leygardagur 27. juni 1936síða 2

Midsommer-Galskab? Folketingsmand Rasmus Hansen omtaler i denne udenrigspoli- tiske Oversigt Sanktionernes Virkning i Italien. Det fremgaar af Folkeforbundets sidste Statistik, at de har ramt Italien me- get haardt, men alligevel stempler den engelske Finansminister Neville Chamberlain en Fortsættelse af Sanktionerne som „Midsommer-Galskab““ Social-Demokratens Kronik, 17. ds. Medens der foreligger temme- lig fyldige Oplysninger om Mi- nisteriet Blums indenrigske Pla- ner, er der endnu ikke Klarhed over dets Udenrigspolitik. Social- demokratiels principielle Stand- punkt er en loyal Folkefor- bundspolitik. af Sanktionerne overfor Italien, og det har bekæmpet Lavals og Flandins Udenrigspolitik. Ogsaa det radikale Venstre har tilken- degivet, at det ønsker Folkefor- bundet styrket. Men om Herriot, fransk Radikalismes best kendle Politiker, har »Times« meddelt, at han ikke vil være med til en Udenrigspolitik, fjerner Italien fra Frankrig, og maaske er det dette Synspunkt, som har Det er Tilhænger som foranlediget ham til at afslaa í Leon Blums Tilbud om Uden- rigsministerporteføljen. Men saa er der Kommunist- erne. En endnu ikke bekræftet | Meddelelse i gaar ud paa, at Sovjet-Rusland nu ønsker Aflysning af Sank- »Sunday Times« tionerne overfor Italien, for derved paany at kunne indlem- me [Italien i en antitysk Front. Hvis det virkelig forholder sig saaledes, vil det utvivlsomt og- saa blive bestemmende for de franske Kommunisters Holdning, og den som Ministeriet Blum maa føre, kan ikke fastsættes af Socialdemo- kratiet, det bliver Folkefrontens, det bliver den Udenrigspolitik, som det radikale Venstre, Soci- aldemokratiet og Kommunisterne Udenrigspolitik, kan er det heller ikke en Socialde- mokrat, der nu er Udenrigsminister. Det er en blive enige om, og derfor Frankrigs radikal Venstremand. I England er det konservative Ministerium Baldwins Udenrigs- politik, som saa ofte før, omgi- vet af Taage, og mange Rygter er i Omløb. Antony Eden talte den 6. Juni i sin Valgkreds, og om den Tale siger »The Econo- mist«, at den blev holdt med to Røster. Den ene gav Udtryk for, hvad der var Anthony Edens personlige Overbevisning, den anden tolkede de officielle Syns- punkter, som han — efter Dref- telserne i Kabinettet — var for- pligtet overfor som Baldwins Statssekretær for udenrigske Anliggender. Med denne Karakteristik sigter >The Economist« til Uenigheden | i Baldwins igen spaltet i to Fløje, maaske i tre, og det antydes, at et Krav fra Anthony Eden om Fortsæt- telse af Sanktionerne overfor Italien kun har kunnet et Mindretal. En anden Fløj under Finansminister Neville Kabinet. Det er samle Chamberlains Førerskab vil have Sanktionerne ophævet; man vil ikke opretholde dem, til Italien staar overfor et financielt Sam- menbrud, skønt den af Folkenes offentliggjorte Sanktionerne Forbund sidst Statistik nu rammer del meget haardt, saade Tekstilindustrien og Auto- mobilindustrien i Italien synes at være bragt til en fuldstændig viser, at Standsning, og Landets Behold- ning af Guld svinder hasligt, Den udgjorde ved Iværksættel- sen af Sanklionerne (20. Okto- ber) 3,936 Millioner Lire, men var allerede 31. December dalet med 25. pCt. Nu anslaas llali- ens Beholdning af Guld og uden- landsk Valuta til 1575 Mill. Kr. og vil formentlig — til Dækning af Omkostningerne af nødvendig Import, som under Sanktioner- ne ikke kan betales med itali- ensk Eksport — forsvinde ud | af Landet med 135 Mill. Kr. om Maaneden. Hvis Sanktionerne ikke op- hæves, skulde der saaledes kun være nogle Maaneder til det Tidspunkt da Sanktionernes Tryk fremkalder kritiske Tilstande i lfalien — og maaske saa kriti- ske Tilstande, at Situationen bliver farlig for Mussolinis Styre. Men en saadan Udvikling