týsdagur 17. juli 1934síða 3

Einkarseluleiðin. Her í bluðnum hevur ofla tikið heitt Ll einkarsølu við olju, salti, koli verið orða fyri og koksi, løgtingsins tøku av brunatryggingini eins og aðrari socialisering av — samfelagsins midlum og framleiðslu á landi » og sjógv. Heldur enn at taka undir við javnaðarmonnum og á henda hált veita okkara log- lingi tann neyðlurvuliga pening til al byggja og røkja lund okk- ara, hava okkura «konservalivu» afturhaldsflokkarnir, sambandið og sjálvstýrið spent fótur Í spenn ímóti til verju fyri hin eslóra> við lí vælsignaða ríka privata initialivid ið nú við lí háð- arbeiðara gjøgnum øldir happaða og aða fiskimanni og sum skottbjålva, rópa deyðaróp eftir hópin av milliónum frå ti almenna fyri at bjarga lívinum. Oftum méolstødumenn okkara tikið til Ísland um, hvussu Í hava góðu sum ræðibíket von og vili okkara tala er um Ð løglingsdrift og socialisering av Tað fylgjandi midlum. er at einum sumfelagsins (í athugaligt lesa grein a navnframum Íslendi. Monopoler og Statsdrifi i Island. Den bekendte socialdemokra- at Staten overtage al Bedrift maaske Maksime, bør tiske har sat sit andet mere end noget socialdemokra- Del ikke san underligt, thi selv om det Præg paa den tiske Bevægelse, er heller hele socialdemokratiske Læresyslem er ganske klart og lige til, saa er der faa af dels Punkter, der er saa lel faltelige. denne Maksime, Det er ogsan der frem for den øvrige socia- listiske Lære, er blevet el Stri- dens Æble mellem Socialister og de konservalive borgerlige 'artier, der under saa (fine Titler som «det private Iniliativ» og «personlig Frihed» har søgt al camouflere det Iypisk borger- lige Erhverv, der bestaar í som Mellemhandlere og paa anden lignende Maude at redde en Avance op af de kære Medbor- en Fortjene- af noget ærligt Arbejde, der er ble Det tjeneste, Kapitalisterne fundets geres Lommer, - ste, der ikke er berelligel For- Sam- snyder vet vydel. er denne Parasiter -— ), ' » í y Produkternes egentlige Frem- stillere — den arbejdende Klasse for. Og del er dette Snyderi som Socialismen vil afskaffe og vil Slatens Over- den "nnen Kl lagelse af Bedriften ad indirekte Vej lede Forljenesle over i de rette Lommer i Form af lettede Skallebyrder nedsatte Afyif- ter til Staten. Det undre, at de kapitalistiske Dug- og kan naturligvis ikke sig Grad forurettede, naar de skal træn- drivere finder i høj ges ud af delte «hæderlige Ar- bejde,» som de gennem Aar- hundreder har gjort i deres «Ansigts Sved», men det er ikke til at komme udenom. Det er derimod i høj Grad al forundre, al de borgerlige Par- tier paa den ene Side sætter sig huardnakket til Modværge, naar deres «hellige Ret» til den Slags Arbejde skal fratages dem, men pas den anden Side for enkelte Foretagenders Vedkom- blot stutsdrives, mende ikke finder sig i, det udmærkel ul di selvom «privale — luitialiv» kunde komme til dér, men lige- frem betragter det som en lo Ð gisk Selvfolvelighed. til Telegraf, Post og Jernban drilt og andet lignende. Der er ganske ufruglbart at undersøge hvilke Moliver der ligger lil Grund for disse Mod sigelser, men det er nok al fastslan, at de selvfolvelig fore- , > mm liv Ð konservalive Sløller rer, fordi de 9 Partier og deres hal Fordel af det, og at disse Par- tier uden al blinke giver deres skønnest formuleredo og nær- mest forsvarede Principper en god Dag, hvis de tror at kunne tjene et Par Skilling derved. I alle Lunde har Socialdemo- kratiet med stor Energi søgt al til man bringe Slalsdrifísprincippel Sejr. Steds faaet det gennemført, men í for- Ingen har skellige Lande er det lykkedes at enkelle Bedriflsgrene af Staten, alle Steder er disse Forsøg faul- faa overtaget og næslen det heldigt ud, Naar en enkelt det modsatte har været det kunne føre tilbage til saadanne Gang Tilfældet, vil altid enten Misgreb og Uregelmæssigheder, som den borgerlige Privatbedrift til Stadighed hjemsøges af, uden al noget at indvende derimod eller man fra borgerlig Side har til en bevidst, planmæssig