leygardagur 27. juni 1936síða 3

| Grótvírkið. Mikukvøldid lá fyri býráðnum frå Havnar arbeiðs- mannafelag viðvíkjandi leigu av Grótvirkinum. Teir skulu uppá, at býráðið setti virkið í nýtiligan stund, meðan felagið sjálvt skuldi syrgja fyri peningi til driftskapital. Ein hevur lov at vænla, at tad fer at eydnast arbeiðsmannafelagnum at seta hetta arbeiðið á gongd. umsókn * * * Skúlabarnaferðin til Danmarkar er nú ásett at verða 6. august við Tjaldrinum. Tíverri koma hesa ferð ikki so nógv børn við, sum ætlað var; men ætlandi sleppa 60 børn við. Skúlarnir eru bidnir um at geva serliga flinkum bernum viðmæli til ferðina, sum lærarafelagið fyrireikar. * * + Jéansøkustevnan i Vági. Kapprenning millum ein eingilsmann og Hans Sundberg å Nesi vid Våg. Eingilskmað- urin vann, men munurin var ógvuliga lítil. Kappsvimjing. Smádreing- ir: Hvitfeld Petersen, Tvøroyri, vann. Av vaksnum monnum vann Villiam Smith úr Vági; av ungmoyggjum vann Ester Thom- sen, Tveroyri. Kappróður, líggjumanna- for: Tveroyrabáturin vann. Av gentubátunum vann >Sýlið< úr Havn. Av dreingjabátunum vann ein Vågsbåtur. Fótbóltskampur millum Tvør- oyri og Vág: Vágbingar vunnu 2—0. Posarenning: Arne Dahl, Vági, vann. Manningin av »Nordhavinum«, id fórst við Grønland, er heimkomin. + * * Góður fiskiskapur. Nú ein dagin var ein Conso- ledales trolari inni á Tvøroyri. Skiparin, Nat sigur frá góðum fiskiskapi í Íslandi. Comburn Teir seinastu fýra túrarnar hevur hann gjørt 5850 sterlings- pund ella yvir 131000 kr. * * * Nógvur fiskur eystan- fyri Suðroynna. Ónsdagin frættist frá einum trolara av Queens ltd., Grimsby, skipari Bob Wilson; hann fór heim við 700 boxum av hýsu og torski aftaná at hava fiskað í 11 dagar. Ein av sama felag lá við brýggjuna á Tveroyri næstan fullur undir lúkuna. Báðir hevdu fiskað eystan fyri Suðroynnu. — Hetta fáa eingilskmenn, meðan vit valla fáa at kóka. * + * Koladampari hevur verið á Tvøroyri við koli til »Leiv Øssursson«. * * * Er Havnar byur fyri fólk, ella er hann fyri kryatur? Hvat munu fremmandafólk og tá helst útlendingar, sum koma til Havnar, halda um tað »gøtuliv«, ið útviklar seg fyri eygum teirra: Dunnur og hesn inn ímillum koyrandi bilir, stórir og smáir hundar (bæði stór- kjaftadir og á annan hált ljótir) ofta í heilum onum fara glepsandi eflir gelunum fyri ikki at tala um tað oyðileggilsi, teir kunnu yvirkoma at ålinna í havum og og annleggum, ið skuldu verið til prýði fyri býin, og sum hvorki vaksin hava rætt at born ella sela fót á. Ella leysgangandi ross, heimaseyður og ikki at gloyma gásaflokkarnar. Havnarfólk sjålvi um hetta óskilið ? Og hval halda Ja, ley eru jú von við lad og hugsa væl ikki yvirhøvur stórt um tad meir enn tær loturnar, tá tey sjálvi eru úti fyri einari ella aðrari órógvan av krýalúri. Kann einki gerast fyri at fáa helta ólag aftur í rættlag? Og kann tað so gerast nakað skjótt? Tí annars má ein av sonnum spyrja: Er Havnar býur fyri fólk, ella er hann fyri krýatúr? Hanus. Peter Freuchen stand- af det tyske Grænse- pl. Forfatteren og Grønlandsfor- skeren Peter Freuchen var fornylig ude for en højst ube- hagelig Oplevelse, da han over Gedser— Warnemiinde vilde rejse gennem Tyskland til Paris, hvor han vilde deltage i en interna- tional Asylret-Kongres. Freuchen kom straks tilbage til København, hvor »Social-Demokraten« bad ham fortælle om sine Oplevelser. Han blev spurgt, om det var rigtigt, at han var blevet standset af de tyske Grænsemyndigheder. Svaret kom omgaaende : Der havde nylig været Paskontrol i Ja, det ved Gud, det er. Gedser, da det lyske