mánadagur 4. juni 1934síða 2

beinleiðis inn sleppa undan teim donsku og + vinna har og eingilsku stórhandlunum, sum fara við lí slóra vinninginum, so tey, sum arbeiðið gera, fån lítið og einki. — Tey stóru sjalini, sum eina- ferð vóru so víða gilin, síggjast sjáldan nú, men lað kann vera, at eisini tey kunna koma inn á marknadin, og at so verður sett ferð aftur á at gera tey — eill tað fínasta, vakrasla, sum for- oyskt heimayrki hevur haft at sýna fram. — Lat okkum so vóna, at:henda framsýning kann verða okkum koma aftur til at at gagni. Vil skriva um heimayrki seinri. Vi fremstiller nu færøsk Smelteost den er fed velsmagende og billig. AS Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. Blomsterdag. Lørdag den 9. Juni har »Før- ova felag móti luberklasjúku- Blomsterdag for paa denne Maade at kalde paa hver eneste Borger paa vore smaa Øer til med i mod at være Kampen Tuberkulosen. Som sikkert de fleste ved, er der foretaget Ud- videlse ved Sanatoriet, og »Før- tuberklasjúku- oya felag móli har opreltet en Tuberkulosestu- lion med en rejsende Sygeplej- erske, der fra Tid lil anden be- søger de forskellige Bygder; paa denne Maade kommer Forenin- med flere og gen i Kontakt flere af de Mennesker, der er ramle af Sygdommen, og af dem vil der altid være nogle, der trænger til en hjælpende Haand. Tænk, hvad det vil sige, Mand langvarige naar en bliver ramt af denne Sygdom, og Hustru og Børn er tilbage i > » Hjemmet uden Eksislensmidler | og uden at øjne nogen Ijælp. Tænk, hvad Tryk der maa hvile paa den stakkels Mand, der i Forvejen har sin Sygdom at bære paa, og saa yderligere skal plages ved Tanken om, ut Hu- stru og Born maa savne del allernodvendigsle. Det er en af Foreningens | mange Opgaver at træde hjæl- | pende til i Tilfælde som oven- nævnte, og det er derfor, vi kommer til hver Bygd Aar efter Bistand, Aur og unmoder om og vi har ikke været skuffede og vil sikkert ikke komme for- Aar for sagl; ved al pæves i heller; men som Arbejdet ud- vides, vokser Kravene, og vi vil saa gerne kunne udvide Iljæl- samme Forhold pen i mindst som Kravene vokser. Derfor, kom og hjælp os, ung og gam- mel, rig og fallig, giv din Skær stor eller lille, og du vil finde Glæde ved Tanken om at have været med til at skaffe Hjælp til en, der var i uforskyldt Trang. Husk Juni og gør dit bedste! Føroya felag móti tuberklasjúku. Blomstlerdagen den 9. Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- Telefoner: p4 "44400%05000: [2 LS Fra Amtet. I Forbindelse med Skrivelse herfra af 19, Maj 1931 skal man meddele, at der í Fiskedireklo- ratets Telegram af 19. Maj 1951 anganende Udførsel af Fisk lil Storbritannien var indløbet en Fejl, og at Telegrummet skal læses som indeholdende Forbud mod Udførsel af: 1) Skrubber, Havkat og Hornfisk, 2) Torsk under 500 mm Totul- længde, 3) Rødspætter og Isinger under 275 mm Totallænude. alle Arter Rokker kun Vingerne indføres, Total- længde skal være hovedskaarel, Endvidere man af og Torsk over 900 mm d. v. s. hovedløs, Ringberg. AVSANNING Fey tíðindi hava gingið mill- øðrum 20,000 um manna í Gølu og bygdum eisini, at einar 10 kr. eru burtur í >P/f. Fiskavirk inum“ í Sydrugøtu. Hetta målt sjálvandi falla sum illgruni móli mær, sum havi verið felagsins fyristoðumuður. At líðindini eru komin frá undsvarlisum monnum innanfyri P.F Fiskavirkið havid eg vilni uppá. Ég vendi mær tessvegna til sakforara fyri al fáu meg frigjørdan við rætlar gøngu, men íslaðin havi eg fingið hetta brævið, sum eg lati kunn- gera fyri at:avsanna all sleyið, ið gingið hevur. Brævið er hetta: Herr Í. P. Gregersen, Sydregøle. [ Anledning af Deres Hen- vendelse, anganende de lygter der skal versere i Gøte, om al De skal virkid«, skal jeg, efler al drøftet Sagen med Bestyrelsen for »Fiskavirkid« for hvilken jeg er Sagfører, meddele, at Besty- relsen bestemt benægter al have Anledning til Ryglerne, lerne nogensom- have besveget >liska- have givel eller givet Ryg helst Næring. Bestyrelsen erkender ligeledes, 3 at Rygterne savner ethvert Grund- ligste billige af al Toiletsæbe, | lag. BALSLEV & GOOS THORSHAVN HNAANABBNNMBANNANMANANNANNNI Altid stort Lager af: Trælast í alle gangbare Dimensioner samt alle Slays Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Et, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1, Krydstíner i alle Tykkelser og Kvaliteter. Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: | | | | | | | Nr. 194. Åb. Å… Å. Åb Å. ÅD. Å… 4. Ås VAR Noget Grundlag for et Sags- anlæg mod Bestyrelsen, kan jeg ikke se, der er, men derimod kan de fan Rygtesmedene (og hygtebærerne) alvorlig straffet, hvis De anlægger en Sag mod disse. De man gerne under en even- tuel nærværende Drev,som Bevis for helssnø pauberaabe Dem g Bestyrelsens Syn pan Rygle- spogsmanlet, som jeg herved be- tragter som afsluttet for Besty- relsens vedkommende Med IHøjagtelse C. Christensen,« Av lí al eg havi verið burlur, kann henda avsanningikkikoma í bloðini fyrr enn nú. Syðrugolu, tann 24. mei 1931. J. P. Gregersen. Rita Stangsæbekuin bruges til alt bor bruges af alle —. em fm —- I Indiu hevur ein inn- føddur dripiø eitt små- barn og eina sjúkra- systur. — Uppi í Nord-Indiu, í býinum Mardan, hevur eitl danskt mis- sjonsfelsg grundad eina missjóns- støðu millum eill ógviliga vill fólk, sum eilur Pathanarar. Fyri fáum døgum síðan kom telegram til Keypmannahavn úr byinum Mathiagali, at ein Pat- hanari, sum var gingin frá síni gomlu villmanna religion og yvir til kristna trúgv, og var vorðin urlagarðsmaður á lí danska mis- sjonssløduni, hevði dripið lítla son prestsins og eina sjúkrasyslur. hansara Presturin og kona vóru donsk — hann var føddur, í Amerika og tað var sjúkra- systurin, Frederikke Boj, eisini. Henda ræðuliga hending voldir ræðslu og stóra sorg hjá ollum varða, foreldrum leim, sum av og systkin til ley deyðu. — Hvussu ind ber til. al hesin maður hevur gjørt hesa verð, veil eingin, og hann er flyddur, men ullan iv er hann eill offur fyri lí sålar- rorslu, sum tey nevna „at ganga nakað sum amok“, knappligt kann koma yvir eill menniskja uttan at tað reiðiliga veit hví. Kanska nakað av lí sama, sum Emile Zola hevur frammi í bók síni „la béte humaine“. — Hetta fær ein og annan til al spyrja, um ikki var beturafnýla pening og menniskju til nakað annað enn missjón úli millum hesi ymsu fólkaslog, serliga mu- hamedanarar. Tað er sagt okkum av einum menniskja, sum hevur búð millum teir, at:aldrin verður muhamedanarin innast inni annað enn muhamedanari. hesi menniskjalív ikki ov dyr — Og eru oll so spyr mangur. Ein av leimum, ið standa fyri hesi = missjón, frúgvin Ridder sigur — eftir »Politikken« — um missjónsarbeiðið millum hetta villa fólk: — Missionen blev opreltet i 1903 af Frk. Marie Holst, der begyndte at rejse rundt mellem Pathanfolket for al gøre et Ar- bejde blandt dets Kvinder. Frk. Holst opslog sine Telllejre rundt om i de Indfødtes Landsbyer. Derfra Navn, Teltmissionen. Missionen slammer vor Missions raader nu over det store Kvinde- Anna Bramsen, en hvis Leder er Frk. Kjærulff Knud- Kvindemissions-Station, Frk. Funny Paulli, og endelig Pastor Chri- hospital, der ledes af Pigeskole, sen, en der forestaas af stensens Afdeling, der blev op- rettet ved hans Tiltræden i 1926, og hvis Gerning gøres ud fra en Læseslue med kulturel Oplysning. Pastor Chri- blandt andet ovre udført el Oversællel- religiøs og stensen har der- stort sesarbejde — og overført en Mængde passende dansk Lille- ratur til de Indfodles Sprog. Selv har han ressant Bog med Skildringer af Arbejdet mellem de Indfødte. Den hedder »Pathanere« og er udkommet paa Dethesdas Forlag. Mardan, skrevet en inle- hvor Missionen er beliggende, er en ret stor By. Den tæller godt 10,000 Indbyg- gere og har en stærk engelsk Garnison, idet den er engelsk Indiens Grænsevagt mod Afgha- nistan. Den ligger vel en 40 miles fra Grænsen, og den