týsdagur 17. oktober 1933síða 3

Á Løgtingssetan liðug — hvat er úrslitið? Stevnir nú meirlutin „rank og frí“ til húsa? Týskvoldið hin 10. í løgtingssetan slitin fyri í ár. Hvat er nú vorðið burtur úr? h. varð spyr fólk. Vit ætla, at:særliga sambandsmenn kring landið stilla henda spurning. Teirra menn hava jú haft valdið, bukt- ina og báðar endarnar. Teir hava nú í tvey ár — sum so mangan áður sitið ódarvaðir á tingi, hava haft høvi til at gjørt orð til gerning, innfríað tey lyftir, teir góvu til valið. Men hava teir gjørt lað? Vit vilja ikki svara fyri sam- bandsveljararnar, tað fellur ikki okkum til. Men okkum tykin at menn hava góðar grundir al vónsviknar, bæði á ein og annan hált. Tað er ilt at finna nakað av teimum uppsetlu stórmálum, ið kenna seg teir kunnu siga um: hetta hava vil ella eru vil komnir undir land við: Havnirnar, ið alstórt róp er eftir? Nei! Vegirnir, sum eru ein av teim spurningum loyst hesum mest brennandi manna millum? Nei! Jarðaspurningurin = — landbúnaðarlógir- land- brúksskúlin, nar, uppdyrkingarjørd til ognar- leys, munabetri studning til traðarmenn og landbrúkarar sum heild? Eisini her ljóðar eitt nei, hóast Ind hevur verið borið sambandinum í hendi at kunna gera nakað munagolt - uppskotið um jardagrunnin o. m. Skúlaskipanini og mentunnar- viðvíkjandi? Heldur ja, hóast lívinum ikki her kann svarast ómeliliga gott høvi hevur verið til less lesarum er kunnugt hitt fyri hin minna mannin ófora góða uppskotið, 10 mini- steriið legði á ling í ár. Hin mikið umrødda cenlruli- seringin av okkara fiskasølu? Nei! Filt gott skil á kostspurning- inum hjá okkara fiskimonnum? Nei! Hjálp til okkara gomlu fiski- eilt menn rósa sær av at hava reist? Nei! Arbeidsloysisstudningur? O nei! onnur Einki menn, mál sum sambands- Avlamistrygging ella social forsorg? Nei, nei! í ár, ífjor fingu vit kripulin av eini ellisrentulóg. Ikki talan um annað og meir av socialari for- sorg, sigur sambandið sum meir- luti, og sjålvstyrid svarar amen. Jordens Stjerne. Hvilket smudsigt Dillede af Livet hvilket sørgeligt og nedslanende Panorama møder der os ikke, naar vi Dag for Dag gennemløber Avisernes Te- legrammer og Korrespondancer rundtom fra alle Egne af Jor- den af Jordens ensomme Stjerne! For dette er jo det nye Dil- lede, som Nutidens Universile- ter og Skoler allerede nu er i fuld Gang med at prente ind i Slægtens Sind: Jorden er en Stjerne! Ikke som Oldtidsfolkene en Jammerdal, el Prøvelsens Land med en virke- lig tænkte sig Engle-Himmel svævende ovenover vore Iloveder og et truende Helvede ventende nede under vore Fødder, — UR SUDUROY Ikki hægri skatt ella meiri skuld, segði sambandið. Men hvat er hent? — Amtsreparti- tionsskattur er munandi hækk- aður, tollurin er hækkaður við 25%, loglingsskattur er vidtikin, stórt lån er tikið. Og hvussu er við forholdinum millum Danir og Førovingar? — Sambandsins »Grundidé« hevur sambandsflokkurin sjálvur hildid framm vid al brotid, fyrst tå hann å sinni saman vid sjålv- slýrismonnum byrjaði við at taka »Skalteobjekter« frá stål- inum við al innfora toll uppá tubbakk, spiritus og ymsar suk- hann er urvørur, og nú tå ið við at raka statsskatt til log- tingið. Og sjáldan hevur ljóðuð hvassari tala danska minisleriinum enn sambandsins tala í ár á lingi. Okkum nvtist ikki fleiri domi. »Kendsgerningerne« móli lí eru ftess- verri í hopatali, 10 elva okkum al sela eitt slórt spursmálslekn við, táið meirlulin so reystliga bedýrar, at sambandsflokkurin slendur »rank og fri« vid palm- um í reinum (politiskt) hondum. Urslitid er einki at syngja hale- luja fyri — tíverri. Kontant lenrindan viðtikin á Føroya løgtingi. 1928 reislu málið um konlanta lonrindan á javnaðarmenn tingi. Men tingid visti tå mål- inum frå sær við at sign lil ar- beidararnar og arbeidisgevarar- nar: »Gan hen og forlig jer . .«, Hetta mál fyri arbeidarin, fiskimannin sum skaldið segði. lívs- og hin arbeiðundi flokkin í síni heild varð sjálvandi ikki niður- lagt. Tað hevur verið reist aftur oll tey fylgjandi årini, 29—30 3 32, ló ultan positivt úrslit Men burtur tað herviliga óskilið, at hin beidandi flokkurin kring landið einans sá mjøl og gryn og at kalla ikki kontant oyra fyri sítt arbeiði, minkaði ikki, fyri tí at kravið um at fúa ar- tingid stillaði seg tvort og óbeinasumt. Tvorturímótil Tað | vaks í hvorjum í styrki, sum dráluðu og álitismenn g landsins drýggjaðu vid at fremja málið. Aftur í 1933 varð málið reist, og nú eydnaðist at fremja tað. Men en rigtig Stjerne som | Mars, som Aflensljernen, som de andre Millioners Millioner af Kloder og Planeter, der myldrer i Nalten højt over Hu- senes Tage og fylder Universets bundløse Nat med deres evige Myldren gesværme í Aflenslunden. Jorden er en Stjerne. Muld er Stjernemuld, Planter er Stjerneplanter, dens saa læt som Myg- Dens dens Byer er Stjernebyer og om nogen er saa sværmerisk, saa han vil have en Stjerneboer al han sit Spejl ned af Væggen og se sig selv deri, thi det er en Stjerneboer, han tage se, saa g ser i Spejlet. Denne Tankegang, der saa sær, saa ny for os í denne Slægt, den er det, som er under mnem Universileter og synes Vejs gl | Skoler Folkemasserne! under Vejs ud i Den vil — ef- Lóguppskotið um konlanta løn- rindan vidtikid við 13 al- kvoðum av 21. Hella er kanska ein hin munabesli sigurin, ar- varð beiðarin hevur vunnið. Nú ræður um hjá arbeiðarum og fiskimonnum at heyja sín rætt ikki af umganga lógina. verður lað eill fyri allar partar, arbeiðarar so monnum at lað, framstig og loyva Kydnast stort væl sum leir arbeidisgevandi. Vil tað lósina at gongur » » prenta her vidtiknu hon ísjøgn um á ríkisdegi, ivast vit ikki í. Udkast til Lov om Arbejdsløns Udbetaling paa Færøerne. Arbejdsløn skal erlægges med gangbare Penge til alle Arbej dere og Daglejere ved Hundels- forretninger, Fabrikker og Miner, til Søfolk og paa Dæksfartøjer, som gaur paa andre Arbejdere | Fiskeri eller Ivalfangst, være sig Sejlskibe eller Dampskibe, | be- medmindre Arbejdslønnen Andel Fangslen, saa og lil i selve Arbejdere og Daglejere, som i Land ud- | fører et hvilket helst til Skibenes Udrustning henhørende staar í en Vis som Arbejde, og Lønnen man ikke Kompensalioner, | truffet Overenskomst í san erlægges med medmindre der forud er en særlig