leygardagur 23. november 1935síða 3

bert foddi eina kúgv; men nú foðir hann 4 kýr av garðinum. Ja, hann hevur í dag 1 neyt. Hann hevur verið og lært seg at nýla nýmótans bóndaamboð. hjá hinum viðgitna bóndanum Tummas Egholm norðuri í Hval- vík og eisini hjá Dalberg á Sandi. Missur Óli garðin fyri ódugna- skap, so er ikki gott at vita, hvor ið skal sita sum bóndi í Feroyum. Teir verða ikki nógvir, Óli er 32 ára gamalur, hevur konu og 5 born. nú rikin frá garðinum, so verða Verður hann hann og hansara breyðleys, nógv verri stodd enn onnur neyðara- dýr í landi okkara. Harra Jóannes bóndi Paturs- son skrivar í »Tingakrossi«, at eg á fundinum í Vági skal hava háðað hesi fólk og ynskt, at tey skulu bara gráta. Ætlan hevur tann, at Vågbingar skuldu venda hansara verið sær í andstygd frá okkum javn- adarmonnum, sum hann sigir at vera hjartaleysir, og til hans- ara, sum sigir seg at vilja verja smámannin, gyllina- og traðar- mannin. Eydnast hetta honum ? Tað síggja eftir, hvonn Vágbingar greiddu atkvødu fyri á valdegnum. Var Nei, tað var okkara maður; og hví gjørdu vit, tá vit kanna lad harra Patursson? Vágbingar tað? Jú, einans tí, at leir hoyrdu og sóu, hver ið tann (Meira.) J. H. Danbjørg. hjartaleysi er. Hos Forfatteren Hans A. Djurhuus. Færøyenes Bjørnstjerne Bjørnson. Í norska tíðarskriftinum >Urde finna vit hesa athugaverdu grein av Harald Serbroden. Tó at greinin í sleðum er so margháttlig, at ein kundi haft hug at spurt: >Er hetta tann H. A. Djurhuus, vit kenna ?< so loyva vit okkum kortini at prenta hana upp aftur. Vit har, ið fyrst umtalar skaldið: byrja hann + . Hans Á. Djurhuus, >Fær- øyenes Bjørnstjerne Bjørnson«, er en af de store merkesmenn som har talt op færingenes ån- delige kamp, og som ved sine herlige digterverk leder folket gjennem konfliktene. Djurhuus sitter som en konge i Thors- havn, og som den skarpe og klarsynle begavelse han er, ser kynisk og han skeptisk Menneskenes jag. livet og viser det frem slik det er. Jeg treffer Djurhuus i hans koselige hjem. Han silter bøjet over skrivebordet, og den sølv- graa haarmanken faller bløtt om det skarpe, tunge ansigtet. Det lurer et smil i øjekroken, og han nikker vennlig goddag. Djurhuus er en beundrer af Norge, og har flere ganger vært på studiereiser hos Sist var han her i sommer, som le- der for færøyske skolebarn. Han er nemlig lærer på Thorshavn skole. En stilling som både barna og han har stort utbytte av. — Man skal ikki undervur- dere småfolket, sier han, for de paa Han griper OSS. gennemgaar den avgjørende sjelsutvikling, og de har tanker og ideer som kan virke belæ- rende paa oss. Vi silter og snakker sammen forskjellige spørsmål, og Djurhuus forfekter at et folk må bygge sin sjel paa den sanne om natur. Hvis man i sig selv er ærlig og naturlig vil den felles kultur virke på den heldigste máte. Djurhuus tror bare paa en sann kjærlighet mellem mann Den forste store Han mener at men- og kvinne. kjærlighel. neskene í dette spersmál har gátt tilbake í utviklingen, og i en stor roman han nettop har skrevet, forklarer han hvorledes den første store kjærlighed be- standig vil ulme, og ofte virke som en hemsko gennem livet. Denne uforglemmelige kjærlig- het kan til og med virke totalt drepende på individet. Og