týsdagur 10. oktober 1933síða 2

Be Á på + + 0 Í á y jeg ike 0 gp = met sg á Sjæl. — Men saa kommer Knap- pestøberen og beder om Synde- registret, og saa kommer ogsaa den Dag, da Peer overvinder sin Bøjg. Da han endelig giver efter for den eneste sunde men- neskelige Følelse, han har næret uden Selviskhed, uden Nydelses- syge, den Dag har han taget sil Ansvar, Øje til Øje med Solvejg: Klag ud, hvor syndigt jeg har mig forbrudt. Den Dag faar han det dejlige Svar: Intet har Du syndet min eneste Gut. Peer Gynt er nemlig ikke sun meget en Moralists Rejse i Norge med Formaninger til det norske Folk, 1864 i træg Selv- glæde glemte en Broder i Nød. Men Peer Gynt er et moderne med alle dels Fejl Menneske der kæmper sig dyb og Livsraseri, frem for igennem en menneskelig Handling — at over- vinde sin af Selvglæde og af Tidens Nydelses- trang, forkludrede Sjæl. Og saa skulde der ikke være Det kgl. Teater at spille Peer Gynt netop nu? slut- ter Instrukloren. ansvarsløse Grund for Basarur i Klakksvik. Sunnudagin 15. oktobur verð Klakksvík til toku fyri kirkjuna. ur basarur í inn Klokkan hålvgum fimm verð ur upplatið og byrjar við talu Rasmussen og sangi av presti g av Klakksvikar sangkóri. Øl! eru vælkomin! Týskland. Nú eina langa tíð hevur verið talað og skrivað nógv um Týsk- land og tess ræðuliga stýri men radio-åtvarpingarnar skråla út Hitlers pris og æru, og tey tysku bloðini gera allar aðrar fråsøgnir til lygn. Men leyst tann, at har er so ringt, at sannleikin er tíverri iva- eingin kann siga frá, hvussu ringt er. Skip hiðani vitjar støduliga Hamborg, og vit hava haft høvu lil at frætta, hvussu tilstendur har. Í seinasta ári, ella har umvegir, er gingið aflur og aftur við skipaferðini iil henda gamla, stóra handilsslað, meðan har fyri einum ári og síðan gingu skip inn og út í stórari mongd, er nú næstan påra stilt og arbeiðsloysið veksur í heilum. Í >Tingakross ur« stóð seinasta dag eilt lílið pelti um hella, og lad er iva- leyst sannheit, har el skjótt so ringt, at tað fær ikki verið verri. So leingi Týskland finnur seg í hesum skili, ið nú er, verður ikki blindaða hetta for upp óskilinum og belur, og fær Ð fólk ikki | | eyguni | | og ger enda á leim, sum lað hava forvolt, fer | fólk og land á húsagangin. orðalukið, vlað »Tolin trívsta sígur 00 SO segði konan 5 má vera ringt, áðrenn tað verður golt«, men tungt er at vera so tolin, at ein tekur vid øllum ringum í von um, at einaferð lýsir fyri degi. Einaferð fer, kann henda, al lýsa fyri degi í hesum neyða landi, og einaferð fara væl hesi rovdjór, ið har ráða, at missa maktina, um lað so verður drúgt at bíða hjá teimum, óhappið líða. Telefoner: þ< SLY WIR ENS Ad Á Á 4. Mi Ås Bi Mi hi As BALSLEY THORSHAVN KI XIXIXIX{XIXI*IX{XIXIKIX{IXIXIXIRIKIXIXIXIX{X{I<|X1X|8€| Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slays Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Eg, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsfiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. på — Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: SXKKARRARAARI, ; pé på på på på på 4 på & (008 Nr. 194. Tysklands Kultur | 1933. De skrækkelige Tyskland faar snart alle Menne sker til at grue, og fra alle Sider Kultu- Navn raaber, at nu kan det være nok, rejser sig Røsler, der í rens og Menneskehedens Og Haabet begynder ogsaa al pippe frem: Detle kun dog vel ikke vare evig! Under Overskriften kan de ikke dræbe" danske Blade: „Tanken læses i En af Verdens største nule vende Videnskabsmænd, Lin stein, jages som el Dyr af Nazi- sterne. Hans Forbrydelse er, al han er Jøde. Derfor skal han forhaanes og jages af sine Landsmænd. Kom han tilbage til Tyskland var han sikker paa Koncentrationslejren om ikke nogel værre, Der spredes i denne Tid rundt om i det tredje Rige el Billede