Statspolitis Repræsentant kom tilbage, saa mit Pas og derpaa gjorde mig opmærksom paa, at for mig var der ingen Adgang til Tyskland. jeg havde gennemganende Billet nøje paa Jeg viste ham, at til Paris, og at det derfor kun drejede sig om en ren og skær Gennemrejse. Det ikke Standpunkt, og da jeg spurgte, af hvilken Grund forandrede hans jeg da ikke maatte komme ind i Tyskland, svarede han, at det ikke. meddele, at forbudt. Tilbud om Arrest ved Land- gangen í Warnemiinde. — Jeg forstod — fortsætter Peter Freuchen — at jeg staar paa Listen over de i Tyskland misliebige ikke har Lov til at passere Grænsen. Han kunde Adgang vidste han kun var Personer, der Jeg spurgte, om jeg da ikke i Warnemiinde kunde afvente den nødvendige Tilladelse tilGennem- ' rejse. Svaret var, al det kunde | jeg godt, men det vilde lage et Par Dage, inden man fik Besked fra Berlin, og i den Tid vilde der naturligvis blive »passet paa mig«. Jeg skulde allsaa være Arrestant, men betakkede mig og vendte med første Tog til- bage til København. Det dansk Færge, Warnemiinde, var ganske vist en der skulde til men det nyttede jo ikke, naar jeg ikke kunde komme i Land uden at blive arresteret, og da jeg ikke kunde tilbringe de to Dages Ventetid paa Færgen. — Hvad har de udestanende med Nazisterne? — Jeg hører til de forbudte Forfattere i Tyskland, og da jeg sidst var der før Jul, var de vist temmelig vrede paa mig og bad mig om at forsvinde hur- tigst. Man lod mig endogsaa vide, at jeg burde være henrykt, fordi jeg ikke blev puttet i Arrest. — Hvad fornærmede De Ty- skerne med? — Jeg sagde, at jeg jo maatte » » finde mig i, at man ikke vilde læse mine Bøger, men al dette her jo ikke vilde vare saa længe. Det kunde de ikke lide. Og saa var der forresten noget med, at de blandt mine Papirer fandt et Medlemskort ll den social- demokratiske Forening í Nak- skov. Det syntes de heller ikke om. Ved Gedser spurgle de mig og mine Rejsefæller, om vi havde »Social-Demokraten« hos OS. — Har de haft andre ubeha- gelige Oplevelser med Tyskerne? — Det det. vilde være Synd alt nægle Paa min forrige g Rejse mistede jeg min Doku- mentmappe, og da jeg et Par Maaneder senere fik den tilsendt uden Afsenderadresse, manglede der to Breve, et fra Wicki Baum og et fra Emil Ludwigs. — Hvordan vil De nu komme til Paris? — Jeg lænker, jeg rejser sam- men med Hans Bendix — over England. Bliver Otto af Habsburg snart Østrigs Kejser? Wien frygter de czekoslovakiske Kanoner? Forbundskansler Schuschnigg har nu besluttet at gøre Erke- hertug Otto af Habsburg til Østrigs Kejser saa snart som muligt. Restaurationen vil dog komme til at gaa ad fredelig Vej og under et vist legalt Skær. Hvis der kun kommer Pro- tester fra den lille Entente, vil Dr. Schuschnigg forfølge sin Restaurationspolitik. Der vil nu blive iværksat en Agitationskampagne over hele Landet for Genindførelse af Mo- Man muligt at skabe et Folkeflertal narkiet. mener, det er for Planen. Regeringen er Jugoslavien Planen af al sin Evne, men man er dog mere bange for de cze- koslovakiske Kai ver, der kan række fra Grænsen til Wien. klar vil sætte sig mod over, at Bekendtgørelse. Fra 1. Juli d. A. er Telefontiderne for Myggenæs og Skuø ombyttede, saaledes at Telefontiden for Myggenæs er Kl. 9,30, 13,30 og 17,30 og for Skuø Kl. 9,50 13,50 og 17,50. Driftsbestyreren. SE SX dun for 8 Kr. 00 Øre. Køb Deres Dyner hos os. Vi leverer Dem Kanaldyner: 1 Overdyne af fineste Bolster fyldt med fineste damprensede færøske Fuglefjær for 30 Kr. 00 Øre. Samme Dyne med prima Nankin for 23 Kr. 00 