týsdagur 26. september 1933síða 2

a — om x kr vp mt re Le er + eg 8 % | ; ; i É Fy Á |. 1 5 5 hedspolitiken i Overensstem- melse med Inlerviewene ved Udnævnelsen. Han understre- gede, at han betragtede det som sin vigtigste Opgave at virke i Oplysningens Tjeneste, og detle Formaal mente han at kunne fremme gennem Skole, Radio » og Forbindelse med Ungdoms- foreningerne, herunder ogsaa de kristelige — Ungdomsforeninger. Selve det offentlige Ædruelighedsarbejde mente han bedst fremmes Udbygning af det Lovsystem, Indenrigsminister danske, kunde gennem som Rode i sin Tid gennemførte. Efter at Sekretær Adolph Han- sen havde sagt et Par anerken- Ord Ædrueligheds- konsulenten, Modet dende om sluttede uden Diskussion. Et heldigt Valg. [ Anledning af Diskussionen om Ædruelighedskonsulenten har Folketingsmand Olufson, der er Medlem af Danmarks Afholdsforenings Hovedbesty- udtalt: hilser relse, Rosen- Glæde det er et heldigt Regeringen har truffet. Vedtagelsen af Op- som Forstandet Jeg kjærs Udnævnelse med og mener, at Valg, Lige siden rettelsen af Embedet Ædruelighedskonsulent haabet, at den Mand, blive udnævnt, hverken være indenfor det Afholdsarbejde, men modsatte Fløj, og har jeg der maatte vilde stærkt aktive heller ikke paa den jeg mener, at Regeringen ved sit Valg netop har truffet, hvad jeg anser for det rette. Jeg klaga stærkt den utilborlige Kritik, der fra en vis Side af Afholds- bevægelsen er kommet frem overfor Indenrigsminister Dahl- gaard i den senere Tid, fordi den kun kan vanskeliggøre Kon- Arbejde Splid indenfor de Afholdsfolks Rammer. Vi Kendsgerning, sulentens skabe og organiserede maa som nu tage den Udnævnelsen er, og prøve Tid at Samarbejde paa den kommende skabe det bedst imellem alle interesserede Parter. mulige Úr ymsum ættum. Í donskum blødum skrivast, al tað ikki er Markoni, men danskarin, verkfrødingur Johs. P. Sørensen, sum av fyrstan- tíð uppdagadi hitt tráðleysa fjarrilið. Sent er bedre end aldrig. Dette man Ingeniør Johs. P, Sørensen erkende. Han har i disse Dage som Fortjeneste for nogle Forsøg, han foretog i Halvfemserne med traadløs Te- legrafering, modlaget Ridder- korset. Hidtil [talie- neren Marconi som Opfinder af har man regnel den Traadløse, men først nu er det det først, fastslaaet, at der Sørensen, videnskabeligt Dansker, í Johs. P. Aal traadlos var en kom nemlij — J før Marconi Telegrafi Refshaleøen, der en 3 gennemførte et lille Skur paa Uden Interesse. Han var dengang beskæftigel Marinen som lavede i et lille Skur Apparater til Ingeniør og Refs traadløs ved paa haleøen Felegrafi. Det var i 1891, og han naa- ede saa langt med sine Ekspe- rimenter, at han kunde telegra- fere fra Kysten ud til en Baad ved Hjælp af Mikrofon og Tele Han udarbejdede Rapport det fon. herøm til sin Overordnede, henlagde dem med Betegnelsen »Uden Interesse«, Glarmester Olsen i Taarbæk var en af dem, der fulgte Sø- rensens Eksperimenter dengang, han fortæller, at Marconi kom til Refshaleøen for at over- være Sørensens Eksperimenter, og Bliver Sørensen Doktor techn.? længe været kendt i Kredse, at Ingeniør Virkeligheden var den Det har indviede Sørensen i den, der først opdagede traadlose Telegrafi, senere har fanet .Eren for. Der blev i den Anledning for Tid siden nedsat et Udvalg Sagen, som Marconi kort til Undersogelse af delte, har get, at Ingeniør Sørensen er bleven tildelt sine Fortjenester. og det er der foranledi- Ridderkorset for Et Ridderkors er dog maaske en lidt for beskeden Anerken- delse, og der er derfor Mulig- hed for, at Ingeniør Sørensen, der nu er 72 Aar gammel, vil blive