leygardagur 24. august 1935síða 3

4 LOVEN og dens Tjenere paa Færgerne. Af HANS JACOB POULSEN ØRAVIKARLID IV. Vidneforklaringer. Fru Kristine Jacobsen vá Ho- tellinum« anlagde, som sidst be- rørt, Sag imod mig, idet hun paastod, al det hende af Land- inspeklør Petersen afsatte Areal var lovmedholdigt og rigligt. Selvfølgelig afviste jeg Riglig- Jeg min Afvisning ved heden af denne Paastand. motiverede al dokumentere min Ejendoms- ret ved Henvisning til de af Kommunen til mig og Ejerne tilstødende Arealer ud- Skoder. til et í Anledning af af de stedte Ligeledes hen- viste jeg Anlæggelsen af Klubvejen af Daniel Thomsen og E. B. Jac- udstedt obsen til Kommunen Skøde samt til forskellige Per- soner, der var rede til al stad- fæste Rigligheden af min Hæv- delse. Til fuldt ud gyldig Dokumen- tation undlader jeg ikke al give mine ærede Læsere Lejlighed til ved Selvsyn at erkyndige sig om Rigtigheden afmin Paastand ved at gengive et Par Skøder saml nogle over for Relten giv- ne Erklæringer. Det af Skøde paa det sydvestligste (Læ- Kommunen udsledte rer Joensens) Areal lyder som følger: »Forstanderskabet for Frodebo Sogns Kommune tilstaar herved og gør vilterligt at have solgt og afhændet ligesom herved sælger til Skibsfører H. D. Tveran og skøder Jacobsen af følgende Grundstykke, som mod Sydost grænser op til Skibsfører Daniel Thomsen Dags Dato tilskødede Grundstykke, har en Udstræk- ning langs Hovedvejen af 21 Alen, har en Højde — regnet fra Hovedvejen i en nordøstlig Retning — af 40 Alen, og hvis nordøstlige Grænselinje har en Længde af 21 Alen. for detle Øre pr. Kva- Da Køkesummen Grundstykke, 12 dratalen, ialt 840 Kvadratalen, | allsaa 100 Kr. 80 Øre (Et Hun- drede Kroner og Firsenslyve Ører) er erlagt, tilskøde vi her- ved Skibsfører II. D. Jacobsen nævnle Grundstykke til fri Ej- endom. Forstanderskabet for Frodebø Kommune, den 26. 1884. Sogns Juni P. Mortensen. H.P. J. A. Nolsøe. S. Andersen. J. P. Morlensen, M P. P. Sorensen. Til Vitterlighed: H. M. Nielsen. J. P. Skaalum. Læst paa Færøernes Soren skriveris Thorshavns Thing og tilført Pantebogen 183 | 181 den | anden Oktober 1923,« Gengivelse af mil og Fru Kri stine Jacobsens Skøder vil fore- komme i en følgende Artikkel i | ÚR SUÐUROY 4 Keypið Suðuroyar margarin! tað smakkar altíð væl! E3 Ég Forbindelse med Dokumentation af, hvordan en Dommer kan fremsætle ubeføjede Paastande. Da det som allerede tidligere anført er af Fundamental Be- tydning for Udredning af denne Trætte imellem Færøernes Ret og mig, at Udgangspunktet for Opmaalingen af de omtalte Are- aler slaas fast, tillader jeg mig her straks at dokumentere, hvad der forstaas ved dette Udgangs- punkt, allsaa ved Hovedvej- en uf 1884, ved al cilere og henvise til en Erklæring fra År- bejdsmand Jens Olsen samt til Vidneudsagn af Arbejdsmand Sigurd de paa det Tidspunkt værende Lave og el uf >» Pelersen Ejere af de to sydvestligsle Grundslykker udstedt Skøde til Kommunen paa den Del af Klub- vejen, der gaar forbi deres Areal ved Hovedvejen. 1929 blev Hovedvejen udvidet. Jens Olsen var Formand fordel Hold af Arbejdere, der omlagde og udvidede Vejstykket neden for Lærer Thorvald Joensens Ejendom, som han har overta- get af og Fru H. sine Svigerforældre Hr. D. Jacobsen. Paa derlil given Foranledning giver Arbejdsmand Jens Olsen denne Erklæring: >Í Anledning af, al jeg under- tegnede Jens Mohr Olsen, Tran gisvaag, er indslævnt til at give Vidneforklaring i en Sag imel- lem Fyrpasser Hans Jacob Poul- sen, Ørdevigsli, og Hotelejer Kri- stine Jacobsen, Tveraa, men af lovlige Grunde ikke kan mode, vil jeg herved give det skriftlig, hvad jeg ved i Sagen. Grunden til, al jeg er ind- stævnt, er, al jeg i 1929, da den nye Vej blev lagt í Tveraa, var Formand