leygardagur 23. januar 1937síða 2

sum nú fáa brøv midvikukvøld ella leygarkvøld, fáa svarað aftur hósmorgun ella månamorgun; men íá >Smirile ikki skal steðga meira enn ein líma, so er tud ikki gjerligt at fáa sent svar umgangandi. Hetta verður tvør- ligt serliga fyri keypmenninar í Vági. Annars vil eg undirstrika tað sum hr. J. Nielsen segði um tey før sum kappast við »Smi- ril«. Mitens: Lenirnar eru forsvarligar í við aðrar lenir Í Feroyum. Tær umtrent tær somu sum í Danmerk. Men sammeting eru at seta tær niður ber heldur ikki til. Trond Hansen: Sum handilsmaður havi eg gjørt ta roynd, at tað loysir seg at seta veruprísirnar niður, tí tá kann ein selja meira. Á sama hátt við »Smiril«. Setið farma- gjaldið og ferðapeningin niður soleiðis, at »Smiril« kann kon- kurera við onnur fer. Hvat lønunum viðvíkur, so fati eg ikki, at men kunnu tala um at seta tær niður. Menn mega hava eina slíka løn, at teirra familjur kunna liva eitt sámu- ligt lív. So vítt meguligt mega lenirnar hækkast, tí tær núver- andi eru hverki til at liva ella doyggja av. Davidsen : Tá nýggjur plånur gjørdur, vil eg biðja um, at »Smiril« má loypa inn á Sand- verður oynni so ofta sum gjørligt. Bátar kunna sigla bíligari enn og kunna tí konkur- Ein bátur ferðafólkum og Hægst 16 fólk undir. »Smiril« rera hann út. t. d. vid 30 hittur óveður. fer kanska rúmast niðri Hvat skal við Skulu tey surrast fost á dekk- gerast hini? skulu tey skolast Slíkt skil er ófor- inum ella yvir borð? svarligt. Fiskimenn, sum vóru við skipum Absalon Jacobsens á Skála 1936, biðjust um ikki at misfata ta lýsing, Absalon Jacobsen setti í bloðini síðstu viku soleiðis, at teir halda Feroya Fiskimannafelag liggja inni við ellum tí peningi, teir skulu hava. Peningurin skal verða rindaður pgjøgnum Før- oya Fiskaexport, og enn hevur Feroya Fiskimannafelag bert fingið okkurt um 40 %, av 1, sum menninir eiga tilbestar, og tað er sent leimun; 15. januar. Formaðurin. Hondarbeid. Eg gevi lærdóm í knipling or ødrum hondurbeið. Gjøllai: fra- greiding vid at venda sær til mín sum skjótast. Bergljót av Skarði. É[|—————————————— —=——— Bru tygum tyrstur undir promenadu, komið inn til min og drekki lemouadu. 25 oyru fløskan — nakra oyra sparan — fyri innhaldsgóðsku garanterar „Smæran“. Her er varan bílig — spar í ringum tíðum. Verur verða fluttar út um allan býin. ni JOHANNES ANDREASEN's PIA 34 MATVØRUHANDIL bu , EM 40 Aars Arbejderbevægelse paa Island. Carl Aage Redlich hevur f donskum blad skrivad eina sera al- huga verda grein um hina íslendsku arbeið- ararørsluna gjøgnum tey seinastu 40 árini. Vit loyva okkum al prenta uppaftur grein- ina her: Forste Gang man í Islands Historie træffer Forseg paa Ar- bejdersammenslutninger er 1894, da nogle fattige Fiskere í Reykja- vik slultede sig sammen for i Fællesskab at købe Fiskered- skaber og gennem Samarbejde gøre Forsøg paa at hæve det i Forvejen næsten umenneske- lige Leveniveau. Nogen direkte politisk Betydning fik denne Sammenslutning ikke — vel nærmest fordi Ledelsen var uden Initiativ — men alligevel bestod Foreningen til 1908, da den langsomt sygnede hen; dens Medlemmer var i Mellemtiden blevet optaget af en anden Be- vægelse, den socialistiske Arbej- derbevægelse. Man kan dog heller ikke uden videre gøre den betydningsløs. Alene dette, at det blev fattige Mand bevidst, at ogsaa med i en den han kunde være Sammenslutning — at ikke dette var forbeholdt en bestemt Klasse — var i sig selv af stor Betyd- ning. Medlemmerne kom sam- men — de diskuterede og lagde Planer, kort sagt: Arbejderne kom sammen, og Vejen laa aaben for en aandelig Paavirk- ning; en haardt tiltrængt Op- lysning. Det blev en ung Journalist og Erlingsson, Forfatter, Þorstein der blev den første, som bragte Socialismen til Han havde studeret i København og var der blevet grebet af den Island. unge, men paa dette Tidspunkt ret kraftige Arbejderbevægelse. Ladet med nye Idéer og med Ungdommens ildnende Kamp- mod i Behold kom han i 1897 til Island, hvor et stort Arlfejde ventede ham. Gennem glødende, kraftige Artikler og Digte spredte han Kendskabet til de Idéer, der allerede dengang samlet Tusinder af Tilhængere over