Sabo- tering af Foretagenderne fra borgerlig eller kommunistisk Side. saa er intet saa Men naar Ulykken sker, sikkert som al den borgerlige Presses faste falder Ramaskrig om, et ar det Slals- Hylerkor ind med at nu fuldkomment bevist al drilt er ikke alene umulig, men det glade Vanvid. Hylerne glem- mer at borgerlige Partier aldrig har syntes at se et Bevis for det private Initiativs Uholdbar- hed i al et privat drevet Fore over Ende, tagende er ramilet hvad der jo, ikke er skel san sjældent og da ofte med belyde lig Kabalder. Færingernes Naboer og Fræn- til Folk, der har gjort de videst- der, Islænderne, hører de gavende Forsøg med Staltsdrift, og det kan kun siges at For- søgene som Helhed er faldet glimrende ud. Det behøves vel næppe al fremhæves, al det er ved Socialdemokratiets ener- giske, muulbevidste Bestræbel- ser, al disse Forsøg er komme! i Stand. Det behøver lige saa lidt at bemærkes, at de er gen- | nemført mod de Konservalives mest kraftige Protester under Paaberaabelse af «den person- lige Frihed». Forsøgene er lige fra Begyndelsen af blevet for fulgt med de utroligste Chiku ner, men lrods all er det lykke- des, og det enda saa godt, nl det valive lø er tvivlsomt om de Konser sig paa al af indlade skaffe de statsdrevne Monopoler, der nu bestaar, selvom de kom | til Magten, I sín Tid blev der opretlet el Monopol, der fungerede i nogle | Aar til fuld Tilfredshed; del | T in 1 | men alligevel san de hOoNnserva- | live sit Snit en Gang, de havde | Masten til at afskaffe det. Den | Magten til at | Gang var der Penge í Kassen, H H 1 men nu er der Ebbe, saa nu i skulde de nok have vogtet si En Gang blev der ogsaa oprel tet et Tobaksmonopol; det blev den nydeligsle Indtægtskilde for Staten, men ikke desto mindre blev det í el ubevoglet Øjeblik afskaffet de Det kom borgerlige Pal til ul af lier. de sener angre en Gang da Stalskassen havde gennemgaaet en Afmag- ringskur og Monopoler blev Dette Monopol gi- til Fryd for Statens slunkne Lonm- genoprettet. ver et vældigt Overskud mer. Ligeledes er al Spirilus- handel monopoliseret af Staten, og denne lille Handel giver í et | net lille Overskud pua en halv | Million Kroner, foruden at den | indbringer en anden halv Mil | lion í Told. Saadan en Smule | Million kan Stalskassen jo godt | lage. Statens Brandforsikring | hur ikke blot sparet Borgerni mange Penge, men den har ind bragt Staten en køn Stilling ved Virksomhed. sin Man ser saaledes at fire stals- | drevne Forelagender el blevet | | drevne med udmærket Ileld. | Der har aldrig været noget al | indvende mod dem, og selv ond | Vilje har her intet kunnet ud- | i rette. Det skulde man mene | var tilstrækkeligt Bevis for at | Statsdrift og Monopoler var, | ikke alene gennemførlige, men gennemforlise med udmærket | Held. | | Men der er el Monopol, der | gik mindre godt ligefrem | nederdrægtig daarligl, og det | endte en liden glorværdig Til | værelse med et Underskud paa | langi over en Million. Del var det islandske Sildemonopol, og | selvfølgelig saa — Statsdriftens | Modstandere her det uigendrive > lige og forønskede Devis Statsdriftens fuldkomne Kala kommet í Stand, et Huk. De oversaa med deres skarpe Ørne paa Taabelighed. Hvorledes milelen var ragede dem ikke blik at Foretagendet var blevet ledet nojereg- helt igennem diletantisk af nende, men aldeles uskikkede nogen ikke videre endda ikke al del al Personer, og var umuligt den kommuni- Ledelse kunde al Virksomheden. stiskt indstillede mistænkes for have ovel mod Og de oversaa ligeledes, at Fore- tagendet bevisligt ligt, blot ledet paa forsvarlig Maade. Det var levedyg- hvis del var blevet gjorde altsammen ingenting, for TP 1 fire - vellykked: Forelagender beviste selvfølgelig ikke nogel, medens et mislykket beviste alt De Erfaringer man i Island har med Statsdrífl er, som man er, en snadan Art, at del kun kan virke opmuntredde paa let islands] Socialdemo krati til ogsna í Fremliden at: arbejde for en Sag, der kan opvise san glimrendd Resultater