leygardagur 24. august 1935síða 2

Á A Er US TAGS un karin ur ar si BAÐ ns jarðaviðurskiflunum viðvíkjandi. og ødrum utlanfyri markið fyri al skoða fótbollsleik, ella hvussu herlig var ikki tín sportsdilla, har tó tveir ungir menn á Tvør- oyri tóku pippið frá tær — hoyr tå armingi, grulva tær upp at lurta eftir hesum ordum Kierke- gaards: »Hvad er en Digter? Et ulyk- keligt Menneske, der gemmer dybe Kvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strøm- me ud over dem, lyde de som en skøn Musik. Det gaar ham som de ulykkelige, der í Phalaris's Okse langsomt pintes ved den sagte Ild, deres Skrig kumde ikke naa hen til Tyrannens Øre for at forfærde ham, for ham lød de som sød Musik. Og Menneskene flokkes om Digte- ren og sige til ham: syng snart igen, det vil sige, gid de nye Lidelser maa martre din Sjæl, og gid Læberne maa vedblive forhen ; til, de al være dannede som thi censenterne træder sige: det er rigtigt, saaledes skal det være efler .Estetikens Regler. Nu, det forstaar sig, en Recensent ligner ogsaa en Digler pan el Haar, kun har han ikke Kvaler- ne i Hjertet, ikke Musikken paa Læberne. Se derfor vil jeg hellere være Svinehyrde paa Amagerbro og være forstaaet af end misforstanet af Menneskene.c Svinene være Digter og Tå ið eg spurdi Ernst Sond- um, hvat setningurin merkjur: »Tåid ein veit, hvor yrkt hevir, so fyrigevur man“, so svarar hann: „lað var ti, tygum vóru se ilskur við meg í telefonini“. g vildi gjarna spurt blaðstj. -5 um hatta er núlíðar journalistik, men eg lati tað vera; tí hann | veit ikki betri. | MAGNUS SKÆLING | I er | [I ce | | Legtingið | — | Brunatrygging. | (Framhald.) P. M. Dam: Eg veit, at jarðareformurin hevur eina deild viðvíkjandi trygging. Men henda trygging rokku! vist mark — þert {il eitl At eg javnaðarfloksins vegna havi reist málið aflur um log- tingsins trygging, er ikki í stríði móti leirri trygging, ið talan er um í jarðareforminum tvørt- Tad er av tryggingarmålinum å al- urímóli. ein víðarifer- mennum vegi Løgtingsins trygging skal rokka til alla bruna- trygging í Føroyum, ikki bert ein part. Vit skulu spara land- inum, ikki bert ein parl, men allan brunatryggarpeningin, ið fer út av landinum nú. Eg veit, tað eru ventilar í | jarðareformslryggingini, ið gera | vørum tað møguligt hjá enn landmonnum at lryggja har. Men tað er frívillugt al tryggja har ella hjá privatum lrygging- arfelogum. Her skal ikki vera frívillugt. Tann, ið?tryggir, skal tryggja so, at peningurin fellur til landið! Eg veit, at her er lalan um at skerja hin >fríag, privata frami- hjárættin. Men tíðin bendir at al gang: hesa leiðina. — Hin socialistiska hugsjónin vísir seg nú sum ongalíð áður at vera hin einasta rælla sam- felagsskipanin. Hitt almenna má yvirlaka ella í hvussu er regulera produk- tiónsmidlarnar. Harra A. Samuelsen, okkara æraði folkatingsmadur, kom við einum heldur løgnum uppá- standi. = Hann sigir, at nú er í gjøgnum mong ár lílið og einki brent. Vit hava less vegna brand til góðar. Ég finni hesa hugsan logna hjá einum manni sum A. Samuelsen, ið ofla talar um at vera »nøgtern«. Men eg kenni >Vare- fólk Tað eru hana aftur. Hon er ein antur« av teirri millum vítigreinaðu yvirtrúgv. ley, ið siga: Nú havi eg so og so leingi verið óheldigur, nú má vend verða, nú stendur mær til at verða heldigur — ella ovugl: Nú havi eg heldinum, (ad aftrat — Men hesin hugsunar- leingi verið fyri kann ikki vara leingi óheldið vil víst koma. háltur fer vist at verða eill und- arligt grundarlag fyri okkara av- gerðum her á tingi! Hesum óttanum líka so lítið sum 6lt- anum fyri, at heila mál vil sklemmac lívið úr jarðareform- inum, vóni eg, at okkara fólka- lingsmaður sleppur. Kann A. Samuelsen prógva, at hetta mál vil kroysta, klemma lívið úr jarðareforminum, vileg taka tad aftur; tí jarðareform- urin er so týdningarmikil, al sjålvt tryggingarmálið vigar ikki í móti honum. Men hetta trúgvi eg ikki, Samuelsen kann. Tryggingarmálið, ið her er reist, er júst i tråd við og ein víðar! føring av jarðareforms- ins tryggingartanka. Kann og vil legtingið einki gera í tryggingarmálinum, eri eg so góður Feroyingur, at eg ynski, tryggja í at allir Feroyingar »Trygd«. Samuelsen: Dam vil hava meg al bevise, at hetta mål er í móli jarðare- forminum. Tað kann eg ikki. Hann taladi so um, at jarðare- formurin ivaleyst var hin sikr- asta leiðin til loysing av lrygg- ingarspurninginum. Hann loyvdi eðrum enn jardamonn- um at tryggja (Dam og Debess: frívillugt!). Frívillugt siga Dam Herav skilji eg, at tryggingina Men vilja Føroyingar og Debess. teir vilja hava tvungna. tað? — Lániinstitusjónirnar kunna nokta at góðkenna tingid sum nóg góða trygd — og so detlur alt tryggingarmálið burtur. Vit fáa vist ikki statin at gar- antera, ultun lryggingin er tvungin. P. M. Dam: Láninstilusjónirnar vilja ikki nokta góða trygging. — Gera tær tað, alt góðkenna tingid sum AKTIESE FØROYA HOVEDKONTOR: THORSHAVN STIFTET 1906 LSKABET BANKI AFDELING: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000 af Indskud paa Bar RENTE af Indlaan (3 Maaneders Opsigelse) f. T. 4 UR p. 4 f. F. 5% p Å. af Kredilter og Udlaan Disconto ikbog fT.83'/,% p. í ” mi) . DA) Yo p. 4 Indskud paa Bankbog og Indlaan modtages tillige paa følgende Fuglefjord hos Klaksvig Midvaag Sand Servaag Vaag Vestmanh. fortred — | saklig grund til eina slika stødu fyri er tud at gera Lånistødurnar mega Tær líka so lítið annað privat torn ikki at finst ikki. vera varnar. sum leggja út almenna. í harðskap í móti ti All rópar á lingið. Hitt privata er spælt fallit. Fólk krevur, at loglingið skal taka sær um reigg og taka an- svarið. Feir privatu, ið nú sila við ræðið, men kunna ikki loysa uppgávurnar, mega geva lil, finna seg í, at hitt almenna re- gulerar og yvirtekur. Nei, eg eri ikki bangin fyri at fáa krigg frá okkara lánistoð- meir, at tað um — so mikið liggur í luflini, at hit almenna | skal yvirtaka alt peningavesinið. Harðskapur vil einans fremja hesa yvirtaking. Iversen: Tað er sagt, at hitt privala er | fallit. Men tekur hill almenna alt í sínar hendur, verður tað eins og tå, ið ein rópti kalk og g | annar stein! Enn var ein langur orða dráttur. Málið fór so í nevnd. Tager Pastor | King ikke fejl? | Í sin lange Afhandling i delte Blads to sidste Numre optræder Pastor Th. King dels som el tolerant og humant Nutidsmen- neske, dels som en stædig For- tidslevning af en Dogmatiker. Han indrømmer, al baade han selv os hans Trosfæller vilde finde det forkasteligt at brænde et Menneske levende, selv om det san var den værste Forbry- han at det der, og paapeger, gælder om ut sætte sig ind i Forlidens Tankegang, naar del drejer sig om svundne Tiders Tildragelser. ligeledes hævder han — og med fuld Ret — Pa- vekirkens umaadelige kulturelle Betydning gennem Tiderne. Men samtidig gør han sil bed- ste for at reducere den slore Pladser: Brevsamler Fru Alma Rustin Sysselmand cand. jur. P. Petersen Brevsamler Søren Danielsen Breysamler Edw. Hjalt Assurandør Daniel Niclasen Postekspeditør A. Djurhuus Brevsamler Fru Kristine Poulsen no. Han er ikke langt fra al gøre den navnkundige Renæs- sancelænker til et Slags Udyr — en frafalden Munk, en troløs og samvillighedslos Sværmer, der endda gaar saa vidt í uklar Forløjethed, at han paa el vist Tidspunkt fornægter sin egen Lære! »Dette erg, skriver Pastor King, »noget, som Datiden ikke kunde forstaa, og som man nu- tildags vistnok heller ikke kan forstaa.