týsdagur 26. juni 1934síða 2

Kommunalbestyrelsens For- mand eller hans Stedfortræder og forsynes med Kommunens Stempel. Nogle Eksemplarer vedlægges; yderligere Blanketter vil kunne fans ved Henvendelse til Politimesteren, Sysselmæn- dene eller Sognefogden i Vang. Det bemærkes, at Kommunal bestyrelsesmedlemmer ogsua vil kunne pandrage sig Ansvar ved Tilsidesættelse af Lovens For- skrift om, al Atlesten skal gives „uden unødvendigt Ophold". ATTEST I Overensslemmelse med som ændret ved Lov af 27. Drug ved Indførsel af Spiritus, al Ædruelighedslov af 4. April 1928 Marts 1931 attesteres det herved lil af : ikke skylder forfalden Skat eller har anden forfalden Gæld ti Kommunen, I Henhold til Lovens 8 9 bemærkes, al der ikke er Grund til al antage, al den pangældende indforskriver Spiritus lil andre. Forstanderskabet for den Kommune, 19 Formandens eller Næstformandens Underskrift. NE. Denne Attest modtages kun af Toldkontorerne i indtil 5 Dage fra Udstedelsesdagen. unn Royndir við teðum undir gras (kunsttød) i Føroyum (1921-1933). Frágreitt hevur EINAR KNUDSEN, Hoyvík. So eitur lítil bók, sum er 11. frágreiðing um statsins landbún- aðarroyndir í Foroyum. — Tað er sjálvsagt heilt ómeguligt fyri tann, sum ikki er landbånadar- konur, at geva eini tilikari bók samstundis við ummæli, men bókini sendir harra Knudsen eina lítla frágreiðing um hetta fyri okkum Føroyingar sera tíðningarmikla evni, og sum ljóðar soleiðis: Gødningsforsøg i Græs. Statens Landbrugsforsøg paa Færøerne har siden sin Oprel- telse i udstrakt Grad beskæfti- get sig med det for færøsk Landbrug meget viglige Spørgs- maal om Græsmarkernes Gødsk- ning. Detle er søgt belyst ved Forsøg — væsentligst med Kunstgødning —, dels pan egne Areuler og dels ved løkale For- søg, spredt paa saa mange Byg- der som muligt, hvorved man, undersøge samlidig med al Kunslgodningernes Virkning, søgle í videst muligt Omfang al sprede Kendskab til disse, og der har i Aarene 1921—1933 í alt været udført 178 Forsøg, for- delt paa 53 Bygder. I de første Aar udsendtes der aarlige Be- retninger om Forsøgene for hurtigst muligt at sprede Resul- taterne, men da Forsøgene gen- 5 Aar pan samme Sted, foreligger der nemganende har liggel ingen samlet Beretning om de enkelte Forsogssleder, hvorfor Forsøgsvirksomheden nu bar samlet og bearbejdet samtlige Resultater, der er udsendt som 11. Beretning, Forsøgene er delt i 8 Grup- per, og i det følgende skal gives Oversigt over en ganske kort disse med Anførelse af IHoved- resultaterne. 1. Almindelige Gødningsfor- søg. Disse er væsentligst anlagt som lokale Forsøg, dels for di- rekte al trangen og dels for at: udbrede Kendskabet til de undersøge Gødnings- forskellige Virk- ning, og der har í denne Gruppe Gødningsarter og deres værel udført 322 Forsøg. Resul- laterne viser, at Kunslgødnings- anvendelse har været en særde- les lønnende Foranstallning, og at Kvælstofgodning, der har givel det største Udslag, har be- talt sig overalt, medens Super- fosfat gav Udslag pan 6 og Kaligødning paa 3/4 af Forsøgs- Alle tre givel sammen gav gennemgan- stederne. Godninger ende del bedste økonomiske Resultat, ligesom ensidig An- vendelse af Salpelergodning ef- terhnanden gik meget tilbage i Udbytte. ningstilførselen var stigende især Udslagene for Gød- fra første til andet Aar, ligesom der synes at være nogen Efter- virkning af Gødningerne, og Aarets Vejrlig har stor Indfly- delse paa Udbyttels Størrelse. 