týsdagur 12. september 1933síða 2

um ley hanga í leysari luft uppi yvir einum báli, men belri var, um teimum ikki nýtti tað. Her í bygðir, Foroyum eru so fáar har er, sum A bryggja »Smiril« kann leggjast ímóti og land. Í ollum hinum plåssum má ferða- fólkið fara ast, al har fólk kann stíga líka á bål, og ti må krevj- góð, hóskandi trappa verður gjord sum allarskjólast, og ikki ringari men helst betri enn trappan, gamli »Smiiil« hexði. Hon vil ikki kosla so nógv, at:Forovar ikki eru ment- at rinda kostnaðin, og vit vita, al hon kemur væl vid! Hitt gamla orðið, | at lá tramin vildi forða eini góðari sak, selti hann ta fyrstu nevnd, tað orðið stendur tíverri við makt, ljótt tað so ljóðar. Í var gomlum døgum, lá neyðin Jo Før- tað | | born, nógvar ferðir størri í oyum, enn hon er nú, var so, at vóru neyðardýr, t.d. høvdu tað ringl, sum ongan høvdu og stóðu í våda | Føj góðun fyri at ganga heilt >í hundar- nar«, mest altíð, at hjálpa. — sýndi tað seg varð Mong góðum okkurt gjort fyri at neyðar børn fólki ella all- hampuligar til fólk. dømi her, vórðu tikin av ley vórðu »setl« burtur, og oflast komu ley í hendur og vandust Vit lað kenna nógv og | var kanska strangt at vera klæði, tey har, so fingu tey mat og lærdu at arbeiða og sóu, tá vórðu vaksin, at her høvdu tey haft eitt Men frameftir! heim. tíðin gekk, og hon gekk EK Nu skuldi so? »humani- serast« — ikki Login um nú vóru neyðar- Har nú verjuráð kom, | dýrini bjargað úr vanda!! | bestu menn, uppi í vóru hondum tað sjálvir at var málið í góðum tó eitt var gloymt, og var at hesir menn áttu verið í trongum skóm. | verða fil ella valdir lívi hava staðin fyri limir av verjuráð settir menn, ongantíð í teirra hava ella lað er al sun vilað, kanska hava gloymt, hvat vera svangur, kloddulur, Í forsømdur av botnaleysum skóm, neyð ella ónærilig- evo, lå alt tad er ikki n pápin gongur fullur og letur húsið fella í oyði, so bornini ganga fok og feig, skilin og Orøktadi. fyri 4 At sovorðin børn eisini eru burtur frá skúla, so tær góðu gávur ley hava, fara fyri einki, er ein sak fyri seg; tí væl livir menniskjan ikki >av breyði men í hvussu er skal fy rst, aleina«, og lá 8 hill malurin klæðini, tað er »boyøt«, kemur aftaná. rå statt er, verjuráðið veil, hvussu hesi til | hal kunnu tå rætt hvussu menniskju, sum hava at gera nakað fyri at hjálpa, lata “ 5 kann“ neyðin rópar, vera at gera lað, sum gerast Hevui meistarin nakran- > All leim ikki hin stóri tíð talað til teirra og sagt: tuð, til gera ímóli ein av minslu børnum mínum, hava tit gjørt móti mæra. Her í uú, al beint Havn er neyðugl nakað verður gjort, fí på Telefoner: Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slags Bygningsmaterialer, Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Eg, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsiiner i alle Tykkelser og Kvaliteter, Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: HVXXXXXXXXXX An Ås 4 ; 5 BALSLEV á GOOS THORSHAVN I TR TE TR TX TTK TTK IRIKTRTKIN 1813 | 131 TX 11 TX TXIX 14 1X' $ é p4 é på 4 på é på på é på Nr. 194. BY TR OU 0000000000G Sørgelig Ulykke ved Grønland. To Færinger druknet. »Standard« Strænder og Skonnert Johansen af Isak under Fiskeri den 5. September. hvor veit, um tað ikki lønat seg at bjarga eini lítlari burna- sál?! Bare en Haandfuld Søm. med Regnen har silet ned et Timer. Drengen jeg san Næserne klemt ind mod Ruden 00 5 for al se, om Regnen dog ikke Vi har sel Veje og Himmel, skulde komme snart holdt op. ned mod regnvaade har den ikke blaat blevet Vi Drengen og jeg. Villavejene. Ian og vi sludrer set op mod gran om der dog liden Did Nu er det Himmel. frem. Tørvejr og Tur gennem en høj gaar nu, Ud holder mig i om saa 5 Aar, hel Del ikke er Far al Haanden, mange Ting. Drengen er jo stille en det Ting for og han kan Spørgsmaal, som nogen ringe en svare pað. Regnen har lavet en