týsdagur 20. mars 1934síða 2

á Á ” maa 4 SE Se ea áll # der deres Born at slaa paa Tu- den, sidder og jubler af Masse- For begge Næseknu- psykose. Det serne er staar der i Aviserne! verdensberømte! Manden Sølvtrompelen er i Anmarch. Selv Folk, der afskyr Sølvtrompeler og er umu- sikalske som Milepæle, maa ned og lage imod. Før alle vil der- ned! — Og Manden med Solv- trompeten bæres i Jubelmarch med ind i den fremmede By. Lindbergh kommer! han har fra- | ind- bergh kommer! bedt sig alt Skaberi og Modta- Men Massepsy- kosen gaar som Feber helt op í gelsesdelirium. Hjernerne paa alle Landets Ar- rangører og Bordtalere. De maa - man man ud og lage imod, holde Taler, bævre i Stemmerne, klapre i Knæleddene af Begejst- ring! Masse-Psykosen er over dem — arme Skind! Den er værre end Mæslinger! Smedesvend Hansen vil ikke ha“ sit Barn døbt, for hverken han eller hans Kone mener | noget med det. Familien for- færdes. Mener I da noget med det? Nej, men alle har jo deres Børn doble. Saa maa I da med. Masse-Psykosen kommer over Familien, over hele Nabolaget, Naboer, Genboer. Hansens faar det ikke bedre end godt! Masse-Psykosen er os alle í Kødet baaret alle uden Und- | tagelse. Men det moderne Sam- | Punkt, al fund er naaet til det Forstandskravet man stilles til hver eneste Statsborger med Stemmeseddel i Haand. Derfor er vi ogsaa nanet til det store Menneskekulturen, | Nar ad Omslag í hvor vi mana til at gøre Massepsykosen. Vi vil í Skolen lære Børn med Stolthed, Lunhed og Glæde at føle sig som Dele a vore Massen Menneskemassen men samlidig lære hvert enkel lille Menneskevæsen i rette Ti stolt af al al være tænke selv, Hensyn til, ham, og uden hvad andre har andre Side Selv-Tænkning, lænkt føl hvad den anden stolt af sin lænker paa Være roligt og Gaden. selv- tænkende at se Tingene an og aldrig — hovedløst og mod- standsløst at lade sig jage hid og did af Masse-Psykosen el modstandsløst og hovedløst Of- fer før Alverdens Diktatur-Spe- kulanter, Geschæftsmænd og op- lagte Bedragere! nedsal SMØRPRISEN Ér med 17 Øre pr. Kg. {S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik Til fiskimenn sum íkki sluppu við. Harri bladstyrari! gevid okkum innivíst fyri fylgjandi reglum til heima Í fiskimenn sum liggja ár vegna plásstrot. Vegna less at: tað er komið ríkisstjórnini fyri oyra at her skal liggja hópur av fiskimonn um heima vegna skipatrot, hava vil frá fólkalingsmanni fingið al vila, at hugsan er um hvussu nakað kann verða gjort frá fi almenna fyri at:bota um hetta ringa skil í framtíðini. Til vár- fiskiskapin er nú ovseint al gera nakað, men so er al hugsa um Tað ræður um er al fúa til vegar hósk- summarliskiskapin. sum andi skip og útreiðslu, skiparar munnu ikki tróta, men fyri al hetta mål kann verðu tikid upp til álvarsama umhugsan frá al- mennari síðu, må fyrst fyriliggja ålitandi prógv fyri hvussu mangir rættir fiskimenn, id ætlaðu sær til skips í ár, liggja heima vegna skipatrot. Tad er hesar upplys- ingar Føroya Fiskimannafelag hevur jállað at fån tilvegar, hval so meira kemur burtur úr, standa Vit biðja lí ikki vit ikki inni fyri. bert allar fiskimenn, sum sluppu við, venda sær skrivliga til okkara innan 15. åpril, og uppgeva