týsdagur 23. januar 1934síða 2

» Tilskud til Indhegning af Op- dyrkningsjord har svaret til ca. 1, af Værdien af de brugte Ma- terialer eller til '/; af det til Sætningen af Stengærde med- ganende Arbejdes Værdi bereg- net som foran. Det bemærkes, at der indkommet 13 inde- værende Aar er Andragender om Indhegning af Opdyrkningsjord. 6 af disse An- dragender er afvist. Overvejel- serne om, hvilke rende 37 Andragender kan be- vilges, er endnu ikke tilendebragt. Ingen af dem vil kunne afvises som faldende uden for de givne Regler for det bevilgede Beløbs Anvendelse, men paa den an- den Side vil højst Halvdelen af nogel af de resle- Andragerne kunne fan lilskud. Fuldstændig Beretning om Anvendelsen af det bevil- gede Beløb for indeværende Finansaar vil blive indsendt efter Finansaarels Udløb. Af vedlagte Tabel vil fremgaa, hvordan An- tallet af Andragere, bevilgede Andragender, opdyrket Areal og bevilget Beløb er faldet pan de enkelte Sysler. De Arbejder, til hvilke der er givet Tilskud, har i alt væsenl- list været fuldstændig gennem- førte Nydyrkningsarbejder, me- dens kun enkelte har søgt Til- skud til Overfladekulturarbejder. Ved de foretagne Syn af de færdige Arbejder er enkelte An- dragender skudt ud, idet deres Arbejder ikke kunde godkendes, En Del er skudt ud, idet de ikke kunde komme ind Bestemmelserne i $ 1 i Regler for Anvendelse af Stalskassens Tilskud til Opdyrkning og Ind- hegning af Opdyrkningsjord af under 29. Juli 1932, og andre er skudt ud, fordi det af dem opdyrkede Areal det kræves i nævnte Reglers $ 7. Paa Grund af del store Antal Andragere har man været nødt til yderligere at udskyde ellers kvalificerede Andragere, idet man har ment, at Tilskuddet til det anvendte Arbejde, saale- nævnt foran ikke var saa stort, som des som det er ikke burde nedsættes yderligere. De Mænd, der har faaet Tilskud. har i alt væsentligt været Trø- absolut samlede mænd med Brug. P. E.b NY M. Winther Liitzen, Formand Fremsendes under Henvisning til Ministeriets Skrivelse af 4. November 1933 (1933 Nr. 1608?) og til det med Amtets Skrivelse af 6. Maj 1933 fremsendte Regn- skab for 1932—33, jfr. Minisle- riels IL Nr. 1932 Nr, 16604 Af de Udtalelser, der under Lagtingets Behandling af Spørgs- » 5 ”» » lilskud til Lagtingets samme Side Lagtingsmand maalet om Formaal fra blev fremsat af A. Samuelsen, kunde det Indiryk, at der tillagt Statens Bevilling særlig Betydning som man fan ikke blev nogen medvir- kende Faklor ved Fremme af Opdyrkningsarbejdel, men Ud- talelserne skulde sikkert kun forstaas som en Misbilligelse af, at Uddelingerne bliver føretaget af Landbrugsforeningerne og San det fremgaar af del for ikke af et Laglingsudvalg. vidt Amtet oplyste, Lagtingsudvalg del følger det paa- gældende Princip at give Tilskud til alle Andragere, der ikke faar Andel i Statens Tilskud, den paagældende Bevilling (5000 saaledes nl Kr.) fordeles efter Arbejdsdage uden Hensyn til Arbejdets Kva- litet. Amtet af Landbrugsforeningen maa finde, at den fulgte Fremgangsmaade absolut er at foretrække, og maa meget an- befale, at det — san længe For- | | Í Í I | I Færøernes Rederiforening | indkalder til extraordinær Generalforsamling Torsdag d. í. Februar K1.8 i Thorshavns Klub. Dagsorden: Kontrakten med Skibsføreren og Kontrakten med Fiskerne. eningen følger disse Principper, og der ikke er indført særlig Jordfondsadministration før