leygardagur 14. september 1935síða 3

Provst Dahls Advarsel. Det har sin Riglighed, at to ukendte Kvinder í den senere Tid er rejst fra Bygd til Bygd paa Færøerne og har gaaet fra Hus til Hus og solgt Boger. Dette har de gjort, fordi Herren har sagt til dem: Í er mine Vidner, at jeg er Jehova. Læg Mærke til, at Provst Dahl kun siger, at »disse Bøger af mere er den Beskaffenhed, at de vildleder end vejleder<. Han giver ikke en eneste bibelsk Grund for sin Advarsel; thi dette er umuligt for ham. I de sidste tolv Aar er detle Budskab, som er grundet paa Guds Ord, blevet spredt í 185- 000,000 Eksemplarer paa 60 for- skellige Sprog, og mange Men- nesker, ogsaa Præster, har været glade herfor. Nalurligvis er ogsaa mange Præster blevet vrede, ligesom de blev del, da Apostlene for- kyndle det samme Evangelium. »De harmedes over, at de lærte Folket og i Jesu Navn forkyndte Opstandelsen fra de døde«, læser vi i Apostlenes Gerninger 1. 2, og »De kaldte frem og lod dem piske og for- Navn, Præ- videre: Apostlene tale í Jesu til paa hød dem al Vi slernc henstiller bande og Folket at tage imod vort Budskab, som Sandhed, kyndes, fordi Tiden for Guds- Færøerne er og som skal for- rigets Oprettelse er kommet, Lad alle reltænkende Menne- sker hver for sig prøve dette Budskab og dercfler lage Stand- Side, forfærdelige Jehovas for punkt paa Herrens store og Dag bryder løs over hele Verden. Vi har tilbragt er herlig Ferie her de sidste Par Maaneder, og det har været os en Glæde at Vagltaarnets Bibel- og Traktatselskabs Bøger, idet det sprede har bragt os selv vidunderlige Velsignelser. Í Tilslutning hertil ønsker vi al Folk for den venlige Maade, hvorpaa det takke det færøske har modtaget os. Vi haaber, de vil studere Literaluren og der- igennem blive rigt velsignet. Astrid Halle og Elna Floor, de to ukendte Kvinder, som har forkyndt det sande Evangelium paa Færøerne. Tidindi. K. F. U. M. Søndag: Hjemligi Samvær. Mandag: Læsestue, Onsdag: Mindsteafdelingen KI. 6. Torsdag: Ungdomsafdelingen KI.8. Bibeltime. Fredag: Yngsteufdelingen. Hver Sognedag fra 2. Septem- ber er Bornehaven aaben. Frá ,Ananu' fræltist um dagarnar, at teir høvdu mist ein bål; men mann- ingin var bjargað. Gilt verður, at bálurin er knasaður móli skipssíðuni. + æ * Grind. Sunnudagin segðist frá, at Ís- lendingar heydu dripið grind einastaðni á Norðlandinum. Teir fingu hana, 150 hvalir, at gera landgongd. *# » Kríggj? Í hesi vikuni hevur verið mikið talað mann og mann ímillum í Havnini um, at enska ríkisstjórnin hevur telegrafisk givið ollum eingilskum trolarum ordrar um at koma heim. Í gjár segðist, at tyskir trolarar hovdu fingið somu boðini heim- anífrá. Um hetta er satt, eru vit ikki forir fyri al siga; men er tað so, eru vist ikki góðar vónir fyri friði. Ongland vil, um Italia ikki kann lemja sína kriggsørsku, út úr fólkasamband- melda seg inum, frættist í radio. Fiskiskapur. I hini vikuni kom »Reykja- nes« úr Grønlandi. Teir høvdu fiskað 27000. Teir hava verið ógviliga illa staddir av sjúku, lað mesta av líðini, og lá teir komu aflur, fóru ikki minni enn ) menn á sjúkrahúsið, har- ímillum skiparin. >Vigelante kom frá Íslandi í gjár, har hann hevdi roynt við línu, veidan var 120 skpd. »Seagull« undan Bjarnaoynni vid o. u. 300 skpd. Kirkjugarðurin undir »Heygnum mikla« verð- ul um veðrið verður gott — vísdur í morgin kl. 3. „Lagarfoss“ kom í vikuni ll Fuglafirdar og Vestmanna við ålr6drarmonnum úr Íslandi. Karfaveiða er við at gerast ein tydningar- mikil fiskiskapur i Íslandi. Í Íslandi er hópurin av einum fiski, sum á íslendskum máli kallast karfi. Aður hava menn einki gjørl burtur úr hesum fiski. Hann er vanliga tveittur fyri borð aflur. Nú hevur íslendskur fiskifrød- ingur, Tórður Tórbjarnarson eflir longum og konum