leygardagur 10. august 1935síða 2

— FE OT mæ A Hesa søguna kenna vit eisini her á landi — tíverri. Tey, ið selja, fáa ovlítið fyri verurnar; men vit, sum keypa, lala nógv ov nógv. Í Feroyum eru ein- stok komin so frætt á veg, al tey síggja hetta óskil og tala ella skriva um tað. Nær munnu vit koma longur? Í Danmerk er álvara í ting- unum nú. Bendurnir krevja meira: men arbeiðarin orkar illa nokk at rinda teir núgaldandu prísir. Har er ringt við at gera. Bondurnir fingu eisini lítið við- svaraði hald frá kongi. Hann soleiðis: »Jeg har ikke villet nægte at modtage denne Deputation, endskønt den Adresse, som medføres og hvis Indhold var mig bekendt, nævner Udlalel- ser og Fordringer, som jeg ikke kan tage Standpunkt til. Som Konge kan jeg kun tage Hensyn til de lovligt valgte Repræsentan- er for Befolkningen og maa henvise Deputationen il senere at henvende sig til konstitulionel derfor Statsministeren og til at fore- ringe ham de Ønsker, der næres, derunder det i Adres- sen fremsatte Ønske om For- poliliske andling med de Parlier. Jeg ønsker gerne, at beret- tigede Klager undersøges, og at der tilvejebringes Forstaa- else mellem de politiske Par- tier.« Soleiðis svaraði soleiðis mátti hann svara. Ríkis- kongur, og stýrið, sum situr, er valt av fleir- tali fólksins, og tað hóskaði ikki við grunnlóginu, ífall at kongur gav bóndunum viðhald. Nakað | annað er, at fólkatingsval kanska Tað úrslitið av hesum | verður um bóndakravið. verður óivað mikla stríði. Tá verður hart móti hørdum; ti tað ið ereinum til vildar, er ødrum ímóli. So- leiðis er verðsins gongd. J. H. Danbjørg. Katóiska „Kirkjan. | I Artiklen >Katólska kirkjan« i Før. Soc.-Dem. 20. Juli 1935 fremkommer Hr. Poul F. Joen- sen med en Del Beskyldninger mod Ignatius af Loyola. Det fastslaas: 1) Det ei af Loyola nogen Steder forlan- | usandt, at Ignatius ger, at en Jesuit gør noget, der er Synd. Han kræver nok Lydig- hed, men siger, klart og tydeligt, at man ikke maa lyde, hvis noget skulde være Synd. læser jeg: Í Artiklen »fyrsta plikt hjá einum jesvitti er al gera alt, sjålvt um tað er at myrda ein mótsløðumanna. 'nastande kan ikke Den Slags paavises hverken í Jesuiternes Lov (Constitutiones) eller i Ig- natius's andre Skrifter. 2) Jeg læser videre: »Sigir kirkjan, nakað er svart, men okkara eygu siga tað vera hvílt, so mugu vit trúgva kirkjuni og ikki okkara eygum, sigir Loyola ordrælt.« Heller er nøjagtig. |] ikke den Oversættelse Slutningen af „Exercitia spiritualin« (Aandelige Øvelser) siger den hellige Ignatius AKTIESELSKABET FØROVA BANKI HOVEDKONTOR: THORSHAVN $TIFTET 1906 APDELING: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000 af Indskud paa Bankbog f T.3!/, % p. Á. A af Kredilter og Udlaan. RENTE af Indlaan (3 Maaneders Opsigelse) f. T. 4 JA p. Å. f, T. 5 % p. Å. Disconto Indskud paa Bankbog og Indlaan modtages tillige paa følgende Pladser: Fuglefjord hos Klaksvig Midvaag Sand Servaag Vaak Vestmanh. | Brevsamler Fru Alma Rustin Sysselmand cand. jur. P. Petersen Brevsamler Søren Danielsen Brevsamler Edw. Hjalt Assurandør Daniel Niclasen Postekspeditør A. Djurhuus Brevsamler Fru Kristine Poulsen PARTAFELAGID HAVNAR TIMBURHANDIL TELEFON 250 TØRSHAVN TELGR TIMBUR Besti svenski viður Kryðsfinér. Alt annað byggjutilfar — o g bíligastu prísir. af Loyola: »Naar Kirken siger, at noget, som for vore Øjne synes hvidt (quod oculis nostris apparet album), er sort, skal du gøre ligesaa.c Den ved disse