leygardagur 10. august 1935síða 3

og Skygge ligeligt, og hvor enhver | kan faa de fornedne Oplysnin- ger í Lobel af ganske kort Tid.Pro- fessor í Historie Arup ved Kø- benhavns Universitet lykønskede Forfatteren for det værdifulde Arbejde, siden der ikke eksisle- rede nogel ypperligt tilsvarende paa dansk; især Pavernes Betyd ning for de nordiske Lande fremhæves. Her skal vi kun nævne nogle aver, hvis Betydning anerken- kendes af alle at være slørre end Brunos. Leo 1.,den store, har kun ved at redde Rom og dens Kultur fra Attila indlagt sig større Forlje- neste end nogen anden. Der henvises til Leo den trel- tende, der i Striden mellem Bis- marcks Tyskland og Spanien af begge Parter ansøgles om al være Voldgiftsdommer. Skulde man ønske fyldigere Oplysnin- ger, kan der iøvrigt henvises lil det Standard Værk Paverne,som udgaves afen Histo- store om riker af europæisk ja verdens- omspændende Ry, Friherre von stor, hvor de forskellige Re- Historie og næssance Pavers Indflydelse saa vel som Paver- nes til 1800 Tallet belyses og det netop ved Iljælp af de for- skellige Dokumenter, der indtil nu havde ligget i de forskellige Staters hemmelige Arkiver. — Værket forlsætles af Universile- tets Professor Dr. Schmidlin, Miinster, der hørte til Pastors nærmeste Medarbejdere, og som nu allerede har udgivet første Bind om Paverne siden 1880, eller et lignende Værk paa end- Professor nu bredere Basis al Rob. Del af sin Uddannelse ved Ko- Leiber, der har faaet en benhavns Universitet i Aarene før Verdenskrigen, nu ved Uni- versiia Gregoriana i Rom. Hviken Indflydelse iøvrigt Pa- vernes Rom har udøvet paa Danmark kan med Lethed ses af det i 1935 hos Levin og Munksgaard Kbhn. udkomne og af Louis Bobé redigerede Værk Danmark »Rom og gennem Tiderne« I. Bd. (15 Kr.), og hvis enkelte Bidrag blev skrevet af bl. a. Dr. Alfred Krarup, L. Moltesen, Øjvind Andreasen, Henry Glarbo, Vilh. Wanschei m. í. Det er maaske rart at citere Kaj Flors Omtale af Vær- ket i Berl. Tidende fra 31—5—35 »Man at dette Værk vil blive det litterære Monument lør spaa, for vor intime Tilknylning til tom fra Antikken til Mussolinis Dage. (Forls.). K. King, Præst, Abessiniu-kvinnur Í hernað. yvirklassakvinnur Abessiniu samladust nú um dagirnar á kríggsfundi. Eingin maður slapp á fundin. við resolu- Fundurin endaði sjón til landsins stýri um al dubba hvenn einasta våpnaføran, mann og kvinnu, til verju fyri landið. ÚR SUÐUROY Ítróttur - og Ernst Sondum. Alt gaman, ið elur og mennir lað góða og sanna, er ein lív- gevandi kelda fyri menniskjuna. At halda sær at gaman á henda hátt er lí ikki bert loyvt, men ein- staklingurin eins væl og heildin skylda eisini al fremja — eftir førimuni so væl sum gjørligt allan sålar- og likams-mennandi gamansleik. Men veilil er í hvørjum vålg- kann tessverri ara.« Og hetta sigast um allun gamansleik hann hevur sín »eilil«, 10 kann verða gjørdur so slórur, al hann ger nýtsluna av gamansleikinum beinleiðis skaðiliga. vandamikil rætt Ítróttur er ein gamansleikur. Hann kann verða sål og líkami til Mein verður hann at elva manni sínum roktur mikið stimbur. vanrøktur størsta skaða, ja, kann í mong- um feri beinleiðis gera hann avlamismann á sål og likam. Dað ið skipa fyri og tala um ítrótt, ræður lí um hjá teimum, al vera varnir og vandnir í teim meðal, ið nýlt verða fyri at ala fram athugan og ídnið ímillum sjålvt ítróttarfólkið sum ímillum la stóru áskoðandi fjøldina. Í tróll- arfyristoðumaður og ítróltarum- ikki Hin til almikið gagn, Hin rangi maðurin er har afturímóti mælari er ti hvør búgvin at vera. rælti mað- urin her er uppbygging og menning. til minkan og størsla skaða fyri ífróltin, einstaklingin sum fyri vinarlagið bygda og flokkanna millum. Um hella bera nógv dømi lessverri ov lýðilig prógv. Vit, ið unna flréttinum væl, skylda lí at royna tað, sum Vil kunna, fyri at fáa teir rætlu