royndum prógva, al hesin fiskur er ein ógvuliga virðismikil fiskur, ið Íslendingar kunnu fáa væl av peningi fyri. Í livrini á honum er DO ferðir so nógvar a-vilaminir sum f torskalivur og tvær reisur so nógv av d-vilaminum. Hin íslendska stjórnin hevur leigað trolarin »Sindri« til at gera royndarveiður eftir karfa (á latinskum sebastes marinus). foroyskum kongafiskur, á Hin fyrsta veiðuferðin eydn- aðist væl. Trolarin fekk 48 tons í 30 tímar. Lýsið verður smellað Sildaverksmiðju ur lívrini Í ríkisins. Vort Telefonnummer 143. Í ÚR SUÐUROY Sl iden kalder.” Det er et Ord af Vælde, ikke Prale-Ord, Thi Frihed betyder Relfærd, og Retfærd er et tomt Sundhed, Ligevægt, Broderlighed og Samvirken. Man Man rejser Billedstotler for den ærer Friheden af Navn. og toner dens Pris. Men vi har ikke fuldt ud sat vor Lid til den. Og g vokser med vor Udvikling dens Krav. Den nøjes ikke med halv Tjenesle! De, som tror, at Friheden har fuldbyrdet sit Værk, naar arve- lige Forreltigheder er afskaffet, Folk de, som og har faaet Slemmerel, tror, at den ikki har mere at gøre med Livels dag- lige Forhold, de har aldrig set dens virkelige Storhed. For dem er Frihedens Martyrer kun Narre! Alt som Befolkningen vokser Fri- Jes ges, er og Opfindelserne ø heden blevet til en blot og bar Konkurrence om Arbejdet mod Sulteløn. Dette er Sandhed. Thi Fallig- dommen, Forbrydelser de Antal Suadanne Kendsgerninger taler OU Sindsyges er í Tillagen. sit eget sørgelige Sprog, ikke mindst naar Landels Ungdom af det bestaaende Samfundssy- stem, gøres til Vagabonder paa vore Landeveje, og gamle begaar Selvmord, fordi de ikke kan tolerere Kampen for Tilværelsen, Hvad vore Børn faar en god Skolegang kan del saa hjælpe, at og efter endt Skoletid nægler dem Retien (il al af Goder, nægter dem at arbejde Friheds-Ordels Opdragelse, naar Samfundet nyde Livets og stræbe mod g egentlige Betydning: Ret, Lig- hed og Broderskab. Civilisationens Historie kaster Lys over den Sandhed, at Frem- skridtets Bestræbelser for Slave- Afskaffelse af Sammenslutning og Lighed, Civi- riels afhænger lisationen er Samarbejde. Enig Frihed Hovedfaktorer. Men har Civilisa- hed og burde være tionen skaffet os Ligheden, Enig- og Friheden i vort Sam- heden fund? Svaret er benægtende. Thi vi har ikke Friheden lil at nyde af Livets Værdier og Goder, som vi og vore Forfædre selv har skabt ved vore Hænders Gerning. Enighed og Lighed imellem Folkene, snavel indad som udad- til, behøver jeg næppe at belyse, idet Krige og Oprør saa tydelig al eksisterer af Gavn, men desværre kun af Navn. og Oprør forskellige Grunde. Krigen er ct beviser, disse Goder ikke Krig har to vidt Magtbegær af Kapitalmagten. Kapitalmagten skovler Penge ind af Med- og deraf Samfundsundergang. paa Bekostning sine menneskers Liv den folgende Thi Simpelthen at gøre de faa rigere, hvad har Følgen været? de mange endnu mere hjælpe- løse og fattige. Er det da muligt, at lægges paa den Maade? Jordens Gaver skul beslag- Er det en ringe Ting, at Ar- bejderne berøves sin fulde For- tjeneste, og at de mange i Sam- fundet lever i Nød og Elendighed, medens Samfundets Blodsugere lever i Fraudseri paa Bekostning af Samfundets sikre Undergang? Det siges, at Gengældelsen følger Uretfærdigheden. Men se os om i Dag! Kan Samfundets Tilstand Den enten maa give de undertrykte vare ved? Kamp, som Oprejsning eller total Undergang, nær for Haanden. Men endnu er Tid, kæmper for Fri- hed og ] » er dersom vi, medens der tet, da mana de Kræfler iaøllages og Farer, som truer os, iagllag og blive Midlet til Rejsning af vor Sag. Og delle kan kun ske ved en parlamentarisk Om væltning af det bestanende Sam- Vi k at opdrage vore Børn i fundssyslem. an ikke ved- blive offentlige Skoler og siden nægle dem Relten (il ærligt