týsdagur 5. september 1933síða 4
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SAPPER paa Dansk.
remme 2. DD) =.
IL.
——— *
Forfatteren Jesper Ewald
skriver om Cyril Mc
engelske Oberstløjtnant, der un-
der Pseudonymet „Sapper“ er
blevet verdensberømt som Op-
havsmand til en Række Krimi-
nalromaner om den fædrelands
løse Carl Peterson og hans
uforsonlige Modstander, Ex-Of
ficeren „Bulldog-Drummond“
Neile, den
Krigen virkede forskelligt paa
de forskellige Deltagere. Nogle
tabte Livstroen, andre tabte Tro
en paa Vorherre. Ikke faa for
sumpede, da de kom hjem fra de
fire Aar i Skyttegravene. Ink
te fik et aandeligt Gennembrud
og skrev Digte og Bøger, som var
Verdenslitteratur og gjorde dem
berømte. De fleste blev slovede.
Og nogle ganske enkelte bed
Tænderne sammen, smilte og vok-
sede i Tro, Haab og Munterhed
Det gjorde bl. a. den danske
Thomas Dinesen. Det gjorde og-
saa den unge engelske Ingeniør-
kaptajn Cyril M cNeile, som
fireoglyve Aar gammel i 1914 blev
kommanderet (il Vestfronten og
meget hurtigt lærte Livels Alvor
at kende. (At han log sit Arbej-
de alvorligt fremgaar af, al han
1919 var avanceret til Oberstløjt-
nant).
Naar man er Skotte og Mandfoik.
Den unge Ingeniørkaptajn var
et robust og ligevægligt Mand-
folk, Skotie og naar der er
noget ved Skoltter, kan de fleste
andre gaa hjem og lægge sig
Søn af en Officer, uddannet paa
Cheltenham Colle ge og lige fra
sin første Skoleti 6 især kendl for
straalende,
usvige-
een Ting: sil
ligt sikre Kammeratskab. Men
iøvrigt var han en ganske almin-
delig ung britisk Officer, som nu
skulde i Krig for Alvor og ikkt
bare til Indien eller Afrika, hvor
man slaas et Par Dage hver Maa-
ned og ellers spiller Polo og
gaar paa Jagt og ekscerserer med
Rekrutterne
Hvad han følte, da Skytlegravs-
stemningen som en gran, blod
plettet Flodbølge slog sammen
over Hovedet paa ham og hans
Kompagni, vides ikke. Men man
konstaterede, at han meget hur
tigt stak Hovedet op í fri Luft
og med spillende muntre Øjn«
kikkede paa Optøjerne langs Vest-
fronten. Han havde el særegen!
Udtryk í de Øjne. Del sagde saa
meget som, at det kunde let ga:
HI I
1
galt og i Løbet af en Brokdel
af et Sekund men hvorfor
snyde sig selv for nogen Glæde
ved Livet, indtil det skele?
»Sapper" bevarede sit Smil í Le-
begravene.
smilte som den kan
forberedt paa en
ikke er bange for
elsker Livet
bange for
Og han
smile, der er
ussel Død og
den, men alligevel
— og heller ikke er
det. Her har man hans Stem
ning, som først fandt Udlryk
jen Række Krigsnovelle han
udgav under Psudonymet „Sap-
per“ (Sapøren), og som med
eet Slag gjorde ham kendt og
forgudet i hele den engelsktalen
de Verden.
De havde en særegen Grund-
stemning, de var baaret af en
Slags respektløs Parallet til den
gamle Sentens om, at der kun
er et Skridt fra det ophøjede til
det latterlige... fra del
fulde, uhyggelige, gribende, søn
derknusende...og til det komi
ske," sagde Sapper. Han varsim
pølthen for robust, for mæltel
rædsels
ER 40 ”
ned Kraft og Livsmod (til at
gaa mentalt i Stykker. Ian var
for reel og gæv en Fyr til at
'orsumpe moralsk. Og saa hav-
de han sin skolske Sans for Hu-
mor Á Behold, der er et Stænk af
Kynisme i den, der er ikke et
eneste Stænk — Senlimentalitet,
men der er dog altid Hjerte bag-
ved Sapper er ingen kold
Rad! Hans Blod kan bruse, han
kan knytte Næverne og slaa til
med funklende Had i Øjnene.