2. Forsøg í Hauge. Disse For- | sog har dels været anlagt paa gode Haugeareuler og dels pan til Afgræsning, ringere Arealer og viser alle særdeles store Ud- slag for Kvælstofgødning og Su- > perfosfat, medens Kaligødning i | de forste Aar var uden Virkning, og først efter nøgle Aars Forløb gav kendelige Udslag, Suavel til Høslæt paa gode, som til Af- græsning paa de mindre gode Haugearealer har Kunstgødning i Løbet af faa Aar givet løn- nende Udbylte. 3. Stigende Mængder Kvæl- | stofgødning. Í de almindelige Gødningsforsøg er der sædvan- lig gødet med 200 kg Chilesal- peter pr. ha (=- ca, 1 Helaars Kofoder), men i en Del af disse er der tillige prøvet 400 kg, og i en særlig Forsøgsrække er der prøvet helt op til 800 kg pr. ha, Forsøgene, hvor der overalt er gødet med Superfosfat og Kali- gødning, viser ul de lo forste Salpetertilskud betaler sig bedst, hvorefter Udslaget aftager noget, medens særlig fugtige Jorder, hvor der man paa trent 6Ns, er storre Fare for Tab ved Ud- vaskning, muligt med større Fordel kan bruge de mere tungt opløselige Gødninger som Kalk- ammonsalpeter eller Nitrofoska. Stærkt sure Godninger som Svovlsur Ammoniak gik efter fan Aars Forlob stærkt tilbage i Virkning. 5. Forskellig Foraarsudstrø- ningstid for Salpetergødning. Disse Forsøg viste, al den sidste Udstrøningstlid (omkring 20. Maj) mnemgnnende var den bedste. 6. Forsøg med Efteraars- og Foraarsudstrøning af Fosfor- syre- og Kaligødning gav bedre Resultal ved Udstrøning om For- (9) Ss nuret, end om Etteraaret forud. Foraarsudstroningen er sædvan- lig foretaget i sidste Halvdel af April. 7. Forsøg med med Ajle og Staldgødning. Ajle har sammenlignet med Chilesalpeter værel og har, selv om den gav noget mindre Udbylle, dog givet sær- Til For- nyelse af gammelt, stærkt mos- deles gode Resultater. fyldt Græsleje gav Staldgødning Omgravning í Forbindelse med fortsat Kunstgodningsan- vendelse hurtigst det bedste Re- sultat, men Kunslgødning slene (uden Omgravning) gav dog og- saa særdeles gode Resultater og var í Løbet af fan Aar paa Høj- medens de med førstnævnte, Staldgødning Omgravning uden fortsat Kunslgodskning í Løbet ut faa Aar aftog stærkt í Virkning. 8. Forsøg med Kalk, Disse Forsøg er gennemguaende pel nyanlagte, saaledes ul der endnu ikke kan siges noget afgørende om dem, men de færøske Jor- der er meget kalkfallige, og det synes efter disse rent foreløbige Resultater, at Kalktilførsel — selv til de ikke særligt kalkelsk- ende færøske Græsser — ikke er uden Betydning, Í det foranstanende er søgt at give en kortfullel Oversigl over Hovedresultaterne af Forsøgene, og de viser, al Anvendelse af Kunstgødning pau de færøske Græsmarker er en særdeles løn- nende Foranstaltning, naar den blot den udføres paa rette Maude, men Oversiglen er selvfølgelig langt fra udtømmende, idet for- skellige Undersøgelser saavel som alle Enkeltheder er udeladt hvorfor alle, der ønsker nærmere Underretning om disse Forsøg, kan fan Beretningen frit tilsendt ved at indsende Anmodning der- om til