leygardagur 15. desember 1934síða 14

át Þú Í 5: á af Bertel Budtz-Múller, De Optrædende: Hyrdtnden. Skorstensfejeren. Nikkedukken fra Kina. Potpourrikrukken, ogsåa fra Kina, Gedebukkebensoverogundergene- ralkrigskommandersergenten. Kakkelovnen. Kommoden. I Balletten: Hjerter Knægt og de fire Hjerter Damer. andlingen foregaar i Olds- H mors Stue for mange Aar si- den. Balletten er ikke nød- vendig, og tages den ikke med, ud- gaar de dertil hørende Replikker. Men den er ganske nem at lave. Dragterne er af hvidt Tøj med ud- klippede Tegn paa: Hjerter, Klør, Spar, Ruder — og det er morsomt, naar den danses af ganske smaa Pi- ger til en eller anden kendt Melodi: Tuppen og Lillemor eller saadan en, som kan spilles paa Mundharpe af en lidt ældre Broder. De skal bare tage hinanden i Hænderne og gaa i Rund- kreds omkring Hjerter Knægt og med et Par Trin frem og tilbage ef- ter og før hans — eller hendes — for han kan ogsaa danses af en lille Pige, Solonumer, som I enten kan lære af jeres Danselærer eller ogsaa bruge en af de Trinskoler, I har lært dér. Hyrdinden og Skorstensfejeren er Í de kendte Dragter, som enhver nu har Raad og Lejlighed til at lave dem. Gedebukkebens-osv., Kommoden, Kak- kelovnen og Potpourrikrukfen ud- skæres i Pap (eller særlig fint i Finér — Papir paa en Træramme kan ogsaa bruges) med en Træstiver, saa de kan staa. Der udskæres et Hul, hvori Skuespilleren stikker An- sigtet frem, og to Huller til Hænder- ne, saa der kan gestikuleres: vinkes, viftes, trues eller trilles Tommel- fingre, som nu Handlingen kræver det, Nikkedukken spilles af en stor Bror eller Fætter; han males i An- sigtet med gul Hud og skæve Øjne, han har Fletning og langt stort Hænge- skæg, han sidder med korslagte Ben, foldede Hænder i Sikødet og nikker. Hans Dragt er en gammel Skjorte, som I har malet med Blomster og Drager. Konsollen, de staar paa, la- ves af et Par Kasser og en Bordfløj, eller hvad der nu er ved Haanden, og af Papir, spændt ud paa Ramme, kan I male et stort Spejl oven over, Gedehukkebens osv. er jo et stort Skab, der som Spejlet laves af Papir paa Ramme (ogsaa Pap og særlig fint Finér er jo anvendelig), og foran og midt paa dette er saa selve Figuren anbragt med Huller til Ansigt og Hænder, Hvordan det skal males, fremgaar tydeligt af vedføjede Skit- ser. Scenen kan være i en Stue med Fløjdøren som Proscenium, eller i øt Hjørne af Stuen, som I har afspær- ret med Tæpper, I har laant af Mor. Skal I spille den for jeres Forældre i en eller anden Forening, kan I jo faa en voksen eller en spillekyndig Kammerat til at akkompagnere jer paa Klaveret, og I kan saa bruge en- ten Tribunen eller ogsaa, hvis der er Teaterscene, Stuedekorationen, dog helst med Solistdrapperiet, hvad de Jo har paa de fleste Scener, trukket tilbage til Baggrunden, hvor I saa stiller Spejlet med Konsollen midt for. Til højre i Baggrunden er Pot- pourrikrukken anbragt, foran denne i Mellemgrunden, men dog saaledes, at Krukken ikke dækkes, er Kommo- den, Lige overfor Kommoden staar Skabet med Gedebukkeøbens-osv., alt- saa | venstre Mellemgrund — og endelig í Baggrunden tilvenstre er Kakkeovnen anbragt. Kakikelovnen er af de gammeldags firkantede med en Kobbertromle ovenpaa. Idet Tæppet gaar op, eller før Í lader Tilskuerne komme ind, er alle paa Scenen, Hyrdinden og Skorstens- fejeren lidt foran