leygardagur 15. februar 1936síða 2

un A pe Er 2 er tad eydnast at har Mongum landinum — socialdemokratar flyggja úr fleiri — og tað eru allir av teimum sum hava tað finillum minni enn so so gott, sum hin mest kendi av øllum teim, ið flýggjaðir eru úr Ruslandi : kommunistførarin Trotzki. Teir politisku flygtningarnir å okkara døgum eru ein ógvuliga stórur hópur av fólki. Og henda kommunistar, fólkahóp hava fascistar og nazistar í felags- skapi skapt, og teir 3 flokkar- soleidis einki at lata Tað leir, ið hava varpað hesi menn- nir hava lvønn annan hoyra. eru iskju hvor út úr sínum landi, verður hvørki Sovjel- Rusland, Ítalia sum koma til at loysa emigrant- spurningin; men sjålvandi må tad menniskjarætturin enn ikki er so lad ella Tyskland blíva hini londini, hvar dripin,sum koma at loysa henda spurning. blød talu Ths. Pedersens einans at hava verið »Krokodillutår«. Donsk siga Camour. Trolaralos. 15 Hestmenn hava sent okk um fylgjandi : Motmæli. þlaðstjóri! Gerið so Harra væl al taka eftirfylgjandi mót- mæli í tygara heiðraða blað. Í „Foroya Social-Demokrat« Nr. 5 fyri Í. stendur ein grein, ið ber yvir- >Dagblaðiðd. grein endar við hesum orðum Februar í ål Henda skriftina »Hestmenn vila ikki um nakrar trolarar innanfyri sjómarkið og teir undraðust stórliga á, hval teir mundu gera har — fiskur er ikki skaptur har. — Helst mundu teir fiska goggur lil val- agn fyri vinnuflokkin. Og um teir vóru har, hví segði >Dag- ikki verjuskipinum frá blaðið tað eiga teir al 5 er teirra skylda og tað vita.“ Vit undurritadu avkanna okk- hesari Social- um at eiga nakran lut í frágreiðing til »Føroya Demokrat« og vóna vit, at tå nakar hereftir sendur líknandi tíðindir hiðani frå til blødini, at hann setur sítt egna navn undur, so ikki oll bygdin kemur at ligga undur lí. hr Hestur, Hans Edv. Thomsen. Arni Nybo. Poul Nybo. Mikkel Petersen. Halgrim Johannesen. Olaf Johannesen. Hans Poulsen. Johs. Danielsen. Hans Frederik Lenvig. O.Z. Zachariasen. Emil Lyngvej. Johannes M. Joensen. Hans D. Poulsen. Sjúrður Zachariasen. Daniel E. Nybo. hin 7. Februar 1936. Við tað al omanfyri sland- andi er ein »avskrift«, og Hans Edv. Thomsen hevur skrivað hesa avskrift, fer hann at standa hinum monnunum til svars fyri um hon er rætt. Hví hetta løgna mótmæli er framkomið er lætt at skilja: Ein av okkara parlamonnum skuldi »klemmast«. Men hann kundi róliga skriva undir; hann hevði ikki sent okkum hesi tíð- indi. Tó úr Hesti eru tey komin, og her sum so ofta ræður hill »Sit nær, men sit ikki av hans lær«. forna orðið: vini tínum Leggið tygum tað í geyma hrr. H. E. Thomsen. Hetta mótmæli sigur umvegis, at tað vit skrivaðu um trolar- arnar vestanfyri Koltur var rætt. Forvitnisligt hevði tað verið at sæð, hvussu >Dagblaðið< kann Man tað prógva sín pástand! fara at royna? AFT Hvert húsarhald í Feroyum brúkar nakað av saft til ymiskar greytar og budingar og at blanda uppi vatn til at drekka. Hvi keypa dyra, innførda saft, tå id tit kunna fáa biliga og góða føroyska. Saftin verður seld hjá keypmonnum víða hvar í Feroyum fyri kr. 1,10 lítirin og í Havn fyri 1 kr. litirin í MÆRUNI Minnist til at taka ílat við, tá tit keypa. Nýggjur Grønlandstiskiskapur. Føroyingar og Danir veiða saman. Í >Social-Demokratenc stendur henda grein: Nyt Grenlands-Fremstea. Et nyt Selskab er startet til Udnyttelse af Fiskerimuligheder- ne ved Grønland. Grønlands Styrelse stiller siv „ikke uvenligt“. Et nyt Forsog vil nu blive gjort paa at faa noget ud af Fiskeriet ved Grønland til For del for danske Interesser, og naar Gaar havde de Mænd, som i samlet Pressen for at indvie Offentligheden i den nye Plan, tror at ville faa mere Held med sig, end tidligere Forsøg hul dels på ', haft, grunder de det at de har sikret sig bedre Fryst metoder og dels paa, at Fiskeriet nu kan drives med Station i dc to grønlandske Havne, der fol nylig blev aabnet, Færingehavn og Tovkussaq. De optimistiske Mænd el Kommandør Godfred Hansen, Direktør Albert mand Magnus Dahl, Færøerne, Mansted, Jensen, Køb- Direklør DS. Lís. Ís. Gangsted, Kaptajn 8. P. Søren- sen, Esbjerg, og hans Broder, Bjergningsentreprenor Klaus 50- Konsul Henning Steen (G. rensen, fhv. Plaun og Lrs. Kren- ckel. Selskabet skal hedde >Nord Ivset« og have Hjemsted í hø- benhavn. Det er dog Meningen overvejende at drive Fiskeriet med færøske Fiskere og med en Del Baudene. danske Vestkyslfiskere í Den 720 Tons Molor- fors) skonnerl »Arctic«, der er meget moderne »Atlas«, net med el Hurtigfryseri fra skal være Moderskib for seks Kultere. Fisken skal sælges ! England. Selskabet vil særlig lægge sig efter Fangst af Torsk og Helle flynder. Helleflynderen vil man | i frosset Tilsland søge at sælge paa det engelske Marked. løvrigt vil man søge at sollørre Klip- fisken Grønland, hvorved paa man mener at faa er særlig god Vare frem. Endvidere vil man fange Havkatte, hvis Skind efter Garvningsmetode skal | en ny Í | | kunne anvendes til Dametasker, Mobler m. m., og Hajer, hvis Skind man Damesko, Polstring af mener at kunne anvende, ogsan naar først Transportmidlerne bliver bedre. Driften organiseres og plan læs ves uf Direkløi Albe ri Je nsen og Klaus Sørensen, af hvilke den sidstnævnte har særligt Kend skab til Fiskeriforhold paa frem mede Fangstpladser. Det økonomiske. Man af 200 Tons Helleflynder og 500 regner med en Fangsl Fons Torsk, som skulde kunne indbringe en Indtægt paa 295.000 Kr. Skibet »Arctic« vil med For bedringer koste 135.000 Kr., og Driflsomkostningerne er med Leje af Kutter osv. anslaaet til 100.000 Kr. Udrusl 380.000 Kr. skal blive stanende í Skibet, ningen af Ekspedilionen m. v. er anslaget til 200.000 Kr. Af Udgifterne agler man at eller som 100.000 fremskaffe som Laan Forskud paa Fangsten Kr. og søgt 100.000 tegnet som 4 Aktier. Heraf har skaffel de dog Stifterne i Forvejen 25.000 Kr. Det er Fiskeriet til Maj, og Meningen at begynde man haaber Ti ntuel kunne paa ev senere al faa aabnet en Havn længere mod Nord. Planerne har værel forelagi Grønlands Styrelse, der efter hvad Stifterne hævder, vikke stiller sig uvenligte. — ——— "2 — o Lýsing. Av ti at hesir skiparar: Jens Mohr Augustinussen, Våvi og Joen Pauli Haraldsen, Sørvigi eru ikki limir í Skiparafelagnum og altso sigla óorganiseraðir, gera limir í vil kunnugt, at eingil Fiskimannafeløgunum ella Skip ara- og Navigatørfelagnum mugu mynslra við teimum. Foroya Fiskimannafelag. Suðurovar Fiskimannafelag. | Føroya skipara- og navigaterfelag Erstatning til Fiskeren og Sømanden for Tab af Ejendele i Tilfælde af Skibbrud og Forlis. Maj Ved 1923 forpligtes Rederierne (il Sømanden en Erstatning 400 Kr. for Tab af Ejen Forlis eller Skibbrud Í Ministeriets Bekendtgørelse ?at Sømandsloven af I. yde optil dele ved 30. November 1923 fastsættes de nærmere Enkeltheder ved Lo- vens Benyltelse og $ 2 bestem- » mer at 400 Kroner skal udredes med mindre det godlgøres at Fjendelenes Anskaffelsesværdi paa Tidspunktet for Erstalnin- gens Udbetaling er mindre. Naar saaledes en færøsk Kul- terfisker, der efter Loven er Sø- mand, ved Forlis eller Skibbrud opgiver at have mistet Fjendele 100 Kr. denne Sum til en Værdi af mindsl skal han have ud- betalt, medmindre Rederiet kan bevise at hans table Ejendele har en mindre Anskuffelsesværdi den Dag Erstalningen falder til Udbetaling. Skønt Lovens og Bekendtgo relsens Ord er tydelige, har del vist sig al de færøske Rederier eller deres gensidige