týsdagur 17. oktober 1933síða 2

4 Byráðstundur var 11. oktober 1933 við hesari dagsskrá: Umsókn um leigutroð. Bræv frá amtmanninum viðvíkjandi torvheiðum. figgjarstødn árið 1934. al byggja hosnarhús. Uppskot við- víkjandi stoppikranum. Umsókn um loyvi at byggja. Umsókn um petroleums og benzingoymslu. Umsókn frå S. FE. kvoldskúla Andreasen um skúlaholi. Bræn frá logtingsins skúlaneynd. Onnur smámál vóru fyri. Tey flestu av hesum málum oll somul smámál glidu vegin fram uttan kjak. Men sum skrivað stendur: »Endin er ikki byrjanum likur«, og tað hendir at nógv kjak elvist av teimum smáum skúlamálum. Eitt var um kvøldskåla og reingering, annað var um leigu av holi afturat til skiparaskúlan og triðja var bræv frå skåla- viðvíkjandi nevnd loglingsins Havnar almenna skúla sum royndarskúla fyri næmingarnar í læraraskúlanum. Um ley [vej fyrstu var nok eitt kjak, men einki móti kjakinum um lað triðja. Tað varð so langt, af ein kom lil at droyma um at sila í logling inum, (lå tvasid er av lí versta har. Ikki fyri tað, at tað lovsir seg at taka aftur, so loyva vit okkum to at nakað nevnivert upp nerla við okkurt av tí. Har varð talað nógv aflur og fram um, hvussu vítt tað er til skaða fyri skúlan, at hesir næmingar koma har at læra og royna seg summir meinlu ja og summir nei. Sjálvir hava vil ikki haft høvi til at síggja hvussu hetta virkar, men vit trúgva helst, al hesir næmingar hava lilla nyttu av hesum royndarlímum, men at bornini hava skaða av hesum man neyvan vera. Í Undir hesum kjaki fekk J. O. Joensen høvi til al tala um skúla, lærarar, yvirlærarar og lærararáð, og sigur hann har L. d., al so stóra myndigheii". Vil vildu „lærararáðið hevur nokk fegin fingið loyvi til at spyrja, hvar tann »myndigheilin« er, og nær hon hevur sýnt seg? Best man vera ikki attala um skúlan, ikki minst hjá J. 0. Joensen, sum ikki kennir annað av skúla okkara enn sløjdstovuna og tað har er. Ymist. Joen Elias Joensen, i Miðvági hevur 11/10 skolid ein mása við ringi um beinið, merktur: ZOOLOGCAL MUSEUM ( Op nhagen, Denmark M 1994 Sami maður hevur fyrr skotið tveir merktar fuglar. Den 9. Oktober observeredes tælt Meteorregn (Sjerneskud i uhyre Mængde) i Danmark. Sjerneskudsregnen er ogsaa observeret baade í Tyskland og Frankrig, Fíggjarætlan og hjá havnini fyri Umsóknir um loyvi Matras um Umsókn fra J. P. HENNE Baciller pa Sultekur. En Vandring mellem Mikrober nok til at udrydde en Verdens- bys Befolkning. Í den sydlige Del af Paris, í Nærheden af Montparnasse, lig- ger Rue Dutot, en smal og nanselig lille Gade. Som Klippe- vægge rejser statelige gamle Huse sig pan begge Sider. De er forskansede bag høje Jern- gitre, og alene deres enkle Fa- cader med de store gardinløse Vinduer lader ane, at disse Byg- ninger rummer noget mere end almindelige Kontorer og Bebo- elseslejligheder. Over en af de Jernporte læser Pasteur«. Her svære man: | »Institul ligger altsaa det verdensberømte videnskabelige Institut. Det er store, ikke en moderne kæmpebyg- ning, men el helt Kompleks af Laboratorier. Vi koncentrerer vor Interesse om den Bygning, som huser Professor Calmette, en af Verdens mest omstridte Videnskabsmænd. Hans Navn vil være kendt af enhver Avis- læser hele Verden over i For- bindelse med de katastrofale Dødsfald i Lybæk efler Vacci- nation med Calmette-Vaccine. Professor Calmetles Labora- torium er ikke aabent for en- hver. Det er faklisk kun Pro- fessoren og hans Assistenter, der har Adgang til Helligdom- men. Derfor venler vi med en vis Spænding i Pasteur-Institut- eis Have med de gruslagle Gange. Endelig opdager vi en Mand iført en lang hvid Kitlel. Calmette-Institutet? Jo, det er Nybygningen derovre, lyder Sva- ret paa vor Forespørgsel. Bygningen er, i Pagt med det, der foregaar i dens Indre, revo- lutionerende. Den er ullramo- derne og vidt forskellig fra de Bygninger, som præger »Institut Pasteur« ud mod Rue Dutot. Et Videnskabens Tempel. LABORATOIRES DE RE- CHERCHES SUR LA TUBER- CULOSE staar der paa et Skill ved Indgangen. Allerede i Enlré og Korridorer konstalerer man, at Bygningen netop er, som man forestiller sig et moderne Videnskabens Tempel. Rummene er sløre og hvide Vægge og kæmpemæssige Vinduer. Vi