Sosialurinarkiv
Sosialurin 1933-09-19, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 19. september 1933síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

— Borgbjerg, skúlaráðharri talaði, vilskapsmenn, danskir og útlend- skir vóru tilsteðar, og sjálvsagt fullu æristekin, krossar og ma- daljur, sum leskandi summar- regn á rætla stað. Enn er tílíkt ikki fallið burtur, og ivingasami er, um lað nakrantíð fellur burt- ur, vit menniskjur eru ennsum born og sum kráka, okkum dám- ar væl tað, sum glitrar. Forberedelser til den næste Krig. Franske Grænsefæstninger, der er som hele Byer 100 Meter under Jorden. Den franske Ministerpræsident Daladier har forleden besøgt de franske Befæstningsankeg iSaar- mundingen og i »Petit Parisien« fortæller om disse Fæst- Elsass. ningsværker: Saa langt Øjet ræk- ker, ser man det samme Skuespil: uhyre Pigtraadsafspærringer, der dybt forraader, at man befinder Nærheden af og underjordisk Fæstning, der er i Stand til at trodse det Man forestiller sig sig í en usynlig frygte- ligste Skyts. en uhyre Panserkrydser, nede under Jorden i en Dybde, | hvor ellers kun Bjergarbejderne lever. Tusinder og atter Tusinder | dækket | Fæstninger, hvoraf | af Kubikmeter Jord er over disse kun her og der Taarne med Ka- Hvert af disse Taarne har en Vægt af nonmundinger rager 5 op. mindst 36,000 Kilogram. Hundre- de Meter under Jorden ligger her | en moderne Storstad med brede pragtfuldi oplyste Gader, under hvilke en Vulkan slumrer, hvis | Krater spænder over saa store Flader, at et pludseligt Udbrud vilde Omraader. En ødelægge kæmpemæssige Jernbane fører gennem denne moderne, underjordiske Fæstningsby, der er forsynet med alt, hvad der er nødvendigt til at sikre en hel Armé under et maanedlangt Ophold. Í Forbindelse hermed findes et forbavsende underjordisk Ku- nalsystem, saaledes at et 1 ry k med en Haand paa en Kontakt i Stand til at sælle hele Om- Gader er raadet med alle dets og Broer under Vand i Løbet afel Par Timer. her oman- Tå fyri stendur, helta, sita vit påra bytt vit lesa og spyrja og spyrja: Hvussu er vorðið, er tað rætt at enn eru neyvan 15 ár farin, síðan hin ræðuligi verðaldarbardagurin endaði? Er tað bert ein dreymur | ella er tað hin syrgiligi sannleiki, at oll lond og fólk kúgast og suffa undir teim byrðum, sum | kríggið 1914—18 legði á tey, og | enn sum ein ræðulig marra ríða teimum ? Í At hugsa sær til, at meðan | | langt | fann av krígginum elvda neyð stendur í besta blóma, d. Frankariki ráð til at gera eitt sovorðið risa-festningsverk! Og neyvan man hetla fara at verða lad einasta av lí slagi nel, hevur fanin fingid ein fingur, fær hann ívaleyst alla hondina, og brátt fáa vil at síggja, at bæði í KFrankaríki og í oðrum londum vaksa slíkir undirjorðsbýir »upp«. Samkoman viðvíkjandi mink an av krígsútreiðslum endaði við øngum úrsliti, og her mundi Frankariki ivaleyst hava tað stóra orðið at: síga. Ræðslan fyri i hevur I. | | vid her, sum hon hevur verið tað fyrr! — Og ikki fyri tað, kann hava ræðast, * lí sum Tyskland varð viðfarið teir á sær, al einuferd er hevnd- Nær mannaætlin so lungt, at hugsanin ber: Frankaríki orsøk al aftunú kríggið, kenna arstund í hendi! kemur um heynd er burtur ruddað hjá fólkunum ? Verður tað nakrantíð? Hann stjól fyri at gleða konu sína! Ein ungur maður stóð nú ein dagin fyri rættinum í Keyp- mannahavn, lí hann hevði stolið (brotið inn) ymsa stuðni í byi- num. Í eini solubúð hevdi hann stolið radioapparatir fyri 2500 kr., og eina aðra staðni almenna handilsvoru fyri 600 kr. o. s. fr. í alt fyri 10.000 kr. Fyri rættinum greiddi hann frá, at hann var komin inn á hesa tjóvaleið, tí hann so fegin vildi gleða konu sína við al geva henni gávur! Skotið pápa sín. Nýliga hendi ein syrgjuligur »leikur« í býinum Masnedsund á Suðursælandi. Ein ungur maður skeyt púpa sín og særdi > hann illa. Påpin, Peter Ras- mussen, og mamman sólu ong- anlíð um såll, tí hann var sera »sjalu«, og henda dagin vóru tey, sum so oftani hendi, komin »i hár saman«. Sonurin, sum var inni, royndi at fáa tey nl binda frið, men tá einki butti, bleiv hann heilt vitleysur, treiv »salon«-byrsu sína, skeyt eftir påpanum og rakti hann í síð- una, har kúlun kom ímóli einum rivjabeini og selli seg fast í ein ryggjageisla. Pápin varð fordur á sjúkra- hús og sonurin fastsettur. Fyri rættinum segði hann, at ætlanin var at drepa púpan, so mamm- to frið. Fyri fyrst er hesin ungi maður til an einaferð kundi fáa innlagdur rannsókningar á »Oringe«. Fyra vermødur i sama húsi man vera heldur sjáldsamt. Ein danskur handverkari sigur ein- blaði frå, at honum eru vermødur hjá fýra um heima hjá synum hansara á vitjing. Ílvussu bar til? spurdi blaðið. Oføra væl! Vermødur eru ikki so Ofillar, lær eru nógv frægari, enn lær hava orð fyri al vera. Ein drongur vildi fegin lil sjós, og ein dagin for hann åt á eitt skip og spurdi skiparin, um hann ikki kundi fáa arbeiði umborð. Ég havi brúk fyri einum drongi, sum dugur at nýta vit sítt, sigur skiparin. Kanst tå finna triggjar endar á hesum loginum, skal eg taka teg, sigur hann so, tekur logið upp úr dekkinum og fær dronginum ta, Her er hin eini endin, sígur drongurin, her er annar, og her er hin tridji, sigur hann og , blakar logið yvir borð, tú sært Tysklandi var frålik at hava at | tað ongantíð aftur, beinan Skiparin tók hann vegin! Ungur nýgiftur maður sigur við ungu konu sína aftanå døgurdan: ÞNú ein dagin læs eg í åvis- ini, al al 100 ymsir málar eru at koka teir hava funnið út, eplir. — Sig mær, mín elskaða, kundi lú íkki lært ein av teimum ?< G. H. M. Hesu nr. hava vunnid vid burturluting G. H. M's: Fyramannafar við motori = 174 P. H.-ljósakróna A...... HH P, H.-ljósakróna B...... 1882 Grindareiðskapur........ 1221 Gríndakniyur .......... 670 Gronlendsk model-kajakk 1763 Lamb A. 0. 2248 Lamb Bs 175 Divan ................. 2522 Húshaldsvorur.......... 1791 Dutirnir kunnu heintast hjá André Torshavn. Andresen, Trondargøla, Fra Udlandet. Der er oprettet Venskabstrak- tat mellem Grækenland og Tyr- kiet. Bl. á. bemyndiges Græken- land til at repræsentere Tyrkiet Konferencer. paa internationale Jraktaten er foreløbig gældende for 10 Air. Kuba. U. S. Á. erklærer al ville an- erkende enhver lovlig kubansk Regering. Forbudet staar I i U.S. ÁA Ophævelse. Fare for Mordet paa den tyske Filosof. Nazis Morderhaand rækker ud over Landegrænserne. »Al Capone og hans Banditter er Gentlemen ved Siden af dem, der i Dag har Maglen i Tysk- der pua den internationale socialist- land,« blev forleden sagt iske Kvindekongres af Forman- Og der er vel noget om det. Uskyl- den, Mrs. Adams, England. digt Blod har flydt í Strømme Hitler fik Magten, men det ser ud lil, at Riges Terror skal række Det gemene Mord í Marienbad paa i Tyskland, siden del 3. ud over