leygardagur 15. juni 1935síða 2

STERA H 4 Hør den anden Part! Efter Hr. P. F. Joensens to Artikler í »Føroya Social-Demo- krat« Nr. 16 og Nr. 22 lader det til, at den Kirke er dømt til Døden. — Hun venter vistnok pua at høre om vor Af- rejse fra Øerne — ja muligvis Kirkens dødelige Af- Kutholske om hele gang. Jeg tror alligevel, at de fleste Mennesker, fer de fælder deres Dom, helst vil høre den anden Part. Der er jo 350 Millioner Ka- tholikker í Verden, Mennesker af alle Samfundslag — det vilde være ulrolig, at de vilde vedbli- ve at være Katholiker, hvis Hr. Joensens Beskrivelse var sand. Lad os høre den anden Part. Hr. Joensen har vist aldrig aab- net en katholsk Bog eller læst i en katholsk Katekismus, allige- vel fældes Dommen og meget haardt. Sua slemt er det nu alligevel Hvis det Bil- lede, De giver, svarede til Sand- ikke, Hr. Joensen. heden, saa vilde vi to Præster være de første til at melde os ud. Vi har studeret og opholdt os i de fleste Lande i Europa og ved lidt om, hvordan det forholder sig. Med nilten Hundrede Aars Historie bag sig kan den kathol- ske Kirkes Modstandere sædvan- ligvis ikke finde andre Knager al hænge Hatten paa end Ind- kvisitionen, Galilei og Baurtolo- mæus Naut. Det er Mennesker, ut gaael op for de fleste Kutholiker ikke tilbeder Jomfru Maria og ikke sælger Syndsforladelse. — Hver Gang Kirken angribes, saa ved man, at de gamle Røverhistorier bliver serveret paa ny og over- Men P. F. J. har dog slaget Rekord; han naar 100.000 Tallet, om Inkvisitionens Ofre. »Vor Fæ- af Cardinal Gibbons drevne paa ny. naar han taler I den kendte Bog: dres Tro« læser vi følgende om den span- ske Inkvisition: >Historikeren Præscol (ikke Katholik) er nødt til al anført Antallet af Inkvisitionens indrømme, at man har Ofre med vild Overdrivelse. — Den kaldte »populære« Historieskri- spanske Inkvisilions saa- ver er Llorente, en degraderet Præst, som havde forbrudt sig, og var bleven ufskediget. Prote- Skribenter bruge ham som Kilde. stantiske plejer at Som et Eksempel paa hans Ærlighed skal anføres: Han citerer Histo- rieskriveren Mariana som Kilde, idet beretter, at 2000 Per- soner blev dødsdømt af Inkvisi- i Løbet af eet Aar alene han tionen i Bispedømmene Sevilla og Cu- diz. Ved at efterslaa det opgiv- ne Sted hos Mariuna, finder vi, at dene Forfatter har sugt, at 2000 blev henrettet i hele Spa- nien under hele Torquemados Styrelse, der omfulter et Tids- rum af 15 Aar, Den mere en spanske Inkvisition var kongelig, politisk og verdslig Institution end en gejst- lig eller spansk kirkelig Institu- tion. Kong Ferdinand begyndte den, fordi Jøderne og Maurerne var anset for fjendtlige mod Tronen — ikke blot som fjendl- lige mod Kirken. — Paa detle Tidspunkt blev Vranglærere be- tragtet som Urostiftere og straf- fet af Staten. Hanrikus den 8. af England straffede Katholiker paa samme Maade. Den protestantiske Historiker, Ranke, fortæller os, at i den spanske Inkvisilion var det Kon- gen, som førte Maglsprog. Ira ham havde Inkvisitorerne deres Jurisdiklion, og han fik Indlæg- terne. — En katholsk Biskop, Bartolomæus Carranza, blev fængslet af Inkvisilionen, og Pa- ven selv kunde ikke faa ham frigivet. I Aaret 1481 klagede Paven over dens Strænghed og udstedle en Bulle imod Inkvisitionene. Han opfordrede de Lidende til at komme til Rom, hvor de fandt et Tilflugtssled. Med faa Ord: den katholske Kirke fralægger sig altsaa An- svaret for den spanske Inkvisi- tion og med Retle. Grusomhederne er blevne over- drevne af vore Modstandere. Den spanske Inkvisiltion var en politisk Domstol, og Paven Det er mærkeligt, at Kirken skal bære prolesterede imod den. hele Hadet for den spanske In- kvisition. Er det historisk Ret- færdighed? Det er Fordomme- nes Uvidenhed. forsvarer ikke Vi bekla- ger dybt det skete, men vi siger, Vi Kaltholiker Bartolomæus Natten. at Kirken ingen Andel havde i den. Under Karl den 9. Rege- ringstid var Hugenotterne poli- tisk stærke. Kongen saa i deres Leder, Coligny, en farlig Tron- prætendendt. Den rænkefulde Kuterina uf Medici, hans Mor, opfordrede ham til den skræk- kelige Gerning, der blev udført den 24. August 1562. sendle Kongen Sendemænd (der Derefter var ingen moderne Postforbin- delse den Gang), som forklarede paa følgende Maude: »I denne min- Begivenheden for Paven deværdige Nat ved Udryddelsen af nogle faa oprøske Mænd, var hans Majestæt Kongen bleven udfriet fra øjeblikkelig Dødsfare og Kongeriget fra Borgerkrigens Dette var Grun- vedvarende Rædsler«. — misvisende Budskub den til, at Paven lod synge et Te Deum, og at han lod præge en Medalje. Sualedes beretler Sismondi, en anset protestantisk Historiker, og Ranke i sit histo- riske Værk om Borgerkrigene. Hr. Joensen skriver om Ko- pernikus: »Bert deydin bjargadi honum undan teirri »vælsignilsis- ríku vidferd«, kirkjan hevði reilt píndur á tann mest hátt sleiktur á tí »tradisjonella« kir- honum: fyrst djóriska og síðani kjuliga bálinum!< — Kendsger- ningen er imidlerlid denne; Í Auret 1500 var Kopernikus Pro- fessor ved Pavens Universitet og forklarede her sin nye Teori for flere end 2000 Elever. In- gen sagde et Ord imod ham. — — Da han trak sig tilbage som Professor, fik han en Pension og levede i Frouenburg. — Den katholske Biskop Schomberg be- talte alle Omkostninger ved Tryk- ning af hans store Værk, som blev tilegnet Pave Paulus den 3. — Jeg har aldrig hørt nogen bruge de Ord om Kopernikus, som Hr. Joensen bruger. — Vi Katholiker beviser nelop ud fra Kopernikus, at Kirken aldrig modarbejdede Videnskaben. Galileo Galilei kom i Vanske- ligheder, ikke fordi han var en god Astronom, men fordi han var en daarlig Teolog. Kirken var imod ham, fordi han ikke holdt sig til sin Astronomi, men gav sig af med at fortolke Bibe- len. — Sir David Brewster, en bekendt protestantisk Forfatter, Medlem af det kgl. Akademi i London, forklarer Spørgsmaalet paa samme Muade i sit Værk: »Videnskabs Marlyrer«. Galileo Galilei blev forresten aldrig un- derkastet en pinlig »Tortur«, men levede hos den toskanske Gesandt, Guicciardini, hvis Pa- lads var et af de flotteste i Rom. — Han døde i sin egen Villa di Arceli nær ved Firenze 1642, Giordano Bruno var en fra- falden Munk. — Saa dybt faldt han, at selv vore Modstandere intet vilde have at gøre med Han blev straffet af Sta- ten og ikke af Kirken. ham. Nu møder vi det utroligsle i hele Arliklen. staar, at Paven blev gjort synde- fri i 1870! en katholsk Katekismus, inden Hr. Joensen paa- Bare De vilde læse De skriver igen. Tror De vir- kelig, at Katholiker er saa naive? Det har Kirken aldrig nogensin- de lært. Paven er kun et Men- neske som alle andre. Vi paaslaar, at Paven som Kirkens synlige Overhoved og øverste Hyrde aldrig vil lære noget forkert, hvad Tros- og Sædelære angaar. ke kun angauende Tros- og Sæ- delære, og naur taler til hele Kirken som dens Overhyr- Det følger af Kristi Forjæltelse om Vel at mær- han de og synlige Overhoved. at sende Helligaanden og om at blive med sin Kirke alle Dage til Verdens Ende. — Heraf ser man klart, at det slet