kommer i Samtale med Dr. van Deinse, en Hollænder, som er en af Professor Calmet- Assistenter. Han lyse med næsten tes betroede inleresserer sig øjensynlig for vort Besøg, men rysler dog be- tænkeligt pan Hovedet, da vi virer Ønske om at lære Hem- melighederne í delte Hus at kende, navnlig da vi vil have noget at vide om de berømte BCG-Præparater, Lammekød 0,50 pr. ' » kg. SLAGTERFORRETNING SES I det Laboratorium, hvor BCG-Præparaterne — tilberedes, kommer kun et meget begræn- set Antal af Institutionens Per- sonale. Det er Professor Cal- mettes udtrykkelige Ønske, al end ikke Kollegerne fra de øv- rige Laboratorier maa færdes her. Man kommer uvilknarligt til at tænke paa Lignelsen om Kamelen og Nualeøjet ved al høre disse strenge Forbud, som uvedkommende i at trænge ind i Tuberkulosebe- kæmpelsens Hovedkvarter. hindrer Baciller paa 13-aarig Sultekur, Ja, men kan Professor Cal- melle ikke undtagelsesvis give en Tilladelse? — Un moment, sil vous plait (Undskyld, et Øjeblik), siger Dr. van Deinse og forsvinder gennem en af de utallige Døre, som ikke bærer Kendetegn, og som kun kan skelnes fra hverandre af de Indviede. Et Øjeblik kommer han tilbage og medde- ler, al tillades rent undtagelsesvis (»par exceplion«). Vi gaar op ad en Trappe, og undervejs faar vi lidt at vide om det omstridte BCG-Præparal. senere Besøget BCG, forklarer Dr. van Deinse, er en Vaccine mod Tu- berkulose. Den udvindes af Tu- berkelbaciller hos Hornkvæg. I Virkeligheden er denne Bacille meget farlig; men da den ind- føres í Karlofler og stadig til- føres Kreaturgalle, bliver den i Løbet af 13 Aar — saa lang Tid gaar der, før Kulturerne er rendyrkede — saa svækket, al den ikke alene er men tverlimod gør det menne- skelige Legeme uimodlagelig for uskadelig, den frygtelige Sygdom. Bacil- lerne gennemgaar í Virkelighe- den i Løbet af 13 Aar en meget haard Sultekur, og dette hænger sammen med Principet om Ind- podning, der gaar ud paa, al man ad kunstig Vej tilfører et frisk Legeme Sygdomsbaciller, som gennem visse Processer gør Kroppen immun overfor de livskraflige Bacillers Angreb. — Hvad betyder BCG? — Det er en Forkortelse af Bacillus Calmette-Guérin. Guérin er Professor Calmeltes nærmeste Medhjælper, og han har stor Andel i disse specielle Vaccinekulturers Fremstilling. En mere end almindeligt spærret Dør stopper pludselig Vejen for os. En smuk »Søster« holder Vagt foran Døren, som foruden et Skilt med Forbud mod — Uvedkommende bærer Navnet »Laboratoire DCG«. dag Døren finder vi Professor Guérin, Manden, der har An- svaret for alle Udsendelser af BCG-Præparater. Hans Labora- torium er fyldt med de mærke ligste Instrumenter, men særlig interessant er el kæmpemæssigt Mikroskop og et hvidt Skab, der mest af alt minder om el Isskab, Et lille Termomeler viser 30 Grader Celsius inde i Skubel. — Det er et Udklækningsskab, fortæller Professor Guérin uden Omsvob. Her opbevares de Mikrober, der tjener til For- plantning. Han aabner den yderste Dør, hvorefter man dog kun gennem en meget svær Glasrude kan se Skabels Indre. Der slaar en Mængde Flasker af forskellig Størrelse og i ejendommelige Faconer paa Skabels Hylder. Nogle har flydende Vædske, andre indeholder en fast Sub- stans. — Í disse Flasker findes saa mange Mikrober, at vi paa faa Dage kunde udrydde hele Paris' Befolkning . hvis de allsaa blev sluppet los... Det er ren- dyrkede, livskraftige Tuberku- losebaciller, meget farlige Gæsler, som man maa være uhyre for- siglig med. Af disse fremstilles senere de snakaldte BCG-Præ- parater, men dem har vi i et andet Laboratorium ... Medens Professoren taler, har han taget et Nøgleknippe frem af Kiltellommen og ført os til en lille Vægdør. Det er Indgan- gen til Videnskabens Helligdom, og hertil har kun Professorerne Adgang. Vi kommer ind i et Rum, som helt mangler Vin- duer. Der er en Temperatur paa 38 Grader herinde, og den reguleres aulomatisk. Rummet er meget lille, og der er ikke højere til Loftet, end at en vel- voksen Mand vilde kunne naa det med sine Hovedhaar. Langs Væggene staar Skabe som det første, vi saa. — I disse Skabe findes BCG- Kulturerne, siger Professoren, Se for Eksempel denne Flaske, fort- sætter