Men bagefter tænder han sig en
Cigaret og ler
Hans Noveller staar højl, ogsaa
Karakleristiken af
Psykologi í Skyt-
Supplement til
ha-stemte Be-
som Bidrag lil
Englænderr S
tegravene el
mere alvorlige og
retninger, som man ikke kom-
mer uden øm Men afgørende
slog han dog igennem med
sine fire Romaner om Bulldog-
Drummond og hans Kammerater,
som han udgav efter
Krigen og som fortæller om Hel-
ten Bulldog-Drummonds Kampe
mod den fædrelandsløse Slubbert
Carl Peterson, der ved alskens
ryggesløse Rænker og Forbrydel-
ser vil prøve paa at bolsjevisere
England og slaa Storbrittanien
ud som Stormagl ikke ved ær-
lig Knockout, men ved et lumsk
! ;
SKTCY Og
Stød under Jæltestedet. De fire
Bøger fik den engelsktalende Ver-
den til í at spile Øjnene op, mens
Haaret rejste sig paa Læsernes
Hoveder...for aldrig havde man
læst om Magen til Rædsler...
Noget nyt paa Kriminulroma-
nens Omraade .
Og det fik da være. Et Ver-
denspublikum er godt forvænt
med rystende Kriminalhislorier.
Men man havde aldrig læst om
tædsler, som blev beskrevne i
den Tone
Munter og glad
per om den enc
stende Begivenhed
dulgl
Mord og
fortalte Sap-
uhyrlige, ry-
efter den an-
Munterhed
Mishand-
len, med slel
skildrede han
linger, med straalende Fornøjelse
gav han detaillerede Beskrivelser
af enorme Slagsmaal mellem det
Godes og del Ondes Magler
Saadan kom han for Skade af
forny en Genre, der paa een
Gang er Verdens mest yndede og
mest misbrugle Hans Læsere
gøs, men de io i del samme. De
lo, saa det rungede, og saa gos
de igen. Det var som, aandeligt,
at komme i varmt Bad med plud-
selig kold Douche og vice-
versa
Sappers fire første Bulldog
Dummond Bøger udkommer nu
paa Dansk. Den første, som bare
hedder „Bulldog Drummond“,
fortæller om en ung arbejdsløs
Officer, som indrykker en An-
nonce om, at han for enhver
Pris vil have noget at bestille;
gerne livsfarligt og hvis det
ikke kan undgaa ogsaa gerne
kriminelt. Han faar omgøanende
lænderne fulde. Detailler kan
ikke gives her det vilde føre for
vidt Den sorte Bande", den
følgende Sapper-Koman, handler
om næste Afsnil af Kampen mel-
lem Verdensforbryderen Peterson
og Bulldog Drummond, her er
Blodhunde, Haveheøn med
Stærkstrøm, Kommunisme, Kvin-
derov og sensationelle Slagsmaal
paa hver Side. „Iredje Omgang"
beskriver Kampen om en epoke-
gørende Opfindelse, som Forbry-
deren Peterson har Færten af og
vil redde for sin egen Mund, hvil-
ket Bulldog-Drummond ikke kan
finde sig í — med et Braavalla-
slag de to Fjender imellem som
Resultat — og endelig „Sidsíe
Omgang", som maaske er den
mest rystende, nervepirrende og
forbløffende af dem alle, hand-
ler om Peterson-Drummond Mat-
ehens endelig og afgørende Run-
de. fdeen í denne Bog er í sig
selv fænomenal, og Slutningsef-
| feklen kan lage Vejret fra enhver
Læser i Alderen 14—108 Aar.
„øritisk og
Det spændende ved
bedsi',
Sa p per
er ikke havs formidable Rædsels-
| Fantasi alene og heller ikke aiene
hans stynalende Hummer, men den
| ] nde Blanding al disse to
| skaller, som normalt pænt
hver før sig, ogsaa í
Lilcaluren. On Had han hæver
n over de al-
tatdorholduingstoriat-
noget særegent ved ham. Han er
nteskelig midt i de mest
torrygende Usandsynligheder, og
derved bliver alt sandsynligt. Han
er en brav Fyr, med Hjertet paa
rette Sted og sine Sympalier og
Antipalier placeret, saa han kan
være det bekendt. llans tørre,
muntre Skildring af Kammerat-
skabet mellem Bulldog Drum-
mond og hans Venner og Kamp-
fæller er ikke alene sjov Læsning,
man kommer ogsaa til at holde
af de skøre Fyre, der med sam-
me Sindsro gaar paa Sold i Lon-
don og slaas for Livet i en mud-
ret Grøft paa Landet. lan sæt-
ler sine Figurer op i faa Træk
og Farver, men med en sikker
Sans for det monumentale. For-
bryderen Peterson er virkelig
stort set, hans slubbertaglige Ven
Lakinglon er en Type, man hu-
sker, hans raffinerede Elskede,
som bliver rasende paa Bulldog
fordi han har en an-
Smag, er et dia-
bolsk Kvindemenneske, som vir-
ker fuldkommen levende. Ogi
selve Skildringen af Hovedperso-
nen, Drummond med Tilnavnet
„Bulldog“ har Sapper ramt vis
se alméne britiske Egenskaber,
karakteriseret = den sorgløse,
usnobbede Styrke i en Nation,
som maaske er fallig paa Nuan-
Drummond,
den og bedre
cer, men alle Dage var beun-
dringsværdig ved de Resultater,
den opnaaede og ved den gran-
diose Overlegenhed, hvormed den
helst giver selv den argesle og
mest lavsindede Modstander fair
play.
