leygardagur 3. november 1934síða 2

týdningarleys. Telefoner: Vinnunevndin kom aftur tingið vid upplýsingum úr Noregi og Íslandi og við eini »erklering« frá yvirvrakaranum, | ið heldur, »at Tiden ikke er til at paa Færøerne« Málið fór í inde ansætte Sildevragere fiskivinnunevnd- ina, har A. Samuelsen, J. H. Joensen (fiskimadur) K. Djuor huus, J. Kallsoy og N. Niclasen | sila. Henda nevnd legði hetta upp- skot frá sær fyri tingid: 1) Vinnunevndin anmodes om atlade udarbejde et Uddrag af de Oplysninger, som foreligger om | Behandling af Sild fra den nor- Stats- og rad Svendsen, ske Sildevrager (.on- Bergen. 2) lovrigt udsætles Sagen. Javnaðarmanna tingmann- AIS á BALSLEV RN THORSHAVN DR TXIXIXIXINIXIRIKIXIKINIXIX1XIXIXIXDX{XIRINIKINIRININ| Altid stort Lager af: Trælast í alle gangbare Dimensioner samt alle Slags Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrreteminer, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsfiner i alle Tykkelser ou Kvaliteter. Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: til | sær | | GUN Nr. 194. tann sluðul í frå tinginum, sum lingid orkar og kann vetla. ad hevur tibetur vist seg, at summi år tud — ið hvussu er ini er væl av sild vid Før- ovar. Veitt hevur verið at kalla einans inni á fjørdunum, hóast nógv sild eisini hevur staðið | uttanfyri. Hin føroyska sildin kann, um hon verður væl og rælt hagreidd, geva væl av | peningi. Í ár hevur hon i. d. dýrari enn hin íslendsku Men sild ini ræður tað ikki í minni muni Marknað- verið sildin. viðvíkjandi við torskinum: urin krevur góðar verur, hagreiddar vorur við einari eins- Skeiv vissari góðsku fili og håttadi stødd co. s. fr. hagreiding, Ojøvn góðska og blandað stødd í sama ílali og | aðrir vansar hava ofla ført við ihøm:'P. M. Dam dåmdi ikki | sær. at menn hava fingið lítið hetta uppskot. Fann helt tað Í og einki fyri síldina ella als vera skilaleyst at útseta besa | íkki kunnað sloppið av við sak og bar fram hetta | hana. Og sjålvt um einstakir | hava verið á rætlari leið vid- Greinda broytingaruppskot: við vorðin al Nógva Tann ognar- útróðri í kalla Torskaveiðan Foroyum er fæst íkki at kóka. leysi fiskimaðurin, ið ikki sleppur | ikki við slupp til Íslands ella Grønlands, ella kann fara heima, hann er men má liggja knivskorin frå at vinna sæi nakað til muns til sjálvan seg og, síni. Og tað eri nógvir, sum annaðhvort ikki kunna ella ikki sleppa burtur vegna skipatrot. Hesir menn staddir. Landsins álit illa ismenn skylda eru at royna at gera eitlhvort fyri teir. Av tí at tað áður vanliga hevur verið væl at fiska við útiróðri í Forovum, hava menn ikki fingist í storri mun við aðra veiðu enn torskaveiðu. Men henda veiða er sum sagt oydiløgd, og nú eru menn nøyddir at hugsa um at royna Og vænta aðra veiðu við Føroyar. tað er rímiligt, at leir tessverri | . | av li, staðni | ringari og | | | | eini | | | | | | at upparbeida góð víkjundi hagreiðing, salting og »sorterinø«, hevur tað gingist 5 trupult hjá teim vid at selja, at síldin frá Foroyum av skeivari viðgerð frá ødrum er komin í eitt ringt orð. So stall eru menn komnir al ásanna, at um lað skal eydnast | líkindi fyri sølu og veiding uv foroyskari sild, megu vil her á landi: 1) læra marknaðin við sín- um krøvum fult út at kenna. 