leygardagur 29. september 1934síða 2

betale Gildet, dem maa du ikke ironisere over, endskont du nok Lyst. For ikke et havde den bedste mig er Socialismen Pengesporgsmaal. En Arbejder eller Fisker, der abonnerer paa Reaktionens Aviser (»Krossur«, >Dimmag »Føroyatidindi« og »Arbeidi0«), er som en Mand, der putter en 10 Øre i en Automat, for at faa en Knyt-Næve i Ansigtet. Dette risikerer du ikke ved at Social- Blad, abonnere paa »Føroya demokrat«. Det er dit der taler din Sag. „Guiding star“ sakin. Reiðarin heldur afturi fiskimanna- peningin. Fiskimenninir megu leggja sak fyri at fáa tær fáu krónurnar, teir hava vunnið í Grenlandi. Tað fór sum ein eldur ímillum manna, tað óhoyrda, at reiðarin á »Guiding star« heldur afturi peningin hjå fiskimonnunum å hesum endurgjald skipi sum fyri, at fiskararnir ífylgju ta treyt, teir høvdu sett til skipaeigarin, ið bad teir vid, ikki vildu fiska longur enn til 20. august við Gronland í tí 60 ára gomlu, lítlu sluppini. Hetta vakti av sonnum harm ímillum manna, og er at- hugin stórur fyri at vita, hvussu tað í hesum máli gongur fiski- monnunum. Í eftirfylgjandi geva vit orð- rætt aftur vitnisburðin av teim trimum hevuðsvitnunum fyri rættsyvirhoyringini, ið fór fram seinasta hósdag. Sigurd Jensen: I Juni Maa- ned d. Á. traf jeg Ejeren af »Guiding stars, Mourits Nicla- sen midt paa Gaden i Thors- havn, og spurgte han mig, om jeg vilde med hans Skib til Grøn- land. Jeg spugte om Forholdene og fik blandt andet at vide, at der skulde 17 Mand med. Men ikke sige noget bestemt om, hvor lang Tid Skibet skulde blive ved Grøn- land. Det vilde dog ikke blive længere deroppe end til den 20. August. Der var ingen til Stede Gaden. Vi gik herfra ned i Skibet, hvor der ikke blev talt yderligere. Vi gik derefter derop, hvor Joen Pauli Elendersen bor. Hans Søn skulde ogsaa med Skibet, og her talte vi nærmere om Ejeren kunde ved Samtalen paa Jeg omtalte, at jeg tid- været med et Sagen, ligere havde mindre Skib, »Haabet« til Grøn- land, og at jeg derfor ikke vilde blive for længe ved Grønlund i et mindre Fartøj. Mourits Nicla- sen gentog herefter at »Guiding star« ikke skulde blive liggende ved Grønland efter den 20. Au- gust. Kfter at jeg som foran nævnt havde beset Skibet, lovede jeg at tage med det som Fisker Et Par Dage der- efter blev jeg paamønstret som Fisker. Paa Sejladsen fra Thors- Sandevaag før Paa- til Grønland. havn il mønstringen blev jeg klar over, at Jens Jacob J. Niclasen, som er Bror til Mourits Niclasen, skulde være Skibsfører. Baade før og efter Mønstringen var det et almindeligt Samtaleemne iblandt hele Mandskabet, Skibet ikke skulde blive læn- gere ved Grønland end til 20. August; nogle sagde til 15,—20., andre til 20. August. selve Mønstringen var der ingen af Mandskabet, der, snavidt som jeg ved, tog Forbehold m. H. t., hvor længe Skibet skulde ligge ved Grønland, Paa Vejen til Grønland blev der ikke, san vidt jeg ved, talt med Flag- skipperen om Tiden, Skibet skulde ligge ved Grønland. I Begyndelsen af August blev der Færinge- vidste i landet 200 Skpd. i havnen. Mandskabet Forvejen ikke noget om, at der skulde landes Fisk i Grønland, men gik ud fra, at alt det, der blev fisket, skulde sejles hjem til Færøerne med Skibet. Da vi sejlede fra Færingehavnen efter Landingen af Fisken blev Fiskeriet = daarligt, Omkring den 10.