kjær- ligheten er det største menne- sket følelserne. Forfatteren Djurhuus er i år innstillet til Nobelprisen, og da jeg nevner dette for ham, sier har, det er undertonen i han smilende: — Jeg ante ingen Ting om innstillingen før jeg så det i avisene. Jeg blev gledelig overrusket, skjønt man tør jo næsten ikke hápe på en slik belønning. Det vilde være av overordentlig stor betydning for åndsliv om Nobel- Jeg er hel- situert at jeg ikke og derfor vilde jeg i tilfelde sætte ny færøysk litteratur. Vi gjennem- går en åndelig blomstringstid på færingenes prisen tilfaldt mig. slik økonomisk digvis trenger stetle, op prisen lil et fond for Færoyaene, og denne trang til blir af de små forhold og de økonomiske utløsning hemmet vanskeligheter. fattere kann ikke få utgitt sine Våre unge for- bøker. De nye impulser bliver kvalt og folket tumler videre, uforstående trampet ned, mens overfor denne brytningstid. Når alt annet glipper, klamrer men- meskene sig til religionen, og det man tydeligst ser individets av- makt uendeligheten. Det folk finne frem til sig selv igjen og er i religionens fanatisme overfor færøyske trenger å sladfeste sin sanne natur. og snakker sammen, kommer fru Djurhuus Mens vi silter inn til oss. Hun skriver ogsá. Mann og hustru arbeider sam- men e. fælles ideelt mál. Og de taler til alle generationer. Djurhuus har foruten sine prakt- fulde romaner, lyriske samlin- ger og stemningsfulde skuespill, for skrevet en rekke barnesanger, som alle færiske barn synger. Hans diktning betyr líke meget for færingene som Ibsen og Bjørnson har betydd for det norske folk. Han er en løve som kjemper, og han fár den varmesle støtte af sin hustru. Forfatterparrets koselige hjem er centret i færøysk åndsliv, Fruen har dækket et hyggeligt tebord i sitt arbeitsværelse, og vi blir »invitert« inn til henne. Ja, for de arbeiter hver for sig, i dypeste ro. — Men jeg blir aldri sint når min kone avbry- ter mig, ler Djurhuus. — Man trenger inspiration. Kvelden gaar med ivrig disku- sjon om de forskjelligste pro- blemer, og gruplende forlater jeg dette dikterhjem, hvor man kjemper mot det nye som bry- ter inn. Det er en kamp for livet, for den gamle, gode men- nesketradisjon er i fare. De smaa. Vi er vist ulle enige om at de smaa er de bedste. De er Hjem- mets Glæde og Solskin, og naar det sker at et Barn døer er der stor Sorg i Hjemmet. Der er mangen en Fader og Moder som ønsker, at de kunde beholde deres Børn inde og hjemme, saa de ikke skulde præges af større og maaske daar- lige Kammerater paa Gaden, og der er sikkert mangen en Moder som ofle lænker paa om hendes som ofte tænker paa om hendes Barn nu undgaar Bilulykke og andet alvorligt. Men skal Børnene udvikles paa Legeme og Sjæl, saa man de jo ud, og saa maa de sam- men med andre. Her er det Børnehaven gerne vil være hjemmene en Hjælp! Sidst i Oktober indviedes en ny Børnehave i Købehavn, og vi citerer lidt af Referatet derfra for at give et Indtryk at en mo- derne Børneliave. Børnehaven har Plads til ca. 60 Børn delt i tre Lokaler, det mindste med Plads til 12 ganske smaa. I smukke Vægskabe hen- staar Børnenes smaa Klapsenge — indtil de tages frem til Mid- dagssøvnen. Paa Skabshylder ligger Bunker af Forklæder i tre Farver, hvert Lokale