navn, bústað, aldur og hvussu mong ár leir hava verið til skips, ella, um leir ikki hava verið til skips, so lað. Forshavn 16. mars 1931. Foroya Fiskimannafelag. Erklæring. Í Deres sidste Blad fik Rede- riforeningen oplaget en Erklæ- ring vedrørende nogle Udtalel- ser, som var fremsat af Fisker Ole Poulsen, Gølu, om, al Fis kerne skulde have lidt forskel- lige store Tab ved Konkurs boer. Vi paaviste deri, al Oplysnin- gerne var fuldstændig urigtige; men ved en Fejllagelse var der ingen Oplysninger noteret med Hensyn til følgende Personer, og vi beder dem optage dette: Poul Olsens Konkursbo, Vest- Poulsen manna. Ole angiver Fiskernes Tab til Kr. 83.116.56. Det Tab, som Fiskerne led, an- drager et Par Tusinde Kr. J.M. Olsen, Sorvági. Ole Poul: sen opgiver Fiskernes Tilgode- havende til Kr. 1773.13, medens Magnus Olsen har opgivel ca. 2000 Kr. Magnus Olsen er imid- lertid endnu ikke erklæret fallit; dog vil de paagældende forment- lig lide Tab. Torshavn, den 1). Marts 1934. Bestyrelsen for Færøernes Rederiforening. - BØKUR - „VARÐIN:“ Seinasta hefti av »YVardanum« hevur fyrst eina frágreiðing av lívi og yrki Grundlvigs, skrivað hevur Símun av Skarði. Ein tí- lík frásogn nýtir einki ummæli, og vit vilja biðja fólk lesa hana sum hon er, lí ein endurfråsøgn í fáum orðum hevur einki virði. Símun av Skarði endar við al umtala Grundtvigs støðu til Før- oya politiska sjålvbjargni, 10 var á lalu á ríkisdegi í 1850, og sigur at »Grundtvig vildi altid fjálga um einkenni smáu tjóðanna“ — og hetta er satt. Kirkjan, sum tann flokkur av neynir lí danska følkinum, 10 seg »Grundtvigs flokkur“, byggir úti á »Dispebjærg«, er skjótt liðug, og hon stendur sum eill jatnastórt minni um tann mann, sum hevur haft størri andiligan lýdning fyri danska fólkið í síni heild enn nakar annar danskur Dan titil maður já langt úl marks mark. LILJA Nebukudne- hans- eilur søgan sar Nebukadnesarson og På ara syrgiliga, vinarleysn liv og deyða — hann doyði úti í ein- um kassu — og merkisligu gravarferð. — »Hann var altíð ein einsligur fuglur«, og hon, Lilja, ið hann sum ungur hevði borið alsk til, var eisini alt lív sítt ein einsligur fuglir, sum hon sjálv sigur. Her eru tvey gomul, gloymd burtur av ollum, verðin teirra nýtti tey ikki — annað burturkastnd sum ónýtiligt og annað gloymt av sínum nógvu børnum og barnabornum. — Men verðin hevði ló einaferð brúk fyri Nebukadnesari: lað var lá »vilskapurin« fekk hendur á neyðar kroppi hansara. Sundur- peltaður, gjølla granskadur pelti fyri petti og beinagrindin væl reinskað og sett saman til vit- skapliga skoðan eina ella aðra slaðni fyri læknanæmingar meðan kjól og innvølir vórðu burturtveilt, Hella er ein soga, sum Í sin- um »d-kemur-mær-einki-vid«- lagi tó ber í sær eina slóra sorg og eymd fyri lívsins neyðardýr- > un. Halldør Kiljan Laxness søgu, koma vital hugsa: Tá vil lesa t úr Ís- Soleiðis, sum her er sa 3 ikki lakka til at landi, kundi ló gingið í Foroyum, og vil Forovar eru so smáar og ikki soleidis at hag- loyva lagnuni reiða okkum, tó at váúnaligt er mangesluðni. — Chr. Matras málið er sera gott, og hevur umselt SOgUNA, ivaleyst er sjálv umselingin góð. TÁTTABÓK »Vingakrossar« lútltubók I, J, Pa- Prentsmiðja hevur givið