—12. August talte jeg med Flagskipperen om det daarlige Fiskeri og om, at vi skulde sejle fra Grønland den 20. August. Flagskipperen var da i Forvejen klar over, at det var lovet, at Skibet skulde sejle fra Grønland den 20. August. Et Par Dage efter denne Sam- tale, spurgte Flagskipperen mig om Mandskabet ikke vilde vente et Par Dage længere, hvis vi ved den 20. vari godt Fiskeri, og hertil svarede jeg, at jeg for mit Vedkommende ikke havde no- get imod det, og at jeg heller ikke troede, at det øvrige Mand- skab havde noget imod det. Jens Jacob J. Niclasen fiskede ikke ret meget selv, hvorimod M. Niclasen fiskede som de andre. Lørdag den 18, August talte Mandskabet om, at vi vilde fiske om Dagen, hvis Skibet vilde sejle om Natten. Dette anmodedes Bedstemanden om at meddele Skipperen Jens Jacob Niclasen. Søndagen sej- lede Skibet. Mandagen den 20. August var godt Fiskevejr. Men der fangedes kun Tusind Fisk med 15 Snører. Da Fiskeriet altsaa var daarligt, talte Mand- skabet indbyrdes pua Dækket om, at der ikke kunde fanges nogen Fisk af Betydning, at Mandskabet derfor yilde holde fast ved Løftet om, at vi skulde sejle fra Grønland den 20. Au- gust. Om Morgenen blev jeg purret ud af Motorpasseren, og 1/, Time efter kom jeg paa Dækket, hvor Mourits Niclasen, Bedstemanden og to Fiskere ved Navn Vang, samt Flagskipperen stod og fiskede. Saa vidt jeg husker, var der ikke andre paa Dækket den Gang end disse 5 Mand. Jeg sagde intet til dem, og de sagde heller intet til mig. Jeg for derefter ned i Logaret hvor der var to Mænd foruden mig selv. og det blev sagt til mig, om jeg vilde fiske, hvortil jeg svarede nej. Og de to Mænd sagde, at de ogsaa heller ikke vilde fiske. Der var dog een af de to, der var syg, han laa i Køjen. Da der landedes i Færingehavnen, var der fanget ca. 20000 Fisk, som næsten alle sammen blev losset fra Skibet. Tirsdag den 21. August fangedes der ikke over 600 Fisk, og Ons- dagen den 22. August, blev der kun fanget c. 200 Fisk. De Fisk, der fangedes disse to Dage var almindelig Størrelse, I Færingehavnen blev der ikke protesteret imod, at Fisken blev landet. Det Mandskab, der ikke var med til at fiske efter den 20. var altid klar til at deltage i andet Arbejde i Skibet. Jeg har ikke hørt — hverken af Flagskipperen eller Bedsteman- den, at Mandskabet vilde blive gjort ansvarligt, hvis de ikke at | fiskede, Under Mourits Niclasen at Glibre, 38 Aar gammel: Jeg er Ejer af »Guiding star«, som er ca. 60 Aar gammel, og som blev underkastet Hovedsyn i Juni Maaned. Paa Sydlands- turen i Foraaret var der Mand og paa Grønlandsturen 17 Mand ombord. som var med paa Islandsturen, var der 12, som ikke kom med paa Grønlandsturen. Grunden til at san mange ikke tog med til Grønland kender jeg ikke. Jeg var Skipper paa Sydlands- turen, men min Bror Jens Jacob J. Niclasen var Skipper paa Grønlandsturen. Jeg var selv da mønstret som Fisker. Det var mig selv, som anmodede Mandskabet om al tage med pan Gronlandsturen. Johansen talte jeg med i Mid- vaag, men dér blev det ikke endelig aftalt, at han skulde tage med til Grønland. Det var først ved Paamønstringen i Sandevaag, at endelig Aftale skete. Jeg kan ikke bestemt huske, at jeg har sagt til Leivur, at jeg har aftalt noget om Hjemkom- sten. Sigurd Jensen talte jeg med i Thorshavn, blandt andet hos J. P. Ellendersen. Jeg holder paa, at der ikke blev talt om nogen bestemt Tid, Skibet skulde sejle fra Grønland. Med Mand- skabet i Midvaag før Paamønst- ringen i Sandevang blev heller ikke aftalt