týsdagur 1. mai 1934síða 2

= SAL fj Á 6.7 + Á em = A SR 08 mæ CA Farver, som indeholder Ar- senforbindelser i saadanne Mængder, at I g tør Farve in- deholder mere end Í mg Arsen, man ikke anvendes til Maler- tarve eller til Fremstilling af færdig tilberedte Mulerfarver. Ved Undeisøgelse af Arsenind- holdet skal anvendes en af Ju- stilsministeren analytisk Metode, $ 4. Færdig tilberedte Farver til kunstnerisk Drug, færdig frem- stillede Skibsbundfarver í luk- kede Beholdere og færdig frem- stillede Vædsker til folografisk Brug, der er forsynet med An- givelse af at skulle benyttes her- til, skui, indeholder Gift, paa tydelig Mande mærkes med Fabrikantens eller, for ind- førte Varers Vedkommende, Im- portørens Firmanavn samt Or- det »Giflig« i Bogstaver paa sort Grund. naar de hvide Í øvrigt er de ikke undergivet denne Anord- nings Regler. $ 10. Justitsministeren kan fastsætte Forsigtighedsregler, der kan iagt- lages ved Anvendelse af Cyan- brinte og Arsenforbindelser til Udryddelse af Insekter og andre skadelige Dyr i Boliger, Arbejds- rum, — Væksthuse, Skibe o. lign., og kan ligeledes bestemme, hvem der skal være beretliget lil al foretage saadan Justilsministeren faslsælte Magasiner, | Udryddelse. kan endvidere danne Regler for Anvendelse af andre giftige eller farlige Stoffer til Udryddelse af saa- Insekler og andre skadelige Dyr i de nævnte Rum. S 11. Landbrugsministeren kan fast- sætte Forsiglighedsregler, der skal iagtlages ved Anvendelse af Arsenik til Kreaturvask. Il. Bestemmelser vedrørende andre for Sundheden farlige Stoffer. S 12. Enhver, der sælger, og enhver Have- eller Landbrugsorganisa- tion, der til Medlemmer udleverer: sine Ammoniakvand — (Salmiakspiri- lus). Kalilnd hydroksyd). Methylalkohol. Natronlud (Opløsning af Natri- umhydroksyd). Flussyre. Salpetersyre over 10 pCt. holdig. Saltsyre over 10 pCt. holdig. Svovlsyre over 10 pCt. holdig. Klorzinkoplosninger. tan Karbolsyre, Kresoler. Sapokresoler, f. Eks. Lysol. Kreolin. Formaldehydopløsning over 10 pCt. holdig. Nitrobenzol og F.ddikesyre over 25 pCt. holdig, (Opløsning af Kalium- skal iagttage, at de nævnte Væd- sker ikke sælges, udleveres eller forefindes paafyldt til Udleve- ring i ØL, Mineralvands-, Mælke- eller Vinflasker (Champagne- Helflasker undtaget), i runde Medicinflasker af Rumfang 750 em? og derunder eller í det hele laget i saadanne Flasker og Be- holdere (Kogekar, Krukker, Kop- per, Drikkeglas eller lignende), der paa Grund af Form eller sædvanlig Anvendelse kan give Anledning til Fejltagelse, I øvrigt fastsætter Juslitsmini- sleren nærmere Regler for Væd- skernes Opbevaring og Embal- lagens Forsyning særlig Etikette og Paunskrift, ligesom Justitsministeren efter Indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan be- stemme, ut de i denne Paragraf med UV VNV WikLw FNIFNIFNINFNINIINI | |. Allir Føroyingar eiga at ferdast og taka góðs vid „Tjaldrinum“ og eykaskipinum "+ SKIPAFÉLAGIÐ FØROVAR omhandlede Forsigtighedsregler ogsaa skal finde Anvendelse paa andre Vædsker, der er í Besid- delse af lignende farlige Egen- skaber som de i nærværende Paragraf nævnte Vædsker. Sunghedsstyrelsen