týsdagur 30. januar 1934síða 3

< g | Kolamålid vid at verda til ålvara. triggir teim Um dagirnar komu menn (ll Tvøroyri í ålvarsomu orindum al gera av, um farast skal undir kolagrevst- urin av álvara. eru harrarnil Hesir menn Dendler Rasmussen, Emylius von Bendixen Danir og Arnold Zittzer Russari. Harra D. Rasmussen er fyri so vítt hovuðsmuðurin sum hann saman við harra Hede- man »represenlerer« 80%, í minu- rættindunum. Harra v. Bendixen er slórur góðseigari og ætlundi høvudsfinansierarin. Hann sigsl al vera ovurríkur og gongur fregn um, at hann hevur stórar aksiir Hin Russarin harra Ziffzer. Á hans- í oljukeldúm. sakkoni er ara »visitkorti« stendur undir navninum: VDI. fjallavirki í Belgiu, Tyskalandi, Depl.-Bergingenieur Hann hevur studerað Hålandi og Sveils og sigst al háva bæði prakliskan og leore- tískan góðan kunnleika tilfjulla- virki, særliga kol- og leirvirki. Tuð nevna, at fo sjálvum Tvskalandi. kann vera åhugaligt al har verkfrødikynstrid stendur eina hægst í verðini finnast bert 500, ið hava tað verkfroðings- prågv, sum harra Ziffzer hevur, sigur harra Rasmussen og greiðir at harra Ziffzer rætt doktara- víðari frá, nú hevur skrivað eina avhandling í fjallavirkistrødi, 10 hann, tá hannnú fer niður aflur skal forsvara yvir fyri leim høgu harrum. Harra Ziltzer var verktrøding- ur í Rússlandi, táið Bolsjevikk- ella nevna leir arnir Bolsarnir sum Summi tóku ræðið. fann var tá rikin í úllegd. verkfroðingur lúið Na- hann var hann Men nú málli Seinasl í Tyskalandi. zistarnir komu til, rýma haðuni. Lovordini um dugnaskap og Russarn harra D. tílíkur kynslur hjá hesum ljóða stór og heit frá Rasmussen. Er hann maður, sum verður um sagl hann, skuldi ein kunna roknað litiO á lad, ið hevur at sign um tað foroyska 5 við og hann 5 kolaspursmálið. Sum rímuligt er lótu vil íkki fara frá okkum at fáa eitt inter- view við hesar menn. Vit hillu teir á gistingarhúsi- num hjá Kristine Jacobsen og hóðu leir um eina frágreiðing um kolaspurninginum sum hann liggur í dag. Vil vilja her prenta »interviesve« full. lasmussen sum førir soleiðis sum lað Tað er harra D, orðið: Kolid er betri á Tvøroyri (Ranga- botni) enn i Hvalbæ. Ætlanin er at byggja ein „mola“ á Drelnesi. Hvad synes De om Kullenes og Lerens Kvalitet? Kvaliteten í Kullene pan Tveraa (Rangaboln) er meget bedre end Kvalbø-Kullenes Kvalitet. Med Hensyn til Leren kan vi kun vanskelig udtale os paa nuvæ- rende Tidspunkt. Vi vil nu igang- sætte Gravning for Udtagelse af Prøver fra alle de gamle Brud, og vi vil selvfølgelig ikke und- Undersøgelse af lade en nøje UR SUÐUROY Lerens Muligheder for en Stor- drift. Kuldriften bliver dog Ho- Omgang. Lerens sporgsmnalet i første Men viser del Muligheder kan danne Dasis for en Industri, vil vi selvfølgelig udnylte Mulighederne, sig, al Eksperturin heldur møguligleikan fyri stórdrift vera góðar. Hvad synes deres Deres Inge- nior A. Ziffzer om Mulighederne for en større Drift? Hr. Ziffyer, som faktisk er den eneste af de Inginiorer, som hidtil har været her oppe, der sidder inde med praktiske Erfa- ringer — Harald Nielsen er mest Toeretiker — mener, al saafremt Kullene i det hele til de Prøver, som han har haft Lejlighed til al se, er der ingen Tvivl om, at Mulighederne for en betydelig Drift er meget gode. taget svarer Í Mai ætlast full gongd at vera komin Vil der san — og hvornaar — bliver sat Kraft paa Kulbrydning? Absolut! Antagelig vil vi en- gang í Maj væreifuld Gang, og sun vidt vi kan se bliver Pro jektet igennemført. Vi er, som De ved, startet. Keypararnir tróta ikki til kolið. Har De købere? Ja, Saafremt vi kan drive en renlabel Bjergværksdrift, vil der blive eksporteret mange Kul. Vi tilstrækkelig mange Ordre og Penge til ut sætte det hele med ha í Gang. Til at hegynde sætter vi ind paa Hjemmeforsy- ningen, forsl og fremmest Tveraa. Í den Anledning skal vi nu il at anlægge en Tovbane for al bringe Kullene til Hovedvejen. Drelnes verður útforslustaðið sigur hr. Rasmussen: Vi vil Kullene nøjere. Viser del sig, at de er brugelige til Bunkers, vil gan i Gang Tovbane fra som sagl undersøge