Sosialurinarkiv
Sosialurin 1933-09-05, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 5. september 1933síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

SAPPER paa Dansk. remme 2. DD) =. IL. ——— * Forfatteren Jesper Ewald skriver om Cyril Mc engelske Oberstløjtnant, der un- der Pseudonymet „Sapper“ er blevet verdensberømt som Op- havsmand til en Række Krimi- nalromaner om den fædrelands løse Carl Peterson og hans uforsonlige Modstander, Ex-Of ficeren „Bulldog-Drummond“ Neile, den Krigen virkede forskelligt paa de forskellige Deltagere. Nogle tabte Livstroen, andre tabte Tro en paa Vorherre. Ikke faa for sumpede, da de kom hjem fra de fire Aar i Skyttegravene. Ink te fik et aandeligt Gennembrud og skrev Digte og Bøger, som var Verdenslitteratur og gjorde dem berømte. De fleste blev slovede. Og nogle ganske enkelte bed Tænderne sammen, smilte og vok- sede i Tro, Haab og Munterhed Det gjorde bl. a. den danske Thomas Dinesen. Det gjorde og- saa den unge engelske Ingeniør- kaptajn Cyril M cNeile, som fireoglyve Aar gammel i 1914 blev kommanderet (il Vestfronten og meget hurtigt lærte Livels Alvor at kende. (At han log sit Arbej- de alvorligt fremgaar af, al han 1919 var avanceret til Oberstløjt- nant). Naar man er Skotte og Mandfoik. Den unge Ingeniørkaptajn var et robust og ligevægligt Mand- folk, Skotie og naar der er noget ved Skoltter, kan de fleste andre gaa hjem og lægge sig Søn af en Officer, uddannet paa Cheltenham Colle ge og lige fra sin første Skoleti 6 især kendl for straalende, usvige- een Ting: sil ligt sikre Kammeratskab. Men iøvrigt var han en ganske almin- delig ung britisk Officer, som nu skulde i Krig for Alvor og ikkt bare til Indien eller Afrika, hvor man slaas et Par Dage hver Maa- ned og ellers spiller Polo og gaar paa Jagt og ekscerserer med Rekrutterne Hvad han følte, da Skytlegravs- stemningen som en gran, blod plettet Flodbølge slog sammen over Hovedet paa ham og hans Kompagni, vides ikke. Men man konstaterede, at han meget hur tigt stak Hovedet op í fri Luft og med spillende muntre Øjn« kikkede paa Optøjerne langs Vest- fronten. Han havde el særegen! Udtryk í de Øjne. Del sagde saa meget som, at det kunde let ga: HI I 1 galt og i Løbet af en Brokdel af et Sekund men hvorfor snyde sig selv for nogen Glæde ved Livet, indtil det skele? »Sapper" bevarede sit Smil í Le- begravene. smilte som den kan forberedt paa en ikke er bange for elsker Livet bange for Og han smile, der er ussel Død og den, men alligevel — og heller ikke er det. Her har man hans Stem ning, som først fandt Udlryk jen Række Krigsnovelle han udgav under Psudonymet „Sap- per“ (Sapøren), og som med eet Slag gjorde ham kendt og forgudet i hele den engelsktalen de Verden. De havde en særegen Grund- stemning, de var baaret af en Slags respektløs Parallet til den gamle Sentens om, at der kun er et Skridt fra det ophøjede til det latterlige... fra del fulde, uhyggelige, gribende, søn derknusende...og til det komi ske," sagde Sapper. Han varsim pølthen for robust, for mæltel rædsels ER 40 ” ned Kraft og Livsmod (til at gaa mentalt i Stykker. Ian var for reel og gæv en Fyr til at 'orsumpe moralsk. Og saa hav- de han sin skolske Sans for Hu- mor Á Behold, der er et Stænk af Kynisme i den, der er ikke et eneste Stænk — Senlimentalitet, men der er dog altid Hjerte bag- ved Sapper er ingen kold Rad! Hans Blod kan bruse, han kan knytte Næverne og slaa til med funklende Had i Øjnene. Men bagefter tænder han sig en Cigaret og ler Hans Noveller staar højl, ogsaa Karakleristiken af Psykologi í Skyt- Supplement til