han og tager en keglefor- met Flaske med en lang Hals, se det hvide Skum, som flyder i del gullige Vædske. Det er BCG, det er Podningsmaterialet i sin første Tilstand. Derefter kommer Bacillerne paa Sultekur, dog ikke saaledes, at de tilintetgøres. Pro- blemet er ikke let at løse, naar man bande skal gennemføre en streng »Diæl« og samtidig passe paa, alt de farlige Gæster ikke dør men kun udmattes, Vaceine-Katastroferne. Man fyldes uvilkaarlig med Nespektfølelse, men er alligevel lidt beklemt ved Synet af det fine, hvide Skum, hvis Hemme- lighed maaske skal skænke Mil- lioner af Mennesker Livet, Med- mennesker, som eller var dømt til en altfor tidlig Død. — Kr der mange Børn, der er blevet vaccineret med BCG? — Over en Million fordelt over hele Verden, deraf alene 400,000 i Frankrig. Vi kunde ikke afholde os fra at fortsætte med Spørgsmaalene selv om det jo var et farligt Omraade at betræde. Er alle Vaccinationer gaael efter Forventningerne? Professor Guérin svarer om- | ganende: Med Undtagelse af den frygtelige Katastrofe i Lybæk og en lignende Tildragelse i Frank- rig har Resultatet været absolut tilfredsstillende. Iøvrigt maa disse Børns Dodsaarsag søges et andet Sted end i selve Vaccinen, Det ser underligt ud, at der af en Million vaccinerede Born dør omkring Hundrede paa to, tre lokale Omrauder, mens der blandt ulle de øvrige ikke er ringeste Mén efter Vaccinationen. Det man være el Bevis paa, at det ikke er Vaccinen, som er Aar- sag til Kalastroferne. . Vi forlader dette mærkelige Rum og kommer ind i et nyl CHABESO verður nú gjørt í hesum londum : Foroyar, Danmark, Týskland, Frankaríki, Grækenland, Svejtz, alien, U. S. Á, Jugoslavien, Albanien, Tseheko- slovakiet, Polen, Tyrkiet. Fabrikationin av CHABESO slendur undir Kontrol av ti stóra CHABESO LABORATO- RIUM í Týsklandi. Eysturríki, Lýsing. Tað gerst limum FØROYA FISKIMANNAFELAGS ugt, al eg 19. í hesum mánaði kunn- byrji umreisu gjøgnum søkn- urnar. R. SIIRSJOLD Felagsformaður. Laboratorium, hvor Dorene lige- ledes er hermetisk tillukkel. — Det er nodvendigt med disse Sikkerhedsforanstaltninger, Guérin. Den første Betingelse for at kunne om- gaas Daciller er Renlighed. Hvis Uvedkommende faa Adgang, ved man aldrig, hvad der kan ske. Forøvrigt maa DCG-Kulturerne ompodes hver fjorlende Dug, siger Professor hvis vi vil gøre os Forhaabnin ger om at holde dem i Live, Han sætter sig foran en hvid Kasse som er oplyst indvendig, Gennem en Glasrude kan man følge, hvad der foregaar í Kas- sens Indre. — Her ompoder vi Kulturer ne. Læg Mærke til, hvor tæl Selv her, stikker Armene ind, findes en automatisk Lukkemaskine, som holder Støv og Urenheder borte. Kassen er. hvor jeg Denne Ompodning foretages kun af Professor Guæerin. Han tillader end ikki,at den kvinde- lige Assistent holder Glasset med de farlige BCG-Kulturer. Naar Vaccinen endelig er klar til praklisk Anvendelse, fore- lager smaa Pariserinder Paalyld- ningen af ganske smaa Flasker. Menneskehedens Velgørere. Vi kommer indi et stort um, som endelig viser, al der i dette Hus findes andre Mennesker end Professor Calmelte og Professor Guérin. En Del Kvinder sidder omkring et langt Bord, og foran hver staar en stor Flaske BCG- Vaccine, Gennem Slanger føres Væsken ned i smaa, tubeagtige Flasker, som hurtigt lukkes og senere tilsmeltes, hvorefter de er klar til Udsendelse. Í Institutets sidste Arbejdslo- kale pakkes de smaa Ampuller i Æsker, tre i hver, fordi der til Vaccinalionen kræves Anvendel- se af tre forskellige Vacciner, BCG-Præparaterne er ingen Spekulationsforretning. »Mikro- bejægerne« er ikki Profitmagere., Vaccinen kan rekvireres gratis af Hospitaler og Læger, men de færdige Vacciner udsendes kun indenfor Frankrigs Grænser. Til udenlandske Institulter og Syge- huse sendes Mikrobe-Stammer, saaledes at Aftagerne selv kan fremstille Vaccinen. Forud for den meget omlalte BCG-Vaccine er ganet utallige Dyreforsøg, og i Institutels Kæl- der findes en hel lille zoologisk Have, hvis Medlemmer alle uden Undtagelse har sul Livet paa Spil »for Menneskehedens Veldi det er jo den Parole, som Læge- videnskaben anvender overfor Anli-Vivisektionisternes Pro- tester, Dr. P, W, !