týsdagur 15. mai 1934síða 3

Arbeiði! Arbeiði! Ein arbeiðari er løn sína ver- digur, meðan „hann, ið ikki vil arbeiða, skal ongu lon fåa«, Hettu er [ flestum forum rættvist. Sjúk — sinnissjúk, »abnorm« mennise kju eru sjålvandi undantíkin. Hesi neyðar menniskju eiga ikki bert krav uppá fødi, men sam felagið skyldur al geva leim eina særligu góða, menniskjaliga við- ferð. Men hann, ið vil arbeiða, eigir eina hampiliga løn aftur fyri, eina løn, sum kann veita honum eitt gott lív, materielt sum kulturelt. Fær hann ikki lað er nakað ga- lið við samfelagsskipanini: Hetta er eyðsæð! Og eyðsæð skuldi tað lann órællaði reisli eina einu al enn verið kravið felagsskipan, betri samfelagsskipan. felagsskipanin eigir al vern tunn rætlvísa sam- vilugari og Tí sam- fasla tryggjan fyri hvorjum ein- staklingi, ikki verður svikin, útnýttir av oðrum. Sum ein neyðturviligur medarbeidari í framleiðsluni ella roktini av ti at hann skapta eigir hann fullan og heilan til dur í forhold verða misfordeil- til kapilalistin, »kuponklipparin«, ið ofta rællt ikki af maskinur og einans hevur arvað sín pening og lann við honum fylgj- undi rætt ll part og partar í úrslitinum av sveitlaslitinum hjá oðrum. Móti okri og útnýlun eigir sam- felagið at lyfta hond sínu. lin einslaki eigir at kunna venda sær lil samfelagið, less lógir og skipun og verunliga finna vernd móli okri og misbrúki av eins Jú, samfelagið má allari arbeiðsmeyi. hava hondina í og yvir framleiðslu, >produksjónarmid- lum“, so samfelagsins- og ha við einstaklingsins „rættvísu“ in- teressur og krøv fremjast fyrst og fremst. Men so erikki í Foroyum enn. Samfelagið her er so skipað, al hill lað skal halda fingrav sínar burtur frá framleiðslu spurningum. Hill statt og um, hvussu lad arbeiðir lonur ella um tað als ikki arbeiðir men velur at goyma pening sín heldur enn at seta hann í arbeiði. Og hendir lað seinasta ella eru almennu, »offenlliga ollum lon- og »privata inilialivið< má, sun er, um framleiðsluna og líðirnar so håtladar, at hill »pri- vala initialivid« ikki evnir at seta arbeidi í verk til teir og tær, ið einki hægri ynski hava enn at: sleppa at arbeiða fyri seg og síni, tá eru vil í lí óforinum sum einki samfelag sleppur ul liga til, lí lá reisast lær svollan- frá foreldrum di roddirnar og børnum móti samfelaginum. Og hætta leir slýrandi sær al Liga, ikki al lålast um von, siga leir deyðsdóm yvir seg sjálvan og lu skipan, leir hava vart. Hungurs- rópini vilja sum hårhvøss svorð skera burtur alt lað, ið higartil hevur fjall yvir ollum brekum hjá kapitalistisku samfelagsskipan. Rópini eftir arbeiði, arbeiði og aftur arbeiði gerast hvøllari og hvollari í hvorjum hjá okkum sum hin veksur. Men higartil hava okkara góði og Ivtum leirri núverandi arbeiðsleysi herurin harrar, ið við róðrið sila, vent lað deyva oyra til altsvara bein- leiðis nei! til ið talan hevur verið um arbeiðs- sum dømis, lá loysissludning og um at landid ið sell í skuldi taka upp mål, verk kundi givið pening til heiði. Men tud fer ílla at bera til al halda hesa støðu í Jondini, Hin arbeiðsleysa fjøldin tekur ikki leingi til takka við steinum fyri breyð. Og nú fylkjust smá- ÚR SUÐUROY menn kring um Føroyar til >so- lidarisk« samanhald, teir id