leiðararnar og ílrótlarummæl- arar. Okkara pressa hevur higartil kalla um, hvussu nógv mål, ið vórðu verið at bert boðberari gjørd á leikvøllum av hvorjum liðinum, hvor, ið róði skjótari 0. s. fr. Nokur almenn óskyldug orð aftrat GI atfinningar ella rós kunna hava verið logd men so ikki meir. Also ein óskyldugur >kritikkurs, hvorki eggjandi ella doyvandi. Hetta »neultrala« ummæli stavarkanska eina mest frá, at ummælismað- urin ikki sjálvur hevur verið konur í ítrótti og reglum; men eisini má sigast, at tað hevur jú ikki verið talan um annan ítrótt enn amatørsins við ringum venjingarlíkindum, og at viður skiflini eru »små« og óbúgvin Í Ð horðum, um enn sakligum kritikki. Tó má lað verða soleiðis, al okkara ítrótlarmenn og listar- menn eins væl og fólk okkara må so vid og við búnast til at taka ímóli einum sakligum, strangum kritikki, um nokur von skal vera fyri at koma al maður + £3 Keypið Suduroyar margarin ! tað smakkar altíð væl! E3 = — einum góðum og betri og betri | úrslili. Men urin«, hesin lorvandi »kritikk- henda neyðlurviliga at finningin má verja seg fyri allari ósunnari spekulasjón í fólksins miðaldarligu — lokalpatriotismu Her er vert at rópa varskó í hornið. Tí í seinasluni er fram komin í einum av okkara blød- um >Dagblaðnum“ ein ikki Vlarsla bert ósakligur, men (il mark í fleirri lægstu »lokalpatriotismu« spekulerandi »kritikkur«, Blaðstjóri á hesum blaði er Ernst Sondum, og verður hann, standa til | og einans hann, at svars fyri henda ljóta atburð. Eg trúgvi ikki, at sidudir byar- | menn hjå honum geva honum viðhald. al eg kann siga, at hann stendur Føj Tað må verða soleiðis, eisamallur kanska nakrir | óspektir fúsinlastar rópa við honum. Hesin maður ikki bert ikki lað kann fæst dugir at »kritisera« vera sin sak: »mangur við boga, id ikki kann upp at loga< — men hann ber ósonn tíðindi og loyvir sær í barnsligum og løggulum máli, hóast hann ÐÐ vist árla og síðla vil reypa av feroyskari mentan at fantasera um ællan og tankar & og gita ilt teirra, ið hann letur sín koyril hann er dyngja á; ja, úli, at hann biður og lýsir heynd yvir >syndabukkarnard. | Hesin dómadagskritikkur fylgist sjálvandi við einum móltsvarandi | rósi til hin partin. | Eg hoyri til leir spælarar og ta bygd, id hevur fingið hesar ræðuligu skortfleingir. Men mær persónliga ger slíkt einki eg skilji motivini og dugi lí at mela | ley sum liggjandi niðan fyri milt virði, ál Men mína »verdugheit«, taka mær nær av. sum ein millum teirra, ið taka lut í ítrótli, og sum duga at mela, hvat émetiligt virði ein góður ítróttur, ein fyri smáliga lokal- palriotismu og persónligheitur fríur ítróttur hevur, má eg her við biða teir, ið skipa »pressu« og standa á odda fyri ítrótti, | um at halda tílíka spillu, sum | | súðað, | burturi frá ítróttinum. Verður | Ernst Sondum hevur tað ikki gjørt, doyr ítrótturin, og hann má so doyggja heldur enn atseta spælara upp móti spælara og bygd móti bygd. (Iller, sum semja, vinarlag og samanhald lorvar sum nakraslaðni; nei, her mega allir spilliklútar haldast burtur. — Tað vóni eg, at Havnar menn, Tvøroyramenn og allir | Foroyingar eru samdir við mær í. | Tvøroyri, 24. juli 1935. Poul Holm, limur í Tvøroyra boltíelag. | | | so langt | | LOVEN og dens Tjenere paa Færøerne. II, Orientering Bygdens henfarne „vise“. Í min sidste Artikel bebudede jeg, at jeg overfor Offentligheden vilde tillade mig i et Par Arlik ler at løfte en Flig fra nogle G » belyst i Sandhedens og den mo- ralske, d. v. s. den virkelige, tels Lys mildest lall »fasl« uforstanelige for ikke at sige ulrolige Udslag af vor, den for øske Retspli jes »Retfærdighed« rætt en Strid, der Anledningen er en Markeskel al Forventning svulmede om imod Op 0 traadte frem i Konlurer, der mejsle sig ikke undlod al Sindene paa de paarørende og overværende og skabe et mindre flatterende Billede af Reltens Gang paa