Det giver god Mening! Ignatius har villet stærkt paa sin hellige Ord stole for kun advare mod at egen Dom og indskærpe Lydigheden mod Kirkens Afgørelser vedr. Tros- og Sædelæren. Men al er hvidt, for sort, vilde være at erklære noget, som lyve og følgelig imod Samviltig- heden. — — — 3) »Hensigten helliger Midlet,« Midlet er eller godt i Javel, naar hverken Forvejen, Midlet er daarlig! men aldrig naar daarligt Det er beklageligt,at Hr. Poul F. Joensen synes at være blevet et Bytte for et af de mange Smædeskrifter, der i Tidens Løb blev offentliggjort mod Ignatius af Loyola og Jesuitterne. K. Pauli, S. J. Tíðindi . Skålaberg er komin frá Bjarnaoynni. Veiðan var 100 tons. Teir siga frá vánaligum veðri, men tó ikki harðveðri. Teir sóu sluppuna »Sjanu« av Tvøroyri. Um hon hevði fiskað nógv, vislu stóðu men hugaðir teir ikki; menninir við snørid, so lad sá út til, at fiskur var fyri teim. Få »Skålaberg« for heim, sóu teir »Sjanu« sigla inn undir land, og har fingu Norðmenn hópin av fiski, eftir hvat ið frættist í radio. »Skålaberg« fer aftur til Bjarna- oynna, Ellisheimid í Havn verður vígl í morgin kl. 4 av J. Dahl, prósti. OH, sum stedis, fáa ynskja at vera til atgongd. Heimið verður líkið í brúk 15. í hesum mánaði. * Omandottin. Ein 18 ára gamalur drongur, Johs. Joensen, á Trøllanesi, datt 9 f hesum mánaði oman Í bjørgunum og sást ikki aftur. + Ur Grønlandi hava vit fingid sendandi so- ljóðandi telegram: Vit liva væl. og vinir. Heilsan til slekt Manningin á >Norðfariða Foto-framsýning Feroya Ferðamanna- felags verður upplatin onkun- líð fyrra partin í september í Tórshavn. Vit eru bidnir um at áminna tey, ið fåast vid at laka hesa av, at senda myndir til framsýning, so at hon kann gerast eitt fullfiggjad myndarsavn av føroyskari náttúru, fólkalívi og bygdum. goldin Heiðurspengi verður fyri tær myndir, ið metast al vera tær bestu og forvitnisligastu. Myndirnar biðjast sendar til hr. A. Ziska, Tórshavn, viðmerkt: Ferða- Myndarsýning Foroya mannafelags. + * Fiskiskapur. Frá fiskiskapinum við Gren- land frættist, at Havgásin hevur fingið 14.000, Skarvanes 20.000, City of Norwich 15.000, Yvonne 27.000, Normanner 44,000, Fagra- nes 20.000 og Godthaab 28.000, + * Anana. Útróðramenninir á »Ananu« hava nú veitt 400 tons. >Kongs- haug er farin hidani við koli og ødrum til skipið — og eftir fiski. * Tjaldur ” fór úr Keypmannahavn hós- kvoldið við 91 ferðafólkum og 280 tonsum av góðsi. Få Få Meslingarnir Í Suðuroy herja meslingarnir harðliga enn. Norðanfjerðs eru leir um at vera lidnir: 2 tilfelli eru í Lorvík og 1 á Morskranesi. Í Havn hevur eingin teir nú; men amtslæknin væntar tó nøkur tilfelli um nakrar fåar dagar. Katolicisme og Aandsfrihed. I en Diskussion er det altid godt at holde sig til Kilderne og drøfte et Stridens Æble Mand og Mand imellem med Ro og Sag- lighed. For det betaler sig jo aldrig at troppe op med et Vidne som Voltaire, der ytrede: Mine Venner! Lyv som Djæve- len, lyv, selvom ikke alt bliver hængende, noget bliver det dog!« Det er netop Ro og Saglighed, der syres at kunne skimtes i Artiklen: »Katolicisme og Aands- frihed« i »Før. Soc.-Dem.« fra 13. Juli. Til Spørgsmaalet vedr. Giordano Bruno, nogle Bemærkninger. G. B.s Begavelse ufortalt, hans Indflydelse indrømmet, vil vi engang se paa Bygmesteren af »den største = Tankebygning, tenæssancen opførte.