udnævnt til Doktor techn. Niðri í Danmørk krevur soci- alministarin Steincke 16 milli- ónir til lev arbeiðsleysu. — Tíbetur er tað sovorðið her heima hjá okkum, at vit hvussu trongum skóm vil so eru í ikki venda okkum haðar niður um at fáa part av hesum. - Kundu vil fingið tey verk í sum okkum torvar, hevði lag, slaðið toluligt til hjá okkum men her kemur okkura land- skaðiligi partapolitikkur og spillir alt. Heldur kova all, steðga ull- ari framgongd enn láa semju í lag um at taka við ti hond, okk- um er rætt, og royna hval gerast kann. Fiskemarkedet. »Føroya Kiskaútflullnings felag< meddeler: 12.—9.—33. Genua: Markedet bedre. Efter- spørgsel god. Priser for islandsk fuldtørret Smaafisk 220 (lire 182, England pr. 100 kg), Saltfisk (stor) »Cisneros« 7 Í 1 Labrador Style 145. Frankrig Fra »Alsina« 16.—9,—33. Tilforsel af islandsk for Í. Plás. pr. Barcelona: Klipfisk 153 Tons. Priser Klasses Klipfisk 79,09 50 kg. Beholdninger af alle Klip 1900 fjskesorter Tons. 18.—9,— 33, Oporto: Tilførsel af newfound- landsk Klipfisk 181 Priser Fons, af ca nadisk 23. uforandret, Beholdning af newfoundlandsk 1143, af alle Klipfiskesorter 1071. Markedet trægt. Lst. 106 Pd. Priser uforandret. Kurs for Esc. pr. Í Genua: Fra Ísland »Brigitte« 1525. 19,.—9,—33, Bilbao: Tilførsel af færøsk Klipfisk 118 Beholdninger af færøsk Klip- 150, af islandsk 250. for færøsk Klipfisk 83,85 Ptas, pr. 50 kg. Sterling Tons, af islandsk fisk Priser Om” pí 3/,02 Bókakassarnir Amts oktober hjá Føroya Jókasavni verða sendir úl Tær bygdir, ið vilja hava ein kassa til láns í vetur, mugu venda sær bókasavnið innan 15. oktober, leir lærarar samaleiðis ið vilja hava ein skúlabókakassa. þá på på på på 0 50009$00009$4 > Ås AA. As > Ås Åb. 4. 4. AIS BALSLEV á THORSHAVN IX TXIXIXINIXIXIXIXIX{XIXIKIKINIKIKIX*IXIXIXIKINIXIK*I<IX Altid stort Lage Trælast i alle ganybare Dimensioner samt alle Slays Bygning Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Eg, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsliner i alle Tykkelser og Kvaliteter. Telefoner: Nr. 20 Trælastforretningen: bið An 4 4. Å. 4. (005 > r af: smaterialer, & 237. Nr. 194. LILLE MAND - HVAD NU? »PUSSER" „HANNES“ Hans Falladas Bog: „Lille ! hverken vil eller kan gaa ind Mand hvad nu?“ er bleven | pan at gifte sig med Chefens en Verdenssucces og hvorfor? | grimme, galsindede Datter, faar Danner den en Epoke i Littera han sin Afsked og staar paa turen, bringer den Verden noget | bar Bund. Johannes Pinne- nyt, noget ingen Forfattere har | berg, »Hannes«, kan jo ikke set og skrevet om før? Disse | gifte sig, da han allerede er gift Spørgsmaal maa besvares med | med Verdens sødeste og bedste et Nej, der er intet af alt dette | Kvinde »Pusser«. Hun er ud- i denne Bog. Dei? er et Billede | gaaet fra et Proletar-Hjem, skaaret lige ud Livet, og den | hvor Navnet Proletar er el viser os Mennesker fra forskel- | .Eresnavn, men hun har aldrig lige Samfundslag og selve Sam følt sig hjemme i sit Hjem, fundet lige paa en Prik saadan | med dels meget uslebue Perso som Virkeligheden er. ner, d Den er, synes delt os, ikke | Mening nogen egentlig »Roman«, den et Bogen »uden happy end«, idet | med de den egenllig slet ikke ende modtag ligesaalidt som selve Livet med | og det sin evige Fortsæltelse. Dens | Flip, al to Personer, Mennesket, Konto de flip rist Joh Kvinde af de skildres til Boge alt, ikke a der Dipersoi ningsvæ binder « Pinne holder«, stofforre ved Østersøen, til hvilken Plads | kan altid se hinanden i Øjnene. han er Chef fra feklions annes Pinneberg og hans HANS FALLADA: »Pusser« plus Summen | da dette, Retten til at gaa med | to. Sønnike, hvis Li Flip, bliver frataget ham fra Skabelsesdagen og | han af den brutale Politibetjent ns sidste Linie, er dens | bliver sparket ud í de Miplc findes i Virkeligheden | Rækker, brister Verden for dre Personer, kun | og alt falder sammen. ter, der hører til Byg har jo »Pusser«, Kvinden | rket ligesom Kalken, der | | | le enkelte Sten sammen. | at el berg er Kontorist, »DBog elv í den værste Haabløshed, ien Gødnings- og Foder Du og jeg behøver aldrig al ning i en lille By oppe | skamme os for hinanden. Vi Í | Fr pr lokket af Forretningens | Vi hører jo sammen, vi to. sin Stilling i en Kon- | er det, vi aldrig man glemme, at forretning, Men da hun | du og jeg hører sammen«, et i dette er siger deres selv om det er i Ul »Flip-Proletar« er Ordet hvor- n nye Svigersøn er netop det, tsan være lidt hævet over løse det Arbejdere, Grundideen i »Hannes'«s Liv, aldrig taber Model, aldrig ophører en ham og altid finder | Hjertens bliver Arbejderhjem, at gaa med ham Men han tand ide. er ()u og JSCS8 der Det Del Úr Klakksvík frættist, at Nordahl og sokkin. motorbálurin hjá Jacobsen er boraður Ord til sunken ned er hendes Trøstens »Hannes«, der er den sortesle Forvivlelse, nu han har givet Afkald paa Flippen, plettet og forevet »Halsjern- et« saa end var, og — lidt efter ind idet stille Sønneken ligger og sover. Ord happy end«, men vi ved del san gaar de Hus, hvor Med disse ender Bogen »uden sikkert, at med den Kone ved Side gaar »Hannes« videre frem- ad ind i Livet, der for de tre uden Tvivl faar sin ,happy end". Bogen er en glimrende Skil- dring af Forhold og Mennesker, skrevet af en Mand, der har prøvet det altsammen og kender Skildringen Provinsforret Smaat skaarethed og Forholdene i Stor det hele til Bunds. af Forholdene i deres ningerne med al magasinet i Berlin, hvor »Han- nes« bliver ansat ved Hjælp af ul- paa Indblik i Mennesker, en »Ven«, han har fanet, er deles glimrende, lige Man faar et Udnyttelse af Steder, og lærer disse Mennesker at kende: Sider af »laget Kornel«, den der sker disse man de gode og de daarlige Menneskesjælen. Medens dette »Pusser« er udganel fra mærkelige Arbejder umiddelbare, »Han fra el hjem med dels usminkede Mennesker, er derimod nes« udganet mindre Middelstandshjem, hvor det var en Betingelse at søge ul holde Hovedet oven Vande, saa man beholdt Flippen. Faderen var Kontormand men døde tidlig, og Moderen sank ned til at føre en ret lvivlsom Tilværelse, forst som »Bardame« og siden i For ening med sin »Ven«, som Inde- haverske af en meget obscur »Forretning« i Spil og »Kærlig hed«. »Hannes« er fortvivlet over den Moder, for han vil hævde sig som en honnet Per son, og bryder til sidst helt med Moderen, Med Rette er »Lille Mand hvad nu?< bleven en Succes, den vil betyde en Renæssance i vor Tids Litteratur, saa fri for at Unalur og Forlorenhed, som den er. Den betyder et frisk Pust fra de blaa Bjærge og det Hav, to Menneskeborn fandt hinanden salte fra Klilterne, hvor de og gik op i den højere Enhed, som den rene jordiske Kærlig hed, Det er Elskoven, er. en Bog san velsignet forbløffende fri for alt Snerperi, langt vi í et lille Danmark i de sidste Forfal- blive og den viser os, hvor g dog er kommet f. Eks. í Land som 0 Aar, ter let klaget og dømt for Usædelighed dér hvor før en resikerede al an- om han havde vovet at skrive en Bog, der ikke var en Hun drededel ligetil og usnerpet som denne. Bogen „Kleiner mann Was run“, er oversat af Sonja Heise og koster uindb. + Kr. 75 Øre, indb. 6 Kr. og 7 Kr. 75 Øre, (Fortsættes paa 4, Side), re