paa Konsollen paa hver sin Side af Nikkedukken. Der spilles et passende Forspil, og alle staar bomstille et Stykke Tid, i hvert Fald til alle er kommet paa Plads og der er blevet Ro paa Tilskuerplad- sen. —— Maanen laver I af et rundt Stykke Pap, gulmalet, der ved Hjælp af en Snor hejses ned fra Loftet. Her maa Regissøren passe paa, at den kommer ned paa „Stikordete. Stik- ordet er jo det Ord, eller de Ord, der ligger lige forud for en Begivenhed eller Replik paa Scenen. Og næst ef- ter at lære Rollerne er det allervig- tigste at kunne huske Stikordet, saa ens øgne Replikker eller Handlinger (f, Eks. ud og ind af Scenen) kan falde paa rette Tid. Skal I til at spille | dette lille Julestykíke, saa er det før: ste, I skal gøre, at fordele Rollerne mellem jer, Og her maa I huske paa, at onhver Rolle er lige vigtig, enten den har mange Ord at sige, eller kun enkelte — maaske helt stum. Det vig- tigste er, at de, der kommer til at spille dem, virkelig passer til dem: i Størrelse, Udseende, Stemme osv. — eller i hvert Fald saa godt, som det nu er muligt indenfor den Børne- kreds, der har besluttet sig til ai more sig selv, Førældre og Venner med at spille Komedie. Det næstvig- tigste er, at I skriver jeres Roller ud: hver skriver sine Replikker med de Bemærkninger, der er knyttet til dem, samtid'g med de tre-fire sidste Ord i den foregaaende Replik — disse Ord er nemlig det saa betydningsfulde Stikord. I vælger saa en Regissør, en, der skal gøre Scenen i Stand, passe Tæppet, sørge for, at alle kom- mer ind paa Scenen i rette Tid, at alt, hvad der skal bruges, er til Stede, hejse Maanen op og ned, og for rig- tigt at kunne passe det laver han sig en Regiliste, hvor alt er skrevet op — og det kan maaske blive nødven- digt at give ham eller hende — for det kan udmænket være en lille Pige — en Medhjælper eller flere, hvoraf een kan have med Dragterne 998 Sminkningen at gøre. Og en anden er Sufflør: han hvisker Replikfverne til jer (men det skulde ikke være nødvendigt), ke tage saa højtideligt; blot I kø- her en lille Stang Teint, ret gullig, eg saa sværter en Prop (ved at brænde den over et Lys), saa har I, hvad I skal bruge til denne Komedie. End- videre maa I have en Instruktør, en- ten en lidt ældre Kammerat, der har spillet Komedie før, eller en >Foræ!- der« eller Slægtning, der interesserer sig for jer, og han eller hun sætter saa Stykket i Scene, det vil sige, gen- nemgaar det med jer paa Prøverne, viser, hvordan I skal gaa og staa og retter paa jer, saa Forestillingen bli- ver en Helhed og hænger rigtigt sam- men, I kan nok forstaa, at det er me- get vigtigt, at I alle sammen gør, hvad Instruktøren — og Regissøren — siger, I skal gøre, og navnlig, at I ikke spilder Tiden paa Prøverne med Leg og Skænderier, men følger In- struktøren i alle hans Paabud uden Vrøvl og Modsigelse, Hvis I synes, at han gør noget galt, taler I med ham om det efter Prøven, og saa skal I se, I naar nok til Enighed, hvis der er Mening i de Indvendinger, I har at gøre. Men — — nu er altsaa alt dette i Orden, og vi gaar hermed over til selve Komedien, hvortil er valgt et af H. C. Andersens smukke- ste Eventyr: det om Hyrdinden og Skorstensfejeren. Idet Tæppet gaar fra Scenen, er alle tilstede — der spilles et lidet For- spil, hvorunder man staar bomætille — Í Tableau, som det hedder i Fag- sproget, Derefter — Sminkningen skal I Gedebukkebensoverog Skorstensfejoren Nikkedukken, Nikkedukken: K (nikker). t - z Vi har rigtignok staset her længe = (sukker), Skorstensfejeren: Ja, men derfor synes jeg 0sse — — — (torlegent afbrydende sig selv) Hvad synes du osse? Skorstensfejeren: At vi lige saa godt kunde — ikke — aarh — det synes du da osse? Hyrdinden: Hvad synes jeg — ikke osøe? Skorstensfejeren: Det ved du da godt? Hyrdinden (koket): Hvæd ved jeg godt? Skorstensfejeren: altsaa lige saa godt kunde ja, det mener At vi - — — forløve os jeg nu! Hyrdinden: Hys — pas paa — den Gamle 30- ver saa let — — — Skorstensfejeren (ivrig): Det synes du da med — like? Hyrdinden: At han sover — jo! Skorstensfejeren: — nej — jo — selvfølgelig -— - det, jeg sagde — det Aarh det andet hørte du meget godt — Hyrdinden (koket, kritisk): Du er san sort! Skorstensfejeren: Og du or saa sól og jeg har da Stige! Hymlinden: Bare jeg tør! Skorstensfejeren: Jeg tør skam for os begge to! Hyrdinden: Uh — virkelig ja — men saa før js á os allige- vel staar van Hylde sammen (nikker Og nu vi energisik til ham). Skorstonsfejeren: (gaar hen mod Skal vi saa iklte hende, da han afbrydes af) Nikkedukken (der holder op med at nikke): Hvad er nu det, I to staar og hvi- sker sammen om? Skorstensfejeren (vil sige noget): Hyrdinden (afbryder og blinker): Mike Spor — Bedstefar! Godebukkebens-oøv. : Det vil jeg nok sige — hun staar og filmer mig lige op i Øjnene med den — Sværteprins — Hyrdinden: Han er bare sort, fordi hans Ar- bejde gør ham sort — og saa er det pænt sort — æh — bæ — — — Skorstensfejeren (forvirret og bliver afbrudt): Ja — det er pænt sort — jeg er, for jeg arbejder — og du staar bare ter med Skæg og passer paa Sølv- løjet! — Og vi 80 — — Nikkedukiken: I to — der er intet med jer to — at du ved det, din slemme Pige, Du glemmer vel ikke, at du er forlovet med ham. Der faar du en Mand, som har sit paa det tørre — og som jeg næsten tror er af Mahognitræ! Skorstensfejeren (hviskende): Han er bare malet — — Nikkedukken: — — Han kan gøre dig til Gede- bukkebensoverogunderkommander- sergentinde. Han har hele Skabet fuldt af Sølvtøj, som han har arvet — saa det er særlig fint — foruden hvad han har i hemmelige Gemmer. Hyrdinden: Jeg vil ikke ind i det mørke Skab. Jeg har hørt sige, at han derinde allerøde har elleve Porcelænskoner! Nikkedukken: Saa kan Du blive den tolvte, det er lige Dusinet fuldt. Meget pas- sende. I Nat — saa saare det knager i det gamle Skab, skal I holde Bryl- lup, og det saa sandt som jeg er en Kineser — med Skæg og Nik! (Under den sidste eplik er en fed gu) Maane hejset ned). Nikkedukken: Men hvad ser jeg — der er Maa- nen, saa maa vi se at faa lidt Søvn i Øjnene, at vi har friske Kræfter til Bryllupsfesten. Godnat — alle- sammen — God—nat — — (falder i Nik — og Søvn). Hyrdinden (græder lidt): Det kan jeg da ikke lide — Skorstenefejeren: Nej — vel — Hyrdinden: Jeg tror jeg vil bede dig, at Du vil gan med mig ud i den vide Ver- den, for her kan vi ikke blive? Skorstensfejeren: Jeg vil alt, hvad Du vil. Lad os gaa straks. Jeg tænker nok, jeg kan forsørge dig paa Professionen, Hyrdinden: Gid vi var vel nede af Bordet. — Jeg bliver ikke glad, før vi er ude I den vide Verden, Skorstensføjeren: (springer ned og gaar hen og hjælper hende). Du glemmer vist, at jeg har Stige — nu skal