Fær- øerne — bliver denne, der ud- deler Statens Tilskud. Hvis de sociale Principper, der ligger til Grund for Loven af 15. Juli 1927 om Oprettelse af mindre Jordbrug paa Færøerne, virkelig skal have Udsigt til en lykkelig Gennemførelse, bliver det nødven- digt i den første vanskelige Aar- række at hjælpe de paagældende Husmænd ved Tilskud til Gennem- førelse af saa megen Opdyrkning, at de kan faa noget Udbytte af Brugen og som Opmuntring under det vanskelige og trælsomme Arbejde. Amtet henviser tillige til det samtidig fremsendte Andragende om, at Statens Tilskud maa blive fastsat med et forhøjet Beløb samtidig med Ændring af Lov Nr. 106 af 31. Marts 1933.) Færø Ami, d. 25. Novbr. 1933. Ringberg. Til Landbrugsminisleriet. Almennur fundur Midvikukudagin 10. í h. bjóð- aði sóknarslýrið í Golu inn til almennan fund í fimleikarhøll- ini. Høvudsummiælid var Skipa- nes, sum í hesum døgum er nógv umtalað. Til fundar vóru S. P. úr Konoy kennari og Th. J. Thomsen, keypmaður serliga innbjóðaðir av lí al hesir báðir eru parlaeigarar í tí nýliga stovn- aða partafelagi Skipanes. Helttu sera SÍl{ (il, og sakin í > mundi síni heild, at hollin var stúgv- andi fuli av fólki úl í dyrnar. Formaðurin í sóknarslýrinum greiddi frá hvussu sakin heyrði snúgvað seg fram lað síðstu líð- ina. Joen Zachariasen limur av | »Kongshavns Havnevæsen« legði fram hvussu sakini var gingið, áðrenn Nes sókn og Gølu sókn henni. Orðið tóku sær av Síðani harra Konoy varð givið lil hr. Thomsen, og ið skuldu forsvara sína stoðu sum partacigarar í lí felagi, sum ella al Skipanes hevdi arbeill meira minni dult falla sum imoti skuldi ogn il lað almenna (Nes sókn og Gøtu sókn). Húrra Thomsen royndi al vísa á al kommunurnar ikki kundu fáa inntøkur av al jern 5 nakrar bryggju 5 á skipanesi måttu verið glaðir við, al prival- | menn sellu pengar til bryggjuna, og at leir | og Gøtu kommuna ikki nýttist at fáa pengar til vegar at keypa nesið fyri. Teir munnu óivað hava brúk fyri sínum pengum til annað. Elias Húsgarð vísti á, at Skipa- nes kom al hava meira tydning fyri almenningin, um kommu- nurnar kundu »ekspropriera«, nesið, soleiðis al sjålv bryggjan *) Fremhævet her, Bestyrelsen. og nakað av lendi aftrat verður kommunal ogn. Ikki mundi parlafelagið hava undirskol í kvillanum, lá leir vóru so ídnir eftir lí og óivað kom upplogu- plássið at:svara sínar úllogur. Annars kundi ikki annað sigast um fundin enn at:áðurneynda partaeigarar vóru illå viðfarnir, tó íkki handgrípiliga. Fundurin varð lokin aftaná langan og munavóðan orðadrátt. Gøtumadur. Hitt katólska yrkið Føroyum. Okkum er » Nordisk Kristne«, sent eill eintak av Ugeblad for kalolske har hetta lítla stykki katolsk stendur um yrki her uppi. — Thorshavns nye Kirke og Skole. Í Aarels forste Maaned bragle vi en Beretning om del raske Missionsliv, som under de to unge Præster, Hollænderen Pastor Bockenoogens og Skollen Pastor Kings Ledelse udfoldede sig i Færøernes Hovedstad. Vi talte Kapel og de trange Skoleforhold, On- den Gang det beskedne den lille Menighed maatte nøjes med. Í Aarels sidste Maaned man vi nu erklære denne Artikel for forældet, fordi den lille Menighed ude i Allanterhavet, det danske Vikariats yderste Forpost*), har fanet sin egen Kirke og Skole. Det er Franciskuner-Sostrene, som Færingerne skylder Takken for de nye Bygninger. Søstrene Øje købl en større Grund í Udkan- havde med Udvidelse for