Landegrænserne. Professor Lessing, der var en af Tysklands fineste Filosofer, tyder i hvert Fald derpaa. Lessing, i hvis Aarer der flød jødisk Blod, var Socialdemokrat, nok til at Da Hin- valgtes til el og alene dette var gøre ham misliebig, denburg første Gang Præsident, rettede voldsomt Angreb paa ham, og det medførte, at de reaktionært Studenter ved den Højskole i Hannover, Professor, lavede Lessing indstillede tekniske hvor han var ullade. Det endte med en Ord- ning, hvorefter Lessing trak sig tilbage. Tiden IJlinden- burgs første og andet Valg til- men mellem bragte han i København, vendte saa tilbage til sit Fædre- land, indtil Hitler fik Magten da flygtede han til Czekoslova kiet. Herfra offentliggjorde han for nogle Dage siden en Bro- chure, der angreb det herskende tyske System. Dette foranledi- gede, at Naziorganet >Volkischer Beobnehter« fik et Raserianfald, og i Forbindelse med dette Ra- serinnfald ser man Mordet, Hvem var den elendige lejede Morder? Ja, det kan egentlig være rel ligegyldigt. Der er ar- resteret en Chauffør, og er han den skyldige, bør han naturlig- vis have sin Straf, men det, der interesserer Offentligheden, er: Hvem trykkede ham Revolve- ren i Haanden, hvem planlagde, at denne Mand, der havde vovet at sige det nye Styre sin Me- ning, skulde ryddes bort? Udtørselsforbud. Telegram fra Fiskeridirektoren. Ved Bekendtgørelse af 16. Sep- tember 1933 blivet forbudt til Storbritanien at udføre Sild og Hvilling og Kuller under 35 cm. Skrubber under 25 cm. Issing under 23 em. Totallængde samt Fisk der ikke er fanget af danske (færøske) Fiskere. Træk af Jødernes tusindaarige — Martyrium fra Oprøret mod Romerne i 133 til Nazis Jødeforføl- gelser atten Aarhundreder seilere. Netop allen Aarhundreder, for det af Nazismen opfanatiserede længe ulmende, fornuftløse Jøde- had slaar ud i lys Lue i Euro- pas tidligere Kulturcentrum, be- gynder Jødefolkels egentlige Ver- slore under deres Fører Bar-Kochba, >Stjer- nesønnen«, i Aurene 132—33. Allerede dette Dødsstød mod et nationalt Jøde- rige havde dets driftige Indbyg- densmartyrium med de Opror mod Romerne for endelige gere bredt sig ud over Levanten og Romerprovinserne. Nu vokser Emigranttallet med rivende Hast. I de Aarhundreder efter udformes og redigeres Jøde- første Kr. kulturens hele mundtlige Tradi- tion, det saakaldte Mischa-Værk, Blomsten af hele Hebræerkultu- rens religiøse intellektuelle Liv i fortsat Udvikling lige fra Moses Tid. I denne Periode delte Jødedommen Nød og Forfølgel- med men da denne tilsidst er blevet Stals- indtræder der store Vanskeligheder for Jøderne, saa at faktisk kun Islams Lande gi- Sønner og ser Krislendommen, religion, ver Kanaans taalelige Livsvilkaar. Et særligt klart Eksempel paa dette sidste Forhold afgiver Py- renæerhalvoen, hvis katolske Ind- byggere med Emsighed havde efterstræbt indtil selv var blevet fordrevet af Ara- berne, en Begivenhed, der hilstes med Jubel af Hebræerne, som nu oplever en Blomstringstid uden Lige under deres Befriere. Den berømteste af alle den Tids Mui- monides, en Teolog, Filosof og der døde 1201 Salndins Hoflæge. fremragende Malematikere, ger, Slalsmænd og Jøderne, de berømte Jødenavne er vel som En jødiske Medicus, Sultan hække Grammalikere, Filosoffer, La Ministre udgjorde Centret for Datidens højeste Kullurudvik- ling. Krislendommens Genindfo- relse fnar alt dette til al visne. 