nær- meste store By er Peschawar. Mardan-Omraadel er en af Nord- veslindiens vildeste Egne. Fol- ket der, Pathanerne, er Muha- medanere, har intet med Hin- duerne al gøre, men er en indvandret afghansk Stamme, og deres Sprog er et afghansk vildt og véd, al delt netop er i disse Egne, der ofle Folkemaul. Det er et krigersk Folk. De torefulder Uroligheder og Oprør, og Siluationen derude er en snadan, af man altid mana have væbnet Vagt ved Missionsstatio- nen om Nalten. De fanatiske Muhamedanere glade for Bestræbelserve for al om: Børn lil er ikke vende Kvinder og Kristendommen, De to saarede Sygeplejersker er Indfødte. Der er i vort Hospitals Tje- neste en Skare unge indfødle Kvinder, der faar forskellig Ud- dannelse, blandt som Sygepleje-Elever. De lo sanrede Sygeplejersker, som Telegram- met kalder Rachel og Amy, er ikke danske. Der er ingen Dan- „ske ved Missionen med saadanne Navne. De to Kvinder er uden Tvivl døbte, indfødte Sygepleje Elever. — Om de indfødte Funktio- nærer ved Stationen véd vi her- andet hjemme ikke meget, Pathanerne er et vildt og let krænket Folk, som ikke har langt til Kniven, naar de føler sig fornærmet, Manden, der har øvet den ræd- selsfulde Daad, maa efter min Mening enten være en Sindssyg — eller en Mand, der har følt en eller anden indbildt Aarsag til al hævne sig paa Pastor Christensen og Frøken Boj. Der staar í Telegrammet, at han nylig var omvendt til Kristen- dommen, men derfor kan der jo godt í ham leve muhamme- danske Forestillinger, som han paa en eller anden Maade har følt krænket, Uden Fare har Missionsarbej- det i Mardan aldrig været, Pathanerne er vanskelige og vilde Folk. En Overklasse mel- lem dem staar pan el ret højt Kulturtrin, men Stammens brede Masse er primitive Mennesker i Tankegang og Levesiet, Missionen har flere Gange været truet. 4 væbnede Politimænd holder Vagt ved Hospitalet om Natten. — Ilvordan er de Folk der- ovre? spørger man, Der har ofte været Speklakler, og Missi- onen har flere Gange været truet af Fare under Opløjer. Alle Folk í Mardan der har Raad til det, baade Indfødte og de Hvide holder bevæbnet Nattevagt hver Nul. Ved Hospitalet er der gerne — Vilde og urolige. Hos Pastor Christensen guar der al mindelige Natvægtere. Det er en nødvendig Sikkerhedstjeneste men al fire Politimænd paa Post. Palhanerne, som kan være baade trofaste og elskvær dige, kunde bære sig ad paa den Jarn Maade over for el og en Kvinde, selv om de paa den an den Side í deres muhimme danske Falalisme ikke regner Menneskeliv for stort, syntes utænkeligt. Hvad Pastor Christensen selv fortællor om Pathanerne. Pastor Jens Christensen, der har skrevet forskellige Bøger om »slslaums Nød« og »lslam i Re- volulion«, giver i sin Bog om Karakteristik af deres Moral og Mentalilet, som kan bidrage til at forklare, hvad der ligger bagved den rystende Bloddaad. Ian ledes Røveri, Plyndring og Blod- Pathanerne en skildrer, hvor- hævn er naturlige Ting for dem simpelthen forbundet med deres Æresbegreber, og han skriver —: »Iblandt Folk man ikke nogen for at være Mor- disse regner der, førdi han har slaget et Men- neske ihjel, nej, ikke mere, end man regner en Mandi Danmark for al være Dranker, fordi han en Gang i sil har kikket for dybt i Glassela. [følge Telegrammel er Mor- deren sladig paa fri Fod. For: modentlig vil hans Stammefræn- der føle sig forpligtet til al yde ham al mulig Hjælp. Fem Mi- hvor nutlers Gang frá, vi bor, skriver Pastor Christensen, er der en Grav for en berømt Helgen, Bostan Ba-Ba, der sikrer For- brydelser mod Opdagelse, I el Vers om denne Helgengrav hed- der det! Tyv, som beder ved hans Bolig, han forlsælte meget rolig. Gud er med ham, hvis han tror paa den Helgen som her bor. Dette Vers fortæller en Del om Pathanerne og Pathan-Mis- Under denne føler vel sionens Vilkaar. Helgens Beskyltelse ogsaa den Omvendte, der myr- dede Frøken Bøj og den lille John Marlin, sig tryg og brodefri. sædet