Forsikrings har forening genlagne (ange været modvillige naar de lo hjemlede 100 Kr. forlangles ud betalte. De har bl. aa. gjørt vældende, at Fiskernes Opgivel- ser har været for høje, idet de lakserede deres brugte Ejendelc som nye. At Ejendelenes Brugs værdi var den samme, saalænge rug og al de var tjenlige til Í fab synes fra. dem de ved maatte erslatles af nye, hederne at have set bort Det er ogsaa lyk- kedes flere Gange al for maa Fiskere til at give Saldo kviltering for mindre Beløb end 100 Kr., skønt Opgivelsen lød paa mere. Da der 1933 var flere Fiskere, der havde ved et bestemt Forlis t el Beløb end modtag et mindre (00 Kr. Saldokvillering, og uden al have givel deres Opgi velser laa over de 100 henvend te de sig lil Foroya Fiskimanna felag. Rederiet og den gensi dige Forsikringsforening nægtede nere. For imidlertid at betalt eningen lod saa foretage Sags anleg imod Rederiet for ved Dom al faa statuerel et Eksem pel. Som Sagsøger stod en af Fi- skerne. Fiskeren vandt Sagen og fik tilkendt de resterende 75 Kr. foruden 45 Kr. í Sagsom- kostninger. | Dommens Præmisser læses bl. a. følgende: »Indstævnte har paastaacl sig frifundel. Sagsøgeren har forklaret, at Genstandene = gennemgaaende var el Aar gamle, og al de Priser, han har benyttet ved Udregningen af Værdien, er de Priser som Genstandene kostede som nye. Indstævnte har til Stølte for sin Paastand gjort gældende at Værdien af Genstandene som brugte í ca. 1 Aar er meget mindre end Værdien af Genstandene som nye, at Sag- søgeren kun har Krav paa at faa Genstandene erstatlede efter deres Værdi som brugte, og ut denne Værdi ikke ligger over 325 Kroner, Í Hlenhold til Sømandslovens = AI jfr. 151 af 30. Bekendtgørelse Nr. November 1923 $ 2 tilkommer der Sugsogeren 00. Kr., godtgøres at Ejendelenes An- medmindre »det skaffelsesværdi paa Tidspunk- tet for Erslatningens Udbein- ling er mindrec. Ved Bestem- melsen af Anskaffelsesværdien Fald til el mildere Resullat end ved Be- skønner man (i alí ikke al burde komme regning af Erslatninger efler Sik. i L 97 P S 37. 2. Lov om For- Nr, 129 af 19. 1930, hvorefler der ved sikringsaftaler April Indbogenslande, personlige kun la ges Hensyn til Værdiforringel- Ð ser ved Alder og Brug, for- Brugsgenstande o. 1. snavidt Genstandenes Nylle- værdi for den sikrede derved er væsentlig nedsat. Indstævnle har nu ikke godtgjort at Nyl- teværdien for Sagsøgeren af de af ham mislede Genstande ved Alder og Brug er nedsat under 100 Kr., og Sagsøgeren findes derfor at have Krav paa Indstævnte bliver SJag- dette Beløb. derfor at domme efter søgerens Paastand. Sagens Omkostninger vil | være at tillæge Sagsogeren med 15 Kroner.« Denne Dom faldt 7. Januar 1935, Í selv efler dette Tids haft nen punkt har vi stort Besvær med at fan Rederiernes sensi- dige Forsikringsforening til at betale Fiskerne efter Opgivelser- ne op til 100 Kr. for mistede Genstande, ja, endog Fiskere fra ovennævle samme Farløj, som Dom angik. Da Sømandsloven i 1924 fore- lan for Laglinget, indkom et Andragende fra Færøernes Re- deriforening om at Erstatnings- summen 100 Kroner maatte ned Vedkom sættes for Færøernes mende. Lagtinget lod i den Anledning foretage en Under- søvelse over Værdien af Fiske nes nødvendige Udrustnings- genstande, og deraf fremgik al den lan betydelig! over 100 Kr. Del Tid, vil foran- del Da Priserne er en drede siden den være af Inleresse for nærværende Spørgsmaal at foretage en ny Undersøgelse. En saadan har vi nu ladet foretage, og vi lil- lader os at fremsætte Resultatet her til Overvejelse og velvillig Kritik. Fortegnelse over Ejendele som en Fisker bør have med ombord i driver Fiskeri en Kutter, der ved Sydislund og Vestgrønland. | }