leygardagur 13. apríl 1935síða 3

Málið. Bæði blødini, >Tingakrossurc og »Dimmalætting« vóru nú í seinasluni farin eill sindur al høggast um eitl fornt og kunnugt stríðsmál: feroyskt mál í skúlum okkara. »Tingakrossur« bar í fyrsta umfari boð stødu mál okkara hevði í >Fær- um ta durabrika- øernes Mellem- og Realskolec í Tórshavn, at henda eina læru- grein, lað mål, ið fjøldin av næmingunum nýla sum talumål, móðurmál barnanna, millum slíka rúgvu av meir ella minni var so tydandi lærugreinum, hogt í mæti, al barnið sjålvl, — ella sjálvandi foreldur barnsins — kundu ráða fyri, um tað skuldi læra tað ella velja okkurt annað í staðin! Og blaðið fann sær hesum við- illa eitt sindur sambandsflokkin fyri tann víkjandi hovi til at — um ein kann siga — lunkaða atburð, flokkurin hevur sýnt og enn sýnir í málspurninginum. journalistur >Dimma- L.S, ið sambandið lykist at nýla sum ein Fyrsti lælting«ar, hin kendi marknavernara, ein >duellanlc — hina reinu politisku gongdina »samhørighedens« kláru og sjálv- fylgjuligu »idé« — eru lad aðrir, ið eins og ein lýsandi fakkul halda upp fyri sínum parta- monnum — tráddi so fram, og á vælpoleradum donskum greiddi hann so frá flokksins slødu, ella kanska rætlari sagt, royndi í kám- um vendingum enn meir at fløkja sambandsins ógreiddu og nóg- floktu hesum mikið gongd í máli. Tað er vist almanna kunnugt — fyri her eilt sindur meir al nerta vid helta so tydningar- mikla mål í fólkalívi okkara — at sambandsflokkurin í síni stevnuskrá hevur nakað um, at flokkurin ætlar í ollum forum at syrgja fyri »det færøske Sprogs Røgt og Pleje«; men millum manna, ið geva hesum ans, må hetta royndum tykjast at vera ógvi- punkt í stevnuskrånni í liga kámt og villandi; tí eftir sum tað hevur synlst gjognum árini, so hevur hesin flokkur, lá ið verið havdur á lofti, altid aftrad seg og skotið sakina til viks og ongan málspurningurin hevur við ymsari undanforslu hug tykst at haft, ið hvussu er at fáa máli okkara ein toluliga ærumiklan sess her á landi. slíkt eisini vera vert at nevna, at vit leggja til merkis, at tá ið sam- bandsformaðurin Í samburði við kann treður fram fyri almenningin í skrift, nýtir hann altíð danskt mál, enntó at vit í „Foroya fólks songbóke síggja, at navn hansara stendur undir mergjaðum og á ramligum foroyskum yrktum fosturlands- sangum. onkun Og sum av ikki okkara óivað fullforoyski L.-S. at hava framhildid, tykist besta hugin til at flyta síni politisku hugskot fram á móður- málinum. Eisini tykist tað á lingi ikki at vera ætlanin hjá nógvum av tingmonnum okkara al lívga og rekta okkara mál; UR SUDUROY heldur sýnast leir við talu síni at hava í kviltanum sum best at ørkymla og lamlosta málið. Framferð flokksins viðvíkjandi undirvísingarmálinum í skúlum okkara hevur tó einamest til fullnar prógvað, hvussu foroyskur hesin flokkur er, og hvussu væl teir eru til sinns at røkta og ansa okkara máli. Henda sak — 8 7 í skúlalógini — er nú sum nevnt so gomul i garði, og bæði ungum og Í gomlum hevur verið lagað a og móltloku, hon hevur sitið sum áhovrarar lurta eftir leirri fingið á lingi, og leimum argu- mentum, fram hava verið sell fyri at halda all í síni gomlu bakventu gongd. gongur alt við gong enn Og so sama lagi. Lógin er, at undirvísingarmálið skal vera danskt, ið oll vita ikki Okkara heilt ólíkur t. d. Noregs: har eru í er barnanna talumål. málspurningur er tí so mongum forum tvinnandi talu- mål at ansa eftir; her hjá okkum bert eitt. ØN børn altid í dagligari talu nýta vita, at bæði lærari og mál, og at danskt mál eill nokk er foroyskt hevur verið og g enn er fremmant mål, ið okkum kunnugari enn onnur