Øre. Fyldt med extra prima Halvdun og fineste Dunlærred for 32 Kr. Underdyner med extra prima Bolster for 22 Kr. 00 Øre. I Hovedpude svarende til Overdynen fyldt med prima Halv- Å Å Als THORSHAVNS DAMPVASKERI STOCKHOLMS SÁNGARFØRBUND hevur koncert í Sjónleikarhúsinum leygardagin tann 27. juni kl. 11 eila 2 s. p. Atgongumerki 2 Kr. England vil kræve | Sanktionerne ophævet Det britiske Kabinet har den 17. Juni paa sit ugentlige Møde klart og afgjort besluttet sig til at gaa ind for en Ophævelse af Sanktionerne. Storbritanien vil stille Forslag herom i Geneve Møde Og der vil under Folkeforbundets sidst i Maaneden. under Parlamentsdebatten blive gjort Rede for Kabinettets Stil- Premierminister ling baade af Baldwin og Udenrigsminister Eden. Trods den skarpe Kritik, der i de sidste Dage har rejst sig mod Mr. Eden, selv indenfor den konservative Presse, vil han forblive paa sin Post og rejse til Geneve for at gaa ind for en Politik stik modsat den, han nu i et halvt Aar har væ- ret en kraftig Talsmand for. Herald« ledende Artikel en alvorlig An- »Daily reiler i en klage mod Mr. Eden og udtryk- ker Haabet om, at Folkeforbun- den britiske det vil forkaste Regerings beskæmmende Forslag. Arbejderpartiet vinder Valgsejr i Tokio. Fra Paris skrives 16. ds.: Arbejderpartiet i Tokio har Grund til at være stolte af det Resultat, det i disse Dage har opnaaet. For den, der kender blot Vanskeligheder, der den mindste Smule til de har været at overvinde, vil Sejrens Stør- relse staa klart, idet Partiet fra eet eneste Mandat forøgede Re- præsentationen i Tokios Byraad Af 112 Arbejder- til enoglyve Mandater. Mandater behersker partiet i Dag de 21. Forskellen kan endnu talmæssig siges at være stor, men dette er ogsaa kun tilsyneladende, for de vund- ne 20 Mandater betyder i Virke- ligheden, at de næste 30 sikkert længe er i Partiets Ved Stemmeafgivnin- inden ret Hænder. gen viste det sig nemlig hvor | lidt | sultatet, der allerede er opnaaet der endnu mangler. Re- har ikke sin Aarsag i en øje- blikkelig Stemning, men er skabt gennem el maalbevidst Arbejde, ikke viglige Omraader Nedsættelse af mindst paa saa som Arbejdstid og væsentlige Len- forhøjelser for et overordentlig stort Antal af Tokios fattigste og daarligst stillede Arbejdere. De belgiske Strejker vokser. Den Regering har besluttet, at saa længe Roen og belgiske Ordenen opretholdes i Landet, vil der ikke fra dens Side blive foretaget Indgreb i Strejkerne. Man er bejderne i løvrigt enige med Ar- deres principielle Krav om kollektive Kontrakter. Derimod anser Regeringen Løn- spørgsmaalet for at være en Sag Organisationerne ind- det Overenskomst. mellem løses ved Der energisk fra Arbejds- byrdes, og maa en fælles arbejdes givernes Side paa at vinde Poli- tikerne for deres Synspunkter, men foreløbig er det ikke lyk- kedes. Arbejderne i Metalindustrien har overfor Arbejdsgiverne frem- sat Krav om 40 Timers Arbejds- uge, Betaling for Helligdage og 31! Kr. om Dagen. Hvis Kravet ikke efterkommes. strejker de. Generalstrejken i Gruberne har nu ogsaa bredt sig til Kempen- Distriktet og Provinsen Luxem- Hainaut bourg. I Provinsen strejkes der i alle Gruberne samt i en Del af Metal- og Sten- industrien. I Gent har Dokar- bejderne besluttet at nedlægge Arbejdet, og ved forskellige Metalfabriker er der udbrudt Strejke. Situationen i Liege har for- betydeligt. Byens besat af stærke værret sig Centrum er Afdelinger ridende Gendarmeri, der stadigt har nok at gøre med at sprede de Sirejkende, der stadigt samler sig til Trods for det udstedte Forbud.