leygardagur 15. desember 1934síða 12

í 4 k ) 8 A A RSS på bære" = SF ; HAT 2 Fer ps a = me: "mr dre stolte og stille Navne i det vest- jyske Redningsvæsens Historie er sande Efterkommere efter hint gamle, vise Folk af Søfarere OK Vandrere, de er sande Brødre til dem paa den anden Side Nordsøen, der blev Marven (gennem »Sakser- nes og »Anglerne«) i det britiske Verdensrige. Og Rytterfolket Da- nerne, de kampglade Kvæg- og Hesteopdrættere, satte sig fast pan den fede Jord inde ved Fjorden med selve Tordenguden indviet og muntre Buldren i Tale som man er aldrig vis paa hans Væsen Thyboen. Hastigt kan muntre fjer- ne Glimt i al Bulderet forvandles fra uskadelige og lystige Kornmod eller Sildeglimt til selve det dræben- de Lyn. Da kommer der Id under hans Hests Hove, da fyger det af Gr * svor Sletterne da maa a't sy Kong Knud i Odense. Skankerne gamle ellers Thyboens ældgamle Og han bruste ganske gevaldigt. Tordenkile, Arven fra Kulturfolk dog. Nu er Folket jo fredeligere — saadan set. Thylands Værnehelgen Hellig Thøger der fra Slaget paa Stiklestad 1000 Aar brændende og plyndrende ind i Limfiorden. han var en kæmperig Prælat fra Thiiringen i den krist- ne Kong Olav den digres Hær, hin norske Konge, der vandt Helligkro- nen i Staalgusen stiklestad, men han svigtede sin blodige Hævn, gik i Land og steg gennem Skove- ne op paa det høje Bjerg over den vestre Vig. Her smedede han sine Vaaben om til Kirkeklokker, og si- den er Kirkeklokkens Klang ikke stilnet over det hele Thyland, og den Aften, de synger skønnest og fredeligst fra de mange, smaa som store Kirker, fra Holm til Holm, over Klitland og Sø, over Fjord og Vig, er Juleaften. Og med Perspek- tiv ned gennem Thyfolkets vældi- ge, blodige Historie vil vi se paa det i Dag, som det forbereder sig paa i Fred og Fest at fejre Midvinter. Solhvervsfesten — Julefesten for den hvide Krist, der har fredlyst Folket, mildnet dets haarde Færd og gennem et Aartusind bundet det fkke blot til Landet, det sammen til eet Folk — til Thy- boen i Dag, Thybonden! Forasien, ramte ham senere fo'r over men svejset I Nu færdes Havbo med Holmbo og Fjordbo i fredeligt Samarbejde til Bedste for Hjem og Hus, Land og Samfund. Men kender man lidt til Sindet deroppe, og her behøver man saamænd hverken at være Thybo eller at have boet længe Í Landet, vil man dog stadig mærke en Smule Gnidning. Holmbo og Fjordbo ser ligesom lidt ned paa Havboen, der bruger Havet og Klit- landet. Er det ikke Havvejr, synes Bønderne inde paa Gaardene jo nok, at æ Havboer kunde tage nog- le Dages Arbejde í Høst eller Vaar- onnen, ved Kartoffel- eller Roeop- tagning, ved Mergling, Dræning el- ler Tørvearbejde, naar det kniber med Arbejdskraften. Men det gør æ Havbo ret nødigt. Han vil ikke ind og slide for de »fede forædte Bønder«, som det kan lyde ikke saa lidt uærbødigt og misundeligt fra den fattige og stejle Havbos Mund, naar det kniber med Fiskeriet, el- ler de andre Bierhverv í Klitten slaar fejl. Men banker Nøden haardt paa de lave Døre i Kiitten eller ude i de pyntelige Fiskerhuse paa Hav- siden, nærmer Højtider sig med strammet Kredit eller helt ret fra Købmand og Post, ja san tager han aligevel fat, og hans Kvinder og Børn gør det før han. spær- Men et er