af Einstein, paa hvilket en Hitlerskikkelse kaster sin truende Skygge. Í Teksten til Dilledet denskabelige Indsats, og der fil forhaanes Einsteins vi- føjes den Oplysning, at Einslein er uhængt. Dette Billede er symbolsk for den nuværende Kulturtilstand í Tyskland. Landets bedste aan- delige Kræfter jages i Landflyg Nazisl- Frusler. Og tighed og forfølges af vældens Haan og Aand, der nu Kultur og del sig Udslag í den givel | ekst den tredje lige, Billeder og citeret. Saaledes ei Stilling í Fyskland Nazi-Kullut Protesterne rnader i som aandelige Goethes, Schillers, i Kants ] orgæves søger bærerne al overdøv« mod de Vand, di Stærkere og stærkere lyder Yngreb paa Kultur og Dage. An- klagerne, dybere og dybere bli øver i disse rundt om i ver Forstaaelsen Verden af ef, der Kræfter del Magten i hvilkt har taget Tyskland, Og medens Einslein maa flygte fra Land til Land, fra Bolig til Bolig, medens engelsk Ungdom danner Vagt om hans at hindre, at den vel Forsker skal lide som den land- Hjem for densberømte samme Skæbne flygtige tyske Professor Lessing, faldt for fremmed Land, medens all delle der Snigmordere i sker, ser vi, hvorledes Verdens- opinionen om Rigsdagsbrandens Anstiftere krystalliseres. Berømte ble Forsvarere for franske Advokater, der er vel afvist som de Anklagede i Sagen, staar op paa et offentligt Rigsdagsbrand- Kæmpemøde i Paris og tordner ud for Alverden, at Rigsminister, Ministerpræsident Gøring er An stifter af Rigsdagsbranden! Styre holde trods saadanne Anklager? Kan et stort Land 60 Millioner vedblivende blive ledet af Folk, Deskyld- Kan et virkelig paa mod hvem saadanne ninger relles, vel at mærke Be- skyldninger, der fremsælles af Mænd med skab til Sagens Momenter? Alt er Begivenhederne i indgaaende Kend- muligt, siger man, og Forbindelse med de sidste Maaneders Tysk- land synes at bekræfte Paa- standen. Og desværre er der baade i den ældre og den nyere Histo- rie mange Eksempler paa, al Terrorregimente bande paa sjæ- leligt og legemligt Omraade kan vare en god Stund. Det gamle det Stalin-Regimente og det Fasciststyre er Czar-Rusland, nuværende ilalien- ske Eksempler herpaa. Í kan dræbe mig, men Í kan ikke dræbe mine Tanke det er et Ord af en gammel Fri- hedsmand, der maatte bukke under for et af Fortidens Volds- regimenter Nauzi-Her rerne raser og truer, saa meget Og hvormeget end end de undertrykker og censu rerel Fanken om dem, Ku ropas, Verdens Tanker kan de ikke baste og binde eller spærre Ver densopinion om det tyske Styre i Koncentrationslejr. En har dannet sig. Denne Opinion har dømt dette Styre, og Spørgs maalet om Naziststyret og Nazi kulturens Herredømme er trods alt dog kun et Tidssporgsmanl. 4 Og saa meddeles for ganske nylig fra Sverrig, at en svensk | | Redaktør af svensk Ret er idømt 4 Maaneders Fængsel for 4 Ar- tikler, der indeholdt Angreb paa Hitlerstyret. klage og Dom er Forlangende derom fra det tyske (hitlerske) Gesandtskab i Stokholm. — Aarsagen til An- | | | | eftir juli mánað 1933, er inn- Mon det nu betaler sig at tale og skrive om en „Verdensopinion“, som „har domt dette Siyre“? Eitt og annað. Í íslendskum bleðum verður framborið: »Føroyvingar eiga nú um 170 skip, frá 90— 200 tonsustødd. Fiskimenn fáa 35%, av veiðuni og frílt kostar- hald, umframt salt og olju. Við Gronlunderu flestav teim storstu skipunum frá 15. juni og ul í septembir. Motorur er í flestum 170 hk. Í Førova Fiskimannafelag, sum skipum, og hava frá 50 er landsfelag Føroya fiskimanna, eru millum try og fyra tåsund limir. Útbúnaðarmenninir greiða 3 uvlryggingargjaldi fyri hvønn fiskara, og er livstryggingin 4500 fyri krónur. Lønarvidurskiftini arbeidi uppi å landi, bædi hand- verkara og annara, eru sera miss arbeids- jøvn. Har sum eingi mannafelog eru, liggur mann- fólkalonin um 75 oyr. í tíman