kan — fast- som ved sætte Forsiglighedsregler, Apotekerne Opbevaring samt ved Udlevering til medicinsk Brug af de í denne Paragraf nævnte Væsker og andre Vædsker, der kan fremkalde .Els- ninger. skal ingltage S 13. Justitsministeren kan fastsætte nærmere Regler for Opbevaring, Behandling, Afvejning og Udle- vering í Detuilhandelen af Sa- badillefrø og Præparater deraf farlige samt af nedennævnle Stoffer i lør Tilstand: Antimontriklorid(Anlimorsmor). Barvumkarbonat (Witherit). Barvumklorid. Blyacetat (Blysukker), Blyhvidl. Blyilte (Solverglod). Blyoverilte. Mønnie. Hydroxvlamin. Kalium. Kaliumklorat. Kaliumhydroksyd CElskuli). Kaliumbikromat, trekromsur Kali. Kaliumskromul, kromsur Kali. Natrium, Natriumhydroksyd (Elsnatron). Oksalsyre. Svyresalt, Parafenvlendiamin. Solvnitral (Helvedessten). Uranforbindelser samt Kromfarver. Justitsministeren kan efter Ind- stilling fra Sundhedsslyrelsen fastsætte saudanne Regler med Hensyn til andre Stoffer, der er i Besiddelse af lignende farlige Egenskaber som de i nærværen- de Paragraf nævnte Stoffer, fast- Sundhedsstyrelsen kan sælle Forsiglighedsregler, som Apotekerne skal iagttage ved Opbevaring samt ved Udlevering til medicinsk Brug af deidenne Paragraf nævnte Stoffer, S 14. Regler om Anvendelse af sund- hedsfarlige Farver, Klæbemidler eller Stoffer til henholdsvis tek- nisk Brug, Legetøj, Fyrværkeri, Vaskemid- kosmeliske Midler herunder Afmagrigsmidler kan fastsættes af Justilsministeren efter Forhandling med de inte- Erhvervsorganisalio- Skorensningsmidler, ler saml resserede ner, III. Almindelige Bestemmelser. 8 15. Overtrædelse af denne Anord- ning eller af de i Medfør af denne udfærdigede Beslemmel- ser straffes med Bøde; under skærpende Omstændigheder og i Tilfælde af gentagen Overtræ- delse kan Straffen stige til Hæfte eller til Fængsel i indtil 6 Maa- neder, $ 16, Denne Anordning Kraft den 1. April 1934. | Hvorefter alle vedkommende sig have al relle. træder i Hvorfor gaa over Aaen efter Vand — hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar De kan faa færøske, som er bedre og billigere, fra Fabriken „OKKARA“ — — „KUNNLEIKI GEVUR MEGI“ — Blodig Visdom. Af Harald Bergstedt. Aldrig vil vi glemme Stand- rettens første Dødsdom í Wien Natten til Torsdag den 15. Fe- brúar, da de fyrstelige og >krist- elige« Overklasser slæbte den dø- ende Skomager Minichreiter paa Hospilalsbanren til Skafoltet for al hænge ham .... san rasende, saa de ikke kunde nøjes med al slan den oprørske Menig- mand ihjel den ene Gang. Alt mens Wiener-Radioen bælgede Valse og Sonater ud over Europa, Der er blodig Visdom i delle Optrin. Fire Magter staar her overfor hinanden: Arbejderen, Godsejeren, Kirken og den uvi- dende sydeuropæiske Bonde- soldat, Arbejderen, vækket af den moderne Oplysning, stolt af sil Parli, med forste Klasses Oplysnings- stærke solidariske der folk i Spidsen har reformeret den gamle Kejser- og Valseby, løftet den mæglige Arbejderbe- folkning fra ydmygt Trællesind til moderne Borgersind, nedre- vel sjolle Proletarkvarterer og i deres Sted opført stolte mo- derne Arbejderkvarterer — givel en ny Ungdom