ustabil Arbejdskraft. Slaar det ind med Havvejr eller nu kalder godt Fiskeri rygtes — æ Hav — ja, — saa smider han Skovl og Greb og gaar paa Havet. Saa er det lige meget, enten det er Arbejde ved Bonden, han har, eller ved de store Havne- og Høfdearbej- der, der finder Sted deroppe og har fundet Sted í de sidste Par Menne- skealdre. Det er Jarlens Erule- rens — Uafhængighed, hans hav- stemte Hjerte, der forbyder ham det stille Bondevirke saa godt, med alle Dyrene og Agre- fanet faaet den for der passer Danen ne om sig, naar han først har siddet af Hesten og Plov og paa Stald. Jeg kender intet Land, hvor Julen gaar saa festligt og dog menneske- ligt og jævn ind til selv den Fattig- Men ved Jule- salter stes Bord heroppe. tid da er alle eet! sin Torsk og Aal og Sild ude fra ig Bondens Bonden Havboen, og denne faar Gris i Saltkarret og Faarelaar Í Skorstenen. Thyboen samler men til Jul i god Tid. Allerede Uger før Jul er alle Rutebiler og Postvog- ne og Tog ind til Hovedstaden Thi- sted fulde af Mænd og Kvinder — det er Folkene selv, der tager ind og gør deres Indkøb i de festligt op- lyste Gader i den lille friske Fjord- by med den skønne hvidt skinnende Kirke, hvis Spir med Fløj og Hane rager op over Bankerne inde ved Bredningen under det høje Thys frodige Aas. Belæsset med Pakker svinger i jen skønne Decemberaften de Snese af Lastbiler og Fragtvog- ne ud fra Thisted paa Thylands Veje mod Syd, mod Nord, mod Øst og Vest — ud mod Bondelandet, over alle Holmene og Klitlandene, helt ud til Vesterhavets Kyst. Bestemte Dage har de Unge Thi- stedtur. De lægges helt ind under ul. Da søger Karl og Pige, Fisker- ut og Æsepige ind til det straalen- ie Julemidtpunkt i Thy. Da er der ivligt paa Hoteller og Kroer — der r et vældigt Humør over den thy- andske Ungdom, navnlig dem fra Javsiden, hvor 'vrigt den end søger il Missionshus, Kirke eller Forsam- solidt sam- ingshus. Thi Troen har et Nag i store Dele af den 3efolkning — Indremissionen og Grundtvigianere — med en hel Del Sektereri. En- Troens Ærin- thylandske væsentlig fordelt paa ver, der kommer í de«, er samles fra Bcnde og velkommen, og meget ind- Havbo netop nu til Julen af de religiøse Organi- sationer — intet Barn skal gaa ud af Julen uden Glæden i Hæmnde. Men den lysende By ved den paa de sidste Indkøbsdage i dunkle Fjord under den vintergraa Decem- berhimmel, da samles Ungdommen festligt Bonden selv og hans Kone påsser herinde i Samvær, mens deres Dyr. Han gaar stille derude alt skal gøres Pige og pusler saa smaat - Det Karl og rent til Festen maaske er faret lidt let henover, i Glæden over at skulle til Bys og gøre Julcindkøb, gør Husbondfolke- Sti og Lo fejes, Bryggers og Gaardsplads renses, alt sættes paa Plads. Bonden gnider sig saa sindigt under Krydset paa Flyt sig saa, at æ ne nu selv grundigt. sin Hest og sin Ko: bette Bos, hum sig, Maren kan faa gjort Jer í Stand fil Helgen nu er det Jul Ja og saa er det Jul, Landet - fra: By og til Fjord. De Stilhed er over hele Kirkelokkerne Landsby, fra kimer Holm sidste Rutebiler suser oplyste ud over Veiene. Vognmanden har dob- belt Mandskab og topfyldt Læs. Ved alle Sideveje og Indkørsler staar stille og festklædte Folk og venter Pakker og Gæster Julegæster, der hjem