Færøerne; aldeles ikke som ogsaa i min sidste Ar- | tikkel pointeret grundet paa Værdien af Stridens Genstand. Mærkelig nok, vil en og anden } af mine ærede Læsere bemærke ; nok og dog ikke Ja mærkelig g ig for dem, Lejlighed til at har Be- Haand- saa mærke der haft stifte Retlens Re lation til, kendskub med for den Sags Skyld ogsaa godt livel Og dels h 11: 411 4 1 Millieu. Aldeles ikke mærkeligt! naar man kender Tonen, der skabes pan de Steder, hvor »du« og »Dus« bliver til iblandt de store og høje Herrer — og naut man kender Forholdet imellem Klasserne. Der er nemlig For- mellem Salomon . . . . Ja, skel saa mærkeligt, saa paradoksalt! Jeg daar over til Referatet NB der falder selvfølgelig noglt personlige | lilkendegivelser af ind imellem. Men Objektivileten skal ikke paa nogen Maade lide Í Í 1 j ved del. Jeg haaber tværtimod. Frodebø Sogns Kommune et I hvervede í sin Tid den saakaldte »Doktaratrød« midt paa Tveraa Formaalet var Udstykning (il Grundslykker. Meget fornuftigt. Bare Udstykningen have fore ganet planmæssig og fornuftig men desværre. Andre Hensyn end Bygdens kom tilat dominer« hos dem, der paalog sig Byg dens Slyre undskyld denne Bemærkning en passant. 1881 køber Hans Debes Jacob sen et Grundslykke af denne Frø ved Hovedvejen. Af Hensyn til Fastholdelsen af Fakta for Forstaaelsen at det efterfølgende, beder jeg mine ærede Læsere hemærke Udtrykket ved Ho- vedvejen. I Forbigaaende kan jeg undlade al ikke í denne Forbindelse bemærke, at Prisen dengang var den Sum af 12 » » Øre Kvadratalen. En kuriøs Op lysning til Sammenligning med, hvad Kommunen senere i Tiden kom til at sælge Grundstykkeri for, ogsaa ved Hovedvejen en Pris, der skriver syv Kroner og Halvtreds Øre pr. Kvadrat meter. Naar til denne Sammen ligning føjes, at den, der den købte (Grundstykker af gang Kommunen, af de »vise« fol mentlig blev tvunget til at over- tage mange Gange mere end han havde Brug for, faar man en vis Forstaaelse af med hvil ket »Fremsyn« Bygdens Ínleres ser vareloges. Nu skelighed at volder det den største Van erholde til Købs Areal til en Forhold, der en direkte sel det mindst Følge af de forrige Tiders Und ladelsessynd ved ikke blot ikke at forhverve Kommunen Jord og Retltisheder ved Stranden saa vel som inde i selve Bygden men á ske fo on at forære bort di mule, d Offentlige havde Í Di forekommer en saudan, son at føre en Erhvervelst i for Kommunen r Det el en panisk Skræk for at beholdt den Smule | ) 11 Val kommet i Besiddeise al } denne | dladel vind I U Eflerkommerne bløde og lid under. leg maa 1oen DC 1 undskyld Formel re ( maasl iss | mærkninger Íve Sag ønskel Í Delvyst IK dc Men { | eg ikke kan gaa fk storiske Fakta, der paa 1 M de givel t vægtis d Forstaaelsen Í 1lc€resses Í de stores, de privales Interesse kontra de mindres Interess det private kontra Almenhedens Ve og Vel som saadan slaar di 1 Relalic I et Y | }1 old til, hvad der í Felge í fm gjorit Ei I og sVnes a være Praksis med Hensyn til tettens Fordeling af S go Vind na! dis í In eresse!l k il ( 1 d ikes fol dens Í Im »vravnurin høggur kl | ni Út sinum Í 1908 købte H nester Jac bsen Grundstvkl Dokta - trøen ve oven fol Hi Debes 1909 køber ieg í mellem Ho- tellet og den allerede dengang af Kommunen anlagte Vej fru Skolen tl Niels við Reidlið »Kirkewalsvejen«, beliggende Grundstykke. Mer tillader jeg mig af Hen syn til del efterfølgende at bed: mine ærede Læsere at huske, at Kirkewalsvejen var anlagt, da jeg købte mit Grundstykke. Den dannede dengang som nu Grundslykkels nordlige Marke- skel. Saa sker Matrikuleringen af Í veraa og jeg kommer paa en mildest lalt noget exceptionel Maade til at Landinspektør Petersen, stifte Bekendtskab med Hr. Petersens »Noblesse« vil jeg gøre rede fol i kommende Arlik. HANS JACOB POULSEN ØRAVIKARLID i Een 1 hí , & Í * Á > H él “ Í í F » ! Í P í ,” i + . 5 #. i i + i i € «+ fá ; 3