og stræb- soml at tjene sit Brød. Det maa forkert, at kan blive at billigere i være man Lands Udlandet der gaar udsat for købe vort Produkter end herhjemme, naar saa mange sultende og arbejds løse. Naar først Nøden er tilintet- gjort, Havesygen forvandlet til Idealisme, og Broderskab, som fødes af Lighed og Rel, er traadt i Stedet for Skindsyge, Løgn og Mistro, da først med Freden, der skaber et fælles er vi paa Vej Paradis, saavel indad som udadtil. Men for at opnaa delle, maa Proletarerne i alle Lande kaste Slavenaget af sin Ryg, Thi vi Ret til alle Landets Goder, Værdierne, vi har selv har skabl. Ved vore Hænder skabtes Kapi- talen, men som Tak vi Smulerne fik, nu kræver vi vor Ret tilbage, fik. Ingen Sejre uden Kampe: men saml vor Løn, vi aldrig vor Sag er Kampen værd. Inter- national Frihed, Lighed og Bro- derskab er Maalel for vor Kamp O, M. Schultz, Odense. Hitt ringa veðrið - lítil fiskur - vánalig líkindi fyri hvalaveiðu - | løgtingid og harra Schultz. Í Porkeri, 3. septbr. 1935 | Hvønn ein so talar vid í hesum | døgum so hoyrir ein klagur yvir tað ringa veðrið, sum hevur verið í alt summar, ogsum enn leikar Torvið liggur úti Í í við sama lag. enn og rekst Stórsti parlurin fer óivað aftur | Kol orka ikki oll at um hagan. Í grovina. keypa, so tað er all annað enn hugnaligt at taka ímóti vetri, tå so er statt. Hovggj einki turt Hvussu vorðið verður seinni, er er enn. Í Máling Tapet Linoleum Tf. 81. Poul Arne Peulsen. so víkir og vendir, so verður úrslitið vánaligt, tí longu er ein hópur av hoyggi rotnað. Havhestar fingust ikki nógvir. Orsøkin er hin sama: veðrið forðaði. »Båradrangur« kom nú um dagarnar heim frá Íslandi. Veiðan var lítil: 130 skpd. leir síga frå ringum veðri og lítlum fiski. Tað einasta skip, leir vistu um, sum hevði fiskað nakað, var »Gudrun Zotga«. Hon hevði 27.000 mitt í august mánað. Fyrrapurtin í juli mánað var eilt sløg av fiski at fåa her um leið; men brátt var tann gleðin at enda. Í Lopra gongst illa við hvala- Vónandi tað ta sum eftir er. Tvøstbilin er tøkur hjá veiðuni. verður frægari stuttu tíðina, leim, sum ongan kjøtbitan eiga Bert breyð er lítið styrkjandi fyri bornini. Vit síggja tevatn og í kapitalistablødunum, at yvir- klassa løglingsmenninir eru i ødini um tað, at harra Schullz hevir skrivað, at fálæk børn í Førovum liva av vatni og breyði. ] # Á Eg veit ikki, um ley liva av valni og breyði; men tevatn og breyð er hin vanligi kosturin hjá fålækum børnum. Ein pakki av margarin kostar 60 oyru her um leið. Tað eru langt frá oll, ið ráð hava al keypa slíkt góðgæti. Kjot og mjólk er ikki vegir til at fáa, so tad er lítið skeivt í tí, sum harra Schullz sigur, um so log- lingsmenninir ikki kenna til slík kor. Ein má bæði flenna og grála yvir, ul leir hogu harrar standa í vreiði og tala um pakkarnar frá Buldog og Daels Varehus. Tað kann væl vera, al ley fåjæku av og á bestilla sær eilt fyriklæði ella einar sokkar frá Buldog; men hvaðani bestilla tey »finu« sítt silke og »Crepe de Chine« frå? Tað tala teir høgu harrar einki um. leir halda sjálvandi sum al lað kong Salomon og Jørgin hatta- SO, er munur ímillum makara. Ojavnt er býlt í verðini. Hevði harra Schultz við sínum greinum kunnað gjørt eitt sindur til oyum, so eiga fåtæku i Før- øll at fram- bera honum okkara bestu tøkk. J. H. Danbjørg. bata fyri ley vil Grenlandstíðindi. Hesi skip sigla heim úr Gron- landi: Godthaab 50.000, Borglyn 15.000 og Skarvanes 62.000. Ríkið tekur uttanrikis- handilin í Italiu. I Rom er vorðið kunngjørt, at frå fyrsta tekur hin italiska stjórnin allan ultanrfkis- handilin vid ymsum rådevnum sum koli, olju og ymsum målm- sept. um. Sjålvir diktatorarnir megu leita inn å javnadarmanna hug- sjónir fyri at finna veg úr ikki gott al vita; men hvussu | tronganum.