har sin Farve og hvert Barn sit Mærke paa Forklæde, Kamme og Haandklæder. hver Dag en Ret varm Mad, selv om det giver Underskud for Ar- bejdet. Der findes selvsagt meget Legetøj til Underholdning. Det er Børnehavens Opgave at komme i Kontakt med Hjemmene og Forstanderinden mener at vinde Børnenes Kærlighed saa bliver der ganske naturligt Kontakt mellem Hjem og Børnehave. Den Børnehave som nui7—8 Maaneder har væreti K.F.U.M.S Lokaler er jo i de ydre Forhold langt bag efter, men det er vort Haab at den maa blive, om ikke saa stor og flot som ovennævnte saa dog med mere hygiejniske Lokaler, Legeplads o. s. v. For Tiden dækkes Undersku- det af 14 af Byens Borgere, men vi forventer at Byraad og Mini- sterium vil godkende og støtte Sagen, og san vil der blive ind- rettet gode Lokaler, Legeplads 0.5. V. Denne Artikel skulde være en Opmuntring til Forældrene om at sende deres smaa Drenge og Piger i Børnehaven, som endnu er i K. F. U. M. — og som er aaben hver Søgnedag. Fra Kl. 9—12 er det Børn fra 4—6 Aar, og det er altid for- nøjeligt at komme derind og se de glade Børn. Fra 1—4 er det Børn over 6 Aar, og disse er foruden Leg og Spadsereture beskæftiget med Læsning, Skrivning og Husflid. Frk. Bærentsen er Børneha- vens udmærkede Lærerinde. Der serveres Mælk til Børne- nes medbragte Mad. Der betales 1 Kr. pr. Uge, hvis der er flere Børn fra et Hjem kun 75 Øre pr. Barn. Skulde der være Hjem, som af økonomiske Grunde ikke har Børnene faar Raad al sende deres Børn, be- des disse venligst henvende sig til undertegnede — og der kan da opnaas halve eller hele Fri- pladser. Jens Christensen, MTID hevur 19. í h. fingið soljóðandi telegram frá handilsministaranum: »Under 18. d. M. er der af Handelsministeriet udfærdiget Bekendtgørelse om Sanktioner mod Italien, herefter forbydes Ydelse af eller Opfyldelse af Kontrakter om Laan og Kredit, herunder Kreditsalg til Regerin- gen Virksomheder eller Personer i Italien samt Tegning og Udbud af Aktier og lignende til de nævnle Virksomheder m. v. Endvidere forbydes Indførsel af italienske Varer uanset om tidligere Kon- trakter foreligger, og uanset om Varerne er forarbejdet andetsteds m. m. mindst 25 pCt. af Vær- dien skyldes Forarbejdning efter endelig Afsendelse fra Italien. Undtaget er Guld og Sølv i Barrer og Mønter, Bøger, Aviser, Tids- skrifter, Kort, Nodetryk, Node- slik, personlig Bagage, tilhørende Resende fra Italien samt Varer afsendt fra Italien senest 18. d. M. eller betalt 19. f. M. Ende- lig forbydes Udforsel af visse Varer, herunder Luftfartøjer, Motorer og andet tilbehør. Her- til heste m. v. Kautsjuk samt forskellige Mineraler og Metaller. Ved Udførsel af Varerne til andre Lande skal Eksportøren indhente Erklæring fra Modtageren om, at varen ikke sendes til Italien. Med Italien sidestilles italienske Besiddelser. Overtrædelse straffes efter Straffelovens Paragraf 104. Bekendtgørelserne afsendt.