ten af Byen, og paa denne rejser sig nu den store, lo Elagers Bygning, Thorshavns lille Mon- marlre, synlig langvejs fra. Hele Komplekset danner et U; den venstre Fløj, Vestsiden, oplages Salen, Facaden og Østfløjen er bestemt af Kirken og medens til Skolen, en Husholdningsskole eller et Internat for Piger, hvad Forhold er der for de færøske af særlig Belydning, samt en Børnehave og Søstrenes Bolig. Kirken er en stor Træbygning 1i m lang, 7 m bred og 7 m hoj. Den store Kirkeportal vender mod Syd, medens Lyset kommer hvert 4 m En Færing, fra 5 store Vinduer, højt, fra Vestsiden. Arkilekt Kirken og sørget for, at Prædi- Tórgarð, har bygget kestol, Kommunionskranken og Dænkene er holdt i færøsk Stil med udskuarne Forsiringer etc. Kommunionskranken blev betalt med de Penge, som indkom ved Koncerten í Sakramentskirken. Da Indvielsesdagen = oprandt den 19. November, var man ikki helt færdig med Kirkens Indre, hvorfor et provisorisk Alter blev rejst. Ikke færre end 1 Gejstlige havde indfundet sig og deltog i 5 7) Skønt Færøerne í mange Hensee- ender staar direkte under Propa gandnen í Rom, danner de dog ikke hvad kalder en stændig Apostolisk Administrator, man selv- den lille Procession, der gik om- kring Kirken for al indvie den, Mar. Kjelstrup fra Oslo og Pastor Knud Muriboe, pan Gen- nemrejsen il Island, med sin Vikars Tilladelse var blevet holdt tilbage for at hjælpe Pastorerne King og Boekenoogen i den Tid, hvor Arbejdet ved Nybygnin- gerne lagde særlig Beslag pan dem, og for at holde en Række Konferencer i den nye Kirke. Processionen bestod altsaa kun af Præsterne, de 8 Søstre, en norsk Dame og Præsternes hol- landske Tjener, en lille Skare! Men da Kirkeportalen blev slanel op, strømmede alli- gevel san mange ind, at Kirken snart var fyldt til sidste Plads, Saa stor var Tilskuernes Mængde, som saare og í den Grad er Færingerne blevet inleresseret i den nye Bygning; i den Grad har Stem- ningen overfor Katholikerne for- andret sig, siden den første Mis- sion maalle ophæves paa Grund af Befolkningens Modvilje. Den første hellige Messe cele- brerede Myr. Kjelstrup, assiste- ret af Præsterne og Celebranten holdi ogsaa den første Prodiken, paa Norsk, over Teksten: »Mit Hus skal kaldes et Bonnens Hus«. Ved Aflenandagten talte Pastor Mariboe, Dansk, for en endnu slørre Forsamling pan ea, 250 Tilhører, Plads pan spændt lyttede til Pastorens Skil- dring af Kirkens Hellighed. Søs- Børnekor pan 30 klare Stemmer udførte Sangen, medens Boekenaogen og King, paa som optog hver Expankogulvet og trenes Stormen tudede udenfor og rus- kede i de høje Vinduer, Den 8. December Skolens Indvielse Sted, blev ogsaa en mindeværdig Op- fandt san og den levelse for Thorshavn. Om For- middagen foretog Pastor Boeke- noogen rituelle Ind- vielse. Om Eftermiddagen Kl. 3 selve den samledes Myndighederne for al lage Skolen í Øjensyn. Følgende Personligheder havde givet Møde: Amtmand Ringberg, Borgmester i Thorshavn M. A. Jacobsen, Folkchojskoleforstander Símun avSkarði, Amtslæge Zakariassen, Overlærerne fra Folkeskolen og Realskolen lød sig præsentere, Journalister fra »Dimmalelling«, »Tingakrossur«, »Socialdemo- kralen« og »Afholdsbladet« m. fl. Efter en kort Tale af Bockcnoogen, som paa Søstrenes Velkommen, blev Gæsterne vist rundt, og de kunde Pastor Vegne bød overbevise sig om, al Forskellen mellem den gamle og den nye Skole var som mellem