« Jo, vist kan man forstaa del, ialtfald ske og ikke en Dogmernes ver- hvis man er et Menne- densfjerne Advokat. Det tionen, var saanmænd Inkvisi- der Bruno til tvang at afsværge sine naturvidenska- belige Synspunkter, ligesom sam- me Inkvisition senere tvang den aldrende Galilei til al benægte, at Jorden hevæger sig om So- len! Og er der noget, der erlettere at forstaa end et Menneskes Svaghed, naar det stilles over- for Vold og Tortur? At Giordano Bruno 6 Aar ef- ter nægtede at bekræfte de Ind- havde truel rømmelser, man ham (lil al gøre, og at han gjor- de delle, skønt han vidste, at det vilde koste ham Livel — det viser tilfulde, hvilken Helt han var. Men naar Pastor King paa- staar, at Giordano Bruno »an- greb og prøvede paa at ødelæg- for no- ge ethvert Fundament gensomhelst Religion«, er han saa ikke inde paa el Fejlspor? Ifølge Harald Høffding (Den ny- ere Filosofis Historie) var Bru- nos Verdensopfatlelse religiøs. Han havde sin egen Opfallelse af Kristendommen, en Opfattel- se, der ganske vist ikke kunde forliges med den dogmatiske. Pastor King er utvivlsomt en Mand, der ikke vil gøre noget Menneske Uret. Jeg vil anbe- føle ham at undersøge, om det ikke er Høffding, der har Ret. I san Fald vil han maaske kun- ne faa sin Opfattelse af Bruno revideret og dermed blive min- dre intolerant i sin Bedømmelse af ham. VILLIAM HEINESEN. italienske Filosof Giordano Bru- | Tíðindi. Verkfallið íKlakksvík Enn er eingin semja komin í lag millum arbeiðarar og arbeids- gevararnar við havnabyggingina í Klakksvík. Hósdagin kom hagar eill skip við viði o. ø, til havn- ina, men lað varð ikki lossað, eisini teir donsku arbeiðararnir noktaðu al lossa. Ransóknarferðin til Eysturgrenlands. »Ekliptica« telegraferaði til tingid, um hvat ið gerast skuldi, lí eingin fiskur var at fáa. Nú er ein »berættningur« komin frá skiparanum Jacob Heinesen. Meslingar hava verið umborð — 13 noyddi menn logdust. Sjúkan leir al leifa inn á Patriksfjørdin. Tann besti dag- urin var 500 á dekk, men fleiri dagarnar vóru leir krøklir. Havnar unglinga- og kvoldskúli byrjar eins og vanliga sill G-mánaða skeið í heimavirki. hondverk, stoyt og ætla al innan Í. Tey, sum lullaka, biðjast um sept. at tekna seg hjá skúla- leiðaranum hr. Peter Poulsen. Meslingar tykjast eingir at vera í Havn nú. G. H. M. ger úlferð Lambar sunnudagin. »Trøndi« til Folk fær vid høvi at síggja úlgreysturin og al hoyra hornblástrafelagið blása »Norske Lovec. Boltleikir. Seinasta sunnudag vóru Klakks- víkskingar í Iavn og spældu bolt. fol- bolti 11 mål, medan hinir cinki Havnarmenn vunnu í fingu. Havnargentur vunnu (i hondbolti yvir Klakksvíksgentum « við 7 málum máli 3. Í morgin koma Tvorámenn til Havnar at spæla fótbolt, og sostatt at síggja vit fåa ársins mest spennandi boltleik. Teir koma norður við 2 liðum. a * Ein grein frå Poul F. bidar til Joensen næsta blað. Um nakar hevur meir at skriva um katólsku kirkjuna, må hann gera stull av; kjakið er vorðið ov drúgvl. Tíðindi úr Suðuroy. Skolskir línubálar siga frá nógvum fiski vid Føroyar. Sjana heyði 30. juli 16.000 av stórum fiski við Bjarnaoynna og segði frá góðum veðri har. I. og 2 lið T. Tvøroyri sunnudagin móti 1. og 2. liði úr Vági. Í lið T. B. vann 1—1 og 2. lið T. B. vann 9—I1. ” B. spældu å er PA til Lopra. Fiskadamparin år Vågi er farin år Grønlandi við 74 L til A.S Hvidenæs, 70 t. til N. J. Morlen- sen A.S, 70 L. til A.S J. M. Eftf. og 526 í. til M. Dahl í Vági. = aug. vóru komnir 51 hvalir t