for et Stykke paa 300 m, hvilket Stykke gik forbi Thor- vald Joensens Ejendom, og kan jeg bevidne, at under Arbejdet for at fan Vejens fulde Bredde der muatle graves bort af Th. Joensens Ejendom neden for hans Havegærde ca. een Alens Bredde, og at vi mod Betaling fra Kommunen lod opføre en Cementmur i Stedet for førvæ- rende Græsskraaning. Dette er alt, hvad jeg kender og ved at give som Forklaring. Trangisvaag, den 16. Juli 1932. Jens Mohr Olsen.c Del det altsaa ikke er bemærkes, al rigtigt, hvad Hr. Joen- Sugen forklarer, sen senere i nemlig at hans Stykke maales fra del Jordbakke eller Jordareal, nuværende Sltakit, idel den der lan mellem delte og Hoved vejen og som ifølge Skøde, ja 2 Skøder, tilhørte Joensen, er, som af Hr. Olsen bevidnet, flytlet eller borlgravet op efter. Rig- tigheden heraf bekræftes yder- ligere af følgende af Daniel Thomsen og Else B. Jacobsen Skøde samt af Hr. S. Peter Laves Vidneudsagn, hvilke udstedte gengives: »SKØDET. Undertegnede Daniel Thom- sen og ÉE. B. Jacobsen, begge af Tverna, sælger, skøder og alde- fra os lil les afhænder herved Frodebø Sogns Kommune et Stykke Vej, der har en Længde af 40 Alen og Alen og en Bredde af 6 gaar fra Hoved- vejen mellem D. J. Thomsens DB. Jacobsens Beboelses- Arealet er 210 Købesummen 48, og E. » huse i Tveraa, Kvadratalen, firti otte Kroner, er betalt. Iveran, d. 24. Marls 1911. D. Thomsen. E. B. Jacobsen.« Atter her pointeret, at Lærer Joensens Ejendom gaar fra da- værende Hovedvej, altsaa fuld- stændig overensstemmende med Hr. Olsens Vidneforklaring. S. P. Laves Vidneforklaring: »Fremstod som Vidne Sigurd Peler(sen) Lave, Trangisvaag,. mindes forklarer, at han Arealet mellem Thorvald Joen- sens Hus og den gamle Lande- P.), der var Delte Areal strakle sig længere ned end den vej (Ilovedvej H. J. græsbevoksel. — nuværende Hovedvej. Vidnet har deltaget í Arbejdet med at ud- vide Vejen fra 3 Alen til 6 Alen og derefter til den nuværende Bredde. dere baade op efter og ned efter. Vidnet Joensens Areal til Vejudvidelsen Vejen blev gjort bre- var med til at lage af eller dog til Vejgrøften (S. P. L. sagde: baade til Vejen og til Vejgrøften H. P. J.). — Vídnet mener, alt den nuværende Vej op efter er udvidet i det mind- ste een m i Forhold til Vejen af 18S81.« S. P. L., kaldet Sjårdur, har altsoa været med til to Gange at udvide Vejen ind paa Joen- sens Areal. — Vejen er nu 8! Alen bred. Kommunen harbe- kostet ensens Cementfoden under Jo- Stakit for, hvad den log. som Erstatning Men hør nu, hvad Hr. Lærer Thorvald Joensen den siger i her gengivne Passus í hans Vid- neforklaring: >. . . . Vidnet regner med at eje det Areal, der ligger inden- for Cemenlfoden ved den hej Pætur gubbi: Pokkurin sum værende Iovedvej og Stakillet Hotellet; mere udenfor, ved han ikke og mod om Vidnet ejer interesserer sig ikke derfor. — Om er udvidet mod hans Stakit, ved den nuværende Hovedvej han ikke.« Hvad sere lil denne Vidneførsel af en siger mine ærede Læ- Lærer? Trod Skodet, som han er i Besiddelse af, og som han sam- lagde frem i Rellen, og tidig som vi har gengivet, paastaar altsaa H. Joensen, at han ik- ke ved, om han har ejet no- Arealet Cementfoden. gel af uden for Som flere Gange understreget, siger jo Skødet, at hans Areal gaar fra Hovedvejen af 1884 — altsaa Vejen, der var forinden de foran omskrevne to Udvidel- ser. Og trods det, at han som boende pan Pladsen selvfølgelig har været Vidne til, at Arbej- derne, som af Hr. Olsen og S. P. Lave bevidnet, har udvidet Hovedvejen af 1884 ind paa hans Areal, siger han: »Om den nuværende Hoved- vej er blevet udvidet mod hans Stakit, ved han ikke.