til Thy. brøler Bilman- skal hjem. Glædelig Jul den og skik Jer vel saa kører vi! Ved et fattigt lavt Hus helt ude paa Holmen staar en Række Smaa- børn Bilmanden har et farligt Halløj med dem. Faer ligger paa Sygehus, Moer Der er ingen Gæ- ster er i Stalden at malke — men sande- lig om ikke den rare Bilmand finder et Par Pakker fra? — Det er nok Julemanden — skal Is han stod herinde ved Tveds hvem mon de er Plantage og spurgte efter Mads og Maren ikke skulde være til jer? — Jow — det er os — lyder det stille fra Børnene, og de ser þaa og Katrine — mon det her er ingen Jubel — inderlig Glæde hinanden — men en stille og over, at Julemanden virkelig stod inde ved selve Juletræsskoven } Tveds med Pakker til dem. De bæ- rer dem stille ind — Gædelig Jul — og skik jer wal — > lyder Bilmandens juleglade Stemme efter dem. Det er ikke saa faa Julemandspakker, den gæve Bil- mand under stadigt opstemt Halløj fordeler paa sin Rute den sidste Tur selve Juleaften. Og saa gaar Thybonden til sit Julebord. Havbo og Holmbo spi- ser Risengrød og kogt salt Torsk. Bonden spiser sin gode Flæskesteg med Rødkaal. Den salte Torsk spi- ser han første Juledag eller Nyt- aarsaften. Alle, der kan undværes for Dyrenes og de smaa Børns Pas- ning, søger til Kirkerne, hvis Klok- ker kimer og kalder — kalder til Fest og Fred over Julen i det æld- gamle Thy. in i fagurlitada Sællandi og nú flutt Svendsen, til ógóðsligt, nøkur hesum beru klettum við sjógos- inum stovur og einum hvíldarleysum VÆNTAN Kona doklarin, hin spelkna frú Anna Svendsen, sat á divan- inum við høndunum kreplum upp um knæið. Ion rugguði sum í tonkum aflur og fram lrýsti hendurnar fust móli knæn um og lyfti fólin upp og niður. Ein vokur kona var hon, sum hon sat har, kroppsliga sera væl skapað, beinið so snøgt og klænt um kálvan, ein sovorðin tínur rundingur niðun móti tjúkkun- Hondin, sum lá um knæ- um. ið, var hvít og føsl, og bæði hond og armur høvdu hetta javna, snogga lagið, 10 lann fær, sum ikki hevur fingist við stór- vegis tungarbeiði. Andlitið var ljóst og væl dæmi, og so lá ein brúnur hárkransur niður á ennið og fram við vangunum, ið gav andlitinum ein seran — korlini heldur kaldligan — álvarsdám. Hon var ikki í góðum lagi, frú doktara Anna Svendsen, bor- heim suðuri á tí blíða, við manni sínum, doktara Hans hesar koldu og veðurharðu oyggjar at búgva. Oh! Harrugud, hetta land og hetta landslag! Kitt stad, oyði og frå øllum kenningum fjarskotid pláss! Hvussu í allari víðu verð skuldi livandi sál trívast her á standandi inn í dyr og vindi og regni allur ársins líðir? Vegir og lún uppevjad ogikki selandi fól á, ein slapp ikki ål uttan bardur at skinni. Eitt so ójavnt lag á veðri, ið her eisini var — sólskin og lýtka í dag og so kaldur vindur og regntoka aftur í morgin ein legðist og fekk ólekjandi sótt av slík- um. — Og so hesi legnu tólk, ið fekk skil ella greiðu á, sum ein var vinarligur eingin við og sum vóru slirvin og stív- lig aftur í móli. Tey, ið frægast skuldu eilasl at vera, skapuðu sær so ræðu- liga fyri lí fremmanda, høvdu lótir og tóku sær síður upp Á, ið íkki í holdið bornir og ti bert blivu til látur- vóru teimum ligar keipur. — — Og sv hill fólkið! — burtur, smæddust fyri sær sjálv- smæi, og krupu um og