vi med det samme med at lægge en Rangaboln til Drelnes for Eks- port. Her er det saa Meningen at anlægge en Mole, et Bolværk, hvor Skibene kun lægge til. Kolagrevsturin vil geva arbeiði til 100 150 arbeiðarar. Hvor mange Arhejdere regner De med at der bliver Brug for? — Vi regner med at: komme til at bruge 100 Arbejdere fordelt paa 3 Hold. Der bliver selvføl- gelig Talen om Døgnedrift. Des- uden bliver der jo Brug for ikke saa faa Arbejdere til andet end selve Kulbrydningen. Vi kan regne alt i alt med 150 Mand, Lad mig straks betone, at det er vori Ønske at komme til at stan i delt mulige Forhold til Arbejderne. Det er klart, at kun et Faatal af de lokale Arbejdere er vant til Kul brydning, Men det er vor abso- lutte Hensigt til kun at benylle de stedlige Arbejdere, og vi er rede til at ofre del, det koster al vænne dem til gode og dygtige Bjergarbejdere. Som el Udtryk for vort Ønske om at komme fil al bedste Forstnaelse bedst son arbejde i den med Arbej- derne og deres Organisationer tillader jeg mig al nævne, at vi allerede har indledet Forhand- med Arbejderforeningens (Formanden er ling Næstformand bortrejst for Øjeblikket), Vi vil, at Arbejderne blive til behandlet skal fredse, sodl og er- holde den størst mulige Sikring imod al Fare og Risiko, som er forbundet med Bjergvirksomhed. Kontant lønrindan ein sjálvfylgja. A Lonbetaling sker selvfølge lig kontant? Ja! Andel Vi vil have Pengene kontant for kan ikke tænkes. vore Varer, og Arbejderne fua det Arbejde, og Timelonnen vil blive samme for deres den normerede. Enn eingin føroyskur kapitalur, men hann hevur frítt at vera við. Er der nogen færøsk Kapital i Foretagendet? For Øjeblikket ikke. Men vi vil give færøsk Kapital Lejlig- hed til al være med. Men er del ikke sauledes, Hr. Dam, al man heroppe har Brug for hver en Øre til de allerede eksiste- rende Virksomheder? Vi har det pan Fornemmelsen Driftin vil verda fri og oheft av ollum lokalum monnum og viðurskiftum. Hvordan er det med Ledel- sen? Den gig af ulle lokale Forhold, Med Side, vil absolut blive uafhæn- Hensyn til den tekniske saa er det Meningen, at lir, In denior ÁA. Ziffzer skal tage sig af den (hann greiðir so lað frå hesum munni, ið longu er sagt). Hvem er Indehaver af Kul brydningsretlighederne, Konses sionerne? Jeg og Hedeman repræsente- rer de 80%, af Mineretlighederne, Harra D. Rasmussen endar við hesum orðum: pla, ja. Vi tror det nú skal blive (il nogel, og al vi san vel som Arbejderne skal høste bande Glæde og Udbytte, Vi tager som sagt nogle Prøver ned med os, og forhaubenltlig vil der ikke indtræffe noget, det sæller en Slopper for del hele. Vi har som sagt de bedste Forhaubninger,« Ja, bara nå einki kemur Í TuO er Tann dagur, tá ið vegin. at ynskja eflir. kolagrevsl- urin er í fullari ferð hæði til heimabrúks og útflytingar, som talar harra Dendler Rasmussen hava fyrst um, lå Førovingar, og fremst Tvoroyrumenn, orsok fjøll, tí tá til al signa Foroya vil mangt umskipast. Gævi so varð! "iskiskapur og telagsskapur. (Endað). Soleiðis var ikki í Foroyum fyrr. Forovingar vóru tilliknir í felagsskapi, hjálpsamir og óvík iligir bæði móli landsmønnum og fremmandum. Fiskað var við báli, allir á bátinum vóru í felag, sótu ikki í sjálvdrállri, og eins og enn er, var aldrin tann ójavni millum menn al fúa fisk á báli skipi, og ikki var lað ella er sum á | Í lað heldur so slórur ójavni millum teir ymisku bátarnar. lað fiskuðu hendinga væl, og bátar, ið fiskndu heldur * Á Sjálvsagl vóru båtar, ið illa, og so nakrir, ið vóru lað sjálvandi vóru avindsjúkir inn á hvønn annan; men fann munur sum á skipinum, var ikki, og lann lað sum er á skipinum, vóru heldur ikki. ovundskapur misljóð, yo og Vil síggja lað so væl á bygda- viðurskiflunum, al tað er komið misljóð, klandur manna millum, nógv meir enn fyrr. Felagsskap- urin fellur niðurfyri. Fuglaveidan kann mangan ikki ganga í felag; láið av úliróðri verður komið, sæst, at sjáldan verður hjålpt at vørum, og » draga við hvørjum so sæst á so mangan annan hált, at felugsandin, sum er eill eyð- kenni og ein dvgd fyri Føroy- ingin, er