1391 iværksættes den forste store Forfølgelse, hvorved 70 blomstrende Menigheder tildeles Dødsstødet. Nogle Jøder lader sig omvende, men selv disse lader Inkvisitionen, da denne frygtede Institution dukker op, eflerstræbe paa det grusomste, Marannerne, som disse om- vendle Jøder kaldes, udsættes for ulrølige Lidelser, og hele Tragedien ender med Hebræer- nes fuldstændige Fordrivelse fra Pyrenæerhalvøen 1492. At Jø- derne til det sidste forstod at hævde sig, viser den Omstæn- dighed, at i nævnte Aar var det mægtige Riges Finansminister en storsindet og ædel Jøde, Isak Abarbanel. Kongen vakler mel- lem dennes Indflydelse og Pres fra Storinkvisitoren, hvilken sidste faar trumtet den barba- riske Regeringsbeslutning igen- nem. Ogsaa andre Steder var Skæb- nen imod Jøderne. Uløselig sammenknyttet med deres Ili- storie i Halien er Navnet Ghetto, Forkortelse af ital. en lille Borg eller By. Det anvendtes om den sær- maaske en borghelto, lige Bydel, som Jøderne var henvist til at bo i, og for en sandun — gjaldt — overordentligt strenge Undtagelseslove og Poli- tibestemmelser. Særlig berygtet for sin Smuds og Elendighed var Ghetlo'en i Rom, og selv om flere af Kirkens første Mænd gaar i Brechen for Jøderne som af frisindede Strømninger, forslaar Kun hvor man direkle og personligt kan drage Nytte af deres Dygtighed, man bort fra deres Racepræg, saaledes naar Pavernes Livlæger, som det hyppigt skete, var Jøder. Følge Humanismens mere dette dog lidet. ser Korstogene bragte Død og Ruin over det forfulgte Folk ogsaa i Mellemeuropa. Fordærvede Præ- later ogsamvitlighedsløse Herske- re udnytter de taabeligste og van- vittigste — Anklagemyndigheder, Ritualmord var en af de uhvgge- ligste Deskyldninger, som Anti- semilismen í sin grænseløse Fa- natisme rettede Det hed sig, at dei gudstjenstligt mod Jøderne. Øjemed begik Mord, altsaa for- Blot de viste sig indenfor en vis Af- stand af en Kirke, klaget for af Hostien, o.s.v. Det forfærde- ligste Moment ved disse Forbry- delser synes næsten at være, at melig Menneskeofringer. blev de an- bevist Vanhelligelse de ikke skyldtes Fanalisme ale- ne, men særdeles ofte var have- syge Fyrsters raffinerede Camou- flage for paa denne Muaude at afpresse Jødernes Penge eller helt tage deres Ejendom efter ut have faget dem forvist eller dræbt. Over 100,000 Jøder dræbes alene i eel Aar, i 1298, som Følge af en voldsom drevet Ophidselses- kampagne af en Demagog ved Navnhindfleiseh, »Jagt«-disklrik- terne var tilmed næsten udeluk- kende Bayern og Franken. Ogsaa mod Øst tegner Blod- striben sig. Husitterkrigen Signalet til Forfolgelser í Østrig, Miihren og Schlesien, Jøderne paa Korstogstiden fandt Fristeder saavel i Polen og Un- garn som i Rusland, forværres ogsaa her deres Stilling samtidig med den vesteuropæiske »Kul- tur«s dybere Indtrængen. Et mærkeligt tidligt-middelalderligt Jøderige var opstanet i Rusland, er og skønt hvor en mongolsk Folkestamme, Chacarerne, havde antaget Jøde- dommen omkring Midten af det 8. Aarhundrede. Først i det 11. Aarh, blev det odelugt. Roen og Ubemærkelheden i Ungarn op- hører i 1526, da samtlige Jøder forvises. En endnu frygteligere Skæbne venter disse Emigranlters Børnebørn i Polen, hvor alle af jødisk Blod myrdes under den vilde Kosakopstand í 1647. Faklisk tegnede BDilledet af Jodefolkets Tilstand ved Slutnin- (Fortsættes pan 4, Side),