leygardagur 2. mars 1935síða 3

| | i å 1 i Kroner fra den offentlige Ind- samling paa Færøerne og 12.000 Kroner fra Bidragydere i Kø- benhavn og danske Provins- byer. Vi bringer herved samtlige Bi- Bidragydere — henved 3000 i Tal — en inderlig Tak for den Offervilje, der er udvist, og og- saa for de venlige Tilkendegi- velser fra mange Bidragydere om deres Sympati for Sagen og gode Ønsker for Resultatet, Samtlige Aktiver samt del vi- dere Arbejde vil i de nærmeste Dage blive overdraget til den fremtidige Bestyrelse for Hjem- met, i hvilken Forbindelse skal oplyses, at der i den Sammen- sætning af Bestyrelsen, som blev meddelt í del í November udsendte Cirkulære, er sket den Ændring, at Fru Winther Liitzen og Postassistent Juhlert efter Øn- ske udgaar, og Lagtingsformand J. Poulsen efter Henstilling derom velvilligst har lovet at indtræde, saaledes hvorefter Bestyrelsen vil omfalte følgende: Amtslæge J. Zachariasen, Direktør P. Jen- sen, Lagtingsformand J. Poulsen, Byraadsformand M. A. Jacobsen, Winther Liilzen og Fru Alma Juhlert. Landbrugskonsulent Vi skal tilføje, at eventuelle videre Bidrag til Hjemmet be- hidtil Hjemmets Postkonto Nr. 44310, des som indbetalt paa og alle Bidrag — saavel store som smaa — vil blive modtaget med hjertelig Tak og vil med- virke til, at Hjemmet kan ind- reltes bedst muligt samt til, at Sagen kan gennemføres eventuell helt uden Byggelaan, hvilket vilde være af overordentlig Betydning for Hjemmets Drift. Thorshavn, 27. Febr. 1935. Anna Winther Liitzen, Alma Juhlert. Dømdur til deyða. »Social-Dem.«, Keypmanna- havn, skrivar 15. febr.: Etter handlinger har Retsfor- Nævningedom- maanedlange stolen í Flemington dømt Hauptmann til Døden. Med Dommen har et af de storsle og mest bevægede Dramaer i Amerika Afgørelse. Om det fundet sin føreløbige bliver den endelige, vil vise sig, naar Be- stemmelse er truffet om Appel- spørgsmaalet. Nogen grundfæstet Tillid næ- res ikke i Europa til ameri- kansk Retspleje. Derimod kan ikke undring for den overvældende man undlade en vis Be- Smartness, hvormed denne Ten- terforestilling har været sat i Hundreder af kablede Referaterne ud Jordens vidt Scene. Journa- lister over forskellige Egne. = Advokaterne bekæm- pede hinanden med de hidsigste Angreb, Kvinder besvimede, Fru Hauptmann græd, og i hele det brogede Sceneri glemte man næsten det lille uskyldigt myrdede Barn, for hvis Skyld Amerikastod paa den andenEnde, Mun som lidt muligt overværede delle Skuespil. forstaar, at Moderen saa Den offentlige Mening var uden Tvivl stærkt for Hauptmanns Overgivelse til den elektriske Stol. Men det var maaske ikke mindst, fordi det var Lind- berghs Barn, der var myrdet. Af ukendt vilde det lille Væsen ikke have aftvunget hele Verden Om Skyld umuligt at Pengene har Hauptmann i hvert Fald haft i sin Besiddelse. Deri- Familie Opmærksomhed. ikke er det sig, men eller udtale mod kan man vist godt sige, at Processen paany har vist, at Amerika mere beundrer Gang- steren end egentlig afskyr ham. Kirkens Selvstyre udvides. Flertal i det kirkelige Udvalg om Lempelser i den Lovgivning, der binder Kirken til Staten. Det danske kirkelige Udvalg afholder i disse Dage en Serie Møder, hvor man især behand- ler et Underudvalgs Indstilling om Forholdet mellem Staten og Folkekirken. Indenfor Udvalget er opnaael Flertal for en Ord- ning, der Lemper den Lovgiv- ning, som binder Kirken (lil Staten, og Underudvalgels Fler- lal gaar ind for, at Kirken faar mere Indflydelse paa egne An- liggender. Ogsaa Spørgsmaalet om Reli- gionsundervisning i Skolerne er til Behandling. Grundlaget her- for er Biskoppernes Indberet- ning om de Bøger, der anvendes til denne Undervisning, og man har i denne Forbindelse talt om Mulighederne for Revision af Religionsbøgerne. Fiskepriserne. Paa Foranledning af, at flere Købmænd og Redere i 5 Vaag igennem »Føroyatidindi« ved Navns Underskrift har do- kumenteret, hvad de har givet for deres fra Island indkøbte Saltfisk undertegnede sig sidste Sommer, finder forpligtet til Partifælle Hr. Danbjørg, for al Tillid til min Fiskepriserne