Y nd lingskund.
Sapper med sin
Saa derfor er del helt godt at
se Bulldog-Drummond og
Sapper blive introducerede i
Danmark. De vil blive Somme-
rens Landeplage, og det er de
velkomne til.
Jesper Ewald.
Skarstein.
Í »Social-Demokraten« stendur
henda lítla grein um Skarsteins-
málið.
hiðani til bluðið ella kanska er
Greinin er send beinleiðis
hon send gjøgnum Ritz. Bur, -
Er hon send hiðani av einum av
okkara partamonnum, hevdi okk-
um betri dåmt um ein annar
dåmur var yvir henni!!
Grønlandsdebat
i Lagtinget.
Laglinget nedsatte i Fjor el
angasende Grønland:
spørgsmaalet. Dette Udvalg har
Udvilg
siden indhentet nærmere Oplys-
ninger om Behandlingerne i
Godthaab af det skibbrudne
Mandskab fra Færøkutteren
»Skarslein«,
Paa et Lagtingsmøde i For-
gaars aflagde Udvalget Beretning,
og der ndspandt sig derefter
nogen Diskussion, idet Paturson
skarpt kritiserede Udvalgsfor-
mand Djurhuus, deri sin Egen-
skub ut Sysselmand havde op-
taget den Rapport, der dannede
Grundlaget for — Stalsminister
Staunings Imødegnselse af Pa-
turssons Forespørgsel angaaende
Attæreni LL:
Til Gengæld blev Pa-
»Skarstein«- mdstinget
Foraarel.
tursson heftist kritiseret afSuni-
bandspartiel, fordi hun
være den mindste Sinule orien-
uden ut i
teret havde rejst Sagen í Lands-
tinget.
Debatten, der udsalles, oploges
igen i Morges, dog uden væsent-
lige nye Momenter.
Debatten sluttede usædvanlig
dramatisk. Da intet Forslag var
fremsat om Udvalgsbehandling
ved Forhandlingernes Afslutning,
dekreterede Formanden, at Sagen
toges til Eflerretning, hvorefler
han sluttede Mødet. Denne For-
mandsbeslutning vakte Røre
blandt Selvstyrepartiets Medlem-
mer, og under højlydte Protester
fra disse lømtes Lagtingssalen.
Skuldi verið við í síðsta blaði.
Lýsingar
Alle Dren ge over 10 Aar er velkommen Onsdug KI. 8, og
8 i
alle unge Mænd ;
r velkommen Torsdag Kl.
Menighedshuse t.
JENS CHRISTENSEN.
HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL
COKES
BRÆNDE
Udpantning.
Det bekendlgores
Kommuneskat for Januar og
forgæves
godkendt til Inddrivelse ved Udpantning, og at
herved,
April Kvartal 1933 samt tidligere
udpantede Restancer for
at udestanende Restancer af
1931 og 1932 af Fogden er
denne vil blive
paabegvndi uden videre Varsel.
Thorshavn Byraad, den 28. August 1933.
H
eilt kilo av gulli, um hon verður nylt til lýsingar
TAÐ SIGST
= og kunngeringar.
= Men tað hóskar tíverri ikki altíð. Tað velst
um hvar maður ella
nýtt og at tað er
senda lýsingar til
at eill kilo av prentusvertu er í virði eins og
handilsfelog
at vera vísur í at prentunarsverta verður væl
Jønandi at lýsa, eiga
Føroya SocialDemokrat“.
Tann ið lýsir mikið, selur nógv.
—ididid
EEEEELTTT ERE OT HHLLE
lýsa, og fyri
tygum ut
Er De Medlem af Socialdemokratiet?
Ellers bør De blive det!
Úlgevarar:
Blaðstjóri við ábyrgd:
Javnaðarmannalelog.
H. M. Jacobsen.
Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn,