týsdagur 24. oktober 1933síða 2

og ásannar, hvussu skilugt tað er, at Íslendingar eiga at keypa vørur úr tí landi, har teir fáa selt íslendskar vorur. Greinin endar soleiðis: >Þó eigi væru ríkjandi í millilandaverslun þær strøngu krøfur, sem nú eru, um gagnkvæm viðskifti, þá er það ávalt mjøg æskilegt, að við Ís- lendingar látum okkur umhugað um, að øðru jøvnu, að kaupa innflutningsvørur okkar hjá þeim þjóðum, sem kaupa framleiðslu- vørur vorar«, Íslendingar hava sendimenn hvar um heimin fyri at eftir fiski teirra. víða sølulikindum Hetta frama. kanna fyri hevur verið til miklan Samstundis hava teir eyguni opin fyri, at teir eiga at keypa frá teim londum, har teir selja teirra útflutnings- vorur. Vit Foroyingar eiga al læra av frændum okkara. Latum okkum nýta lotuna, meðan hon er; ti „betur er at vera fyrivarin enn eftir snarur«. J. H. Danbjørg. Postvæsenets Udgifter, Af Statsregnskabet for 1931— 32 ses, at Postvæsenets Udgifter til Postbefordringen i nævnle Aar har udgjort 9,267,571 Kr. hvoraf 6,15 Mill, Kr. er betalt til Statsbanerne for Postbeford- ring med Postvogne og Færger. Privatbanerne har faaet 1,235,438 Kr. for Postbefordring og Postkørsel paa Landet, uden for Banelinierne (Rutebiler etc.) har kostet 600,399 Kr. Postbilerne i København har i Drift kostet 166,786 Kr., og Postbilerne i Provinsen har kostet 110,108 Kr. Af Regnskabet fremgaar til- lige, at Postbefordringen med Skibe i indenrigs Fart har kostet 580,296 Kr. og af dette betalt for Ruten 1120 Kr. paa Belob er Postbefordringen Thorshavn — Nolsø — Hestø — Skopen, 15,000 Kr. for Ruten Thorshavn — Sundelaget Skaalefjord, 9540 Kr. for Ruten Thorshavn — Trangisvaag — Vaag, 1275 Kr. for Ruten Thors- 1} havn — Klaksvig, 3300 Kr. for Ruten Kvalvig — Ejde, 2400 Kr. for Ruten Vestmanhayn — Sondregjov — Fútaklett, 225 Kr. for Ruten Fuglefjord — Ande- fjord — Funding — Gjov, 6220 Kr. for Ruten Klaksvig — Vi- derejde — Svinø — Fuglø, 2680 Kr. for Ruten Sørvaag — Myg- genæs og 2625 Kr. for Ruten Fuglefjord — Lervig — Klaksvig. Udgifterne ved Postens Om- bordbæring og landsætning paa Færøerne andrager 7490 Kr. og Omlæsning i Københavns Havn af Posten fra Island og Fær- øerne 2204 Kr. De direkte Udgifter til Post- mellem Færøerne og København har 70,133 Kr. og mellem Island og 15,380 Kr. forbindelsen udgjort København Nytt fiskaturkingarhis. Leygardagin tók keypmaðurin, C. C. hitt stóra, modernaða fiskaturk- Johansen, (Karl á Lag), ingarhúsið, ið hann hevur bygt yviri við strond, til brúks. Helta er ein lýdningarmikil fyritøka fyri Havnina; og ynskja vit Karl å Lag og Havnar bý góða eydnu við húsinum. Nærri um hetta í næsta blad, Telefoner: Så FT FNS AM Á Á Ár Án Á Loven om kontant Lønudbetaling blev vedtaget i Lagtinget med 13 Stemmer. Ved Afstemningen faldt Stemmerne saaledes: Ja stemte: fohs. 0. Winther, Dam. Zachariasen, J. Danielsen, O. F. Joensen, Nolsøe, M. Sa M. Viðstein, C. Joensen, muelsen, Djur- huus, Andreasen, Iversen og Kallsoy. Stemmer ikke: N. Niclasen, J. H. Joensen, Edw. Mitens, N. Debess, For- manden. Fraværende var: J. Patursson, S. Poulsen, A. Samuelsen. Ganske interessant! A [ [fy [fy fy Vu Lodtrækningen til Klaks- vig Kirke vandt følgende Numre: Fotografi | , . 6 Kjole... 300 „Polle..... | ; . 34 Lam A..... | „. 98 Lam HB Evy Lam C...... ; „. 99 Thebord 221 Kommode..... | „ 98 Barneseng ..... | „. 43 Sengetæppe A 33 Sengetæppe B 202 Deng … .. … 92 Seng med Tøj 217 Tagrender . | „... Gl Spisestuesæt A. 167 Spisestuesæt DB. 200 Bordlæppe +. 30 Spisestuebord og 4 Stole 230 Divan ... heeh Í Kaffedug Á ......... … 9 Kaffedug B me „. 170 Kaffedug ( 271 Kaffedug D.......... 64 Maleri A... hr ;.. 128 Maleri B..........,....,.. 231 Sølv Toiletgarnilure 513 Plaid ere re 118 Sofapude A.... ... „. ÅS Sofupude B........ 0 Ål Sufapude C........ „.. 131 Gevinslerne kan faas ved IHen- vendelse til Pastor Rasmussen, Klaksvig. BNA AIS BALSLEV á GOOS THORSHAVN fe fae[»E sej EET DE DET DE KE ae XR Re ed De eee DK] Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slays Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsfiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: Nr. 194. 0004 ÅD 4. Åb ÅD WAR Stortingsvalgene i Norge. Voldsom fremgang for arbeiderpartiet. Stortingsvalget er blill en over- veldende seier for arbeiderpar- tiet med tilbakegang for alle borgerlige partier uten und- tagelse. Arbeiderpartiet har øket sill 120.000 stemmetall med ca. slemmer og vunnet 22 manda- ter fra de borgerlige. Stillingen i det nye storting blir slík sam- menlignet med valget i 1930: Arbeiderpartiet... 69 17 + 22 Venstre. ........ 24 335 9 Høire .......... 30 11 — 11 Bondepartiet.... 23 25 2 Fris. Folkeparti. Í 3 2 Radik. Folkeparti 1 Í Kristelige Folkep. Í 0 Nytt Samfundspartiet. Í 0 — Valget iaar var imøteselt med mer enn almindelig spenning. De borgerlige partier hadde efter fremgangen ved valgene i 1930 ført en agressiv reaksjonær ene angrep politikk med del efter arbeiderbe- det annet på vegelsen og fagorganisasjonen. Samlidig øket arbeidsledighelen og gjeldskrisen i bygdene blev stadig verre uten at de borger- lige partier hverken anstrengle sig for eller evnet å gjøre noe Mot skure«-politikk har for á relle på forholdene. denne »la arbeiderpartiet satt op silt pro- gram om store offentlige arbei- der, nydyrkning og oprydning av jord til avhjelp av arbeids- ledighelen, og gjeldsopgjor med nedskrivning av gjelden for de overforgjeldede småbruk til let- telse for småbrukere og bønder »Hlele folket í været arbeider- utover landet. arbeide« har partiets parole i valgkampen. Og folket har som aldrig før arbeiderpartiels slullet op om program slik at partiet nu kom- mer inn på slorlinget som langt det største parti, mer enn dob- belt så stort som noget av de andre partiene og bare 7 man- dater fra flertallet. At det for første gang i Norge har optrådt et fascistisk eller rette nazistisk parti gjorde også sitt til á omkring valget. oke den spenningen artiel som er bygget op efter monster av Hit- parti lers nasjonalsocialistiske Nasjol Samling og kaller sig ledes av den kjente tidligere statsråd Vidkun Quisling. Partiet bragte ved sin fremkomst vill opløsning i de konservative par- Det fikk valgt noen representant. Det ser tier. imidlertid ikke ut til at det ikke er grobunn for noe nazidiktatur í Norge. + * Den borgerlige presse er nær- mest lamslålt over valgresulta- tet. Fra høire (de konservalive) hevdes det, at den nu sillende venstreregjering — som høire før valget betegnet som halvso- cialistisk — må innlede et sam- samarbeide med de andre bor- gerlige partier — eventuelt ved en samlingsregjering — for å holde arbeiderpartiet borte fra den re- gjeringsmakten som det, som det sterkeste parti skulde ha krav på. Bondepartiets presse hevder noe lignende, mens venstrebladet »Dagbladet« ultaler, at valget tydeligt har vist at folket nu ønsker en sterkere socialpolitikk og al venstre bør beholde regje- ringsmakten, men omlegge sin politikk i mer radikal retning. imidlertid er det konslitusjo- nell praksis at den sittende re- gjering blir sittende til det nye storting er trådt sammen over nytlár og før den tid vil det altså ikke skje noen forandringer. S, S. ——2—heaew Ymist. En Tunel, der skal forbinde to Verdensdele. Siden 1894 har der været ar- bejdet med Planer om Bygning af en Tunnel fra Gibraltar til Afrikas Nordkyst. Tunnelen skal pan europæisk Side udgaa fra spansk Omraade. Í det spanske Monarkis Tid nærede Regeringen i