ha-stemte Be- som Bidrag lil Englænderr S tegravene el mere alvorlige og retninger, som man ikke kom- mer uden øm Men afgørende slog han dog igennem med sine fire Romaner om Bulldog- Drummond og hans Kammerater, som han udgav efter Krigen og som fortæller om Hel- ten Bulldog-Drummonds Kampe mod den fædrelandsløse Slubbert Carl Peterson, der ved alskens ryggesløse Rænker og Forbrydel- ser vil prøve paa at bolsjevisere England og slaa Storbrittanien ud som Stormagl ikke ved ær- lig Knockout, men ved et lumsk ! ; SKTCY Og Stød under Jæltestedet. De fire Bøger fik den engelsktalende Ver- den til í at spile Øjnene op, mens Haaret rejste sig paa Læsernes Hoveder...for aldrig havde man læst om Magen til Rædsler... Noget nyt paa Kriminulroma- nens Omraade . Og det fik da være. Et Ver- denspublikum er godt forvænt med rystende Kriminalhislorier. Men man havde aldrig læst om tædsler, som blev beskrevne i den Tone Munter og glad per om den enc stende Begivenhed dulgl Mord og fortalte Sap- uhyrlige, ry- efter den an- Munterhed Mishand- len, med slel skildrede han linger, med straalende Fornøjelse gav han detaillerede Beskrivelser af enorme Slagsmaal mellem det Godes og del Ondes Magler Saadan kom han for Skade af forny en Genre, der paa een Gang er Verdens mest yndede og mest misbrugle Hans Læsere gøs, men de io i del samme. De lo, saa det rungede, og saa gos de igen. Det var som, aandeligt, at komme i varmt Bad med plud- selig kold Douche og vice- versa Sappers fire første Bulldog Dummond Bøger udkommer nu paa Dansk. Den første, som bare hedder „Bulldog Drummond“, fortæller om en ung arbejdsløs Officer, som indrykker en An- nonce om, at han for enhver Pris vil have noget at bestille; gerne livsfarligt og hvis det ikke kan undgaa ogsaa gerne kriminelt. Han faar omgøanende lænderne fulde. Detailler kan ikke gives her det vilde føre for vidt Den sorte Bande", den følgende Sapper-Koman, handler om næste Afsnil af Kampen mel- lem Verdensforbryderen Peterson og Bulldog Drummond, her er Blodhunde, Haveheøn med Stærkstrøm, Kommunisme, Kvin- derov og sensationelle Slagsmaal paa hver Side. „Iredje Omgang" beskriver Kampen om en epoke- gørende Opfindelse, som Forbry- deren Peterson har Færten af og vil redde for sin egen Mund, hvil- ket Bulldog-Drummond ikke kan finde sig í — med et Braavalla- slag de to Fjender imellem som Resultat — og endelig „Sidsíe Omgang", som maaske er den mest rystende, nervepirrende og forbløffende af dem alle, hand- ler om Peterson-Drummond Mat- ehens endelig og afgørende Run- de. fdeen í denne Bog er í sig selv fænomenal, og Slutningsef- | feklen kan lage Vejret fra enhver Læser i Alderen 14—108 Aar. „øritisk og Det spændende ved bedsi', Sa p per er ikke havs formidable Rædsels- | Fantasi alene og heller ikke aiene hans stynalende Hummer, men den | ] nde Blanding al disse to | skaller, som normalt pænt hver før sig, ogsaa í Lilcaluren. On Had han hæver n over de al- tatdorholduingstoriat- noget særegent ved ham. Han er nteskelig midt i de mest torrygende Usandsynligheder, og derved bliver alt sandsynligt. Han er en brav Fyr, med Hjertet paa rette Sted og sine Sympalier og Antipalier placeret, saa han kan være det bekendt. llans tørre, muntre Skildring af Kammerat- skabet mellem Bulldog Drum- mond og hans Venner og Kamp- fæller er ikke alene sjov Læsning, man kommer ogsaa til at holde af de skøre Fyre, der med sam- me Sindsro gaar paa Sold i Lon- don og slaas for Livet i en mud- ret Grøft paa Landet. lan sæt- ler sine Figurer op i faa Træk og Farver, men med en sikker Sans for det