Dag og Nul, 6 store Skoleværelser staar nú (il foruden 3 mindre, Korridorerne er meget Disposition brede og beregnet til Ophold i Frikvarteret, naar Øernes barske Der bliver indrettet en Gymnastiksal Vejr forbyder Friluftsleg, under Kapellet med en Gulv- lade pua 16 Gange 7'/, m; Børnehaven har en Sal i Øst- fløjen, 8 Gange 5 m stor, og des- uden en Spisestue for Børnene, Internalet eller Husholdnings- skolen for unge Piger har 5 Væ- relser, som forlængst er optaget; har meldt sig langt flere Pensionærer Værel- ser. fler holdt Amtmanden som Skoledirektio- Tale, han roste Søstrenes Indsats og der end der er Rundgangen nens Formand en hvori udtalte sin Glæde over, at denne Skole í Modsætning til san mange andre private Skolegrundlæggel- ser, der som oftest stød og faldt med én Person, frembød større Garanti for kontinverlig Be« slangen, Om Aftenen blev der holdt en lille Fest for Arbejderne, som beværledes, hvorefter der blev forevist en Film, som skildrede Søstrenes Arbejde blandi de Spedalske pan Molokai. Vi slutter os til de mange Lykønskninger, som Præsterne og Søstrene har modtaget for deres brydsomme Arbejde paa Klippeøerne. Og vi føjer dertil Ønsket om, at Menigheden der- oppe fortsat maatte udvikle sig san godt som hidtil. Det er der efter alt at dømme den bedste Udsigt til. Færingerne kommer Præsterne i Møde med Interesse og Venlighed. Til de Foredrag, som Pastor Maribo holdt hver Torsdag indfandt sig hver Gang mellem 50 og 100 Mennesker.“) Folkekirkens Opløsning mærkes deroppe stærkere end andre Steder: i alt Fald blomstrer de forskellige Sekter og viser, at mange i religiøs Henseende er Vej og søger efter bedre Stolte, end de pan Grundvolde og hidtil havde, Í bloðum hevur verið skrivað um katolikkarnar og teirra yrki ikki í Førovum, og vit skulu nerla meiri við tað, ló at bæði ein og annar hevur hildið, ut vil állu al gera lað og svara aftur uppá nakað ljótt, sum Men tað fer, sum sagt, at:verða av ong- sagt var um okkum, um. — Eilt annað er, al vil, við at síggja henda skúla og hugsa um hann, hava fingið hug til aftur at:siga nakuð um hin almenna skúlan her í Havnar by, ein býur við o. u. 3500 sálum. Ein spurningur. Nú sóknarstýrisval stendur fyri her heima á Sandi, vilja vit okkum til venda fólkið og spyrja, um lad er rætt, at ein maður letur seg sela upp á aftur valglista til sóknarslýris- val, áður tann sak er klár, hann hevur við annan mann í bygd- ini og sum snarar seg um nakað spiritus. Vil haldi, al sun tapn maður, skal síla sum fyristødu- maður í eini bygd, eigur at vera klárur av ollum lílíkum og ikki sóknar- koma sær inn aftur í stýrið fyrr enn henda sak er úli av verðini. — Heimi å sandi, 20. jan. 1934, Veljarar. Blaðstjóri P. Niclasen er farin niður við >Tjaldure månamorgunin — menn vilja sign, af hann er farin at:keypa skip fyri »Skipafelagid Føroyar«, Hevdi bara eydnast at fingið eit goll og væl hóskandi skip ístaðin sum nå er fyri »Havhestur«, farin vi den sorte Gryde«, Tann båturin av Selatræ, sum menn vóru bangnir fyri skuldi verða burtur- gingin, er libetur komin til lands og eingin maunsskadi hendur. > 9) Søstrenes og Præsternes Færden blandt Befolkningen er det bedste Middel mod gamle Fordomme; og hvor fordomsfri man allerede betragter dem, ses maaske bedst af, at Forældrene gerne gav Til- ladelse til, at deres Børn sang med til Indvielsen, og at Drengene fik Lov til at ministrere,