útlendsk mál, men sjálvandi ikki fyrr enn vit í skúlunum lað. Men greill, al eitt mál, vit fáa kunn- leika til vit hava lært ollum er ígjognum bøkur, og sum næstan aldrin taka í munn, uttan onkuntíð kanska, tá vit hilta ein danskan lækna, verður slirvid og lidaleyst og er eilt 6handaligt reidskap at rå nyta sum talumål, tå ein skal kenna børnum og skal leggja sær nær at fáa tey at skilja seg og tað, tey skula fáa kunnleika í. Hasin loysningur, at hver ein- stakur lærari vist skal velja, hvat mål hann vil nýta, skilja øll, er ómeguligur, og er ikki til at praktisera. Eitt undirvísingarmál her og annað har! alt kanska eflir sum lærarans poliliska stoða verður kallað. Og so vita vil, hvussu leir ymisku lærararnir fara at falla fólki í eygum. Tí tað sýnið fólksins polit- oddamenn hava í isku ymsum spurningum, hava teirra velj- arar eisini. Og lad er kunnugt, hvussu vanvirðisliga tíverri enn fólki uppá okkara mál, og syndarligast ein fjøld av okkara sær er, al vanvirðingin verður hildin við líka av teimum, ið skulu eitast at vera undangongumenn og ráðarar í tí mentunnarligt og politiska lívi her á landi. Alt sjálvandi útfrá lí sjónarmiði, at fólkið hevur íkki hug at broyta nakað! fólkið, veljararnir, mugu altíð spyrjast, lá id okkurt er, ið politikararnir sjålvir ikki dáma ikki at fáa framt. Men Hví eftirlika teir ikki fólkinum, fjøld- ein kann spyrja: ðrum, sum ini, Í mongum kunnugt er, ikki dámar fólki? Hví taka leir t. d. ikki og stríka Danmarkarsoguavskúlaplanini? Fólk tosa ofla um, hvussu nyttu- leyst tad er at sila og læra um »deydar danskar kongar«! Årni. Hr. Johan Albert Hentze, Øravikslid. Som Svar paa det mod mig i »Føroyatidindi« Nr. 13 rettede usandfærdige Angreb, skal jeg hermed gøre bekendt, at de Beskyldninger som Hr. Hentze retter mod mig, kun er ond- sindet Bagvaskelse og har ikke noget med Sandheden al gore. Hvorfor Hr. Hentze lader sig med bruge til at fremkomme saudanne Beskyldninger mod mig, og hvem der gør Brug af ham, er ikke saa svært at gen- nemskue. Hvad der forefaldt mellem Hr. Henlze og mig, var kort og godt dette: Om Formiddagen Kl. kom 10'/, den 27. Marís, da jeg fra Kajen (il maende »Isvirki« og J ned ad det Pakhus, hvorfra Køduddelingen foregik, blev jeg tiltalt af Hr. Hentze, der spurgte mig, om det var muligt at fan noget Kød, til hvilket jeg sagde: »Hvorfor Sidste Gang fik du (Ud- undertegnede Hr. udlagde Pengene for ikke ? delerne, A. Ólsen Kødet foreløbig for Hr. Henlze, (8) og og sendte ham del, da han laa syg), saa faar du vel ogsan denne Gang, for nu har vi mere Kød end sidst«. Hentze siger da til mig: Jeg har ingen Penge, men har noget Tilgode- Kommunen. Jeg havende hos har tænkt mig, al det maaske kan afregnes den Vej. Mit Svar »Det er Kødet betales del helst selv, men der er flere, til detle lød saaledes: kedeligt, at ikke kontant, for skulde betule sig som faar Kød imod Afskrivning af Tilgodehavende for Arbejde hos Kommunen, og saa vil du selvfølgelig ogsaa faa det«. Der- paa gik jeg ned i Pakhuset og fortsatte Kødudsalget. Hen paa Eftermiddagen blev vi færdige. Paa det Tidspunkt var der et Par Stykker, der havde tegnet Bestilling paa Kød, og deriblandt Hr. indfundet sig Hentze, som ikke havde til Afhentning af Kødet, Ved forrige Køduddeling gjorde vi den Erfaring, al nogle, som havde tegnet sig for Kød, aldrig afhentede Kødet, vi havde holdt hvorved som aflagt reserveret for og dem, vi, da vi ikke vilde levere det til andre, led Tab paa det. Dette kunde selv- folgelig ikke gentuge sig, hvor- for vi denne Gang, da vi maatte afslutte solgte Kødleveringen, det uafhenlede Kød (altsaa og- Hr. rettigede. saa Henlzes) til andre be- Hvad min »Broderskabsaand«, Behandlingsmaade og Optræden nedværdige Hr. mig, de angaar, vil jeg ikke n mig at diskulere med Hentze. Jeg tænker fleste af Læserne kender Hr. g vil forstaa min Be- Henlze, o slutning. Hentze Skribent vil jeg En anden Gang, Hr. vil forsøge sig som eller offentlig Anklager, ham om al gerne anmode rydde op i Hjernekisten først, san han kan have en Mulighed for at kunne holde sig til de fakliske Forhold, hvad der des- værre ikke kan siges at han i bestræbl sit sidste Forsøg har Men ogsaa virkelig umuligt for ham sig paa. det er maaske eller uforenelig med hans Men- talilet. Edward Mortensen. Hans Andreas Fagradal. Fúsur og raskur legði hann í havið. Eflir sólu konan og 4 born. Nú óveðrið hevur rasað, og hvor einasti dagur hevur borið tíðindi um skaða og lívsvanda, sat hon, umringd av bornum, eins og flestu mommur kring Foroya land við bivandi hjarta fyri, at hin kalda bylgjan skuldi taka hennara og barnanna cin- asta ålit og forsyrgjara. Og so komu ley tungu Htøindi, at hann var deyður. Men lað var íkki Lhavid, ið hevði rætt ta køldu hondina ål. Ein heftigur lungabruni hevði gjørt enda á honum — hann var deyður á landinum á sóttarsong. Hesi tíðindi eru lyngri og daprari, enn um tað var hin hjartaleysa banamaðurin. bylgjan, ið var Ti so undarliga er tað skipað, at fyri sóllarsongardeyðan eri elin sin trvøging, ið kann veita > JES 5 økonomiskan lað, alt leim eftirsilandi studul. So legið er meðan einkjan við bornum fær um einar 3000 kr. í ólukku- trygging, tå ið maðurin er deyður ú sjónum, fær hon einki, um hann doyr á sóttarsong, hóast trongdin er tann sama. Hetta er rangvørt og órættvísl. Okk- ara góðu menn megu rætta henda ójavna. Lógir megu skipast soleiðis, at ley eftir- silandi fáa sama okonomiska stuðul, annaðhvert forsyrgjarin doyr á landi á sóttarsong ella á sjónum ella við ólukku á hátt. Andreas Fagradul »Albert«, ið lá við hevði siglt á tað og skaða. frættist, gongur >spanskac annan Hans var við skipinum inni á Reykjavík skaða. »Island« Sum gjørt tí stóran ella | | ein ring influensa á Reykjavík, og hevur harra Fagradal óivað fingið sjúkunu í landi. Friður styrkur yvir minninum og uggi og veitisl teim syrgjandi. »Købmand« f »Føroyatidindi'. Ein »Købmand« f »Føroya- tfdøindi« spyr um, hvussu Froð- biar sóknar kommuna býtir kjøtid åt, id hon fær at selja fyri ein bfligan pris til íbúgvararnar. Til svara, at vid úlbýtingini ræður henda spurning er at eingin »Tilfældighed«. Hon fer fram strangt eftir einum regul- alivi frå amtinum. Aftaná hvørja útbýting verður ein listi sendur til amtið yvir oll tey, ið hava keypt kjøt frá kommununi, og verður á hes- um lista sagt frá, hvussu nógv kjøt er selt »pro persona«. Sóknarstýrið fyri Frodbiar sóknar kommunu. Heimkomin skip. 13000, 195 skpd., Vágoy 1000, Brimnes 1500, Fagranes 10000. W. G. Marshall 11000. Tvøroyri: Hamranes Vág: Kjøt væntast vid »Tjaldrinum«. Tey, ið ynskja kjøl, og sum eru rættindað til tess, biðjast venda sær til Edw. Mortensen, sóknar- stýrislim, innan Tjaldurs lossing. Sóknarstýrið á Tveroyri. Máling Tapet Linoleum Tif. 81. Poul Arne Poulsen. Seteplir. Aflur í år havi eg tað slagið av seteplum, sum allir menn eru á einum máli um, er tað besta. Telf.61. D. J. Enni, Telf. 61. Tveroyri. Høsnanet. Høsnanet í ymiskum hæddum og meskuvíddum fæst hjá Tveroyri. Kjøtforrætning min er flutt í ta gomlu kjot- búðina hjá Theodor Gregersen. Hill besta kjøtid — ferskt og skerpikjøt —, pálegg, tålg, grøn- sakir, ål- og seleplir og fruktir, såreplir og aðrar fruktir fæst til rímiligar prísir. Eli Mortensen, Telf. 56. Tveroyri. 2 0