úl eina savnað tållarnar hevur lursson. Tåttur var fyrr í líðini einasta våpn ein maður hevði, lá hann í orðum vildi hevna segá annan mann, og ofta vóru hesir tåltar bæði nærkvæmir og skendskir. Men stuttligir vóru teir — eftir lálíðar áskoðan í hvussu er — og lað var jú ætlanin, lí leir skuldu kvoðast á gólvi, og fekk yrkjarin láturin yvir á mólstoðu- mannin, var spælið vunnið. — Nú nýtist annað lag, nú hava vit ávísurnar. Tað er ikki at harmast yvir, at:fúllayrkingin er burturdoltin, ti hon hoyrir ikki til í nútíðini. Lat so vera, at okkara tíð er so full av ollum óndum, so rolin bæði í rót og í toppi, at ein ógvast við og spyr, hvat endin verður, so er tó so mikið av mentan millum manna, at vit ikki vilja kennast við tåltar sum eill nýtiligt amboð í okkara tid. Men fyri tað hava vil gleði av al hesir túltar ikki verða burtur, (í leir eru ein leivd fra gomlum tíðum, eill minni um gamlan hugsunarhått, og leir sýna okk- um hvussu stórir »improvisalo- rare Foroyingar vóru; lí vil vita at næstan allir táttarnir eru yrklir „á standandi fót“. tåttur er yrklur, meðan maðurin Mangur ein slóð og spann ella meðan hann fór á heiði, ella hann er yrktur og kvødin beinleiðis í dansi! Í hesum savni eru mangir lállar, sum hava verið kvødnir fyrr men nú so al siga eru burt- urgloymdir, og sum eru bæði stuttligir og fyndugir, meðan aðrir væl kundu verið burtur við allu; í hvussu er hava teir bara tydning fyri heill einstøk. Filt er at:siga, al einstakir tåttar eru so nógv slytlir, at bara ein partur er eflir av teimum — og Ind er skeivt! Eru teir kanska so »grovir«, al menn ikki halda tað vera rælt at laka sovorðið við, var betur at latid allan látt- savninum. hefti nakað skjótt, og eru hesir tållar in farið burtur úr Vónandi kemur annað sum sagt er, vælkomnir fyri oll ley, sum savna og hava hug at kenna gomul foroysk ljóðminni. FRISK KÆRNEMÆLK HVER DAG AS Thorshavns Mælkeforsvning & Margarinefabrik. Eitt og annad. Í einum nummari av blaðnum »Kalholsk Ungdome stendur millum annað eill lítið petti um kunst. Vil loyva okkum at laka lað vid her, lí lad hevur orindi eisini higar og er stultligt al lesa hjá ollum sum hava bjargað sær eill sindur av sunnari hugsun. — Og satt er Ind, sum fað er sagt, at núlíðin í ollum lí, sum einaferð æt kunst, er komin so langt av leið, at cin má vóna at hetta bara er ein yvirgongd, og fara al vil menniskju skjótt vakna. Tí nú er kunst ikki lað vakra!! Einaferð høvdu vil orðið: »De skønne Kunsterg nú er lað oðrvísi. — Dilled- paatænker at lade sig Aktier for at faa Jeg ser, at Malere og huggere sætle i paa deres Produktion afsat. Maaske en ganske god Idé — og dog tvivler jeg pan, ut de faar ret mange Aklionærer, san længe de ligger under for deres natur- liga Had til Skønheden. Delle Had giver sig Udslag indenfor alle Kunstarter. Det kgl. Theater opfører under Ledelse af en Russer en Ballet der, om man tør tro Dagbladene, var et Unicum af Hæslighed, skønt Balletten ejer en Stab af skønne Danserinder med Fru Ulla Poulsen i Spidsen, der kan gøre en Balletaflen til en Ople- velse af Poesi og Skønhed. Jazzorkestrene nøjes ikke med at hamre og tude intetsigende Støj ud over sagesløse Menne- sker, men vover i deres