týsdagur 3. juli 1934síða 3

Útferðin til Keypmannahavnar. Framhald. «Gamal Foroyingur> skrivar: «Nå má lopið gerast — frá ella hjål» Um hesi viðurskifli — ehjá ella frå» — skrivar hann fleiri ferðir í grein síni. Hann vil hava, at vil javnaðarmenn skulu taka støðu til, um vil, Førovingar, skulu verða hjá ella frá Danmark. Skulu vil fram- vegis verða hjá Danmerk, mega vil verða eins og aðrir danskir stalsborgarar, I. v. 8. vil skulu hava — mililarismu, stalsskatt, o. 8. fr, o. s. fr. Alt helta krevjir «Gamal Føroyingur, al vil javn- aðarmenn skulu taka stødu til og luð nú í stundini. Lat meg við tað sama siga, at líka skjótt — ella somu lølu — sum vil fara at:veyjað uppi í hesum klandri um <hjá ella frå», Lt. v. s. loysing ella enn fastari samband, so er hin for- oyski javnaðarflokkurin deyðs- domdur. Hevur For- oyingur> ikki hugsa um hettu? Innan fyri flokk eru loysingarmenn, og sambindingarmenn, tv. s. al flokkurin fellur í klovningar somu løtu sum vit, javnaðar- menn kasta okkum í annan hin fokkin: Tessvegna «Gamal okkara eisini eru samband ella loysing. vit javnaðar- hvorja líð mega menn lil eina og royna al finna eina statsræll- liga støðu, sum er til gagns fyri hin minna mannin her á hin socialdemokraliski flokkurin er flokkur, hevur Gl uppgåvu al verja tann landi; ein sum minna mannin. Ég vil her eina ferð enn siga mína hugsan við- víkjandi okkura støðu í ríkinum, veit, at P. M. Dam og og eg 8 slersti parlurin av javnaðar- flokkinum gevur mær viðhald. Lat meg minna á, al Føroyar av sjálvslýrismonnum verða líknaðar saman við ein eftirbál eina «jollu» sun hongur aftani eini skúti, sum eitur Danmark. Það er skomm siga leir, at: hanga sum ein eftir- mega vil Hartil sigi eg, at bátur — «nå rógva 130 lað sømir seg sjålvir». er rælt nokk, al betri at rågva sjálvur enn al verða drigin; eitt vit minnast: al eingin rør við s. at vit Før- men meg: ongari ár, — I, V. ovingar mega búgva okkara bát helst eitt er ul út við árum og segli — motori eisini. Tí kvelta bandið, eill annað er al — men eill lriðja er at:reka havið áraleysur bátur: Hvat av hesum trimum skulu vit velja? Svarið rógva sjálvur um eins og er ikki ringt at finna. Ég veil, at næstan allir Føroyingar vilja siga í ein munn: kunna vil rógva sjålvir, so er tað tað allar- besta. Men spurningurin er nú, um okkara land er gjørt, at: tad kann sigla sín egna sjógv. Er okkura ljóð soleiðis útlbúgvin, at vit sjálvir kunna lukað róðrið í hond, hvønn dag lað skal vera? soleiðis úl- Ein maður segði við meg nú ein dagin: <Latum okkum biðja Guð um, al loglingið íkki fær meira ræði her á landi, fyrrenn arbeiðsklassin hevur lingið fleir- tal á lingi; tí Guð náði okkum, lá vit koma undir lad foroyska keypmanns- og stórbóndavaldið, tå er lúsund ferðir frægari sum nú er.» Føroyingur» um hetta ? Ég vil enda hesar greinir við at spyrja «Gamlan Føroying», um umboðsmenn í ødrum lond- um, (å leir fara til rådgerdar- fundir, munna skriva alt, sum teir hava í hjarta teirra, í almenn — Hvat sígur «Gamal ÚR SUÐUROY SEES ØR PSA SES BR blød, áðrenn teir fara til fundar? Eg trúgvi ikki, at teir gera tað; lí eill er givið: al lann maðurin, ið selur krov síni í alment blud, áðrenn fundurin byrjar, hann hevur bundið seg sjálvan og hvor maður man gera tað? J. H. Danbjørg. Aabent Brev til Hr. cand. jur, Edw. Miteris. Jeg vil her benytte Lejlighe den til at hilse Selvstyre-Høvding Hr. Edw. Mi- tens angaaende hans Artikel om Arbejde, hvori Hr. Milens synes, det var mærkeligt, at Albejderne ikke kunde gaa