jeg hjælpe dig — saa- dan — — Gedebukkebensoverogunder- 0, s. v.: (virrer med Hovedet og fægter). Nu løber de — nu løber de — — Nikkedukken: (nikker videre — snorker ganske let). Hyrdinden: Aah — den væmmelige Gedebukke- bensgeneral — nu vækker han Bed- stefa'r! Skorstensfejeren: Kom — lad os gemme ææ — — Kommoden: (vinker ti] dem). Ja — kom i bare hen til mig — lille Børn — jeg skal nok gemme jer, jeg har mange Skuffer — hele fire — og alle er de fulde af Lege- tøj! | FÅ (Begge hen í Kommoden), , Nej — det holder jeg ikke ud — ber er ikke til at sande, jeg bliver ganske krøllet, saa overfyldt er ber, Det kan da ikke være den vide Ver- den? Kommoden: Hvor der er Hjerterum, er der Husrum -- og naar jeg giver Hus- rum — maa I selv have Hijerterumi Hyrdinden: Lad os komme ud herfra — og nu begynder Spillekortene at danse — her er ikke til at være for een i Struttekjole! (Begge ud). Gedebukkebensoverogunder- 0, 8, Vi Der er de — pas paa — Kineser — vagn Op — — — Nikkedukken: (vaagner op med et Sæt), Nej — hør nu — bette Børn — skammer I jer ikke — og det er mit Barnebarn — det skulde Kejseren af Kina bare vide. — — men — nu skal jeg — (han rokker frem og tilbage — og falder forover ned fra Konsollen — det rasler af Porcelænsskaar — og der ligger han saa). Hyrdinden: Aah — der knak Bedetefa'r — jeg er saa angst — hvad skal vi dog gøre? Kommoden: I kunde være blevet her — hellere faa krøllet Kjole — og saa redde Li- vet og Lykken! Men Ungdommen — Ungdommen — — Skorstensfejeren: Jeg faar en Tanke: Skal vi ikke kryhe ned í den store Potpourrikrukke, der staar der i Krogen, Der kan vi ligge paa Roser og Lavendler og kaste ham Salt i Øjnene, hvis kan kommer efter 08. Gedebukksbensoverogunder- 0. 5. VI Vil Du, der er Paarørende, ikke gribe ind, saa maa jeg. Nikkedukken: (stenner). Jeg kan ikke jeg knak í Nakken — og det er dig, der skal giftes med hende. — Jeg — er — færdig — — jeg skal klinkes — — — Hyrdinden: (ser paa Krukken). Det kan ikke forslaa. Desuden ved jeg, at den gamle Kineser har været forlovet med Potpourrikrukken, og der bliver altid lidt Godhed tilbage, naar man saadan har været i For- hold, Nej — der er ikke andet for, end at gaa ud i den vide Verden. Potpourrikrukken: (med Gammeljomfrustemme). Nej — hvor uforskammet — som om jeg — maa jeg bare være fri. At jeg i min Alder — tror jeg staar her og dufter for saadan et Par — føj — jeg maa have mere Salt — — ; Hyrdinden: Der kan Du bare høre — Skorstensfejeren: Har Du virkelig i Sinde at følge mig ud i den vide Verden? : Hyrdinden. (nikker energisk). Skorstensfejeren: í Har Du betænkt, hvor stor den er, Á og at vi maaske aldrig mere kommer álbage? á | Hyrdinden. (nikker energisk). -.. a. Skorstensfejeren: ' Min Vej gaar gennem Skorstenen — (dystert) — har Du virkelig Mod ' til at krybe med mig gennem Kakkel- ovnen, baade gennem Tromilen og Røret? Hyrdinden: (nikker stadig energisk). Det har jeg altsammen — bare der lkíke gaar Id i mig! Skorstensfejeren: (indtrængende). Saa kommer vi ud i Skorstenen, men der forstaar jeg at bruge mig — og min Stige — vi stiger saa højt, at de ikke kan naa os, og øverst oppe, der er der et Hul ud i den vide Ver- den. (Gaar hen til Kakkelovnen). Kakkelovnen: (aabner sin Laage). Ja — kom I bare, at vi kan fas Fred i Huset, Men det bliver I snart kede af, Der er ingen Bestandighed 1