fr. — men alt leatir, »kulisja«! Lat okkum vera glaðir við, at vil liva í Foroyum og ikki undir hesi frálíku forsorg í Gronlandi. Eingin katólsk propa- ganda i Feroyum ! ? Í »Nordisk tholske Kristne« nr. 32 fyri í år Ugeblad for Ka- stendur henda lesiverda greinin: »Søndag den 23. Juli havde vi den Glæde at se vort lille Kapel fyldt til Trængsel. Henved 80 Katholikker overværede den hel- lige Messe. - Færinger, men franske Turister. Abbé Bataille holdt en lille Ind- samling til Fordel for vort nye Kapel, som vi haaber kan tages i Brug i September Maaned. Indre Mission synes at blive nervøs. — K. F. Ú. Sekretær har bosat sig í Thors- havn for at organisere den kri- Det var dog ikke M.s danske slelige Ungdom. Bedre sent end aldrig! — En Gruppe D. F. D. (skal være F. D. EF.) Drenge gæ- ster vore Øer. — Rygter í den danske Presse om Katholikker nes Propaganda her paa Øerne er falsk Alarm. Ligeledes >Da gens Nyheder«s Meddelelse om gralis Alderdomshjem, eller at Johannes Patursson skulde være blevet Katholik.« sign. E. B.