við al fána burtur, doyggja, og hugurin at vera sær sjálvur nokk, gagna sær sjál um, lýna hvonn annan, økisl meir og meir. Hetta, sum her åvist, tykisi al vera voldað av so sum fiski- vinna okkara verður drivin, og lagt aftur at lí lítla vinningi henda fiskivinna gevur fiski- terra andstygd givið MONNUNUM og fyri »blynum« skuldi I vid- monnum, ið hava landsins urskifti um hendi, nakað al hugsa um, M. J. Tvøroyri. Ein undarligur leypisedil var í vikuni, ið fór, horin i hvort hús á Tvøroyri, Frodbæ, Irongisvågi, Líðini og í Oravík. Harra keypmaður Gudmunduil Mortensen, ið stendur á odda á keypmannalistanum til sóknar- styrisvalid, verður úlneyndur til Her eftir koma vil so al hoyra heilrøpini diktator í kommununi. runga á hreylum og lúnum, Í smállum og borgum á Tvøroyri men kanska rópið doyr í burdastundini. All henda. kann leir seinastu dag- Her arnal hava hópur av trolarum ligið inni, upp til 11 summar dagar, fyri at leita sær skjól undan óveðrinum. Budgetti á Tveroyri í ár er um 117000 kr. jarðaskattin. fyri ullan Eftirstødurnar í kommúnuni eru ikki smáar. Tað sigst, at ikki helvlin av skattaborgaru- num sleppa at velja vegna eftir- støðu fyri 1933. Tessverri ei ikki talan um bert hesar eflir- støðurnar. Lítið sýnast skatta- treytirnar fyri valrættinum al bata fyri at fán pening í teir tómu kommunukassarnar. Vit loyva okkum al hugsa, al kontant lønrindan og ein skjót avrøkning við peningi vildu drivid skallin oðrvísi munabelri hesar Orættvisu skatta- treytir. Okkara arbeiðsgevarar skuldu roynt tað! inn enn keypmenn og Eingilskmaður varð í vikuni, ið fór, fordur í land av trolara | | | Kanntórmaður søkist til arbeiðsmannafelags »Fylkingar« útbetalingarkanntór. Søkjari má vera limur av fel- aginum, og umsóknir megu vera felaginum í hendi innan 12. februar 1931. Nærri við at venda sær lil stjórnina. Arbeiðsmannafelagið „Fylking“. Stjórnin. Tað lá av í varð við brotnum beini. Hann sjúkrahúsið, neyðar maður. 3 stoðum. borin á Ur útheiminum. Stórt svík í Fraklandi. Maður, ið eitur Staviski, hevur Frakland á kók við »svindlara- øst heila eini ovur slórari skandalu<. Nógv av lí høgn, ja lí fínasta slagnum er blandað uppí. Soleiðis er ein av minist- Dalemier, noyddur ut sítl. uttanfyri árunum, niðurleggja ministarastars Fólkið »depulerndkamarid«. Stríð heyut staðið millum hópin og politiið. mill hópast í ødi Ymsir vórðu særdir, bæði um politiid og fólkið. Juslitsministarin hevur fram- lagt fyri løg um harðastu sltraffir hæði »hæler og stjæler« i ollum svíkarasukum. Frá Hálandi frællist eisini um stórsvík og »korrupsjon« ímillum teir stýr- andi. Stýrið har eins og í Frak- landi stendur at ríllu. Svík, herviligastu brolsverk — tíðindini dráp og no úr úlheiminum. eru Fólkatingsmaður Hans Nielsen hevur á rikisdegi og á fundum álalað hardliga og hvassliga, hvussu nazistarnir fara fram móli leim donsku sunnanfyri markið. Hann, ið ikki stemmadi við seinasta val ella íkki sigur »heil Hitllerle verður gjordur arbeidis- og breyðleysur og missir allan neyðhjálparstudn- ing. Hitlers »frælsid« er ein góð gåva! Tað er ikki legið, um harra »n« ynskir og biður okkum opna hurðarnar fyri at Stormvind« frå um »frælsi« kann »fare gennem ein »frisk hes- hele det nordiske Husc. Rædslan fyri Hitlers krigs- dreymum Tað frættist, al figgindarnir Polin og Rusland í er slør. arva- hesum døgum samrådast um at fáa í lag ein såltmåla millum statirnar eystan fyri Tyskland so leir kunna standa sum ein óbrót- verja móti Hitlers plånum at taka land móli eystri. ilig um Seinastu bleðini skriva um ein „epokegerende“ irystingarhått, sum kann verja fruktir og fødi- evni móli roli og spillu. Ilerum sigst millum annað: Det er nu lykkedes saa vidt gennem Undersøgelser og Forsøg med forskellige Metoder, iværk- det amerikanske Land- brugsminislerium, al Amerikas Husmodre i enhver Fødevarebu- tik vil kunne købe friske Frugter og Grønlsager í frossen Tilstand il-Punds Daaser og større Pak- ninger til samme Priser, som man nu kan sandanne henkogle Sager. sat af købe Ansvarhavandi blaðstýrari fyri Suduroyar-siduna: P, M, DAM