Del Pyt Vejene, Grøfterne halvfyldt Del giver os meget al tænke paa og bestille, Pytterne Søer til selveste ter pan og I er der med Vand. meget at For Vandel i Havet, vældige som næs- til bliver til sløre og Grøften bliver del hell det store, ten naar ud Verdens Ende. Og vi Sømænd. bliver begge to vældige Drengen er Kaptajn til at være Styr Skibsdreng blive faar LON Matros, der og jeg mand, og hvad nu ellers kan Brug for ved et Par over Grøftens Verdenshav, Ture Ski- større af Vaag Jacobsen af Joen melder, at Magnus Sofus Nyggenæs er druknet bene er Pinde, som vi let finder frem paa Vejen. En æske er et ufatteligt flot Fartøj, For- Tændslik- faar af. Selvfølgelig er som vi særlig megen nojelse Fantasi en god Ting. Detgiver megen Fornojelse Men en Pind nu en Pind, og Tændstik- kikket (il- paa Sagerne. tilsidst en Tændstikæske en man har strækkelig længe Og bliver Kende utilfreds med disse Pind- og Tændstikæske-Sejlere. Vi stiler ved et Stakil og drøfter, Sagerne. Hvad skal vi gøre? Del er meget Vand i den ene af Grøfterne og saa det æske, naar Drengen en OS op vældig Vinden leger i Vandet, æ , iver salige [? av næsten bliver som rigtige Bølger. Vi vil gerne sejle begge to. Ud paa Havel i Storm og Bølgegang med Undergangen for Øjnene, men lagende vort Job uden Kny Mænd af den skal gøre det. og Klage, som rette Men - æsken Støbning Tændstik- ikke helt maa mere Pindene og tilfredsstiller Fantasien nu, saa der til. Og efter nogle Minutters Drof- telse frem og tilbage bliver vi enige om selv at bygge et Skib. Det er der meget mere Spænding ved end ved blot al sætle en Pind ned i Vandet. Saa skal der bygges en liden Jordvold, hvorfra Skibet skal løbe af Stu- belen og saa er der jo en- delig det støre Spørgsmaal, om Skibet overhovedet kan klare Verdenshavet, Og vi gaar pan Opdagelsestogt for at finde det frem, man nu kan bygge et Skib med, der i det mindste er bedre end en Pind. Skæbnen er os saare god, Lidt nede ad Vejen finder vi et Stykke Træ, der vist engang har været i Bunden paa en Marga- rinebotte. Drengen har sin egen Dolk, og med den snitter vi Brættet spidst i den ene Ende. Det er Forstavnen. Og Bagstav- nen runder vi lidt. Det ser slet ikke helt daarligt ud. Men vi har fanget Iver i Blodet. Der skulde jo da gerne en Masl paa i Midten og nogen forude. Sømænd- ene kalder det vist et Bovspryd, bliver vi enige om. Og Dækshus? Ja, sandelig om der ikke ogsaa bor Dækshus paa. Og Segl? ogsan det. Vi drøfter det hele meget indgaaende. Jo Og vi gaar paa Opdagelsestogt igen. Et Par passende Pinde finder vi til Mast og Bovspryd, og en dejlig Klud til Sejl. El rent Fund. Men — ja, nu er der jo et »men«. I høj Grad er det der. For vi mangler Som. Vi har endda drøftet, at det vilde so godt ud et Par blanke Søm med Hoveder i Skibets Bag- De vilde være som el Par Vi er ikke helt klar om der er Skibe, der har Men vi bliver Stykker med store stavn. flotte over, mere end et Ror. nu enige om, al et ikke er af Vejen. Men se — alt det kan vi vel nok finde ved Grøften eller paa Marken, saa er der Vej udenom — vi maa slaa et Slag bort fra de smaa Villaveje for at komme til Men saadan noget gør nu ingen- ting. Folk, der vil bygge Skib, er klar over, at der er en Masse lor. ingen Ísenkræmmeren. Forbredelser, Undersøgelser, Rend og saadan noget. Og saa gaar vi til Isenkræm- meren. Han hiver en hel Skuffe frem med Søm. Der er en Masse for- skellige Rum. Nu er det jo ikki saa mange vi skal bruge, men jeg fasislaar praktisk, at sandan noget som Som man altid nu og da faa Drug for, saa jeg beder Isenkræmmeren give mig en Snes Stykker afde smaa Som, og san et Par Stykker af hver af de andre. Del jeg. Der Som med store Hoveder og kan faar blangran lige- der € Søm og andre, der glinser som Sølv. Jeg faar en hel Haand- fuld. Og saa skal jeg til at betale Ísenkræmmeren To- smaa Hoveder, og