med til den Ordning, udbetalt af Ar bejdsgiveren uden om Udbela paa den staule Sirejke, Lockout og at Lønnen blev lingskontoret; dette lyder besyn derligt ikke mindst fra en cand. jur., der sig paa dette Forhold, da han ikke kan undskylde jo dog meget godt ved, at Ar bejderne for har haft Kontrakl med Arbejdsgiverne om kontant Betaling. Men da Arbejdsgiverne desværre ikke overholdt Kon- trakten, maatte Arbejderne som Drud Hannd, selv- Følge af delte selv tage Skeen i den anden om det skulde koste 2,5 Procent blot menneskeligt et af deres Lon, for at fan Krav som det de fik: flere Emne er saa Kontant, istedet for Smuler for Brød, Kom menlarer over deile vist ganske overflødige. Angnaende Arbejdernes og Arbejdsgivernes Uenigheder, som De fremkommer med, set fra Deres Side skulde være ulovlige, delte pan el Grundlav Ð eneste vil jeg pan spørge, om De Punkt kan bevise, at Arbejderne har udvist noget ulovligt. I Slutningen af Deres Artikel har De min fulde Tilslulning, idet De jo, som jeg selv, mener, at Arbejderne og Fiskerne selv- følgelig skal have san god en Løn, som Driften kan bære; Udtalelser er De jo godt paa Vej op ad som Følge af disse Stigen, der fører mod Socialde- Me ning om Lønspørgsmaalet man mokratiet, snafremt Deres tages alvorlig. Ak ja, He. Milens, Rederne deler desværre ikke vores menneskelige Anskuelser, idet Rederne det stik modsatte med Hensyn til Fiske- yriserne, som jo her paa Plad 4 beviser har varieret mellem 21 og 28 Øre pr. kg. ikke undsel sig ved at købe is- landsk Sallfisk n« til en Pris af ca. 33 Øre pr. kg, sen Og dog har de pan Kajpladsen og dertil kommer saa Arbejds- løn, Fragt og Udlosning m. m.; det bliver til sidst en rel dyr Fisk; men Skidt med hvad Fisken koster, det man Rederne jo mene, naar bare Pengene blot ikke havner i den efter dette færøske Fiskers Lomme, (hi Nr. i d'Herrer Rederes Handels- politik man vi jo de man gan ud fra, al den færøske til al for mene, al Fisker nok skal have Los men kun til Gavn deres Udnyltere. En pæn Re klame Rederne til næste Valg. Ja, Hr. Milens, jeg regner stærkt med Dem som Partifælle, særlig efter at Rederne træder paa vores menneskelige Følelser leve, for for vor Kamp mod de fultiges Udnyltere í det randne Samfund, Til Slut, Hr. Milens, vil jeg opfordre Dem til al stan ved min Side í Kamp mod Udnyt terne for bedre Kuar for Ar bejderklassen. Med Tak for Optagelsen, O. M. Schultz. Har den færøske Arbeids- køber núnyttet Áfsæt- ningsmulighederne for Landets Produktion? [ Anledning af, at «Dimma lætting> har henvendt sig til flere Repræsent: HOI HG GUN færøske Eksport af Klipfisk og bedt disse udtale sig om Spørg manlet: Samhundelen med Dan sk; skal undlade at mark, undertegnede ikk. fremsætte nogle De- mærkninver desanganende. Det forundrer mig dog, at d'Hrr., der redigerer Bladet, ikke or saa har spurgt Repræsentanter af dem, som frembringer Pro duklionen — í delte Tilfælde Fiskerne og Arbejderne om deres Stilling i Sagen. Men naar iorl SIV «Dimmalætting» ikke har dette, er Grunden sikkert denne, al Bludelt mener, at det rager ikke Arbejderklassen. Men del er nelop det den gør! idel er dem i Samfundet, der vil lide mest, hvis den Dag skuld: komme, da Spanien lukkede sine Døre for vor Eksporl grundet paa en daarlig Erhvervs politik. Jeg vil dog tillade mig at udtale dette aktuelle Spørgsmaal uden mig om og belyst Anmodning fra «Dimmalætting». Men korte Bemærkninger om de vig ligste Udtalelser fra d'Her. Eks- vil begynde med Fiskerinævnels jeg vil forinden