i 1934 ikke skal Skamme, at gøre et Par Be- over for min ærede hans Oplysning om Forsommeren blive gjort til mærkninger vedrørende de om- talte ca. 33 Øre pr. kg. Det for- undrer vist flere med mig, at d'Hrr. først nu over et halvt Aar efter finder det paa sin Plads at gøre min Oplysning til intet. Men jeg gaar ud fra, at d'Hrr. have haft sine maa vægtige Grunde dertil. D'Hrr. oplyser, at de gav 29 Øre pr. kg for de første Sendinger, medens de kun gav 26 re for de senere Sendinger, alt leveret her. Dette lyder mere end utroligt. Jeg undlader ikke overfor Offentligheden at an- give Kilden til mine Oplysnin- ger. Det var færøske Fiskere, der sidste Sommer var i islandsk Tjeneste, og som solgte deres Fisk dér, som oplyste, at de fik 15 Kr. pr. Skipd. af Labrador- Fisk; udregnet for kg, bliver det knapt 33 Øre. Jeg maa saa spørge: hvem er det der op- giver urigtige Tal. Jeg person- lig har af Erfaring Grund til at nære større Tiltro til en Fi- skers og Arbejders Oplysning, end hvad jeg i Almindelighed kan m. H. t. Oplysninger, der gives fra Storrederne, idet d'Hrr. Kapitalister eller Kapitalisttjenere til hver en Tid prøver paa at tilsløre Sandheden overfor Offentligheden. Men hvis det virkelig trods all er Tilfældet med de 26 Øre pr. kg af Sullfisk d'Hrr. opgiver, hvem forstaar saa, at det har sin Riglighed, at det Samfund kan — til- ideotisk son islandske tillade en saadan Handels Taktik, som jo — hvis Tilfælde maa ruinere Men a hvorledes = kan der findes flere som detle Ísland fuldstændig, tror det inte, og — det have sin Rigtighed, naar man ved, at der var Udførsels- Saltfisk fra under en bestemt Pris, Altsaa livem kan vi i forbud af Island Læsere, Tilfælde Reder eller en Fisker? mine ærede dette tro, en Ja, undskyld mig, men jeg gaar ud fra, at Spørgsmaalet er let al besvare, at løse, Med Tak for Optagelsen. O, M. Schultz. Deyðsdomurin. Á danska rik- isdegi hava nakrir konserva- tivir ríkisdagsmenn í hesu set- uni talað fyri at innført deyðs- dómin aftur í Danmark — ikki bert á pappinum, men í síni blóðigu »virkuligheit«; og mill- um teirra, ið tala fyri hesum eru tveir prestar. Neyvan nakað land, har deyðsdómurin er lóg, og har avrætting verður útint, kann siga seg undan við tikið mann av døgum. dómi at hava sakleysan 1921 ein dømdur til Í Portugal varð í maður, Damaso, livsvarugt fongsul fyri at hava myrt verfaðir sín. Hann er nú leysgivin sum sakleysur. Tað er stólur, sjålvt um tað ræður um givið, al ein dóm- lív ella deyð, kann døma rangt; Få tá er tó betur, at hin | hver Side i samme Farve som Bære at Sorgarboð fyri Vinnuflokkin: Finansplanurin, frættist í radio, er vidtikin við uppskoti og nevndaråliti og inni í honum er ballaður legtingsskatturin. Eftiri er so bara at telja tinginum dálarnar, sum Vinnu- flokkurin legði allar árar umborð at verja, sjálvt um tað 80 kostaði havnir og vegir og onnur framtek. dømdi situr innilæstur enn at klædet. Den Vaffelsyning forvandler Forklædet fra at være »gammelt« Øl næsten ganske nyt. I hvert Fald i Barnets Øjne. Selv det mindste Bro- deri, et Barn faar paa sit Tøj, morer det og bringer Tøjet i høj Kurs. AM- saa ogsaa det af en gammel Sommer- kjole syede Forklæde. hann liggur f grøvini, burtur- sæd frå teim sålarpinslum, ein stendur yvir- menniskja, sum fyri at verða avrættud, má liða. Et Barneforklæde af en gammel Sommerkjole. Grundreglerne for Kaninhold. Kaninstalden skal helst vende mod Syd, være lun og godt ventileret %g ret rummelig. Af og til ser man flere Dyr i et Rum, hvor den rigtige Op- drætter kun vil holde et Dyr. Kani- nerne skal opholde sig i frisk Luft Dag og Nat, men maa ikke være ud- satte for Fugtighed og Træk. Stal- den skal altid holdes godt ren og tør, thi Urenlighed og Mangel paa frisk Luft fremkalder meget let Syg- lomme og dermed større eller min- dre Tab Det bedste Strøelse der kam bruges er Terveætreelse, der som Gødning har god Virkning paa Have jorden Man skal sørge for, altid at have sine Dyr i god Foderstand; doz maa de ikke være for fede. Fordøjelsen bør altid være i god Orden, hvilket opnaas bedst ved