gir en krone. Jeg studser. Sagde han 15 Øre? Nej, det er forkert. Jeg maa sandelig have hørt galt. Men jeg fuar 1. Kr. og 85 Øre igen. Saa er det med de 15 Øre allsaa allige- vel rigtigt. En hel Haandfuld Søm for 15 Øre. upiret, jeg fik Sømmene i. Jeg synes, de er meget smukke. Baade dem med og dem med de smaa Jeg aabner de store, Hoveder. Baade dem, der er bluagrau, og dem, der glinser som Sølv. meget optaget af al tænke paa de Som paa, al de kun kostede 15 Øre. Drengen bliver helt utaalmodig og snak- ker om Skibet. Og vi faar lavet Skibet. sommet Masten og Bovsprydet fast og et Par Tværpinde lil Sejlet. Og el af Sømmene med de store Hoveder kommer paa som hor. Skibet af Stabelen. Ud i Grøften, ud í Bol- Ud paa Verdenshavet. Vi Fændstikæsken som Jeg er og Faar løber gerne. har opdaget, al kan anvendes Dækshus. Det er slet ikke daar- ligt. Og Skibet sejler flot. Der er ikke noget i Vejen med det. Men Drengen er utilfreds med mig. Jeg er ikki rigtig med. Jeg sidder paa den ene Side af Grøf- len og han paa den anden. Han ivrigt om, at nu gaar derhen og derhen, Vi udmærket sludrer Skibet Tað gerst kunnugt fyri skildfólki og vinum, at okkara kæra ODDVØR doyði sunnumorgunin. — Jardar- ferðin verður mikudagin kl. 12'. frá kirkjuni. Tórshavn, tann 11. september 1933. FRIDA og SÁMAL SAMUELSEN. Føroya Ferðamannafelag lýsir hervið til aðalfund, sum verður leygardagin 23. sep- tember kl. 8'/, í býráðssalinum. STJÓRNIN. naar næsten Verden rundt. Men js er som sagt ikke riglig med »g Drengen bliver sur og siger, l jeg er en daarlig Kammerat lege med. Og saa lader vi bogstaveligt talt Skibet sejle sin egen Sø og gaar hjemad. Hvorfor vilde du ikke laje mer? spør' Drengen. Det var siger jeg. Det forstaar langer Besked, skeligt stillet og kan Sømmenes Skyld, han ikke og for- Men jeg er van- (0 ikke svare paa en Studs. For Sømmene arbejder i De De store og de smaa Som. saadan lige det Hjernen paa Som. Mange Størrelser. graa og nogle ligesom Sølv. med mig. mange Og nogle blaa En hel Haandfuld Søm fik jeg bare 15 Øre. kommer for Vi overta r ter Sømmene. det bare man, Dreng, hjem, Mor Men jeg sæl Stuen og ser Og Æventyr og Fantasi, af og Drengen. mig ind i paa selvfølgelig er med sin naar man leger kan faa en Vandpyt til blive en hel Sø og lidt Vand i en Grøft til at blive Havet. Og et gammelt Margarinbøttetræ til at blive et Skib med Tilsælning af et Par Pinde og en Klud. Men sandan noget er der nu alligevel mange Voksne, der kan leve med Der vist noget í Bibelen om at blive som Børn paanv. Men nu bare saadan en Haand- fuld Som? Mon der er mange, der kan se Eventyret i dem. det ér Grøften blev Jeg ved ikke, staar For jo næsten større, end da til Havet. hvorledes man laver saadan nogle Som. Ikke sundan í Enkellheder ved jeg det. Men Jernet er vel gravet Eris fra store Gruber og kommer i vældige, flamme hvislende Højovne. Det er mange Mænd, der har slidt med. Nogle har maaske Livet til. Og Jernet er transpor- teret med Dane og med Skib frem som F= der endda sal maaske mange, mange Mile. Og det er kommet lil vældige Fa- briker med vældige Maskiner. Og Mændene har slidt. Og Sømmene ganet nye Veje, og er endt hos Isenkræmmeren. Og der køber jeg en hel Haandfuld for 15 Øre, Saa underlig for mig, al dette er kelige Livets Eventyr, el tyr om Menneskesnilde og Men- neske-Samarbejde. Og der jo være mange af den Slags Even- tyr. Selvfølgelig man der det. | Mærkeligt — mærkeligt, ut der ikke er nogen, der skriver disse Hverdagens smaa Eventyr. De kunde dog give Barnet Følelsen af, hvad der virkelig skabes ved at Mennesker arbejder sammen. Og saa er der jo det største Eventyr om hele dens Samarbejde. Mon ikke ogsaa delte Evenlyr san klart staar det et af de vir- Even- mad Menneskehe- kunde laves ikke blot skrives med Blæk paa Papir, men for- mes ude af det store, levende Liv? Oskar Hansen,