er forrykt i Neville Chamberlains Øjne. Han har í en Tale i Onsdags stemplet en Fortsættel- se af Sanklionerne som »Mid- sommer-Galskab«; vi maa, ud- talte han, erkende, at Sanktions- politiken var en Fejltagelse; lad os derfor bringe Folkeforbunds- forpligtelserne í Overensstem- melse med Folkeforbundets Evne, og lad Landene søge Sik- kerhed gennem regionale Over- enskomster. Folkeforbundets engelske Til- hængere har af denne Tale og af Edens Tale draget den Slut- ning, at Ministeriet Baldwin har Planer om en Svækkelse af Folkeforbundspagtens Sanktions- bestemmelser. Men de har sær- lig hæftet sig ved Neville Cham- berlains Forkærlighed for regi- onale Overenskomster. Thi og- saa Edens Tale — i det Afsnit, der blev holdt af den officielle Røst — tyder paa, at el Flertal af Ministeriet Baldwins Medlem- mer har en Tendens i den Retning. Eden siger: »Der er visse Omraader, hvor vi i særlig Grad berøres, hvis Freden brydes, og et af disse Omraader er Vesteuropac. Kon- klusionen heraf er jo nemlig, at England er særlig interesseret i en Overenskomst om Freden i Vesteuropa. Men det vil jo simpelthen sige, at traditionel Tak. Vi bringer herved vor hjerte- ligste Tak til alle, der paa for- skellig Maade glædede os paa vor Guldbryllupsdag. Thorshavn, den 22. Juni 1936. Ellen og Mourits Rubeksen. britisk Politik opretholdes. Det Politik, i Verdenskrigen, var denne som drev England ind da tyske Tropper marcherede ind i Belgien; det var denne Politik, som førte til Locarno- Overenskomsten, kort sagt den Politik, Menneskealdre i Nederlandenes Uafhængighed har set en Belingelse for Stor- som I britanniens Sikkerhed. Ved Locarno-Overenskomsten blev Frankrig og Belgien gjort til Hovedhjørnestenene i dette britiske Sikkerhedssystem ved Kanalen. Men i alle engelske Partier, ikke mindst i den Kreds af Konservative, som skarer sig omkring Anthony Eden, er der Politikere, som anser dette Sy- stem for altfor snævert i Luft- fartens Tidsalder. Ogsaa »The Economist« er af denne Op- fallelse og stiller i Numret for den 13. Juni dette Spørgsmaal: »Mener Mr. Baldwin, at han ved i Stedet for Holland at kæde Frankrig og Belgien som det andet Land, hvis Uafhængighed vi for enhver Pris maa opret- holde, har bragt vor Strategi i Tidens overensstemmelse med Krav. Forstaar han ikke, at Erobringen af Luften har an- bragt Berlin i 4 Timers Flyve- afstand (over hollandsk Omraa- de) fra London, er hele Europa, indbefattet den vestlige Del af Rusland, det mindste Omrande, Interesse som vor strategiske maa omfatte. Forstaar han ikke at Tyskland — hvis det udvides mod Øst og opnaar Herredøm- hele met over Østeuropa og Ukraine — da kan mobilisere hele dette vældige Imperiums Luftstyrke paa dets Vestgrænse, i to Timers Flyveafstand fra den engelske Kyst«, Denne Skoles Synspunkt, som >The Economist« saaledes har givet Udtryk, er altsaa delle, at Freden ogsaa for England er et udeleligt Problem. Men Neville Chamberlain har en anden Me- ning, og han synes for Tiden at være en stærk Mand indenfor engelsk Konservatisme. Thi han nævnes paany som Englands kommende konservative Første- minisler. Lilly. Andersen Vann sigur av Storebælt. Tey seinastu årini hevur f Danmark stadid ein kapping f svimjing. Tad galt einki minni enn at svimja um sundið mill- um Sjælland og Fyn — Storebælt. Í hesum mánaðinum hava roynt ikki minni enn try konu- fólk, Asta Wincklers, Else Krag og Lilly Andersen. Tað eydn- aðist hesi síðstneyndu at svimja sundið 19. í h. Eina viku fram- anundan royndi hon eisini, men målti gevast tá henni bert resl- aði ein km í at vinna upp land. —.NNEUL Fiskiskapstíðindi úr Íslandi. TAA—A—/N| Kongafiskaveldan. Ítjor tóku Íslendingar undir við at veiða kongafisk við troli, Tað var hesa veiðu f lag. Í ár hava Íslendingar drivið