Qu Resultaterne í Ísland mu í lø li I i endig irke op- muntrendi på Ví Broder- | partier andre Steder, og da ikke | mindst paa Færøerne, hvor man har saa let ved al følge Jagernes | dvikling paa Island Gudbr. fons on il „ið 4eniaie AIS. Í Lægen tagen Brillerne af — Dingnosen er stillet, Patienten lidt f Ieulismerædsel Stak- kels «Førovatidindi»! Der et desværre ingen Tegn til Bedring, idet det tiltrandt en Kompli- kation af Servelat-. og Spege- pølseforgiftning. Dette ser unæg telig farligt ud, idet et Forly- dende vil vide, at Komplika- | tionen let kan udarle sig til | kronisk Sindssvge. Jeg indrøm- mer, at jeg føler med Patienter. H FI X ' i Man er da et Menneske med |* 5 1 . menneskelig Følelser — > „=: UINans- planen er jo vedtaget uden al ! K ] Sindssygehospilalet er kommet med, Skóni man er klar over, ut det er Feberfantasier, der plager, vil jeg dog ikke undlade at korrigei len Vil delse, Pulienten er hildet i, nemlig at jeg ikke skaber mine il jeg virkelig giver mig saa od ti ellem hver «Salve», al jeg í Pauserne finder Lejlig hed Gl at støbe mine Kugle uden andres Medvirken. Man ke denne Oplysning beroliger Patienten, saa Halunatlionerne ikke igen leder ham forkert i Byen. Men hvor man det dog have gjort ondt! I Feberheden ser han HRidderhøvdinger og Schullz-Iealisme nærme sig med draget Sværd. El Isomslag vilde, have gjort godt! Patienten fantaserer ogsaa om Íslanalisme, dog ikke uden med Rædsel. En Ís for pludselig Afkøling med kunde ogsan virke noget vold: somt. Det er maaske klogest at tilvaade, at Skoene bliver trukket af, idet disse tydeligvis har sin Del af Aarsagen til Ondet velsituerede Skomagerfamilier synes at spille en fremtrædende Rolla i Feber- vildelsen — del er jo en læge- eftersom videnskabelig Kendsgerning, at Febervildelsens — Ytringsformer refererer sig til de konkrete beslægtede Hændelser i Daglig- livet, der pan en eller anden Maade har irriteret eller vakt Í behag. Der er som aunlydet, alle Tegn paa en mental Krise i «Føroyatidindi». Men vi vil haabe, at det maa lykkes at kurere Patienten, saa han faar sin fulde Fornuft igen — ellers er det at ønske, at en i detle Tilfælde mildere Skæbne maa forbarme sig over den ulykke- lige og gøre Pinen kort og skænke ham den evige Ro. Savnet vilde være til at bære. Jeg byder Farvel og ønsker god Bedring, eller hvis alt Haab er slukket, et smertefrit Ende- livt. 0. M. Schultz. Akvegjir. Eftir tí ið bloðini sign frå, skal studningur veitast til ymisk- ar akvegir hesi fimm árini, ið súltmálin millum løgtingid og ríkisstjórnina er ætlaður at vera. Í «Tingakrossi» læs eg nú ein dagin nøkur orð akveg- num viðvíkjandi, sum gjørdi at es føldi 5 tað sum eina skylda at ikki lí — fyrr hugsað skriva nøkur orð eg havi fleiri ferðir um tað sama; men nú vil eg gera álvara av tí. «Hovedvejene projekteres af Vandbygnings- væsenets ledende Ingeniører i Thorshavn, der tillige fører Til- Udførelsen af samt- Hetta er mikið synet med lige Vejanlæg.» gott, alt samalt — á pappírinum væl at merkja; men í royndum er tað soleiðis, at «Ingeniør»- urin, sum «fører Tilsynet med Udførelsen af Vejene,» kemur eina ferð um mánaðin, og «en Gang er ingen Gang», siga Danir. Hvar hetta orðatakið hóskar, ella hvar tað ikki hóskar, ikki so gjolla; men at ti- veil Fg cg lað í hesum føri hoskar, er verri prógva fleiri ferðir. 5 vil ikki greiða hetta mål meir úl í æsir; men sum eg segði í áðni, so foli eg tað sum eina skyldu at peika á hesi viðurskifti; lí hella er ein landa- sak — og tað við lit. Eg vóni, at teir heiðraðu løglingsmenn ikki taka mær tað illa upp, at eg biði teir hugsa um hesi við- urskifti næstu ferð, tå studningur verður veittur til akveg. J. H. Danbjørg. Ansvarhavandi blaðstýrari fyri Suðuaroyar síðuna: 7 M. DAM „Okkara“ TOILETSÆBER er drøje, billige, og har den Par- fume, som De synes om. Hvorfor gaa over Aaen efter Vand — hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar De kan faa færøske, som er bedre og billigere, fra Fabriken em, OKKARA"=