Rejsning, Ideu- ler, Oplysning, Idræt, Livsglæde og Respekl for borgerlig Lov, Orden og menneskelige Rettig- heder indtil han endelig med Vauben i Huund gik i Dø- den for at forsvare sine lovfæst- ede hBettigheder og nyskabte menneskelige Værdighed, Overfor ham stod Starhem- berg, den fyrstelige Godsejer og aristokratiske Over- hele hans klasseverden af Godsejere og Bjergværksejere, af Levemænd og elegante Maglhavere, Kejser- hoffels adelige Herrer og Damer, den gamle Galaverden af gamle »Kultur-Verden«, der med stigende Raseri havde set Bjerg- mændenes og Arbejderskarernes Vækst i Oplysning og Myndig- hed og luret paa en Lejlighed til al knuse dem, slan dem ned, Nordeuropas Parlamentarisme, Folkeoplysning og Folkestyre skulde ikke faa Lov at slan Rod stærk i og blive Sydeuropas gamle Kulturverden med de straalende Overklasser og de bundløst uvidende Underklasser, Og ved Siden af Fyrstepartiet staar den gamle Pavekirke med dens mæglige »Kirkefyrster« og »Prælater«. Í Tusende Aar godt og vel holdt Folkemasser nede í Ydmyghed — har de Sydeuropas og tyk Overlro, pan Knæ foran Gadealtre, Helgenben, Vievands- koste og Røgelsekar, mens de sugede uhyre Pengemasser ud af dem ved Valfarter, Aflads- penge og Peterspenge — san de selv kunde stoltsere om i Magt- haverglans og kostbare brogede Kirkeknaber kærlige »Fædre« og Raadgivere og Be- skyttere af deres fattige Sjæle- som Børn, brænde og forbyde alle farlige Bøger og selv bestemme, hvad »Børnene« maatte læse og lænke, Et forfærdeligt Smask fik de Aar Boglrykkermaskinen for fire—fem Hundrede siden, da affødte den første spirende Fol- keoplysning i de nordlige Lande, indtil hele Nordeuropa for be- standig rev sig løs fra den gamle Kirkefordummelse. Umnuligt ut erobre Nordeuropa tilbuge! — og nu begyndle selve Sydeuro- pas Arbejdermasser — Romer- kirkens trofaste gamle Børne- skarer — al indføre den samme nordeuropæiske Folkeoplysning i selve Syd-Europas berømteste Kirke-Bver, saa talte gamle Hof- og Alverden allerede nu om »det røde Wien«, "uven selv banlyste den nye Tid. Arbejderne strømmede uan- fægtet til de »røde Fanere. Præ- laterne lavede kristeligt socialt Parli, ved al vokse. Ikke en larmende Socialdemokratiet = blev rasende Socialisme med despe- rate Ord og Gerninger, men en roligt voksende Folke-Selvstæn- dighed, Oplysning — Selvtænk- ning — som i Skandinavien! Og da Slaget kom, da »det Wien« der ingen røde skulde knuses da var harmhjertig tavehnand, der rakle frem for at skærme de Fattige, for at Kanoner standse de Miægliges eller Standretten. Uden Protest saa den gamle Pavekirke til, al Mand Skomager, en døende slæbles (il Galgen - en der havde formastet sig til at værge sin Ret Dagspressens' Folografier lig- ger for os. Vi ser de overmo- dige Fyrster og den »kristelige« Dolfuss. Vi ser Vicekansleren selv stan — i Stormhat — og personlig plaffe Arbejderne ned, som en Søndagsjæger plaffer Kaniner. Men mest fæster Øjet sig ved disse Soldater, Bodlerne — Bon- fromme desønner ude fra det Opland, hvor Bonden endnu standser sin Vogn paa Lande- vejen for at knæle ned for Kru- cifiksel. Og dette er vel næsten det inleressanteste i det blodige