« Bruno er Eklektiker og vælger kun del, han synes om, tillige er han Digter. Man kan næppe som syslematisk betegne ham Tænker, der opstiller et eget System, men gengiver Ideer, som græske Filosof Demo- 160—370 mf. Denne Teori er kort sagl er den kritus's Eje (ca. Kr.). ren og skær Maleriulisme, der er ingen Aand kun Atomer. — Andre Tanker blev taget fra Lukretius. Ligeledes tog Bruno nogle af Eleaternes panteistiske Ideer med, som forøvrigt var bleven fremsat af Amalrik og Balduin. G. B. kan betegnes som For- løber til Spinoza og andre be- slægtede Systemer. Sjælden findes der saglige, videnskabelige Fremstillinger og Afhandlinger. Hovedtanken i de Bøger, han offentliggjorde i Aarene 1584—85 og senere er: Stoffet og det guddommelige Væsen er een og samme Ting. Et guddommeligt Væsen, som skabte Verdenen og som den gamle Filosofi siden Anuxagoras kalder for Aand er Nonsens, da Stoffet er Aarsag til og Begyndelse af alt, der eksisterer. Ud fra det Synspunkt paastaar han og bliver han anklaget for at have lært, at Mennesket er opstanet af Mudderet, at den menneskelige Sjæl ikke er skabt. Anklageskriftet fremhæver ogsaa, at han har nægtet Treenighed- læren, at den evige Verden sty- res af Fatum (Skæbnen). Han indrømmer selv at have for- svarel Arianismen d. v. s. Kristus Gud. Í hans Skrift: »Spaccio della Bestia trionfante, er ikke proposle da Giove, etc., Paris 1581« kommer hans Had til den kat. Kirke til Orde (men det betyder kanske ikke saa meget), Had til positiv kristen Religion men især enhver og den kristne Videnskab. Bogen er uden nogensomhelst viden- skabelig Værdi, men benytledes efter alle Landemærker at dømme af Swift og andre, som Kilde til de værste Gudsbespottelser. Det er filosofisk set en meget morsom lagttagelse, at en Mand, der vil ødelægge den Aristole- liske Filosofi, i sin Bevisførelse, naar han en enkelt Gang frem- sætter nogle nøgterne videnska- belige Drøftelser, stadigvæk ven- der tilbage til den Filosofi, der jo skal være ikke andet end »den katolske Kirkes skolastiske Spidsfindighederc. Hvordan man ellers ser paa Skolastikken, »hos andre end papistiske Teologer« er det godt at henvise til nuværende Pro- fessor ved Københavns Universi- tet, Prof. Norvin, og hans Skrift om Skolastikkens hans Tale Aarsfest for nogle Betydning, foruden ved Kblins. Universitets Aar tilbage. Og naar man ken- der lidt til Europas Aandshistorie san er det overalt netop Skola- stikken, der for Tiden oplever en Renæssance. Det er altsaa ikke blot »Spidsfindigheder«, der findes hos de saakaldte Skolasti- kere, selv om Størrelser af 2. Rang ogsaa findes der. Vi skal ikke nægte enhver at være et »fuldblods Menneske« og have »ogsaa sine Fejl og Svagheder«. Men jeg kan des værre ikke se, hvordan »set fra el protestantisk Synspunkt« G Indlæg! Bruno kan tages til bortset fra sin Kamp mod den katolske Kirke, da han jo an griber og prøver paa at odelægg: ethvert Fundament for nogen somhelst Religion. Ian søgte nok Forbindelse med alle og enhver, der paa en eller anden Maade Strid med eller stod i Modsætningsforhold var i til den katolske Kirke, men han holdt ingen Steder længe ud og blev í Helmstiidt endda af Luther anerne udelukket fra Kirke fællesskabet ! At hans Betydning for euro pæisk Aandsliv skulde være »dog større end nogen Paves«, tvivler jeg paa, selv om Fjen derne af enhver aabenbu- ret Religion har rejst cl Monument til hans Ære nede | tom pan Campo dei Fiori. Vi kan her anbefale et lille Skrift, »Paverækken«, af A. Nissen (Pris 50 Øre), som fordeler Lys