monumentale. For- bryderen Peterson er virkelig stort set, hans slubbertaglige Ven Lakinglon er en Type, man hu- sker, hans raffinerede Elskede, som bliver rasende paa Bulldog fordi han har en an- Smag, er et dia- bolsk Kvindemenneske, som vir- ker fuldkommen levende. Ogi selve Skildringen af Hovedperso- nen, Drummond med Tilnavnet „Bulldog“ har Sapper ramt vis se alméne britiske Egenskaber, karakteriseret = den sorgløse, usnobbede Styrke i en Nation, som maaske er fallig paa Nuan- Drummond, den og bedre cer, men alle Dage var beun- dringsværdig ved de Resultater, den opnaaede og ved den gran- diose Overlegenhed, hvormed den helst giver selv den argesle og mest lavsindede Modstander fair play. Y nd lingskund. Sapper med sin Saa derfor er del helt godt at se Bulldog-Drummond og Sapper blive introducerede i Danmark. De vil blive Somme- rens Landeplage, og det er de velkomne til. Jesper Ewald. Skarstein. Í »Social-Demokraten« stendur henda lítla grein um Skarsteins- málið. hiðani til bluðið ella kanska er Greinin er send beinleiðis hon send gjøgnum Ritz. Bur, - Er hon send hiðani av einum av okkara partamonnum, hevdi okk- um betri dåmt um ein annar dåmur var yvir henni!! Grønlandsdebat i Lagtinget. Laglinget nedsatte i Fjor el angasende Grønland: spørgsmaalet. Dette Udvalg har Udvilg siden indhentet nærmere Oplys- ninger om Behandlingerne i Godthaab af det skibbrudne Mandskab fra Færøkutteren »Skarslein«, Paa et Lagtingsmøde i For- gaars aflagde Udvalget Beretning, og der ndspandt sig derefter nogen Diskussion, idet Paturson skarpt kritiserede Udvalgsfor- mand Djurhuus, deri sin Egen- skub ut Sysselmand havde op- taget den Rapport, der dannede Grundlaget for — Stalsminister Staunings Imødegnselse af Pa- turssons Forespørgsel angaaende Attæreni LL: Til Gengæld blev Pa- »Skarstein«- mdstinget Foraarel. tursson heftist kritiseret afSuni- bandspartiel, fordi hun være den mindste Sinule orien- uden ut i teret havde rejst Sagen í Lands- tinget. Debatten, der udsalles, oploges igen i Morges, dog uden væsent- lige nye Momenter. Debatten sluttede usædvanlig dramatisk. Da intet Forslag var fremsat om Udvalgsbehandling ved Forhandlingernes Afslutning, dekreterede Formanden, at Sagen toges til Eflerretning, hvorefler han sluttede Mødet. Denne For- mandsbeslutning vakte Røre blandt Selvstyrepartiets Medlem- mer, og under højlydte Protester fra disse lømtes Lagtingssalen. Skuldi verið við í síðsta blaði. Lýsingar Alle Dren ge over 10 Aar er velkommen Onsdug KI. 8, og 8 i alle unge Mænd ; r velkommen Torsdag Kl. Menighedshuse t. JENS CHRISTENSEN. HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL COKES BRÆNDE Udpantning. Det bekendlgores Kommuneskat for Januar og forgæves godkendt til Inddrivelse ved Udpantning, og at herved, April Kvartal 1933 samt tidligere udpantede Restancer for at udestanende Restancer af 1931 og 1932 af Fogden er denne vil blive paabegvndi uden videre Varsel. Thorshavn Byraad, den 28. August 1933. H eilt kilo av gulli, um hon verður nylt til lýsingar TAÐ SIGST = og kunngeringar. = Men tað hóskar tíverri ikki altíð. Tað velst um hvar maður ella nýtt og at tað er senda lýsingar til at eill kilo av prentusvertu er í virði eins og handilsfelog at vera vísur í at prentunarsverta verður væl Jønandi at lýsa, eiga Føroya SocialDemokrat“. Tann ið lýsir mikið, selur nógv. —ididid EEEEELTTT ERE OT HHLLE lýsa, og fyri tygum ut Er De Medlem af Socialdemokratiet? Ellers bør De blive det! Úlgevarar: Blaðstjóri við ábyrgd: Javnaðarmannalelog. H. M. Jacobsen. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn,