leygardagur 6. juli 1935síða 2

Grund kviede fortælle Historien om the Kid, den, han ellers kunde have be- rettet bedre end nogen anden og med en stakkels Drengs egne Ord. Men af Al Jennings fik jeg Enkelthederne om denne tragi- ske Justitsforbrydelse og vil nu han sig ved at gengive den ganske korlfaltel. Historien er egentlig uden Ende, for den fortæller intet om, hvor- ledes det gik de Nævninger og den Dommer, som sendte en uskyldig Dreng i Døden. Som Fængselsdirektørens Se-. kretær maaile jeg overvære Hen- rellelsen, fortalte Jennings. Jeg var fortrolig med Sagens Akter og vidste, at the Kid havde Skin- net imod sig. En Søndag var han sammen med en jævnal- drende Kammerat gaaet ned til Sciotofloden for at bade. Kid- det vendte alene tilbage — den anden Dreng var forsvundet. Tre Uger senere fandt man et Lig i Flodmudderet. Forraad- nelsen var allerede saa vidt frem- skredet og Ansigtet halvt bort- ædt, at en ldentificering viste sig umulig. — Den forsvundne Drengs Forældre betragtede Li- get. paa den ene Kind og hævdede De fandt et Modermærke derpaa, at Liget var deres Søn. Kiddet blev sat fast. Vidnerne strømmede til, og alle erklærede at have set to Drenge ved Flod- Man udpegede Kiddet De to Knøse var kommet i Klam- bredden. som den ene af Drengene. meri, og pludselig havde Kiddet grebet sin Kammerat i Armen og trukket ham ned til Vandet, idet han raabte: »Nu drukner jeg dig!« To Mænd og en Kvinde havde overværet dette Optrin og svor Re- sultalet var, at Kiddet blev dømt at have hørt denne Trusel. paa disse Vidners Udsagn, ultsaa paa Indicier. Dagen før Henrettelsen havde Samtale med Drengen. jeg en Han vedgik Vidneudsagnet og lagde sin fregnede Haand paa min Arm, som om han var ban- ge for, at jeg skulde fjerne mig, før han havde faaet sagt alt. »Ja, det er sandt«, sagde han. »Men det er ikke alt. Forstaar De, jeg og saa Bob Whitney gik ned til Floden den Søndag Ef- termiddag, og undervejs begyndte vi at brydes, men det var kun for Spøg. Bob fik Overtaget og væltede mig omkuld, og da jeg kom paa Benene igen, var det, at jeg raable, jeg vilde drukne ham. — Der var andre Folk i Nærheden, og de hørte det, men det var altsaa bare Løjer. Jeg maatte skynde mig tilbage til mit Arbejde, saa jeg forlod Bob, og siden har jeg aldrig set ham. Men Forløb efter nogen Tids blev det der Lig skyllet op, og | man sagde, at det var Bob. Jeg blev slæbt op i Retten og ind- viklede mig i en Masse Modsi- gelser. Jeg forklarede, at det bare havde været for Spøg, og at Bob svømmede omkring, da jeg gik hjem, men man saa paa mig, som om jeg stod og løj. En og anden sagde, at den Hi- storie var godt fundet paa eller | nogel lignende, en anden mum- lede noget Indicierne, de »tavse Vidner«, og tilsidst erklæ- rede mig skyldig, og Dommeren sagde: »Jeg dømmer dig til Døden« eller noget i den Retning. Men jeg er ikke ban- ge for at dø«, om Juryen Drengen saa paa mig med si- ne milde barnlige Øjne, saa det skar mig i Hjertet at forestille mig ham siddende i den elek- triske Stol. en blød, barnlig Hage og en lille kry Opstoppernæse. Ikke det mindste Træk af Ondskab, intet Han havde saadan som helst, der kunde saa meget som tyde paa, at han var í Stand til at begaa et Mord. Jeg kunde ikke engang tiltro ham at blive vred for Alvor. »Se Drengen. det Træ der«, vedblev »Er del ikke dejligt Vi havde saadant et i vores Have, og lige lil at klatre op i? da jeg var Jille. Men jeg skal ikke vise mig som en Kryster. Jeg er ikke Spor bange for at dø. Da jeg var Barn, havde jeg en lille Søster. — Jeg gik med Aviser og plejede at komme sent Vi var bare os to og saa Lille komme hjem. en gammel Stedmoder. — at møde mig og sige: »Er du ikke Emma plejede og bange for at være saa sert ude, Jim? Og har du en Kage med til mig ?