Forsogsslationen i Høj- vig, ligesom den ogsaa kan fans i Afdelingen paa Sand samt hos | Landbrugskonsulenten., | Ejnar Knudsen. Frá Danmark. Í bluðnum >Social-Demokra- men en Forøgelse fra 400 til 600 kg har dog ogsan værel lonnende. I. Forsøg med forskellige Kvælstøfgødninger. | denne Gruppe er der prøvet de fleste af de til enhver Tid forekom- mende Kvælsløfgødninger, og som Hovedresultat kan anføres, at de letøpløselige Salpetergød- ninger (Chilesalpeter og Kalk- salpeter) i Almindelighed har værel de bedste og virkede om- | ten« stendur — eill inlervjú — i sum ein danskur blaðmaður | hevur haft við útsendingin fyri | hin socialdemokratiska flokkin í Føroyum, harra P. M, Day, til sløru samrøduna vid danska ríkis- stýrið. Í hesi samrødu sigur Dam hes- um danska blaðmanni nakað um tær ætlanir bæði hann og hinir útsendingarnir hava við síni ferð. Henda ferð var eftir okkara hugs- an so skikkad, at ætlan útsend- inganna ikki kundi vera eitt so stórt duldarmál, at har mátti vera tegn um alt hana viðvíkjandi. Tað var lí ikki stórt »forbråtilsi«, um ein maður her nakað í blaðnum vónaði, at:útsending- urin ókravdur fór at greiða frå síni støðu undir hesi sendiferð. — Hví skal tá hansara spakførn »henstilling« verða tíkin illa upp av nokrum? Í hansara grein fanst einki ólovall móti nøkrum, har var einki álop á nakran, og vit sum skriva, og tit sum stige fram í lí offentliga lívinum, blud- stjørar og uðrir, eru lo ikki á tann hátt „tabu“, at íkki má blás- ast å okkum, ennlá hugsast um okkum uttan lað skal verða sæð gjøgnum skeivtvisandi glas. Tað var so lika fram, at Dam eins og aðrir av hinum sendi- monnum gav andsvar — sum hann helt hóskaði — tá hann varð spurdurav journslistum, ið sveima um, lå nakað er á ferð. Vit sela tí samrøduna alla sum hon er, tíkna úr Keypmaunnu- — Al har er mangt al finnast at, kann ikki havnar-bladinum, avnoktlast, men vit vita ikki, hvar skuldin liggur; hon kunn liggja hjá tí danska journalistinum. At 50 pCl. — helvtin! — av ollum feroyskum arbeiðarum ganga arbeidisleysir og ikki eru forir fyri at forvinna vakað, lað vila vil er so sera langt frá sann- leikanum og má, millum annað, vera ein misskiljing. Tá nu menninir koma aftur verður høvi til al hoyra teir og lesa tær frágreiðingur, leir sjålv- sagt vilja bera fram lí må er all teirra slarv komið fyri dagsins ljós, nú er endað. Men hvussi fólki fer at dáma teirra starv, og um tuð hevur meir al lýða enn ein fyrsla roynd, ja tað fáa vil ut síggja, og um tað er ikki enn tí tey flogboð vit hava fingið, siga so lítið. Men møguligt er úrslitið eitt framslig tíð at døma; á onkran hátt í hvussu er — lað fara vil al vónu, og so síga vit, sum hilt eingilska orðalukið sigur: g yry agnine! Færøerne kan forsyne Danmark med Kul i 30 Aar. 50 pCt. af de færøske Arbejdere er arbejdsløse og Fiskeriet er slaaet fejl. — Men Jorden rummer store Rigdomme. To Partifæller fra Færøerne for- tæller om de vigtige Forhandlinger, som forestaar med Regeringen. | Aftes lagde Færødamperen »Tjaldur« ind ved Nordre Told- bod, og det var tydeligt at se, at dens Ankomst var imødeset med særlig luteresse denne Gang. En stor Menneskemængde var samlet ved Kajen, og her saas bl. a. Justilsminister Zahle. Med >Tjaldure kom nemlig | en Delegalion fra de forskellige Partier paa Færøerne, der er indbudt til at føre en Række Forhandlinger med Regeringen. Í 1931 udarbejdede den danske Regering en Finansplan for Færøerne, men den mødte for- skellig Modstand i Lagtinget, hvorfor Ministeriet nu har bedt Færingerne sende en Repræsen- tation hertil, for at man kan høre Færingernes Ønsker og manske naa til Enighed om en ny Finansplan, Justiisminister Zahle, der var kommet til Stede i Stedel for Statsminister Stauning, var den første, der entrede ombord, du Skibet lagde til ved Kujen, og i Salonen bød han den færøske Delegation Velkommen, — Jeg huaber, sagde Minisle- ren, at det skal lykkes os at komme til Enighed om et For- slag. Vi møder Delegutionen med stor Velvilje. Folketingsmand og Sysselmand Samuelsen svarede herlil med færøsk Galanteri: — Ogsaa vi møder med Vilje til ut ville naa et Resultat, der kan være lilfredsstillende for begge Parter, og jeg lager del som et godt Varsel, at vi har haft Taage paa hele Sejladsen, men al Sølen brød frem, da vi naaede København, Der blev derefter aftalt Møde i Ministeriet i Dag Kl. 101, Den færøske Delegalion bestaar af Patursson og Milens fra Selv- styrepartiet, Samnelsen, Djur- huus og Joensen frum Sam- bandspartiet og P. M. Dam fra Sociuldemokratiel. Da den lille Velkomsthøjtide- lighed var forbi, bad vi del so- cinldemokratiske Medlem af De- legationen fortælle lidt om Rej- sens Formnul. — Hvad gaur den Finansplan i store Træk ud skal drøftes? spørger vi P. M. Dam. — Den større Indflydelse i deres egne Anliggender. For at nævne el Eksempel, at vi fremtidig sel skal sørge for Anlæggelsen af Veje og Havneanlæg, men ul vi til Gengæld skal have Ret til at skaffe os visse Indkomsler, bl. a. Ret til at lægge Told paa visse Varer. — Vilde gennemgribende Belydning, si- den den har givet Anledning til sua stor Diskussion? — Nej, det er Sambandspar- tiet og Selvslyrepartiet, Uenig- heden er mellem. Det først- nævnle Parti har í Finanspla- nen set ligesom en Anerkendelse af Selvstyreprincipel, derover stammer Uenigheden. Vi Sociul- demokrater blander os forøvrigt þan, der nu aabner Færingerne Finansplanen fua aldrig i de to Parliers indre Skærmydsler. — Har man ingen Told i Øjeblikket? — Kun paa Spiritus og Tobak, Vi har ikke søm her i Danmark Told paa Kaffe, Sukker eller Te, men mit Parti har været Til- hænger af en vis Luksustold. Engelske Trawlere ødelægger Færingernes Fangstmuligheder. — Hvordan er Forhøldene i Øjeblikket paa Færøerne? — De er overordentlig slelle. Forsarsfiskeriet har í Aar slanet fuldkomment fejl, og vi regner med, at Fiskeriel kun har givet Halvdelen eller to Tredjedele af, hvad det gav í Fjor. — Hvad er Aarsagen hertil? — Vi er af den Anskuelse, at det er de engelske Trawlere, der ødelægger Fangstmulighe- derne. De skraber Bunden fuld- stændig med deres Trawl og ødelægger derved Fiskenes Be- tingelser for at finde Føden. — Men de har dog kun Til- ladelse til at fiske udenfor Tre milegrænsen? — Ja, men vi har Masser af Eksempler pan, al de ikke over- holder det. De gaar helt ind til kysten, og det Fiskeriinspekli- onsskib, der er stationeret der- oppe, »Islands Falk«, kan umu- ligt overkomme at afpalroljere (Fortsættes paa 4, Side),