at fordre alsidigt saavel med tørt som saftigt Foder Í en passende Blanding Det mest an- vendte Tørfoder er Hø. Havre, knust Majs og grove Hvedeklid. Om Som- meren, hvor det er let at skaffe Saft foder, æder Kaninerne en Masae Græs, Ukrudt og forskelligt Affald fra Køkkenhaven. Anderledes stiller det sig om Vinteren, hvor man for st give Dyrene Saftfoder, maa fodre dem med forskellige Roer, Kaairabi, Gule- rødder og de forskellige Kaalarter, doz med Undtagelse af Grenkaal og Rødkaal, der ikke har nogen god Virkning. Man |; slidt Som. Í merkjole, som har nogle Sidestyk- ker, der er rigtig pæne. Den Slags kan nemt og fikst laves om til Smaa- pågernes Hjemmeforklæder. Den lille Model, der staar her, er hurtig at kopiere. Sy omhyggeligt Vaffelstingene ved Tíðindi úr Suðuroy og annað blaðtilfar haðani kund ikki koma við hesa ferð tessvegn »Smiril« var tarnaður ein raven og Borten forneden af For : ; : kraven og Borten fornøden af F heilan dag av óveðrinum. Vinterfluen. Udenfor var det hundekoldt, men inde i Stuen var der dejligt kakkel- ovnsvarmt, saa varmt, at Menneske- ne befandt sig vel Pludselig brød Solen igennem det tykke Skylag; den var stikkende hed og sendte et lige op i Edderkoppens Vindueshjørne, saa at den hel; for- 1 Straalebundt skrækket vaagnede op af sin slumrende Tilværelse, graa, Den havde el. lers i lang Tid siddet stille, gemt hen i en Bunke Snavs og indhyllet i sit eget Spindelvæv, Den gned Øjnene og kravlede søvn dukken uá paa den varme Rude og var ! et forfærdeligt Vildrede med Tiden; thi Solen var i Dag 'igesaa hed som en rigtig Sommersol. men det kunde alligevel ikke rigtigt pisse med Almanakken, Den skuttede og kroede siv af hare Livslyst, saadan som Solen prikke- de den i Kroppen, og da den hav- de set sig lidt om, gav den sig til at i, | koppen talte fornuftigt og var rigtig hyggelig, Den betragtede interesse ret Edderkoppens Spind og studere- spinde en Ende til at fire sig ned for den var blevet san Flueblod Paa Nedfarten opfangede der selig Lyden af Vingesnurren Den standsede og vilde næsten ikke tro sine egne Øjne, da den saa, at det var en rigtig levende Flue. Dei var jo som et Eventyr midt : graa Tristhed, »Hvad er Du for en?. spurgte Fluen, der var fløjet hen lige for Næ sen af Edderkoppen, »Jeg er en Edderkop, og jeg holder for Resten meget af Fluer, de er baade rare og lækre. Vi to kan ud- mærket fordrive Tiden sammen. for Du er vel ensom ligesom jeg?« Ak, ja, saa ensom, saa ensomt« sagde Fluen. »Jeg forstaar slet ikke, hvor min Familie er blevet af.« »Det kunde jeg godt fortælle Dig, men det gavner jo ikke Sagen,« sagde Edderkoppen, medens den lystent sad og betragtede Fluens fine Krop. >Jo, sig det bare,« sagde Fiuen. Men Edderkoppen, der var bange, at den allerede havde sagt for meget, be- gyndte at vinde Silke om Benene og imponere Fluen med sit fine Spind. Fluen var egentlig glad for lidt Selskab; den sad og pudsede sit Ho- ved og sin Snabel, ja, saagar sin Ryg med Forbenene. Den syntes, Edder- forfæntelig lørstig efter de dens Krop nøje, »Du har jo ingen Vinger, sagde Fluen pludselig, »Du hører jo ølet ikke til min Racele »Det er rigtigt!« sagde Edderkop- Vinterens | pen, »Men jeg kan spinde Silke, og fordi jeg ikke hører til din Race, kan vi vel godt være Kammeraterl« »Jamen, jeg kan ikke forstaa, at Du ingen Vinger har, og jeg synes heller ikke, Du er køn, saadan en kluntet, graa Krop Du har, Se pas mig, saa fin og let jeg er!« Og saa fløj den en Runde i Stuen for at vise Edder- koppen, at den kunde fare gennem Luften uden Silketraad, >Kan Du gøre det efter, vil jeg være din Kammeratle sagde Fluen med Selvfalelse. »Tkke saa kæphøj, lille Flue! Véð Du egentlig, at Du kun er en Vinter- flue? Et sygeligt Væsen, der er kom- met for sent til Verden, og at din Race er hadet og foragtet at Menne- skene? Man har sangalt Fabriker, hvor man fabrikerer Fluefangere; de er overklistret med det lækreste Suk- kerstads, som enhver slikken Flue straks sætter sig paa — og det bety- der Døden, en langsom og pinefuld Død, En Vinge eller et Ben hænger | piud- Ps