gøre nogle 5 porlørers Side og undres. Formand, Hr. Amtmand hing berg, der jo bl. a. har til Op- fremskaffe Afsætnings- den gave al muligheder for færøske an detti Pal Ringberg: Produktion Og vil | fremsætte el Hr. Drevet til en Grundlag Sporgsmaul til Hvorfor havnede Mand í Papirkurven, som af Pengepung bekostet sim egen en Rejse til Sydamerika og som ved eget Iniliativ kunde have haft Muligheder for al frem- skaffe et nyt Marked for vor Produktion, men heri ble han ganske rolig standset af Hr. Ringbergs mærkelige Op førsel; og lil Grundlaget herfor staur hele Samfundet ganske uforstaaende. Som jeg ser af Deres, Hr. Amtmandens Udlul elser, bliver der paa det foran- Mode, Par nye Spørgsmaal, det ene lil staaende behandlet el Ophjælpning af Hjemmemarke det og det andel om en Propa ganda i Danmark og Udlandet for vore Fiskeriprodukter. Jeg vil i disse lo nye Spørgsmaal burde fol bemærke, at disse længe længe siden have været til Behandling, og hvís delte havde været Tilfældet, havde vor Eksport uden Tvivl Dag. De Dem set anderledes ud i kan dog ikke undskylde med, at De ikke kendle disses Betydning. Disse lo nye Spørgs- maal burde have været Grund- laget for Fiskerinævnels Opret telse í 1931, Men Fejlen man ve i, al Fiskerinævnet ikke fulgt med Tiden og dens Ud- det Men dette er selvfølgelig forkærligt, í jo lig vikling i fremmede, Særdeleshed naar man saa al Produktions- sren. Jeg vil til Slut tillade Dem et velmenl Raad, til Ophjælpning af Fiske- sige kun har en mig al give markedet: Prøv at gøre Forsøg paa al fan en 10 Mile Grænse for Færøerne, Kunde De opnaa noget i den Relning, sun havde Í): virkelig udført el Stykke Vibejde; den burde paaskønnes Folkets Tillid Jeg vil nu høfligst henvende Hr. Í veran, der | ved og Agtelse. mig lil Thomas Thomsen, aa en mindre klog, | Maade, op men ejendommelig Offentlisheden om, lyset hvor meget Købmanden giver fot sydafrikansk Kød 180 eng. Pd. her, og ud af delle Regnestykke bliver det en god 100 pQt. For i Í retning. men det er ingen Ívivl om, al de kan faa det endnu billigere 1 Danm: k F dermed tjene mindst 50 pí. til, Men Hr. Th. Thomsen! er lelie nu 1 ikke en uklog Taktik? Synspunkl, at vi Handels set fra del staar os bedst ved mindre Nvance og slørre Omsælning ? øre et Par Bemærkninger om selve Venstres store Iløvding, Hr. A. Samuelsen í Andledning af hans Udtalelse i et Interview ned «Dansk Arbejder Blad Ja, jeg ved nok, at nu vil hans Í Partifæller hyle op om, at del er uforskammet gjorl, at an store Personlighed, Par ved jo gribe denn: ved ál sige ham et MOVE Sandhedet Men vi paa Forhaand, at Sandheden er ilde hørt, men det maa san være hvad det er, at det skal frem. Jeg vil dog gøre Pinen kort, I Húuab om, ut Vreden imod mig over min Uforskammethed imod samfundsnvyitige > alle disse store ikke vil nn Borsgere, udarle sig til Mord Jes vil derfor holde mig til lo aa ringe Person. 8 af de vigtigste Ting i hans Ud- lalelser: nvi Vejarbejde Ja; Hr. Kullerflaaden, og mere Samuel- sen, beklager i allerhøjesle Jeg Grad, hvis det virkeligt er Til- Formuen staar í fældet, at hele Kutterflanden, da disse Kuller hovedsagelig bestaar af, ja, man fristes til al lappede, flydende Ligkisler, som sige: sammen er uforsvarlige al sende til Is Grønland, og for- land og g jeg staar ikke, at Rederne ikke ha mere Hjerte i Livet over for disse stræbsomme og dvglige Fiskere, end ut de vil udsætle sit Mand skab paa Grænsen til Selvmord Men de Forpligtelser over for de har jo heller ingen fer ladte. Men