ar- beidi hava, øksl um øksl við teir arbeidsleysu. Hetta bodar frå, tit ið nú sila við róðrið, at nå eru Førovingar við el fara til gøngu móli eini aðrari, belri og rætl- vísari samfelagsskipan. Og einki kann forða hesum rópinum: vit vilja til arbeiðis lív ella dey0 !! Hvussu logið fellur tad ikki, al fann sam arbeiðaranna vegna førdi hettu róp yvir í føroysklt mál, nú skírir lad geip. „Samhald“. Tað er íkki ókunnugt, al blað- menn her á lundi við vilja ella óvilja er íkki lætt al sign royna al snarn og venda greinir heilt annan tydning, enn upprunaliga soleidis, at lær fáa ein meilr Var. Mikudagin 2. mei hevur > »Tingakrossur« undir hond grein, blaði frammunundan sum í hesum var skrivað beini vvirskriftina: >Táið mold stjelur bar og mold «, og sivur hlaðið, at neynda grein »år odd og í egg málti sigast at vera eill ålop á D.es, lí hann sum ærligur maður kravdi høvudsbludstjørn »F. S. partamann sin, Ole Poulsen úr al gitnu tølum sínum, at ley vóru Golu, foru prógv fyri leim sonna, Tey, sum lósu hesa grein og kendu og skillu hella ordatakid, kundu lað burtur úr greinini, 10 orðalukið ógvuliga væl fáa merkir. »Tåid mold stjelur mold, lær fjandins, ljóðar orðalukið, og merkingin er tann, at tað er óhóskundi og illaljóðandi al leggja ein undir eill ella annað ljótt ella finnast at, táið viðkom- lað sumu, er sekur, og ikki er mælt- andi verður lugdur undir ari sjálvur. Tud er ikki at dylja, al nógv verður agileruð, nógv vápn nyl- ast til agitation, og nógv verður sagt at vera agilalión, politiskar gølur, enn lad er so ella ikki. Tann, ið skrivaði greinina i ikki lil embæltismenn hesum blaði, var sinns ul í Gronlandi, heldur ikki al leggja verja danskar liskimenn undir lygnir, men tað målti vera loyvi al sigast, al henda sak málti harma fólk og málti haldast al vera nógv åløk Ole Poulsens sak, og so óslórl- liga hon var framborin og so- fekk, hon ikki at menna sjálvstýrið, vorðnun enda, hon Val heldur arga sjålvstyrisfølk, sum so mangar sakir hava verið tað; og var lað lí nú nógv belri al latið hesa sak ligid og lagt enn al tikið so ógvusliga til orða. Og hvat, ið viðvíkir leimum orðum Í greinini, sum beinun- vegin vóru beind til høvudstyrid á hesum blaði ley kundu so haldast spoysklig ella ikki so var ikki ill sagt um og funnist al, al onkur kravdi at þrógvast skuldi, um lað málli logið, lølini vóru falla al sønn, men ultanvelta manni javnaðurmannaflokkin landi var nóg so brátt at leggja uppí og officielt krevja parta- mannin al treda fram og flyta prógv, og lað ullan, at blaðið heyði eill orð ul beru Í forslu fyri mannin. Men eg lali bert sum ein áskoðuri, organið fyri her á undan- Tuð skal tó til seinast sigast, at luð lóktist og tykist mongum manni logið, al hesin maður skal hava fingið sær so snogg lol burlur úr ongum; og ein kann aldri fáa seg til al trågva annað, enn at maðurin, í hvussu so er, hevur ein søgumann al halda seg til. Lesandi av bygd. Hvad skal der gøres for | at forbedre Forholdene paa Færøerne? fuldt ud sum cl Undertegnede kan de fremsatte i Artiklerne fra »Fylk- tiltræde Tanker, inges Destvrelse, særlig hvad angaar den sidste Arlikkel, som i del store og hele gik ud pan igennem smáan Landbrug ul skabe et nyt Erhverv for den fævne