« Verdensbevægelsen K. F. U. M. blev begyndt af Sir Georg Wil- liams i 1844. Kristelig Forening for unge Mænd begyndte med ganske faa Medlemmer, men nu er der 10.619 Foreninger med 1.442.312 Medlemmer — deraf alene i Danmark 627 eninger med 23.478 Medlemmer. For- En Verdensbestyrelse i Geneve danner Bindeledet disse Foreninger i de fem Ver- mellem alle densdele. I Danmark ledes Arbejdet fra Aarhus. For- uden Generalsekretæren er der Landskontoret i to Landssekretærer:PastorWaage Bech og Pastor Tvermoes Jen- sen. Under Kontoret er der en Forretningsforer som forestaar »De unges Forlag« der udgiver mange gode Bøger, desuden ud- gives »De unges Blad« og »Ung- domsarbejderen«. I Tilslutning til K. F. Ú. M. staar de »grøne Spejdere« der har Kontor samme Sted og ledes af cand. theol. Kolthot-Nielsen. Geralsekretær Pastor Baun vil i nær Fremtid gæste Færøerne. Vi gør opmærksom paa at han under sit Besøg skal prædike i Thorshavn Kirke Søndag den 24. ds. Desuden taler ved et Ungdomsmøde i Menighedshuset den 28. ds. og ved K. F. U. K. Bazar den 3. December samt i han vore Drengeafdelinger. I Klaks- vig Kirke skal han prædike den 10. December og i Kollefjord og Kvivig den 7. og i Vestmanhavn den 8. December. Saafremt der melder sig Del- tagere nok til Vinterlejren for Mænd, i Thorshavn, fra 28. ds. til 2. Demcember vil han med- virke der med Bibeltime, Fore- drag o. s. v. Vi haaber at Gerelsekretærens Besøg maa blive til Velsignelse for Ungdomsarbejdet her paa Færøerne. Jens Christensen. Tíðindi. Málningaframsýning. J. Waagstein kunstmálari er ótroyttiligur. er heilsubrekaður maður, so gevur hann seg tó ikki undir; tað er ein óbendug kraft, sum drívir Tó at hann hann at mála, tað er kærleikin til foroyska nåtår. Tað er ein frískur dámur yvir málningum hansara, men á somu tíð nakað stórt og sterkt, eins og í hini sonnu foroysku nátúruni. Myndin av Leynarvatni ber bestu vitni um hetta, hitt yndisliga stilla vatnið við teimum reystu stóru fjellunum íkring. Myndin >Gomul hús í Havne fær mangar kenslur at rerast í okkum, tí helta eru minni frá teirri tíð, tá Havnin var ein lítil bygd við húsum, sum hósk- aðu sera væl til landslagið. Hetta fellur nú fyri hini nýggju tíðini vid »funkis«-bygningum. Sum heild tikid ein sera at- hugaverd framsyning, ið sýnir okkum Føroyar í summarhita og i vetrarkulda og stormi. Kall- urin er kaldur á at líta, men stinnur og sterkur. J. Waagstein hevur heiður av hesi framsýning, og vit eiga her ein kunstnara, sum dugir at av- mynda land okkara soleiðis, at vit síggja bæði tað yndisliga og tað mátimikla. * * * „Dagblaðið“ er farið at gita, hvenn javn- menn skulu stilla upp til løgtings- val. Teir nevna tveir menn, men siga í sama andadrátti, at teir ikki kunnu gerantera fyri, um tað er rætt, sum teir gita. Um »Dagbladid« vil bera slik boð út millum manna í fram- tíðini, so skal tað bara nýla sama mann til at siga sær tíðindi, sum hevur sagt teim hesi. Og so kann tað reklamera við at vera hitt ópálítiligasta nyggjheitsblad í Foroyum. Javnaðarmenn ætla íkki at loyna, hvønn teir stilla fram til løgtingsvalid, men so leingi einki er avgjort — ja enntá íkki eitt uppskot er framkomið, so fara sjálvt vit ikki at gita, hvor mað- urin verður. Javnaðarmenn høvdu fram- hald av aðalfundi mánadagin. Har kom, sum út á kvoldið leið talan inn á legtingsvalið; men uppskot til valevni varð ikki sett. Tað var eisini frægari fyri blaðið at greitt frá ellum teim monnum, ið teir hava biðið um atverið fólkatingskandidalVinnu- flokksins, og hví teir noktaðu, og hvussu stendur til við upp- stilling flokksins til leglingið?