Billede, Bønder trukket i moderne Soldaterløj, men med Hovedet fuldt af Mid- delalder, af Had »Røde«, disse »Marxister«, som Sydeuropas mod disse Præsten og Fyrsten hader saa bundløst, saa de slæber dem lige fra Hospitalet og Nonnerne og ud og hænges, Dum og uvidende staar den østrigske Bondesøn dér — kaldt ind fra sin Træplov og sit Kru- ciliks og gør Bøddeltjeneste for sine gamle Herskaber! Kvall i Blod — det blev Skæbnen — i første Omgang for »det røde Wien«, Hvad manglede der? Bondeoplysning! I Danmark — frigjort fra Pave- kirken — begyndte Bondevæk- kelsen allereda í 1848 med de første store Bondemøder pan Himmelbjerget. Og i Danmark var det frisindede Præster som Grundtvig, Hostrup, Steen Steen- sen Blicher og mange flere, der gik i Spidsen for Bondevækkelse, Højskoler, Forsamlingshuse, Foredragsliv, Skole- og Biblio- leksvæsen — — mens Sydeuro- pas pavelige Præsteskaber af yderste Evner holdt al Tænk- ning, Læsning og Udvikling borte fra de fordummede, helgendyr- kende Almuemasser. Man kan ikke — kraftigt nok gøre navnlig unge Arbejdere opmærksom paa, at her ligger den verdenshisloriske afgørende Forskel pau Sydeuropas og Nord- europas Folkeudvikling. Ogsaa dansk Præsteskab kan have mange Synder paa Samvittig- heden og nægter det heller ikke selv. Men Kirkegrænsen mellem Sydeuropa og Nordeuropa er i Dag den sløre dybe Grænse mel- lem Diktatur og Demokrati. Thi i Skandinavien opstod en stor og voksende Bondekultur, der vel nok i Danmark nunede sin højeste Blomstring, og som befæstede Folkestyre, Folketænk- ning og Parlamentarisme i disse Lande. I 1901 var denne Bondekultur stærk nok til at slaa Bunden ud af det gamle Hof- og Herremands- Alliance vælde — í tæt intim moderne med del opgroende Socialdemøkrati. Og trods ut senere Rivaliseren mellem Bonde og Arbejder í Danmark har de aldrig værel fjernere fra hinan- den, end at største Parten af Danmark kendteste Arbejderfø- rere er begyndt som Hyrdedrenge og har fanet deres første Kultur og Skolefærdighed af danske Landbydegne … ligesom de første danske Bondeblade startedes af begejstrede Typografer, »Det røde Wien« laa som en moderne Oase í el middelalder- ligt Helgen- og Krucifiks-Land. Italiens Arbejderby ligesaa. Og hvilket aandeligt Ruskomsnusk Land, er ikke selve det tyske Rige? — Er del helt tilfældigt, al »Ensrellethed« er bleven det brændende Slagsord? Og er det ikke snudan, at Korporalstokken og Krigsnederlagets Bitterhed er det eneste absolut fælles for alle »Germanerne«? Derover staar Nordeuropa, Skandinavien med en virkelig fælles Folkekultur, Folkelanke- gang, Folkeoplysning som et nandeligt Højland i Europa, det eneste Sted i Verden, hvor der er praktiseret et Tilløb til jævn Almenmenneskelighed, som for- jætler om »Fremlidens Land«, »Socialisme« ikke marxistiske Dogmer ... men jævn sund Menneskefornuft. Hos os kan hver jævn Vaskerkone regne ud, at offentligt Hospituls- væsen, offentligt Skolevæsen, of- fentlige Vandværker, Postvæsen og Vejvæsen og Bornehjem og Alderdomshjem altsammen peger pan Vejen fremad: Mer og mer Sumfundsordning, Samfundskon- trol, Samfundsplan- og Økonomi (Fortsættes paa 4, Side). los os er