2) Iryggja okkum, at sildin, ið 585 vit bjóða út á marknaðinum, uppfyllur ley krøv, ið markn- aðurin selur viðvíkjandi góðsku, hagreiding og »sorlering« og 3) búgva okkum út til ein nútímans »rationellan« veiðu hált, so vit kunna eins væl å víðum havi sum inni á fjorðunum. Undirrilaði heldur tað ikki vera beint at åtseta málið í år og loyvir sær tí al setu fram fylgjandi 24 } hesari roynd | rætt | | | kv uppskotið frå nevndini varð við- tikið. Vinnuflokkskar gátur. partí. eitt nytt partí, | parlíið, malt inum, ella 5, ið gagnini hjá hesum flokkum, ið eflir steynuleiðini, punklunum (vit skulu ikki siga stevnuskrá) cl anin er eyðsæð at spreingja tað he luftina og SO ast i ur passa bæði krútið og eldin. sa fl« | eini slevnuskrá (sigið tuð spak uli | ik taka sildinn | tað? Jú, eisini Hillers hugsjónin, stevnuskráin (spakuliga) ið er hi ið Í) Einki parti, men ein flokkur? 2) Eingin stevnuskrå, men 3) Eingin politikkur, men ein Broytinugaruppskolt til neyndarinnar uppskot í Sag Nr. VI—14/1934 (Sildavrakarar). »I Stedet for Punkt 2 sættes: Vinnunevndin bemyndiges til at ansætte en Sildekontrol lør, som skal have til Opgave at undersøge Markedsforhol- dene for den færøske Sild, herunder de Krav, som de forskellige Markeder stiller med Hensyn til Sildens Kvali- tet, Størrelse, Behandling, Sortering m. m. Der panhviler Kontrolløren Pligt til al rejse til de Plad- ser paa Færøerne, hvor man fanger Sild, for al vej- lede Sildefiskerne i alt, hvad vedrører Sildespørgsmanlet samt være dem behjælpelig med at organisere Driften, san Salget, Sorteringen og af Silden i det hele laget foregaar paa en for Parter Ved An- »Vinnu- nevndin« forøvrigt el Arbejds- regulativ for Kontrollaren. Fil Bestridelse af Udgif- terne ved nævnte Kontrollør forhøjes del til »Vinnunevnd- incs Raadighed stillede Beløb med Kr. 4000 af Amitsrepar- tionsfonden. Saafremt Amtsrepartitions fonden ikke skulde have dette Beløb til Raadighed, Beløbet fra Jordehvalens Aflosning. Oktober Behandlingen alle de interesserede betryggende Maade. sættelsen udarbejder laaner Fonden til den Føroya løgting, 13. 1934. P, M. Dani. Hetta uppskot fekk bert 8 at- oður, meðan hitt »negativa« Rebus. stevnuleið ella punktir? rørsla ? Loysingin: Til 1) Flokkur sama — sum Vinnuflokkurin er altso fjórða ella fimta raðnummar- fáa, 4 eins feitt ettir kommunistarnir kanska er sami maðurin skrivar jú mál- u sum eldur og kråt. ÆIL- sum tad er í má ikki fusk- ti má sami mað- ila >melevilliða fakinum ; Til 2) Punktlir (stevnuleid) ma sum stevnuskrá. Vinnu kkurin er allso eitl parti við iga !) sum er so hóttað, at hon ki kann sigast hart. Til 3) Rørsla? Hval er nú hygg! Hitler Rørsla er lalnði um rørslu. stevnuleidin, n ramasti midaldarpolitikkur, kom í fáraklæðum, men AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: THORSHAVN Stiftet 1906. Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3. Hovedkontoret i Thorshavn tillige aabeut 8 7 for Ind- og Udbetalinger. vísli seg skjótt sum hin glúpandi úlvurin ímóli småmanninum. Bann setti hann móti arbeiðara- al talu frítt — ikki hugsa frítt — felogunum, ímóti skriva frítt, hann lovvdi so frælt sum al armóðina og hann g og so bar håsagangin við sær. Gátuloysarin. Løgtingid 1934. Lendingar og brýr. Norðoyasýsla : Lendingin í Eiðsvík. Vidtikid uppskot: allerede udbe- talte 227 Kr. 05 Øre der »Foruden de bevilges yderligere for Fuglø Sogns Beløb pan Kr. 800 til Landings- stedet Eiðsvík pan Fuglø,« Lendingin i Svinoy. Vidtikid »Til en Vejbane efter M. Poulsens Plan af 16. 8. 1932, som baade skal kunne uppskot: Jens benyttes som Vej og til Buadeoptræk fra Landingsstedet paa Svinø, be- af Materialier og indtil 2400 Kr. Bevillingen gives paa de i 1912 Vilkaar, Kommunen vilges der */, Formandsløn foreskrevne herunder bl. á. al paatager Vedlige- Støbesand, sig Vejens forsvarlige Den ikke kan faas paa Svinø, med- holdelse. som regnes blandt Materialierne.« Afturjáttan av tilskoti til lendingina Eiðsvík á Víðareiði. Viðlíkið uppskol: 1931 til Landingsstedet >Den i givne Bevilling Eiðsvík paa sanledes at Udbelalingen finder Sted i 1935, 1936 og 1937"suu- Arbejdet fuldføres i disse Viderejde genbevilges, Aarene fremt Aar. i Beslutningen af gives paa de 1912 devillingen fore- skrevne Vilkaar.a Lendingin i Borðoyarvík. Vidtikid uppskot: Viðtikið sóknina var at úlseta um- tilfari og 2773 kr. um '/, av formansløn Lendingin å Trøllanesi. Viðlíkið tppskol: »Der bevilges Mygledals Sogns Kommune 200 Kr. af Økonomisk Fond som Ekstrabetaling til Ar- bejdet ved Udbedringen af Lan- dingsstedet paa Trollenæs.< . | sóknar Forstanderskabet A , Í kommune et Lendingin í Haraldssundi. Vidtikid uppskot: „Der bevilges Kunø Sogn en ekstraordinær Bevilling paa 500 Kr. af Økonomisk Fond som Støtte til Bestridelse af Udgif- terne ved Anlæg at en Landings- É 4 bro í Haraldssund,« Eftirjåttan av tilskoti til lendingina í Syðradali. Viðtikið uppskot: »Som ekstraordinært Bidrag til Bestridelse af Omkostningerne ved Landingsstedet i Sydredal bevilges der af Økonomisk Fond mod vedkommende Forstander- skabs Kvittering 400 Kr.« Lendingin i Mikladali. Viðlikið amtmansins rindan til Mikladals varð at góðkenna kommunu. Eystuoyar sýsla. „Dekkmolin“ í Punningi. Viðtikið uppskot: »Sagen om Dækmole í Funding kan ikke fremmes paa det fore- liggende Grundlag. Forstanderskabet og Foreningen underrettes foran- »Vitin« om stnnende,« Eftirjattan av tilskoti til kranan i Elduvik. Vidtikid uppskot: 1932 350 til Udbedring af en »Den i givne Bevilling paa Kr. staa Hejsekran i Eldevig skal ved Magt til Olaj 1935.« Lendingin vid Kopasker å Lambareiði. Vidtikid uppskot: »Der bevilges til Opførelse af en Anlægsbro ved Kópasker under Lambareidi, udført efter 9, af Materialier og Formandsløn ind- til 459 Kr. 1912 foreskrevne Vilkaar, Ingeniør Jacobsens Plan, devillingen gives paa de i herunder navnlig ogsaa, al For- standerskabet udtrykkelig maa erklære, at Kommunen paatager sig Vedligeholdelsen. Støbesand medregnes ikke blandt de Mate- for.“ rialier, Lagtinget betaler Lendingin i Rituvik. Vidtikid uppskot: »Til Udbedring af Landings- stedet i Ridevig bevilges */, af Formandsløn og Materialier, her- under indtil 1875 Kr. de i Beslutningen af 1912 iøvrigt fastslanede — Vilkaar, navnlig, at Forstanderskabet ud- trykkelig maa. forpligte Kom- munen til at holde. Landings- stedet vedlige.« Sand, paa herunder (Framhald).