musi- kalske Blasfemi at omsætte en- hver skøn og elsket internatio- nal Melodi til et forvrængel Jazzvræl, for at Mennesker med slæbende Trin og udslukle An- sigter kan skubbe sig rundt efter Tukten under Paaskud af at danse. I Lyriken udtale; de haabe- fulde Digtere Jubel, naar de skriver urimede Vers, fordi de ikke kan rime, Jigesom Malerne vælter Farverne rundt uden Form, fordi de ikke kan tegne. Rimene og Rylmen er Versels ydre Skonhed, Indholdet dels Sjæl. Derfor væk med Skønhe- den — væk med Rim og Rytme, al de smaa ynkelige Poeter kan fremvise deres nøgne forvredne sman Sjæle uden Skønhedens barmhjerligt dækkende Klæde- bon. Og Malerierne! Sandt nok, at Skønhedskravet ikke er det eneste og afgørende. Det har Reulismens Tidsalder grundigt nok lært os, men er det mere og »frigjort« at ligge »sandt« Assistentsplads ved Sygeplejen ledig 1. Maj 1931 paa Klaksvig Sygehus. Kendskab til Opera- tionsstue ønskelig. Løn 85 Kr. mdl, Frist 27. Marts 1931 til Í Bestyrelsen. paa Maven for enhver Form for Gemenhed og Hæslighed? Hvis de Herrer Malere i Sand- hed tilbeder det hæslige og af- skyvækkende, som de oversavler deres Dilleder med, hvorfor far- ver desan ikke deres Haar grønt, deres Næser gule og Kinderne blaa — om ikke paa sig selv saa pau deres Venninder — de skal jo alligevel males i Ansigtet hver Morgen. Husene! Oh, det skal være saa praktisk altsammen. Derfor gaar Vinduerne indad, saa der ikke kan staa en Blomst i Kar- mene. Derfor gaar varme og kolde Rør gennem Spisekamrene, og der skal spises i Køkkenerne, for at man ogsaa kan sluge al Madosen, samtidig med, at man tesultatet, Men alt dette spiller ingen Rolle, naar blot det store Maal ernaaet, at Huset er klodsel, grimt og fantisiforladt spiser udvendigt. Sudurstreymoyar javnaðarfelag (Havnar socialdemokratiska felag) helt aðalfund sunnudagin 11. í hesum. Hin umstridda greinin í lógini, sum selur opið fyri >3. internalionala« varð sett úr gildi. Stjórnarval varð hildið, og varð hin gamla stjórnin, afturvald undantikid M. S. Viðslein, sum hevði sagt seg frá ollum urbeiði, og í staðin fyri hann kom J. M. inn. Mourilsen Formaður og skattmeistari varð P. K. Mou- rilsen. — Til umrødu var eill og annað; men har var einki, sum rerir við lað almenna, so her verður einki al siga frå, * * * Fra Naziland. To Nazister stod nede ved Havnen i Hamborg. Pludselig udbryder den éne: »Har vi ikke her et storslanet Bevis paa alt det, Hitler har gjort for det nye Tyskland ? Hør, hvor Damperne tuder, Kranerne losser, og Toge- ne fløjter, se hvor Motorbaadene og Automobilerne piler af Sted, Aldrig for har der været saadant et Leben her i Havnen. Heil Hitler l« Den siger han usikkert: anden staar lidt; saa »Ja, Du man nu meget und- hverken alt det, skylde; men jeg kan høre eiler se noget af Du her omtaler.c »Er du riglig klog Mand! Du kunne høre skal hverken eller se. Saadant noget læser man i Aviserne! Heil Hitler!e En Dag møder to Tyskere med nyinstalleret Nazioverbevis- ning hinanden pan Gaden. De er gamle Bekendte og falder i Snak. I Samtalens Løb spørger den ene: Du?« hvortil den anden svarer: »Hvad er „leg er en engelsk Døf,« »Hvad er Du? En engelsk Bøt ?« »Ja, brun udvendig, rød ind- vendig l«