og er arbeidstidin 12 tímar. Men har 10 arbeiðsmannnalelog eru, er mannfølkalønin 1 kr. um tíman, og arbeidstidin er 8 tímar sum I. d. í Trongisvágia. tiðindi óáúlítandi, Hesi eru nú ikki so ræðuliga men vert kundi lað tó verið at lagt aftrat, at S-líma arbeiðslíðin eisini er gjøgnumførd í Havn, og at ar beiðstíðin fyrst var stytt í Havn. Einstein á „deyðalistanum““. Hin verðinskendi týski profess- arin, Einstein, er úllagin úr leitar sær lívd í » lysklandi, og ymsum londum. Men hann smæð- lað veit ist ikki at siga hvussu heimlandi, og við í hansara g hann kåvar ikki úlyvir ley ræð- uligu viðurskifti. Í hesi seinastu líðini hevur hann búð í Eng- landi. Hill enska javnaðarblaðið Daily Heralde veit at greiða frå, at nazista-felagið »Fehme«, hevur sett Einsteins navn á »deydalistu« sin, og lova teim monnum ella tí manni 1000 Pd, sum kann fáa henda verðins- kenda vitskapsmann al tagna. Altso: 1000 Þd. fyri høvdid á Kinsteini. So kallast hin hvíta munnaættin kultur-følk. Guð náði okkum. Norska sildaveiðan við Ísland hevur í summur givið um 111,395 tunnur, og er hetta 0. u. 63 tåsund lunnur minni enn í fjør. Her er kortini ikki lald við tann sild, ið Norðmenn | hava fangað og flutt til onnur | enn Noregs. Englands-Handilin. Handils-statistikkur fyri au- gust mánað sýnir, at innflutta- ingurin til Englands hevur verið 56,751,158 sterlingpund, meðan útflutningurin hevur verið 30,996,748 sterlingpund. Miðað Nulningsmongdin — vaksin við 3,018,231 og útflutningsmongdin vaksin við 1.151,407 sterling- pund, Ferðalisti. Med »Tjaldur« afrejste herfra den 2. Oktober: Fr. Sigga Danielsen, Hesti, Hr. Aksel Andreasen, Chr. Mu- trus, Olaf Petersen, Magnus Skæling, Frk. Ásla Olsen, Sandi, Ragnh. Winther, Sandi, Fru Sunneva Jensen, Petra Dam, Norðskála, Frk. Ester Hansen, Michelsen, Saltangarå, Alfrida Rasmussen, Klakksvík, Hr. E. Falk Rønne, Rasmus Olsen, An- ton Johannesen, Lamba, Janus Kamban, Finn Finsen. Turkar og Grikar. fyri Turkar og Grikar hava stullura líð síðani gjørt vinar- Såttmålin varð undirskrivaður í Angorii. sållmåla sínámillum. Tað hevur vart trý ár hjá teim- um, at koma á samt um såll- málan. Íslandsross. Við »Drotningini« seinast sendu Íslendingar ikki minni enn 140 ross til Danmarkar. Tað sær út til al umstødurnar eru frálíka góður hjá Íslands- rossum at sleppa til Danmarkar. Tað er ikki so lælt hjá teim at sleppa í land í »Danmarks nord- ligste Amte Førovum. Å Kuba er skaði fyri 15000 dollars gjordur á stóra hotellid, har europamenn høvdu byrgt seg inni al verja seg. Í Polen er kolagrøv smokkad saman og o. u. 10 arbeidarar stongdir inni. Småar vónir halda tey vera fyri at bjarga teimum. Dollfus hevur verið Gli fyri álopi, har ætlan var at drepa hann. Særdur varð hann men ikki deyðiliga. Nú sigst hann at liva Et Pionærarbejde af første Rang. En ironisk Hilsen fra de Fraværende ved Festen for Opfinderen Ingeniør Sørensen. Ingeniør Johs. Sørensen, den forhenværende Underbaadsmand i Marinen, som i Halvfemserne gjorde de første traadløse For i Danmark, fejredes ved en Langelinje-Pavillo søg > ( Danket Blandt de Tilstedeværende pan nen, saas Opfinderen, Dr. Vald. Poul sen og Professor P.O, Pedersen. Kadioraudels Niæslformand, Ingeniør Wamberg, holdt Talen for Ingeniør Sørensen. Han frem hævdede, at Hædergæstens For- søg havde en meget smuk Plads i Datidens tekniske Historie. Selv om del der var opfundet, var dog disse trandløse Forsøg et Pionerarbej- de af første Rang. Den sagkyn- dige Komité, der havde under- ikke var Radioen, søgt Eksperimenterne, vilde virke for at skaffe Ingeniør Sørensen den Plads i fortjente. En Række Talere hyldede In- geniør Sørensen, som takkede i Historien, han en meget gribonde lille Tale, hvis Slutning var en Bøn lil de Store paa Magtens Tinder om at (Fortsættes pan 4, Side).