ikke er Spørgsmaal om Pavens Privatliv, Syndefriheden, eller om men om Læren. — Paven kan ikke lære noget nyl efter Behag. — Men i Overensstemmelse med Biblen det, han lærer, maa være og den fra Apostlene nedarvede Lære. Der er intet forkært i at sige, al Guds Moder er syndefri, naar en Engel fra Himmelen hilste hende som »fuld af Naade«, Hvad Helgnernes Relikvier an- gaar, sau belragter vi dem, som man betragter et Billede eller et smukt Minde af vore Kære, Vi Katholiker er ikke forpligtet til at tro, at en Relikvie er æg- te, hvis det ikke kan bevises. I Artiklen i Nr.22 staar der: »Av Jesusar krossi goyma katolikk- arnir so nógvar »ekladar« sneis- ar, at var alt savnað saman Í ein dunga, vildi lað verið fleiri skipsfarmar!la — Sandheden er imidlertid denne: I Aaret 1870 AKTIESELSKABET FØROYA BANKI HOVEDKONTOR: THORSHAVN STIFTET 1906 AFDELING: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000 af Indskud paa Bankbog Í af Krediller og Udlaan £ i] 3t/29/, p. | f ð %o p. RENTE af Indlaan (3 Maaneders Opsigelse) f. T. 4 %, p. ? FT. 5 Disconto Sud % p. I Indskud paa Bankbog og Indlaan modtages tillige paa følgende Pladser: Fuglefjord hós.............-..... Klaksvig Midvaag Sand Sorvaag Vaag Vestmanh. + Brevsamler Fru Alma Rustin EO Sysselmand cand. jur. P. Petersen Brevsamler Søren Danielsen Breysamler Edw. Hjalt Assurandør Daniel Niclasen Postekspeditør A. Djurhuus Brevsamler Fru Kristine Poulsen Udflugt. »Tréndur« afsejler fra Vaagsbotn Søndag Formiddag den 16 d.s. KL. 10 til Tofte, Sallangeraa og Solmunde. Tilbageturen sker fra Solmunde Kl. 8, Sallangeraa 8'/, og frá Tofte 8!/,. Tur—Retur Kr. 1,50 pro persona. AS Thorshavns Mælkeforsyning á Margarinefabrik. Fiskimenn, arbeiðarar haldið og lesið »Føroya Social=-Demokrat“, ið er tykkara blad! SLEIPNER Miðvág og Vestmanna. Frá Havnini kl. 9 aftur her kl, 10 skrev M. Rohault de Fleury en meget dybgaaende Gendrivelse af denne Bagvuskelse. er blevet oversat i en forkorlet Værket Form paa Engelsk af James Bellord. — den almindelige Størrelse af et Herfra lærer vi, al Kors paa den Tid var (jeg bru- ger engelsk Maal) Højden 15 Fod, Tværpladen 7!/, Fod, Bræd- den 7'/, Tommer, Tykkelsen 6 Det vil sige, der var Alle Ver- Tommer. 6%; Kubik Fod Træ. dens Relikvier er langt under dette. I sin lange og nøjagtige Undersøgelse har M. de Fleury kun fundet */; Kubik Fod. Vi protesterer kraftigt imod Hr. Joensens Udtalelse om, at en Pave skal have kaldt Kristi Liv for et Eventyr. Han brin- ger intet Bevis, og det er den største Bagvaskelse og Uretfær- dighed, jeg nogensinde har hørt. Efter Arliklen í Nr. 22 skal en Jesuit sværge, al sort er hvidt, hvis hans Forstander befaler det. Jesuit Pater Otto, Doktor i Filo- sofi fra Københavns Universitet, Eykaa0alfundur. P/f Skipafelagið Føroyar, Tórs- havn, heldur eykaaðalfund á skrivstovu felagsins í Torshavn 8. juli kl. 5 sp. við hesi dagsskrá Légbroytan viðv. $ 6 (mortifikatiOn). Uppskot til lógbroytan liggui frammi á skrivstovuni, har at- gongumerki áðrenn kl. 4 sp. aðalfundardagin. Nevndin. mugu heintast skriver saaledes om Lydigheden i sin Bog: »Compania de Jesus« Side 30: til at fremsætte sin Opfatlelse, »Den enkelte har Rel og ingen er forpligtet til at handle mod sin Samviltighed. Det er blind Lydighed, men Fornuften skal og ikke en en seende, saa tages med paa Raadc Den anden Beskyldning for, at Jesu iter siger: »lfensigten hellige! Midlet«, er en Bagvaskelse. Det viste sig for nogle Aar si den i en Relssag, hvor den, de! Beskyldningen, fremkom med