det er endnu mindre forstaneligt, at Skibstilsynet kan sive god for disse gamle ka sable Pramme. Forhaabentlig er Samvittigheden í Orden ved- rørende detle Sporgsmaal. Nej, d'tirr. Re Hr. Samuelsen og dere! lad Færingerne fun en ordentlig Flande og el mere moderne Fiskeri. Se lidt paa Island og andre Lande, der er nok at lære af, San det, som jo i Grunden er meget del blot Eks. den Vej, der kommer vi til Vejarbej- godt, naar ikke har Fejle som Í. blev lavet ude i Frodebo sidsle Vinter, der jo ikke blev til Hjælp arbejdsløse. Som for de be- | | | kendt blev denne Vej lavet af Folk, der skylder Skat til Kom- munen, og Timelønnen blev mellem 10 og 50 Ore. Og disse Mennesker gik saa ind paa at arbejde deres Gæld af til Kom- munen, dog med den selvfølge- lige Formening om at faa ud- betalt Overskudet. Men disse stræbsomme Folk blev meget skuffet, idet de fleste for ikke at sige alle fik 5 Kr. udbetalt for dette Sultearbejde. — Mener De ikke, Hr. Samuelsen, at det Tide, at Arbej- fortjente Tilgodehavende, da det nu snart er fire siden Vejen blev færdig? Thi det kan jo ikke siges, at det just er nogen fin Reklame lil Valg. snart var paa derne fik deres surt Maaneder næste San vidt det er den Slags Ar- bejde, De vil skaffe til Følk i de fem stille Maaneder af Aaret, bliver det sikkert meget vanskeligt af fremskaffe Arbejds- kraft. Thi De kender sikkert nok Ondel om, at man skal være forsigtig med at træde Hunden flere Gange paa Halen, tilsidst Taal- bide slemt fra (hi de vil tabe modigheden og sID, Erhvervspolitik er et Verdens Problem. Nanr man beskæfter sine Tan- ker ved dette Emne, man man uvilknarlig og ikke uden Grund sive Verdenskrigen den meste Skyld for den Elendighed og det Kaos, Verden nu vaander jø i. Og naar man sætter dette Spørgsmaal: Vandt de krigs- førend Lunde noget ved at nedslagte Millioner af Menne- sker og øøre andre Tusinder og atter Tusinder til Invalider ? saa man Svaret blive benægtende, men Arbejderne lærte en Ting: at Kapitalen er en Forbandelse, naar den bliver misbrugt med Menneskeliv som Indsats. Men det var ikke alene Menneskeliv der gik tabt, nej, hele det økonomiske og arbejdende Sam- undet blev tilintetgjort, idet Krigen gjorde vore Kvinder til Slaver pan Fabrikkerne og den ekniske — Udviklings hurtige Masseproduktion har smidt Mil- ioner af Mennesker ud i Ar- ejdslosheden. Og som Følge af dette bliver Verden aandelig og moralsk odelagt, og Menne- i Smerte Helvede: snart 17 Aar har Mænd forsøgt Kryds og ; skeheden vaander sig for denne Jordens Krigen. | mange dygtige pan at løse denne [værs- Opgave, men de har alle endnu mualtet kapitulere over Men Sam- trods delle for dette Problem. handelen man Kaos gaa sin Gang i Verden, men at faa stort et saa stort et Udbylte ud af denne Handel, maa hvert Produkt Lil- Kundens Smag og Lands ikke alene passes efter Ønske, men det maa tillige op- reklameres for at fastholde og eventuelt fremskaffe nye Afsæt- ningsmarkeder til Gavn for hele Samfundet. Naar jeg besvarer delte, som Spørgsmaal, som jeg har brugt til Overskrift paa min Artikel, saa man Svaret blive benægtende, idet omvendte Handels bru- det jo er den Taktik Færøerne ger. Heroppe er det Kunderne, der man indfinde sig, hvis de vil købe Varer, medens det omvendte gør sig gældende alle andre Steder i Verden. De fær- oske Eksportorer burde med stor Energi søge at skaffe sig et virkeligt Marked i Danmark, der vilde give et fordelagligt Udbylle og en bedre Handels Udveksling. Men for at opnaa 5 su = * Á