noget bestemt Tids- punkt for (jrønlandsfiskeriets Afslutning, men bestemt skal jeg ikke sige det, Jeg har til Isak og Leivur Johannesen af- talt, at Fiskeriet vilde vare til omkring den 20. August efter- som Omstændighederne passede. Men jeg har ikke nævnt den 20. August som den endelige og sidste Frist. Skibet havde Proviant til Midten af Oktober. Mandag den 20. August var der ikke godt Fiskevejr; der var megen Vind. Der var kun en Baad, som der blev fisket med den Dag. Der fangedes ca. 1100 Fisk. Tirsdag den 21. August var der fint Vejr. Da blev fan- get ca. 630 smaa Fisk. Onsdag den 23. August var der ogsaa fint Vejr. Der blev fanget 4—500 Fisk. Omkring den 1. August hørte jeg Mandskabet tale om, at der ikke skulde fiskes længere end til den 20. August, og jeg omtalte ogsaa dette over for Skipperen, Skipperen Jens Jacob Johannes Niclasen af Midvaag, 28. Aar gammel: Jeg var Fører af »Guiding star« for Grønlandsturen i Aar. Jeg har ikke skaffet Mandska- bet, men jeg var til Stede ved Paamønstringen i Sandevaag, men hverken ved den Lejlighed eller tidligere har jeg hørt om- tale, at nogen af Folkene havde fanet Løfte om, at Fiskeriet ved Grønland skulde ophøre den 20. August, Paa Sejladsen til Grønland sagde Sigurd Jensen, at han troede ganske bestemt, at ingen af Mandskabet vilde kaste Snøre efter den 20. Au- gust, hvilket jeg sagde, at det kendte jeg ikke noget til, og at der var ingen, der havde sagt noget til mig. Sigurd Jensen talte en Gang imellem ved mig om det samme. Jeg talte ikke med min Broder om dette Spørgsmaal. Indtil Søndagen den 18. August havde kun Si- gurd Jensen talt til mig. Efter at vi havde været i Færinge- havnen, havde vi til den 18, August — i den Tid var der kun 8 Fiskedage — fanget 1000 Fisk sønden for Store Helle- fiskebanke. Søndag Morgen sagde Bedstemanden til mig fra Mandskabet, at omkring den 20. 22 Af de Folk, Leivur August kastede ingen Snererne, hvis Skibet blev liggende nord paa. 1 Løbet af Søndagen sej- lede Skibet sydvest c. 100 Sø- Mandagen den 20. August var det ikke godt Fiske- vejr. Der var kun en Baad ude, Der blev fanget 1000 Fisk, Om Mandagen hører jeg ikke noget Vrøvl med Mandskabet. Tirsdag Morgen ved 4—5 Tiden lod jeg anden Motorpasser Hans Kristian Joensen purre ud, Men Joensen kom tilbage og sagde, at ingen Mand kom op. Saa purrede jeg selv ud, jeg gik fru Men alle i Lu- Fra Kahyl- ten kom Mandskabet op und- tagen Sigurd og Hans Christoffer Denne sidste anmo- dede jeg ikke om at fiske, da han havde en daarlig Haand, men den næste Dag, da jeg bad ham derom, nægtede han. Tirsdag den 21. August fik vi 632 Fisk. mil. Om Køje til Køje. garet svarede nej. Joensen, Næste Dag fik vi godt 400 Fisk. Det var godt Fiskevejr baade Tirsdag og Onsdag. Om Ons- dagen sagde Bedslemanden til mig, at om Skibet sejlede syd over om Natten, vilde Mand- skabet fiske om Dagen sydover paa de forskellige Fiskebanker. Men det vilde jeg ikke, for der var saa megen Fisk der, hvor jeg fiskede. Om Onsdagen spurgte jeg Sigurd Jensen, hvor- for Mandskabet ikke fiskede. Sigurd gav ikke noget udtøm- mende Svar, men talle om an- det. Senere sagde Sigurd Jen- syn, at de ikke vilde fiske, og at 11 af Mandskabet stod en for alle og alle for en, og naar de rar 11 imod 3, kunde de gøre, hvad de vilde. Herefter beslut- tede jeg mig saa til at sejle hjem. Sigurd Jensen vilde hel- ler ikke gaa ind paa at fiske ved Grønland, eftér at Skibet