hele Europa. Han forsøgte havde endda at stifte en Fagforening, men det mislykkedes dog. Endnu var Arbejderne skeptiske; endnu kendte de ikke deres egen Kraft. Der skulde gaa næsten 10 Aar endnu, før Tiden var moden til at drive et systematisk Op- lysnings og Organisationsa rbejde. I 1905 forsøgte Bogtrykkeri- ejerne en Lønncdsæltelse over- Det førte til langvarige Stridigheder, og under disse startede nogle afskedigede for Typo,raferne. Typografer deres eget lille Tryk- keri i en Kælder. Arbejder- kooperationen havde dette Trykkeri set Dagens Lys gennem paa Island. Denne Lønkamp medførte ligeledes, at der atler blev Røre om Fagforeningsspørgs- maalet. De i Konflikten impli- cerede Typografer blev ganske naturligt gennem deres Lidelser og samme Modstander knyttet sammen i en Art Organisation. Springet til en fast Forening var ikke stort, og í November 1905 var Typografernes Fagforening en Realitet. Den førte dog en meget rolig og næsten ubetydelig Tilværelse indtil 1916, da Lands- forbundet blev stiftet, og Opga- verne kunde løses i Fællesskab. Men Typograferne har alligevel stifte den første Æren for at levedygtige — Fagforening Island, og i Dag er denne Fug- forening en af de slærkeste í Landsorganisalionen. Aaret efter, í 1906, sammen- kaldte Arbejdsmændene i Reykja- vik til en stiftende Generalfor- samling, og med 150 Medlem- mer blev Arbejderforeningen »Dagsbrån« (Daggry) stiflel. Den tæller i Dag ikke mindre end 2000 Medlemmer og er langt den største Enkeltforening i Landsorganisalionen. Det blev ligesom et Signal til almindelig Organisering. Nye Fagforeninger blev ikke alene i Reykjavik, men over hele Lan- det bryder Arbejderbevægelsen igennem under Bor- dannede; langsomt gerskabets stadig stigende Uro. Suuledes stiftes i 1909 Akureyri Arbejderforening med 40 Med- Dag 700 har den lemmer (i Medlemmer). Arbejderorganisalionerne hav- de Medvind, og man forsøgte at udgive et Ugeblad. Men det var dog for tidligt. Efler halvandet Aars Vanskeligheder gau Man summe Tidspunkt Mulighederne økonomiske Bladet paa Kamp med maatte ind. diskuterede af Dannelsen af et Landsforbund, men disse Planer blev dog først realiserede i 1916. 1910 blev et Mærkeaar, idet det da lykkedes de 2 Arbejder- organisationer at fan en Repræ- sentant indvalgt í Byrnadet paa Tilskyndet Resultat forsøgte »Dagsbrun« sig nu som Bladudgiver i 1912, men heller en Særliste. ved dette Valgs gunstige ikke denne Gang lykkedes det. Levetiden blev kun et Aar. Efter disse to mislykkede Forsøg skulde man mene, at Ledelsen havde tabt Modet, mindre forsøgte man i 1913 igen, men ikke desto og denne Gang lykkedes det virkeligt. Ugebladet »Dagsbrun« var stiftet. Det havde en stadig Fremgang, og i 1919 det til Dagblad ved økonomisk og teknisk Hjælp fra den dan- ske Arbejderbevægelse. Samtidig fik det Navneforandring til »Alpydubladid«, Dansk nærmest svarer til >Folke- overgik hvilket pan bladele. I 1914 kom Kvinderne med i Organisationsarbejdet, idet de da stiftede deres egen Fagfore- ning, Aaret efter dannedes bande en Sømands- »Frams6kn«, og forening og en Vælgerforening i Reykjavik. Grundlaget var nu Jagt til Dannelsen af et Fælles- forbund, og i November Maaned paa | 1915 samledes Repræsentanter for de 5 socialislisk prægede Organisationer i Reykjavik for i Fællesskab at drøfte Mulighe- derne for Stiftelsen af et politisk Arbejderparti. Disse Forhand- linger fik et heldigt Forløb, og den 12. Marts 1916 blev Islands Socialdemokrati = »Alpydusam- band Islands« stiftet. Grunden var endelig lagt til et omfatten- de Oplysnings- og Dygliggørel- sesarbejde. De første Resultater af dette Samarbejde viste sig snart i Form af Dannelsen af en lang Række kooperative Fo- Del meget paa en Gang, og de fle- retugender. var dog for ste maatte da ogsaa bukke un- Tid Vanske- der i Løbet af kort paa Grund af økonomiske Kun et viste sig den- Det var et Bageri, som stadig bestaar ligheder. gang at være levedygtigt. og klarer sig smukt i Konkur- rencen med de øvrige Bagerier. Dets største Betydning har det vel haft ved at virke som en regulerende Faklor ved Faslsæt- telse af Brødpriser. Et andet Foretagende, som dog