hesa veiðu í stórum. Vit kunnu ríkisstýrið, sum fekk sum eilt domi uppá, hvussu nógv Íslendingar gera við hesa veiðu nevna, al bert í maimánaða hava leir veilt yvir 300000 kg av kongafiski. Teir smelta livrina, ið er so sera vitaminrik og harav dýr. Fiskin mala leir til fiskamjøl. Men leir eru nú eisini byrjaðir al fora hann út í »filé um«, Fyri hin islendska stjórnin latið yvir 80000 kr. í ár. at skipa driftina hevur Frystur fiskur. Íslendingar hava nú í um- búna at gera stórtak viðvíkjandi ålflytan av frystum »filé«um til U. S. A. Til fiskimålanevndin helta endamál hevur gjort stórt lán. — Hvat gera vit? Barnet legede paa Skin- nerne foran det frem- brusende Tog. Lokomotivføreren sprang ud paa Sporet og rev Barnet væk. Lokomotivfører Anders Ander- sen udførte forleden en enestaa- ende Redningsdaad. Han frelste en 4-aarig Dreng fra at blive knust under Togets Hjul, men var paa et hængende Haar nær selv blevet dræbt. Andersen kørte Eftermiddags- toget fra Tønder til Silkeborg, der blev trukket af en af de store D-Maskiner. Mellem Jern- drup og Kliplev bemærkede Lo- komolivføreren noget paa Skin- nerne. Han saa det først som et mørkt Punkt og antog det for noget Papir, som af Vinden rar blæst sammen og havde sat sig fast paa den ene Skinne. Men et Øjeblik efter saa han til sin Skræk, at det var et Barn, der legede paa Skinnerne og ikke gjorde sig nogen Forestil ling om den truende Fare, Med spændte Nerver slog han og gav Kontradamp, men da han, end- Vacuum-Bremserne i skønt Maskineriet fungerede upaaklageligt, blev klar over, at il han i == Afstanden var for kort til standse Toget, sidste Øjeblik, da Toget endnu »gled« hen ad Skinnerne, ned fra sin Maskine, løb under An- spændelse af de sidste Kræfter sprang ind paa Sporet foran Maskinen og rev Barnet til Side. Et Se- kund efter gled den tunge Ma- skine hen over det Sted, hvor det intetanende Barn legede. Tíðindi. Frelsens Hær. Søndagens Møder: Kl. 10'/;: Hellighedsmøde. Kl. 2: Sondagsskole. Kl. 8: Frelsesmode. Alle er velkomne. * * K. F. U. M. Sommerlejr for Drenge fra 7. til 13. Juli, Sommerlejr for unge Mænd fra 4. til 10. August, Begge Lejre i Næs Præstegaard. Børnehaven er naben hver Søgnedag fra 9 til 12 og I til 4, * * Skipasmiðjan í Tórshavn verður nú til virku- ligheit. Tórshavnar býráð hevur nú fingið loyvi frá ríkisstýrinum al garantera fyri skipasmiðjuna eitt lán uppá 100.000 kr. stundis hevur havnarnevndin fingið loyvi til at seta 20.000 kr. í aksiur í skipasmiðjuna. Høvdu Sam- leir nú fingið í lag at sett fyri- reikingararbeiðið ágongd nakað skjótt, hevði tað hjålpt væl til at minka um virkisloysið í býnum. %* * * Konsert. 25 svenskir studenlasangarar, ið eru á ferð til Íslands, hava konsert í Sjónleikarhúsinum í dag. Tó at líðirnar eru ringar, og konsertin rímiligvís verður fyrrapart á degi, kann tað ætlast, at konsertin verður dúgliga viljað, lí songkórið ber orð fyri at vera frálíka gott. Få Svimjing. Í hesum døgum er útkomin bók »Svimjing«, av Poul E. Petersen. Bókin verður gjøllari ummæld seinni. # * „Leivur Ossursson“ við yvir 100 verið er heimkomin tonsum. Hann hevur burturi í 3 vikur. sk Á kalvaveiðu undir Føroyum. Fiskimenn í Miðvági stríðst fyri at fingið meira virki hava í bygdina. Soleiðis royndu teir herfyri at fáa sett upp turkihús har — men tann fyritøkan varð køvd. Nú hava nakrir av teim somu fiskimonnunum vid Sig- mund Frederiksen á odda strev- ast fyri at fingið ein línubát; henda fyritøkan eydnaðist teim- um. fiskaríbankan fingu teir »Havellen« til keyps. Teir liggja nú á Miðvági og gera línurnar til, og so ein av teim fyrslu døgunum fara teir út á Gjøgnum kalvaveiðu = undir Feroyum. Hans Hansen, Miðvági, ferir bátin. Sluppin »Kapella«, ið drívir kalvaveiðu við Feroyar, fekk í hinari vikuni 40 kalvar. "nn."