« Saa blev lille Emma syg, og den gamle Heks, som vi kaldle Stedmoder, bankede hende. Jeg blev gal i Hovedet, og saa en Aften løb Søster og jeg hjemme- fra og levede skjult i en Kælder. Vi havde det meget godt, und- at lille bange for alting. Hun var ban- tagen Emma var saa ge for at gaa ud og bange for at blive hjemme, og saa plejede hun at følge med, naar jeg gik ud med mine Aviser. Vi var altid hjemme ved 10-Tiden. Hun hang ved min Arm og hviskede: »Du er slet ikke bange for no- get som helst, vel Jim?< — Vi købte Kager. Emma lavede Kaffe, og vi var vore egne Her- rer. Saa blev hun syg og døde. Hun havde saadanne smaa, hvi- de Hænder, og en af Fingrene havde hun faaet hugget af som ganske lille. Og lige førend hun hun sine Hænder døde, rakte frem mod mig og sagde: »Jim, du er slet ikke bange for noget, vel? Heller ikke for at dø?« Og det er jeg ikke. — Jeg vil gaa lige hen og sætte mig i den elektriske Stol som i en Gynge- stol!« Dødsforagten var bleven en fiks Idé hos ham. Om Aftenen før Henrettelsen sagde jeg til Sidney Porter, at jeg kunde skaffe ham med som Vidne til Jeg har set altfor mange Men- til at Kiddets Henrettelse. nesker dø, Døden skulde virke afskrækkende paa mig, men denne Gang var det mig en Gru. 0. Henry betragtede mig med Afsky og erklærede, at han hellere vilde se det kæreste Væsen, han havde paa Jorden, ligge død for sine Fødder end overvære the Kid's lovformelige Mord. Jeg ønskede mig i Sidney Por- ter's Sted, men del var min Pligt at bevidne Henrettelsen. Drengen kom ind i Dødscel- len mellem to Vogtere. Bagved ham gik Præsten læsende i Mes- setone i en Bibel. Kiddet vak- lede som om han havde tabt Muskler. men hans blide, blaa Øjne var glusagtige. og Blikket var fyldt af Rædsel. * 1 ind, Herredømmet over sine Næsen stak kry í Sky, De stod vidtaabne, Hans Ansigt var askegraat, o g Hagen ryslede, saa jeg kunde høre hans Tænder klapre. En af Fangevogterne skænkede et Glas Whisky og rakte ham det, nogel, man gør for at stramme en Dødsdømt op, førend han skal foretage det store Spring. Drengen skubbede Glasset fra sig. Hans Ansigt var saa blodløst som Mel, og hans frygtsomme Blik bevægede sig fra den uhyg- gelige Stol hen til Fængselsdi- Med et fik han Øje paa mig, og aldrig i mit Liv har rekløren. jeg føll mig saa elendig til Mode som i det Øjeblik, jeg mødle hans Blik. Som et Vilddyr følte jeg mig, en samtykkende Delta- ger í el hæsligt Blodorgie. Mr. Alfred! udbrød han med en Anstrengel- »God Morgen, se, der maa have kostet ham den sidste Rest al Kraft i det spinkle Legeme. »Kan De saa selv se, at jeg ikke er bange for noget som helst ?« Han nikkede til mig, og jeg san den runde afragede Plet paa hvor en af Elektro- hans Isse, derne skulde fastgøres. Hans Tøj var skaaret op i Sømmen, saa Strømmen uhindret kunde skyde gennem hans Legeme. — Man spændte ham fast til Stolen med Remme, anbragte Elektro- derne paa hans Hoved og nøgne Læg. I del Øjeblik forekom det mig, at Drengen sank fuldstæn- dig sammen, som om hans Ben var blevet til Gelé, men Rem- mene holdt ham oppe. Fængselsdirektøren Darby gik til og raabte hans Navn. »Bekend, hen det svinebundne Offer Kid. Tilstaa bare, hvad du har beguaet, saa skal jeg faa udvir- ket en Benaudning.c Drengen sad og stirrede paa ham, mens han mumlede hen for sig: »Jeg har jo sagt Dem, al jeg ikke er bange.« »Bekend, Kidl« gentog Darby. »Bekend, saa skal jeg slippe dig ud herfrac. Drengen forstod og prøvede paa al sige noget, men der kom kun forvirrede Ord fra hans Læber, — Omsider sagde han: »Jeg er ikke skyldig. Jeg har ikke druknet Bob.c Darby gav Signalet. En blaa Flamme ud sprang omkring Drengens Hoved, sved hans Haar og fik Trækkene tilat staa skarpt frem som indrammet af et Zig- Zag Lyn. Den Spænding bragte Legemet til at vride sig som el Slykke Pigtraad voldsomme i et Hegn, der pludselig slaas over. Da Strømmen for igennem ham, kom der el Svagt Suk fra Ofrels Læber. Saa slog Darby fra, og the Kid var død. AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: THORSHAVN Stiftet 1906. Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL 0G RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3. Hovedkontoret i Thorshavn tillige aabent 6—7 for Ind- og Udbetalinger. LYSING. Tað verður her gjørt kunnugt, at eftirstødur av kommu- nuskatti fyri januar og apríl ársfjórðingar 1935, sum ikki eru goldnar innan 1. august h. å., verða sendar pantifútanum til pantingar, Térshavnar byråd, 1. juli 1933. Da jeg sad med Porter ved en Flaske Vin samme Aflen, spurgle han mig, om jeg havde noget Haub om et hinsidigt Liv. »Jeg mener ikke Kirkens Paradis«, skyndte han sig at tilføje, »men hvorledes forestiller du dig en fuldkommen lykkelig Tilstand? »For Øjeblikket kun som en Hule langt ude i Vildnisset, hvor "vil af mine aldrig mere af Medmennesker«, sagde jeg. Øjne blive besmillet Synet >Masser af Heste og Hornkvæg, men aldrig en Antydning af den menneskelige Race, kun maaske nogle Bøger,« Porter vilde ikke gaa med hertil. Bøger, mente han, var af del onde og Tanken en For- bandelse. Mennesket tænker sig til et eller andet og tror saa, det maa være saadan. »Al«, sagde han med søgt Li- gegyldighed, som for at skjule en ængstelig Tvivl, »tror du, al Kiddet var skyldig?« Jeg turde ikke svare. Det selv samme Spørgsmaal havde martret mig hele Dagen. Hvert Øjeblik mær- jeg Haand paa min Arm og følte kede Drengens fregnede hans Blik hvile paa mig. »Denne Dag har ældet mig, Dill«, svarede jeg langsomt. >Jeg har set Kiddet for mig hele Ti- den, og jeg tror nu, al han talte sandt. Hvad er din Mening?« O. Henry saa eftertænksomt paa mig. »Du har set mange Mennesker dø. En Mand kan forstokkes i Løgnen, men kan en Dreng som Kiddet — et Barn — spille en saadan Komedie?« >Næslen alle, som nægter, hæv- der til det sidste at være uskyl- dige, Bill. Om Kiddet ved jeg intel, men det aner mig, at han talte Sandhed, og i dette Øjeblik er der en indre Stemme, som siger mig, at han var uskyldig.« »Store Gudl« udbrød Porter. »Hvilken Forbrydelse, dersom denne Dreng er drevet uskyldig i Døden! Hvilken Formastelig- hed at dødsdømme et Menneske paa Indicier. Beviser det ikke Tankens vildfarne Hovmod?« Og langsomt vedblev den se- nere berømte Forfalter: »Der kan aldrig fæstes fuldi Ti. den kan kuldkaste de saakaldte Lid til Andenhaandsvidner. Beviser, Anklagen kan trækkes tilbage, men den Døde kan ikke Det er en Uhyrlighed, en Anmassel- kaldes tilbage fra Graven. se, som man skulde tro maalte fan Guds Taulmodighed til at briste.« Sidney Porter var allerede fri givet, da den forfærdende Sand- hed kom for Dagen. Bladene bragte Historien fra f Bob Whitney, hvis Í ede at have fundet det, dukkede op i Portsmouth Han var blevet længe ude efter Svommeluren, løb saa hjemme fra og tog Hyre som Koksmal Da henrettet, paa en Floddamper. hans Kammerat blev be fandt han sig i en anden Stal, Hundreder af Mile fra Ohio, og han hørte intet derom. Relfærdigheden havde gjort et lille Fejlgreb. Den havde send! en sekslennurig Dreng over i Evigheden for et Mord, der al- drig var beganet. Man havde lænkt sig og troet, at Kiddet var skyldig. Tidindi. K. F. U. M. Sommerlejr for Drenge 16- 22 Juli. Sommerlejr for unge fra 6—12 August. Indmeldelse hos Sekretæren. Mænd Peningsvirdi. (Eftir Føroya Banka). 4. juli. London 22.40 New York 154.50 Hamburg 182.50 ”aris 30.15 Madrid 62.45 Amsterdam 309,85 Stockholm 115.65 Oslo 112.70 Rom „Tjaldrið“ fór hóskveldið til Keypmanna havnar við 69 ferðafólkum.