Henseende. So S2 | Udfores el bestemt Arbejde ved en af de í £ 1 ommeldte Erhvervsgrene for bestemt Be (Akkord), forbeholdes | med dens Erlæggelse som í $ I | laling fastsat. S 3. Arbejdsfolk, der udforer dag lønnet Arbejde í Land ved Fa Handler, brikker, Dygningsar- bejde, Íslagning, Søfart og | Fiskeri samt ved Ladning og af Skibe og Baade, skal have deres Arbejdsløn betalt i det medmindre Losning ud- mindste ugenllig, der er OØverens- komst om andet. | $4. | Arbejdslons Udbetaling sker í | Arbejdstid pan eller ved Ar- | bejdspladsen naar Arbejdsgive- | ren ikke har Kontor, hvor Lon- udbetaling finder Sted. terhaanden som de gamle Slæg- ter uddor fylde de nye Slæg allt | , | fra Skolerne | gennemtrænge deres Sind, | | | ter, den vil af - deres Poesi, deres Sang og Re gn ligion med nye Tanker Fø (013) 5 lelser fra Vugge lil Grav. Ordet: begynder allerede | Jo det er sandt. »vor lille Stjerne« at snige sig ind i Avisernes og Artikler og niker, hist og her i en Tale, nu Journalernes Kro og da i en daglig Samtale eller i en Aflens Diskussion, Men vil den komme til at be tyde noget for Menneskenes Aandsliv? Kan et Menneske blive gladere, roligere, klogere ved al løfte Tanker op fra Dagens Strid og og lryggere sine relle dem mod Stjernerne? Middel- alderen søgte Styrke og Fred i Frøen? ligesom de Troende i á S ). Der man ikke fra Arbejdernes Løn gøres Fradrag i særskilte Øjemed uden deres Samltykke ved skriftlig Overenskomst. (Dog Arbejds- Kommunen er undtages kommunale forhold, hvor Arbejdsgiver, og det er presse- Restancer, rende kommunale det drejer sig om). S 6. Arbt jderne Yrbejde, der Ykkord, ITvis udfører el omtales í skal mindste Arbej eller jdslon er be Nids det Aflale, snadant Arbejdslønnen i det udbetales uøentliø, hvis Lonningstaksten den vediagne Arbt til, afsluttes í eller ikke er sluttet del, som regnel dette rum, men alremt anden lutlel naar Arbejdet ei Arbejdsusen slutter hver Fri 1 í ag, Og Lønnin suver siuiier hver Torsdag Í. ltæslsmæssigse Bestem Ved vI melser sku Í. al ger skal I det kunne fas og Afdrags finde Sted Frister, del Løn udbetalin bestemt ikke mana være længere Maaned og ikke kortere en Ucee; under Vi De je re Løn at den af IS Aar skal 11 nel fortjente í H } | udbetales til Forældrene 4 Værger og 1.1 Samlykkte kun med disses eller mod Forvisning af Filstaa- elst Modtagelsen af siste Lonudbelalins skriftlige 1 deres fol den delbart til ÍS Aar; næringsdrivende denne Arbeide | under 3. at de inde Frister skal give leise om de til Arbe Aar udbetalte Lon visse idert under 18 beløb y Nrbejdere har Iljemmetk til at kræve, at Sager, opstanede ved Betaling af Arbejdsløn, ifølge behandles Stven denne Lo son vate Politisager. kan da føres i den Jurisdiklion, hvor Arbejdsgiveren eller har været hans Re præsenlant betragtes som 1 Vedkommend i Værneling denne Sa selvom de hul andre Steder. Fald Ja, Det paastaar i hvert Astronomerne Den danske Digter Thøger arsen, der selv var lidenskabe lig As eet af det | brugte i Udtryk, at han »rensede sit Øje Stjer nedigle lIronom sine skønne ved at rette sin Kikkert Naltehimlens Stjerne | j op imod klynger. Hvorfor »rensede«? Jo for al den Smaalighed, alt det Smuds, hans Øje i Da gens Løb havde set, alle de Skuffelser og bitre Stunder, han i Dagens Løb havde haft, de ligesom svandt hen (til inlel, naar hans Øje fordybede sig i iskolde Majestæt y el de derfra atter Nalterummels og lydløse Vrimmel af (Jo > ner. naar han vendte sig tilbage mod Dagens Smaaligheder, san syntes de ham san ligegyldige, saa de saa- rede ham ikke mer, Han havde udført, og | | lsælles, ImaGen Í | umid- l For- ] Der betales ikke ved saadanne Sager. Retsgebyr s 9 58 7. Denne Lov træder í Kraft den Í. Januar 1934. Á Føroya løytingi 1933. Undir málinum um (telefon út í Koltur kom A. Samuelsen framm vid sambandsins »postu- låli« um, al sjålvstyrid og javn- teir, 10 råddu adarmenn vóru løgtingssetuni Við stein tók lívið av hesum »møsni« fyri borgum Ii 1928—32. Leglingsmaður og greiddi frá, hvussu sam- bandið og sjålvstyrid hava verið og framvegis eru samdir um at nýta valdið til ein afturhalds- politikk. S. Vidstein: at Kollursmenn vilja M. Það er skiligt, koma sær »konti Teir illa fyri, og tå ið plássið í betri samband við her nent1o«, Sireymoynnda. er k ein boð vrruvont, er teimum saknur fáu lað skuldi verið skilist, ekk 1 I mønt. VIL Hava ikki at stórur tri UI. it tingið umsóknarmonn unum á ONga haft nevndini og hava ti mann í telefon ikki haft sell uppskol nakran UR í nevndt at hovi viðvíki telefonmálum. Dáið Andras út í tingsalin, at hr. haft skaffað Kolt andi I Samuelsen kastar løant S Pa tursson kundi ursmonnum telefon í teim sein astu árunum, lúið hann hevði reint fleirtal, so er hetta aldeilis misvísandi, um hann sipar til logtingssetuna 1928—32. J. Pa- lursson hevur haft reint fleirtal 1918 og nøkur ár aftaná. Men fleirtalid, sum var her á língi í 1928—32, er tað sama fleirtalið, ið vil hava í dag, nevniliga sambandið og sjálvstýrið. Hetla sameinuða fleirtalið hevur (i eisini haft hovi til at skaffa Koltursmonnum telefon, og tað er í stand til tað enn, um bert viljin er til tess A. Samuelsen: Eg skal kunna dokumentera tað, at J. Paturs son saman við báðum social demokratunum í árunum 1928 32 vóru eilt fleirtal. Tad stóð enntá í einum blaði her, sum kom åt um Olavsøkuna 1928 hesum fleir »Hin Socialistarnir við biløtunum an tali við vvirskriftini: fot oyski flokkurin«, hava ikki protesterað. M. S. Viðstein: Tað er rælt, sum Á. Samuelsen sigur, at eitt blað hevði myndirnar av sjál styristingmonnunum og javnað iwlingmonnunum í Olavsoku- fanet Fred noget af Stjerner nes Fred. Han havde »rensel« sit Sind. Jo, men gaur del saa ikke Áslronomen i vore Dage paa samme Mande, som det gik de Tid? Naar fra Da Kampe og fordums Blikket rørelser og Froende í de vendte bort gens borl Evighedens Storhed og Fred, saa fik de Stilhed i Sindet, luskede de imod ganske vist men samtidig bort fra Dagens Kamp. De blev Drømmere, der glemte, at Dagens Kamp skal kæmpes. Det er dér, at Livet foregaar. Det er dér, og hver- ken i Kunst eller Drøm eller Religion eller Astronomi, at Menneskeslægten skal staa sin Prøve, Og dette er selvfølgelig sandt. Det er pan denne — vor egen