hildu seg ongatíð vera nóg góð al sýnu seg fyri lí fremmanda. Oh! ein var, sum hann hoyrdi ongastadni heima, tveillur niður í eina kalda, óliviliga náttúru og millum eilt barbariskl, Ovil- fólk, nøkrum. — - Ein kundi haft hug at lala við andi har ikki glógvaði í tosa av hjarla, og so onkum, vóru hesi sum sniglar, krupu inn í seg sjálvi og stóðu, sum vóru ley rættiliga læst og ikki kundu ella ikki náddu at mæla mál. Hetta var nú jólaaflan. Oh! Harragud, jólaaftan, jólaaftan heima — — har heima millum síni, lýtt og heimligt inni, og so tuð heimliga, kenda fridarlagid av kirkjuklokkunum, sum ringdu jólahátíðina inn, og henda hugna- liga brakanin av kavanum undir fótunum — — her sum næstan ongantíð var kavi — — bara kalt, kalt, óhugnaliga og illsliga kalt — og eingin kavi. Og leir upplýstu handlar við fólkum út og inn, sum ynsktu »gledilig jóle » og høvdu citl slíkt vælmeinandi friðarlag á málinum, sum ein uldrin hoyrdi her. Og nú for hann, Hans, avslað doktaraorindi út á bygd, beint nú ley skuldu fara til borðs og hava tað eitt sindur hugnaiigt; og eilt lítio jólatræ hevði hon eisini fingið teimum, og lað hevdi hon rovnt al pynta við Hi, hon hexði fyri hond, og nú stóð tað so einsligt og burtur- gloymt inni í hinari stovuni. Hvat bryggjadi hon seg um teirru barnakonur ivaleyst kundu hesi folk føda síni born forutan at treingja hvorki til jarðamóður ella lækna. Var tað at undrast yvir, at hon var illsk og ikki vildi heilsa, tá hann fór avslað? Tað skeiví? — — var nú korlini kanska Hon visti, hvussu trupult hann heyði tað, og al tað sjálvandi var líka ringt og verri fyri hann, sum skuldi ferð- ast hesar ringu og vandafullu leiðir — ofta í so ringum veðri, al tað var kanska ikki meir, enn teir komu fram. Og so hesi ofysisligu húslogini al koma til og ongan at:skilja seg ella at fata eitt læknastarv. Hon reisti seg upp og fór yvir al vindeyganum og hugdi Ut. Nú var stjørnugløgvan Oli; men vestanfyri stóð ein heilur sorti, sum så út ut byrgju seg saman líka sum so småliga og seigliga upp og lyfta seg meira og meiru á luftinu. Og fyri havinum stóðu eisini stór og svort skýggj, eins stedga eftir og ætlaðu tey al hinum. Jú. hon skildi, at tað var ælingur í honum hon hevði vant seg til, síðan hon kom, at leggja veðurlagið eitt sindur til merkis; tað var av li, at éttin fyri manninum ofta og títt fekk hana at spyrja ein og eldru, annan, helst av teimum hvussu Lil slóð, og hvussu ættin mundi vera. Frú Anna læt gardinurnar falla niður fyri aftur; hon skjålvtadi og fór yviratovninum og breiddi hendurnar út at verma seg — tað var, sum hon henda seinra- part ikki fekk hita í kroppin, enntó at: væl var av eldi í ovn- inum, og heitt tóktist al vera í stovuni. Hvat pindi tað hana nú ikki, al hon skiltisl so frá manninum! Hon visti og sá tað kanska best í hesi stund, nú tankarnir komu í flokkum inn á hana, hvussu hann hevði roynt al lyfta og lælta um hana, so væl hann kundi, og roynt at laga tað fyri henni. at hon kundi kenna seg heimliga og gloyma tann gnag andi longsil eftir heimlandinum Danmørk. Og nú kanska hann kom ikki aftur, kanska ley s6usl ikki aftur — fekk eina vála, ókenda grøv her um hesi hann beru úlnes, og hon so aldrin fór at kenna námind hansara ella vila av honum meira.