var gjort klart til Hjemrejse i Færingehavnen. Da Skibet kom hjem stillede Mandskabet ikke noget Krav om at faa sin Fiske- part fradelt. So var forhoyrid slilid og byrjaði aftur '/; yvir 2, tå ið hinir, ið við hovdu verið, skuldu fyri. Nakað nýtt kom ikki fram. Allir uttan bestimaðurin og leir tveir motorpassararnir ásannaðu Sigurd Jensens frá- greiðing. Dómarin fyrisló forlík, men lað kom ikki til nakað endeligt forlíki viðvíkjandi. Talan var um, at fiskimenninir skuldu góðgera reiðaranum við 25 kr. hver, Sigurd Jensen segði nei. Hann vildi hava sín part ósker- dan, tvey hundrað og nakrar og hálvtrýs krónur vóru einki at geva av. Tað er greitt av forhoyrinum, at manningin var farin við í lí treysti, at heim skuldi farast tann 20. august, og hevði ongan illgrunan haft av, at ikki lítast kundi á lyftid. Hovdu leir ivast um tað, vildu teir sjálvandi haft tað við fuppåmynslringini — men lað er hitt gamla orðatakið um aftur: »at góðvarin maður. . .« Ila málti tað sømt seg at fara til prokurátar fyri at leggja hond á tey neyðar oyru, ið ein fisk- ari hevur drigið fyri við so hørdum kostum, sum tað er at fara til Grønlands við eini 60 ára gamlari lítlari slupp. Javnaðarmenn verða bodnir til fundar í Av- haldshúsinum fríggjakveldið 2. oktbr. kl. 8. Ringfelagsformaður. Stiftende Generalforsamling. Torsdag den 11. Oktober d. A., Kl. 8'/, Eftermiddag, afholdes i Logen stiftende Generalførsam- ling i Færøernes Fortsættelses- Sygekasse med følgende Dagsorden: 1) Forelæggelse og Vedtagelse af Vedtægter, 2) Valg af Bestyrelse, Revisorer og Suppleanter, 3) Eventuelt. Ret til at møde og slemme paa Generalforsamlingen har et- hvert paa Færøerne boende Med- lem af Sygeforsikringen »Dan- mark«, Thorshavn, 25. Septbr. 1934. P. Jensen, Repræsentant for Sygeforsikringen »Danmark«, Lýsið í »Føroya Social-Demokrat" Ein syrgilig ólukka. Ein lítil bátur hvølvist á Leynar lógv við pápanum og trimum son- um. Pápin og teir tveir synirnir bjargast, meðan tann eini sonurin sjóletist fyri teirra eygum. Skipari Zacharias Miller, sonur Peter Muller í Kvívík, hevði keypt sær ein bát, ið var fluttur yvir Kollafjørð til Leynar. Ónsmorgunin um 8—9 tíðina fór hann við trimum smáum sonum sínum til Leynar eftir hesum þáti. Teir drógu båtin út í ósan og lógu og bíðaðu eftir logum til at sleppa út um brotini. Lágætt var, og hon er versla ættin. Við henni eru oftani brotini slór. Tað er tiltikid, at Leynarlógv hoyrist líka á Skálaskarð. Men henda dagin var hon kottini toluliga kyrr, einans einstok stór brot vóru. Legini vóru so statt toluliga góð — Teir ælladu legini góð og løgdu á. Påpin var at kalla einsamallur at rógva — dreing- irnir vóru so smáir, at leir gjørdu lítlan mun, og kundi hann so statt íkki loginum. vera nóg skjótur á Kitt ófora stórt brot reisti seg og hálvdist yvir bátin og hvolvdi hann. Báturin slongd- ist i heiman fyri lónna. Allir menn, brotinum móti urðini sum sóu til, skundaðu sær at koma til hjálpar. Men teir vórðu tess verri ov seinir. Pápin svam í land við tí eina soninum, ið hann rætti til ein mann, ið vað- aði út ímóli honum. Tann elsti sonurin bjargaði sær sjálvum. dugdi at hin tridi drongurin hvarv og Hann svimja. Men sást ikki aftur. Ivaleyst er hann sligin ímóti urðini. Seinni um dagin rak líkið upp á sandin. Tað var ein tung og døpur stund hjá pápanum og øllum teim, ið hjá vóru, at vera vitni til hesa syrgiligu vannlukku — uttan at kunna hjálpa, gg 0 FS —