Mand paa Færøerne. Denne Tanke burde støltes af Staten, Amlet og de større Kongsbønder, som er í Besid- | -———- - delse af storre Arealer af Kongs- jord, men som lader den ligge hen uopdyrkel í Stedet for at lade Folk, som har Lyst og Vilje til at arbejde í Jorden, udnytte den fuldt ud, og der igennem skabe sig et Levebrød, samtidig som de nedlægger Vær til Slægt. Nu kan det jo godt være, at der dier den kommende er der vil svare, at Kongsbønderne af Kongsjorden, da de dermed vil ikke kan undvære noget fratage Kreaturene deres Græs ning. Men dertil vil jeg svare, at dette slet ikke vilde blive Tilfældet, saafremt Bonden bare vilde opdyrke en Del af sin Jord med Roer og Kløver. Det vilde give en noget bedre Ydelse og Kvalitet af Mælken, og det | vilde lønne sig for Krenlurenes Ejere. Men det koster jo lidt Arbejde og en god Vilje til at forbedre Forholdene for Landbruget. Lad os f. Eks. be gynde ved Kartoflerne. En Ting, som for mig er ganske menings- løst, er, at Færingerne indfører af Kartofler for cu. 200.000 Kr. om Aarel, da de meget vel ved | egen Drift selv kunde avle disst Kartofler og saaledes selv kunne putte disse Penge í deres egne Lommer. Penge er der ikke for meget af paa Færøerne, det skal Guderne vide; og da i Særdeles ikke for den jævne hed slet Mand, der i Forhold til sit Ar- | bejde, hvad enten det er pan Søen eller Land, kun tjener ganske lidt lil Livets Ophold. Landel, Hvorfor san smide mange sinder af Kroner ud af i Stedet for at de kunde komme Landels egne til Her er et Eksempel, som ta 100 Dan- Í Kr., siger og skriver I Born Gode. ler sit egel sørgelige Sprog. kg Karlofler koster nu i mark Kroner, og her Færøerne samme Kvanlum 25 Kr, paa køslet san det er ikke nogen helt duar- al om lig Forretning handle med Karlofler, selv Fragt! andre Omkostninger udgør 5 á 6 Kr. pr. 100 kg. Det er dog en forbandet ublu og fremmest gaar ud over Ar- Pris, som forst bejderens Pengepung. Saa har vi en Fing til, som hedder Grøntsager, men som er en næsten ukendt Spise mange Steder paa Færøerne, Ting som | | | | | en eller anden Kongsbonde, | | | Få | Í CGulerødder, Rødbeder, Gronkaul, Persille, samt meget andet Held dyrkes her; naar blot Folk vilde Mujroet kan med afgjorl indhente Oplysninger vedrørende Avlen af disse Produkter. Ribs, Stikkelsbær, Solbær og Hindbær m. m. vokser meget godt i Ha verne. Oplysninger vedrørende Havebrug og Dyrkning af Grønt- sager kan Folk erhverve sig ved al skrive til en Boghandel efter en Garlnerbog, som kun koster et Par Kr. Grøntsager er Vejen til Sundhed, siger den danske Doktor Hinhede, og det er suare sandt, (hi de indeholder netop de Vitaminer, som Færingern« savner í deres Levemaade. Fil Slut vil jeg høfligst hen stille til Amtet og Kongsbøn derne om ul se med den største Velvilje paa Ansøgninger efter Kongsjord. Vi er mange og bli ver flere og flere, der haaber ut dette Filfældet, Med Tak for Optagelsen 0. M. Schultz. man blive Higartil eru heimkomin hesi skip til Suðuroy: Vág oMariae 295 skp. | »pGracie« 302 | »Poulina« 2 | »Havgåsin« 335 | »Citv of Norwich« 239 | >H. M. Stanley« 288 | »Albert Viclor« 296 »Beinisvør« 381 »Merkur« 83 »Johanna« 206 »Nordhavid« 115 >Norðfariða 360 >W. G. Marshale (c.)370 »Harry« 393 »Våbbingur« 217 »Ellen« | 28 I »Heimdal« 04 »heginu« 3975 »Maritana« 33 »Morning Stare 329 yFjaldriða.. 278 Tvørovri N. J. Mortensen A/S: »Fagranes« 25.000 »Godthanb« 23.000 »Drelnes« 23.000 »Gudrun Zobga« 23.000 »Frida« 1 1.000 Súlan 16.000 A/S. J. Mortensen Eftf.: »pAÅgnas Louisec 11.000 karla 12.000 okliísebelhe 13.000 »Riddarin« 11.000 „kgeriac 15.000 »flanna« 17.000 Hvidenæs A/S: »Johanne Solie« 21.000 »Falkurin« 19.000 »Ørvingur« 13.000 »Energy« 11.000 »Borglyn« 21,000 T. F. Thomsen, firma: »Albert« 22.000 »Viking« 23.000 »Sjana« 19.000 Nardlingur kom um dagirnar úr Englandi. Hann hevði selt fyri 150 Pd, „Neptune“ enskur snurruváðsbátur krokaði ónsdagin undan óveðri inn á fjørð. honum er Dani. Trongisvågs Skiparin á Englands Ford kræver højere Lønninger. En bemærkelsesværdig Tale, der fremhæver U. 8. A., Dan- mark og Holland som Mønstre. Et energisk Angreb paa de lave Lønningers Politik blev i Dag rettet af den fremragende engelske Industrimand, Sir Per- civat Percy, der er Direktør for Fords britiske Afdeling. Del er ikke Prisen paa Ar bejdskraft, der har frataget Stor- brittanien dels økonomiske ø- rerstilling, udtalte Direktøren. I Levetid naael al min har Amerika op- fabrikere bedre Værk- tøj og Maskiner paa de Omraa- der, hvor Storbritanien tidligere eller førende. Var enel andende Danmark har udviklet en Svine- produktion af en saadan Kvali- tet, erne med Hensyn til en anstæn- at vi er afhængig af Dansk- dig Frokosi, og Holland sende os mere end Halvdelen af den Salat, vi spisel Høj Arbejdsløn er klogt. Disse Resultater er naaet paa Trods af, at Arbejdslønningerne r højere i de tre Lande end i e England, Ford er blevet udraabt som Pioner for højere Arbejds- lønninger, men det vilde være en grov Fornærmelse af den Grund at kalde ham for Filan- trop. Han har simpelthen op- daget, at høje Lønninger er den bedste Pengeanbringelse, og at en Mand er i Stand til at ud- rette mere paa 8 Timer end paa 12. dens og Storbritanniens Forban Godgørenhed er en af Ver- delser og blot en Undskyldning for Urelfærdighed, Ansvarsløs- hed og indirekte Tyveri. Ned med Velgørenheden! Julegodgørenhed anden ø og Filantropi yder ingen Modvægt mod gennemført Underbetaling Resten af Aaret. En relfærdig Fordeling af Arbejdsudbyllet vilde betyde mere end fulsk Godgørenhed, Det vilde ikke bare muliggøre et Liv i Selvre- spekt og Uafhængighed for Ar- bejdernes Millioner. Frem af fornuftige Arbejdslønninger gror den Kapital, som Samfundet behøver. sluttede den kendte Storkapitalist sin bemærkelses Vale. værdige Frá útheiminum. Er Týskland við at fara á húsagang? skilamaður So spyr mangt í dag. iðrenn Hitler kom til, kundi Fýskland innloysa markseðlar nar við 27,6 procent við gullið. Nú er ikki gull meir enn fil 5,8 procent av sedlunum — og md sýnist framvegis at rapla sterkt úr gullgoymsluni í Tysk- landi Nýggjur jødiskur statur. Fleiri milliónir av jolum eru sum heimleysir. Verst er tað hjá teim týsku jolunum. Menn hava tí í seinastuni hugsað mikið um at veita hesum neyðar jotum heimstað, og sigisl nú frá, at jøtarnir skulu fáa ein nasjonål- stat í Afrika. Talan er um An- gola í porlogisisk Afríku. Ansvarhavandi bladstyrari fyri Suðuroyar-síðuna; P, M. DAM