« Og hvad siger mine ærede Læsere til en Dommer, der bekendt med de gengivne for- skellige Skøder og Vidneforkla- ringe tager en saadan Vid- neforklaring til Følge? Det kan i denne Forbindelse tilføjes, at der under Sagen er givet en Masse — 11 foruden Hr. Thorvald Joensens — andre Vidneforklaringer, der stadfæster d' Hrr. Olsens og Laves Vidne- udsagn. (Næste Artikel behandler Land- inspektørens Optræden under Retsforhandlingerne, en Oplræ- den, som man ikke skulde kun- ne tænkt sig Muligheden af en »Retfærdighedens Fordeler«.) Túnatos. Pætur gubbi og piltur. Pætur Piltur: Góðan gubbin. dag, Tú visti, at eg skuldi fara norður um fjord at ferðast. Nú havi komin. eg verið og eri aftur Pætur gubbi: Tú hevur væl ikki aði. og í Vågarnar og kanska fleiri verið so víða, sum tå ætl- Tú skuldi jú bæði á Sand slaðni. Piltur: Júmen havi eg verið bæði á Sandi og í Havn, vest- uri í Vágum, Vestmanna, Kví- vík, Kollafirði og inni á Skåla- firði. suður So málti eg skunda mær aftur til skjolt suður aftur Havnar — eg skuldi fura við >Tjaldrinumd. tå eins og hini halda gjøldur burturúr einum gomlum manni. Nú gamlan haldi eg meg vera all ov til slíkt av einum pilti sum lær. Piltur: Hví skjarligur, gubbin, í dag? eru lygum so Pætur gubbi: Skjarligur, sigir tú. Tá ið ein verður hildin fyri gjøldur, hvar id ein kemur! Ég Har var eg so uppargaður um nakað var niðri í Kok í áðni. túnatlos í »Sociulinum« viðvíkj- andi eini brunalryggingarlóg, ið legtingið hevur havt Í geran Í næslan so mong ár, sum Ísrals- børn ferðaðust úli í oydimørk- ini. O, sovordnir skemdargestir, hatta blaðið! Gubbin, hví vilja tyg- sum skriva Piltur: um ikki trúgva fólki, sum sigir sannleikan fyri tygum? Verður ikki altid betri trúð lygnini enn sannleikanum ? Pætur gubbi: Guðssonurin, set leg niður og sig mær, um at tað virkuliga er bert fråsøgn ella, at tuð er tikid úr løgtings- tidindunum ? Piltur: bin, so illtrúgvin“ Hví eru lygum, gub- ) Ein sovorðin sok sum hatta er ikki lygn; tí hon er skrivað úr logtingstíð- indunum so lítið vita vil, sum heima sita. Hevdi hon verið lygn, so skuldu skjålt »Dimma« og »Krossur« verið eflir sogu- skrivaranum! Pætur gubbi: Nú eri eg keln- aður eitt sindur í blóðinum; eg Lítið skal osa sinnið upp á einum var so heitur í áðni. til al gomlum manni. — Tey tosaðu har í áðni, at hasar sakirnar hava kostað sjey og tjågu lús- und krónur. Tad er grúiligtl Piltur: Tygum tóku meg so heitt í áðni, tå ið eg skuldi siga tygum frá mínum ferðalagi. Ég fór við »Smirli« dagin. Haðani til ani yvir Sand til Skopunar sama á Skálavík lórs Húsavík, síð Dagin eflir, altso fríugja- fór ég til við Mær lukkaðist til dag. dagin, Havnar postbålinum. Vestmanna sama dagin, ið eg var komin til Havnar. Dagin eftir fór eg úr Veslmanna yvir á Fúta- klett. Haðani við bili yvir Sanda- víg, Miðvág til Seyrvágs, og var lað so Vestmanna aftur við ferðafólks Sunnudagin fór eg til gongu lil heldugt, at eg slapp til kvøldid båli. — moti einum Kvívíkar og var har og vitjadi skyldfólk til dagin eftir. So mánadagin vid bili tvørtur um Streymoynna til Kollafjarðar. Haðani báti til Skálafjorð, og sama dagin við ferða- var eg við bili runt allan Skålafjørd og aftur Gl Havnar alt sama dag. Og veilst tú eg var so heppin at rokka »Tjaldrinum«, ið fór til Suðuroyarum kveldið. Áðrenn kl. 12 slapp var eg å Tvøroyri. Dagin eftir eg mær til gongu heim. Pætur gubbi: Jesus hunn for- láti tå mær. Hevur tå verið á ollum hesum plåssum i so fúar dagar? — Ja, skjótt kann ein koma, har sum vegirnir og post- Her í Suð- Tey rulurnar ikki trótu. uroy er ikki so vorðið! siga, at koyruvegir skulu koma, men ikki á henda málan. Ég fór til Sunnbiar al ferðast sunnu- ] 8 i X ! . LA R Á På på my Re Á ; á i + 1 7 > í á ! 5 24 át 1 5 + så tå H få 4 rå þv 3 i 1 þ + A p » * i i i á * se] + ; % 4 * 5 1 BE + på É mi at > Á -8H , + … + Fi pE på # M Ð %: