leygardagur 29. september 1934síða 3

Tíðindi. K.F.U.M. Søndag «hjemligt Samvær». Mandag Kl. 6. Y. A. (10—13 Aar). Kl. 8. Læsestue. Onsdag Kl. 8. U. A. (13—16 Aar). Torsdag Bibeltime. Fredag Læsestue, * * * Kirkjukonsertin. Sælir teir, sum havbylgjan mikla bar inn í deyðan, fullu í stríð fyri húsi og heim. Mest sum á hverjum ári koma sorgarboð, at hann ella tað skip og manning bleiv burtur harúti. Í vár komu slík sorgarboð: tvey skip hvurvu. Tungt má tað vera fyri ley, ið av vara, at fáa slík boð. Sorgina kunnu vit ikki taka frá teim, men so kunnu vil royna at styðja við peningi og á annan hátt. Hill almenna hevur væl við trygd gjørt nógv, men oll vita, at har ið maðurin ella for- syrgjarin verður burtur, verður slík hjálp ódrúgv, ti kann ong- antíð gerast ov nógv fyri at hjálpa einkjum og bernum, ið sita eflir. Konserlin sunnudagin er ein roynd í so máta — at hjálpa, og ivaleyst fara oll at vitja kirkjuna sunnudagin kl. 4. Aftaná »Andante funebré« vil J. Dahl, próstur, siga nøkur minniorå, Program: Johan Svendsen: Andante fu- nebré. (Cello: V. Johannesen. Orgul: M. Waagstein). Andagt av J. Dahl, prósti. L. Beethoven: Til Guds æru. Dimitri Bortinansky: Ps. 80 Verjari Israels. (Manns-kór). Schubert: Ave Maria. W. Kiensl: Der evangeliemann. ((Sopran- solo: frå Zachariasen). Orgul: M. Waagstein). J.S. Bach: Præludium & Fuga. (Orgulsolo: M. Wuagstein). (1. W.) Gamalt foroyskt kirkju- lag: Harra Gud títt dýra navn. Palestrina: Gloria. (Kvinnu- og manns-kór). Hindel: Klage. (Baryton solo: E. Mitens. Orgul: M. Waagstein). J, Waagstein: Paraphrase yvir kirkjulagið: Ljómur. (Orgulsolo: J. Waagstein). L. v. Beelhoven: Lovsang. J. S. Bach: Tær, tær, Jehovah. (Manns-kór). Hindel: Largo. (Basun: O. J. Hansen. Tuba: Fritz Mikkelsen. Orgul: M. Waagstein). J. S. Bach: Tantum ergo. (1. W.) Gamalt føroyskt sálma- lag: Dagur seinkar. (Kvinnu- og manns-kór). * Skipsfiskiskapurin. Ur Vågum: Á Sudurl. Í Grønl, Skarphédin .... 33,000 48.000 Haffari6 .. 26.000 40.000 Thor.......... 26.000 40.000 SÓlArris. ....... 39.000 75.000 Keflavik . 26.000 55.000 Phebe......... 29.000 41,000 Henry Freman. 24.000 Á Suðurl. Á Eystl. Research . 30.000 36.000 Docea .. 28.000 29.500 Oskar ... 22.000 13.000 Sigrid á Suðurlandinum 36.000, hevði fingið 50.000, tá hon for- lísti í Grønlandi, * * * „Haffarið“ fór í gjár á Eysturlandið. + * * Grenlandsroða. Rostoch-Jensen, kapteynur á »Maagen«, flutti håskvøldid rødu um ta kendu ferdina vid »Teddy« til Eysturgrønland f 1923, Talan, ið varð hildin vid ljós- myndum, var athugandi — spennandi. Tað er undrunarvert, hvussu nógv menn kunnu tola og tuska fgjøgnum. * * * Ljósmóður frú Anthoniussen í Fuglafirði hevur 25 ára jubileum 1. oktbr. Frú Anthoniussen er kend fyri sítt ídna starv í sínum »pruksis« og uttan fyri. Vit takka henni fyri starv sílt og ynskja henni góða framtíð og eydnu at halda fram við somu kreftum og ídni sum higartil. Varðmaður. Japan hevur valt sær ein >út- kikksmann« til at ansa eftir ymsum viðurskiflum í Kuropu og U.S. A. og geva rikisstyrinum tær harav leidandi frågreidingar. Valið í Australiu. Við valið í Australiu til «De- puteret«- kamarið vunnu arbeið- araflokkarnir ófera væl fram. Teir høvdu fyrr 19, og nú hava teir 26 »deputeradar«; tað er ein góður tridjingur av »manningini«. Hver eri eg? 18. í h. m. meldaði ein maður seg til poli- tiið í Keypmannahavn. Hann segði segat hava sovið úti um nátt- ina og hava gloymt, hver hann var, og hvar hann búði. Hann var lagdur á sjúkrahús undir »uppservation«, og har vísti tað seg, at gloymskan var bert pá- fund. Hann var rýmdur úr her- tænastu í Roskilde og smíðað at sleppa sær undan revsing, hevði saktans »søguna« fyri Tíðindi. Trong isvåg shavn, 21. kom inn: s/s >Wimpolic Grimby, ljósmaskinan var í ástandi. 22: s/s »Beryl«, Oslo, eftir 1500 ballum av fiski fyri Hawes. 23: snurruváðsbáturin, >L. A. Madsen« frá Onglandi, har hann hevði selt fyri 280 Þd. 28: snurruváðsbáturin >Robert Schou«, eisini frá Onglandi, selt 360 Pd, og frá Íslandi snurru- vådsbåturin »Nystuna«, Grims- by, við 300 kurvum av flatfiaki. Síðani seinastu tíðindi eru hesi skip aftur komin frá Grønlandi til Tvoroyri: >Hamranes< (73000), >Skarva- nes« (74:000), »Godthaab« (56000), »Ørvingur« (45000) >Joh. Sofie« (40000), »Isabella« (36000), frá Íslandi: >Vágoy< (23000 fyri allan tårin), »Sålan« (32000 fyri allan tårin). »En besynderlig Vært", Det ser ud til, at >Feroya- tfdøindi« har taget at præsentere de sjofleste Ar- Patent paa UR SUDUROY tikler, der har til Hensigt at skade bestemte Personer inden- for Socialdemokratiets Rækker ved fejge personlige Angreb paa Mænd, der har tilladt sig at op- Samfundets Smaafolk. opnaar lyse og paavise Skævheder Men derved kun at stille sig selv i et overfor »Føroyatfdindi« daarligt Lys overfor Arbejderne. Í »Føroyatfdindi« Nr. 35 stod en Artikel med Overskriften: »Korporalen«, en Udfordring til Skønt og lidet tiltalende i al sin Elen- undertegnede, latterlige dighed, vil jeg dog ikke und- lade at berøre denne Usselhe- dens Journalistik, der af Hen- syn til Læserne maaske fordrer Svar. Men jegkundedog have und- draget mig at svare, idet nævnte Opsats berører mit Privatliv. Men jeg er ingen fejg Person. der ikke vil eller kan tage Kon- sekvenserne af min Handling, jeg vil nødig slaas i Hartkorn med d'Herrer, der beærer sig med Ordet Gentlemænd, men som syner alt andet »fair play«, idet de ikke til enhver Tid ta- ger Ansvaret for Princip, Tro og Handling, men fejgt skjuler sig og ikke svarer paa de Spørgs- maal, der er stillede af Mænd, der vover Pelsen for de smaa i Samfundet. Jo, jeg er Befalingsmand og jeg vil nedlade mig til at op- lyse, at jeg er det ved 6. Infante- riregiment í den kongelige danske Arme. Men det er ikke ens- betydende med, at jeg skal stille mig paa Privatkapitalismens Side og dyrke dens Guder. Mine politiske Anskuelser gaar nem- lig í modsat Retning. Hæren i vor moderne Tid er kun et Redskab og Skalkeskjul for Kapitalens Interesser. At Færingerne er et gæstfrit jeg aldrig be- nægtet, tværtimod. Jeg har kun Folkefærd har Lovord til de Arbejderhjem, hvor jeg har været Gæst. Men Overklassens Gæslfrihed er mere end minemal, i Særdeleshed naar Gæsten er en Arbejder, der tager Parti for sine Kamme- D'Herrer endda at frue med noget højst rater, tillader sig ubehageligt, ja Overklasse-Vær- ter er ved at gaa fra Koncepterne og gaa over Gevind mod de for dem ubehagelige Gæster. Men de Herrer kan true og forfølge hvilken som helst mig paa Maade de vil. Vaabenet de bruger, vil ramme dem selv. Det er oplyse mine færøske og ogsaa mig en Fornøjelse at mine danske Arbejderkamme- rater om, hvorledes d'Herrer prøver paa at lægge Mundkurv paa os, som taler vore Kamme- raters Sag heroppe paa de fat- tige Øer. Angaaende de Artikler jeg har skrevet í udenlandske Blade kan siges, at de kun har været til Fordel for Arbejderne her- Suduroyar ZØOONOGERDDENEARVRDBNNNR DODO TENDARNAUAN = Kunngering! Arbeidsmannafelagid »Fylking« ger limum sfnum hervid kunn- ugt, at timbursmidir Jógvan Han- sen, Viggo Olsen og Jacob Pauli Petersen, Tvøroyri, eru stroknir úr felaginum vegna brot á felagsins lógreglur. Arbeiðsmannafelagið »Fylking«. Stjórnin. —————————————ww oppe. Jeg har oplyst mine dan- ske Kammerater om, under hvilke daarlige Kaar den fær- øske Fisker og Arbejder lever. Og jeg har tilladt mig at an- mode hele den danske Arbej- derklasse om at staa solidarisk Kammeraterne Nord. At har været med heroppe Artikler nedværdigende for mod mine de store Herrer og deres Tilhængere, vil jeg være den forste til at „Men har alle disse Herrer ikke selv været ude om det >“ Kan d'Herrer være bekendt med at behandle Smaafolk, som de gor. Nej og atter nej. Det er en Skandale for dem, og de maa som Mandfolk, enten de vil eller ej, tage Konsekven- Men at det ikke fryder deres Øjne, serne af deres Handling. at sedereslidet gentlemandsagtige Behandlingsmaade over for Ar- bejderne paa Tryk, har vi Be- viser paa. Men kan de Herrer bevise, at det er Usandhed, hvad jeg har skrevet, saa kom frem med det, Jeg forstaar blot ikke, at Man- den, som kalder sig Vært, blol- ter sig selv for al sund Fornuft, idet han spørger mig hvad jeg vilde heroppe efter. Men an- tagelig er Smerterne og Rase- Artikler i de Blade san somme, at han er riet over mine udenlandske vold- gaaet over Gevind og ude af Stand til at læse, hvad jeg skrev om Grun- den til, at jeg kom herop. For- øvrigt skal han nok tie slille med det, putlende sig rigtig langt ind i den mørke Skamme- Opholdssted ikke under et krog, det ideelle for fejge Personer, der taaler Dagens Lys hæderligt Navn. Med Tak for Optagelsen O. M. Schultz. EINNI TS Altid nykærnet og velsmagende. P.F SUÐUROYAR MARGARINVIRKI 0G MJOLKAFELAG, TVØROYRI | 2 EHHHrormrrrrrrrr indrømme. | Forlang Margarin. Í „Feroyatíðindi“ og Kristmas Møllers Handelspolitik. Jeg kan ikke afholde mig fra at knylte et Par Bemærkninger til »Føroyatidindi«s hejtblæste Artikler om Kristmas Møller og Konservatismen, hvilke Artikler har forplantet sig endog til Stifttidende«. Det er morsomt at se, hvordan Bladet »Fyns er ved at ligge paa Knæ for be- meldte Herre, der jo som be- for et Parti Diktatur og Voldsregimente. — kendt er Fører meget stærkt hitler-ficeret med Tendensen »Føroyatidindi«s Lov- prisning af Kristmas Møller som redde Er- hvervslivet, er kun lidet forenelig Med- meget Manden, der kan med Grossistforeningens lemsblad, der skriver Krist- Politik. skriver nedværdigende om Hr. mas Møller og hans En kendt Grosserer blandt andet, at Kristmas Møller idet hele taget behandler de vanskelige økonomiske Proble- mer, som vi staar over for, med den største Letsindighed, og at den af ham førte konservative aktive Handelspolitik er et overfladisk og dilettantisk Stykke Politik, som Partiet i alles In- teresse burde lade falde. Tonen i det offentliggjorte Angreb og selve dette, at Gros- sistsammenslutningen retter sit Skyts mod det konservative Parti, er jo et helt godt Bevis paa, hvor afholdt Kristmas Møl- ler er indenfor Handelen í Dan- Herre, mark. Mon en saadan der har erklæret Organisatio- nerne Krig paa Kniven, og som endog banlyses af sine egne, har store Chanser for at staa som lysende Ideal for Arbejderne og Fiskerne paa Færøerne? Det er jo mere end tvivlsomt, om han med sine nazistiske Omsværmere i det lange Løb faar Lov til at spille Dilettant- komedie. Thi det er jo ikke nok at »Heil Hitler«, »Heil Kristmas« og »Heil »Før- raabe oyatidindi« ! O. M. Schultz. ———rO————m—— * ið. | tf a; + 6 i Á á = * 3 * rør pe