ikke fik sva god en Start, var en Brugs- Efter Lukning, lykkedes det endelig forening. flere Ganges i 1916 at holde Foreningen gaa- Gennem Aarene har den sig kunde slutte sidste Regnskabs- ende. vokset saa slærk, at man aar med en Omsætning paa ca. 800.000 Kr. Endvidere er der oprettet flere Filialer bl. a. í Akureyri og paaVestmanøerne. Et andet Resultat ved Valget i 1916, da Arbejder- viste sig ne for første Gang bliver repre- senleret paa Allinget — den is- landske Rigsdag. Man havde dog været uheldig med Valget af Kandidat, saa i den førsle Periode, Partiet var repræsen- teret paa Rigsdagen, blev der ikke udrettet noget nævnevær- Først ved Valget i 1919, da Repræsentanten blev udskif- digt. tet, begyndte man at faa lidt Indflydelse paa Lovene. Aar perativt Byggeforetagende. stiftedes et koo- Det og har indtil i Samme bestaar stadig Dag opført ca. 100 smaa Lejlig- heder til en samlet Byggesum af 600.000 Kr. En ganske anse- med islandsk lig Sum maalt Maalestok. Afløseren i Altinget blev Par- tiets udmærkede og dygtige Fø- rer gennem mange Aar, Typo- graf Jon Baldvinsson. Han kom til at delsesværdige Stilling som Par- sidde i den lidet misun- tiets eneste Aar. saa faa Love fra denne Periode, Repræsentant i 8 Det er dog alligevel ikke der bærer Præg af Arbejdernes Rigsdagsmund, Ved en sjælden Smidighed lykkedes det Bald- vinsson at fan vedtaget smaa, men alligevel betydelige Æn- dringer i de foreslanede Love, som saa kom Arbejderne mere til Gavn. Í Flæng skal hei nævnes nogle Love, der kom til at betyde meget, men som anderledes sikkert havde set ud, om der ikke havde siddel en Baldvinsson i Altinget. Den størst Betydning, er uden Tvivl Lov, der sikkert fik Loven, der paabyder, at Mand- skabet paa Trawlere skal have 6 Timers Hvil í Dognet. At en saadan Lov í det hele taget var bedre end lange Beretninger, hvor frygle- lige Forhold »Maskin-Fiskeren« Denne Lov er saa Partiet fik en mere talrig Repræsentation, nødvendig, viser levede under. siden, efter at blevet ændret til 8 Timer. En anden Lov, der ligeledes fik stor Betydning, var Loven om Arbejdslønnens ugentlige Udbetaling til Mandskabet paa Trawlere. Forholdet var før nævnte Lovs Vedtagelse saaledes, at Skibsrederne udbetalte Løn efter Forgodibefindende. Arbej- derne kunde saaledes have store Beløb til Gode, og skulde Fi- skeriet, som i det hele taget er meget ustadigt, slaa Fejl, kunde Arbejderne ofte blive snydt for Endelig lykkedes det ham at faa nedsat et Udvalg til Undersøgelse af Gennemførelse af en alm. Ulyk- ret slore Pengebeløb. kesforsikring. En saadan Lov blev gennemført i 1925, men den er senere blevet forbedret, først i 1928, saa i 1930, og en- delig er den i 1936 blevet afløst af den nye Folkeforsikringslov, der forlanger en tvungen Ulyk- kes- og Sygeforsikring for alle. (Fortsættes). 20 år ov seinir. Tad tykist eingin endi at vera á sum silvurrevahaldid tekur seg upp f Norge. Tað er heilt framburður hesin nýggji vinnu- ein ótrúligur vegur hevur. árunum er gingin framm við 100 pet, so at hon Í teim 6 síðstu sølan av revaskinnum nú er 32 milliónir krónur. Hon er soleiðis nú komin til at geva eins nógv sum ein av høvuds- vinnuvegunum í Norge: ferða- mannaferðslan. Ella helvtina av, hvat allur hin norski fiskiskap- urin gevur av sær: Tey 200.000 silvurrevaskinnini, sum í ár verða fal, seljast sum vant við tær stóru auksjónirnar í Oslo. Og hagar koma menn at keypa frá hundrað í november av verðaldarnar slørstu skinn- handlum í París, London og ødrum stórbýum, heilt úr Sudur- amerika. Fyrr hevur tað verið Canada, ið fremst hevur verið í revahaldi. Nú eru Norðmenn gingnir framm um og standa á odda- num, 16 teir eru væl yngri í gøtuni, — leirra dugnaskapi, ídni og samanhaldi at lakka. Slíkt eru menn! Og vit? Tá eg fyri fleiri árum blaði langa grein um silvurrevahaldið síðani í hesum skrivaði í Norge fyri at studda lands- monnum til at taka við, læi teir flestu. Og minnilig eru tey spottandi orðini av einum løgtingsmanni, lå sakin kom fyri í tinginum : Hvat skulu vit við fýrbeintum revum, her sum nógmikið er av teimum Men honum nýttist heldur ikki at tvíbeintu ! brýggja seg um, hvat fólk skal $