Madrid visse Betænkeligheder ved Planen, mens Republikens Mænd er varme Tilhængere af den, og en spansk Regerings- kommision har nylig under Le- delse af Indenrigsminister Casa- res foretaget en Rejse til Afrika og undersøgt de lekniske Spørgs- maal og derved bragt Forbere- delserne til en foreløbig Afslut- ning. | »Deulche Tageszeitung« gi- ver Bladels Korrespondent i Ma- drid en interessant Oversigt over det vældige Projekt. Tunnelen bliver paa ialt 28 km eller dob- belt san meget som den mindste Afstand fra Gibraltar til Afrika. Det har imidlertid under Forbe- redelserne vidst sig, at det blev nødvendigt af Jordbundshensyn at lade Tunnelen slaa en stor Bugt ud i Atlanterhavet. Stræ- dets største Dybde er 300 m, og Bunden er saa gunstig for Tun- nelbygningen, at den slørste Dybde under Vandoverfladen, i hvilken man behøver at anlægge Tunnelen, bliver 360 m. Forar- bejderne har med Sikkerhed vist, at Afrika og Europa tidligere har været i landfast Forbindelse her, Tunnelen skal omfalte to Jern- Bekendtgørelse om Ændring i den i Justits- minsteriets Bekendtgørel- se Nr, 294 af 1. Oktober 1930 indholdte Fortegnelse over Valgdistrikterne paa Færøerne. I Medfør af $ 17 i Lov Nr. 127 af 28. April 1916 om Folke- tingsvalg paa Færøerne, jfr. $ 3 i Lov Nr. 124 af 28. Marts 1923 om Færøernes Lagting, godken- der Justilsminisleriet herved efter Indstilling fra Færøernes Lag- ting, at der opreltes et særligt Valgsted i Haraldsund i Norder- øernes Syssel omfattende Bygden Haraldsund. Hvilket herved bringes til al- mindelig Kundskab, Justitsministeriet, d. 3. Okt. 1933. Zahle. A ——>» |%8[$>8$%$ banespor og en Landevej for Automobiler. Omkostningerne ved Bygningen anslaas til 350 Mill. Pesetas, og det er Hensigten, at Bygnin- gen skal paabegyndes saa snart som muligt. Lederen bliver den Sl-aarige Oberstløjtnant i Artil- teriet Pedro Jevenois, der siden 1917 uafbrudt har arbejdet paa den store Plan. I økonomisk Henseende vil den næppe blive nogen stor Sukces. Den vil naturligvis faa megen Betydning for Spaniens og Frankrigs Forbindelse med og Afsætning til Kolonierne i Nord afrika, men selv om Omsælnin gen gennem Tunnelen paalægges en særlig ret betydelig Afgift, regner man med et aarligt Un- derskud paa ca. 10 Mill. Peselas, Frankrig og Spanien skal imid- lertid være blevet enig om al dække dette Underskud í Fælles skab. Tunnelens politiske Betydning. En langt større Betydning venter mau at Tunnelen vil faa i politisk Henseende. Spanien har erklæret, at det i Krigstil- fælde vil stille Tunnelen til Raa- dighed for Folkeforbundet, saa- ledes at den Part, der af Folke- forbundet betegnes som Angri ber, ikke faar Tilladelse til at be- nytte den. For Frankrig vil Tun- nelen betyde en ny og hurtig Forbindelse med de vældige franske Kolonier i Afrika, Om- raader, der spænder over ca. en Trediedel af det afrikanske Om- raade og tæller 61 Mill. Menne- sker. Der er imidlertid den Van- skelighed at det spanske Jern- banenet haren anden Sporvidde end den mellemeuropæiske, men dette Forhold maa vel kunne æn- dres. Desuden ønsker Frankrig — hævder det tyske Blad —, at der bygges en direkte Jernbane- linje fra Grænsen til Tunnelens Udgangspunkt Medina Sidonia (Landingspunktet pan Afríka siden heder Aleazarseguer). En- delig regnes der med, at Tunnel- Projektet vil sætte Liv í de fran- ske Planer om Bygning af den meget omtalte Jernbanelinje tværs gennem Sahara, Den vil koste 2,5 Milliarder Frances og kan sansynligvis bygges paa 1 Aar. Tunnel-Bygningen menes ål ville begynde allerede 1934. Eng- land, der jo ogsaa har en vis In- teresse i disse Spørgsmaal, har allerede i Oktober 1925 erklæret, at det intet har at indvende imod, at Tunnelen bygges, (Fortsættes paa 4, Side),