leygardagur 23. januar 1937síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
sum nú fáa brøv midvikukvøld
ella leygarkvøld, fáa svarað aftur
hósmorgun ella månamorgun;
men íá >Smirile ikki skal steðga
meira enn ein líma, so er tud
ikki gjerligt at fáa sent svar
umgangandi. Hetta verður tvør-
ligt serliga fyri keypmenninar í
Vági.
Annars vil eg undirstrika tað
sum hr. J. Nielsen segði um
tey før sum kappast við »Smi-
ril«.
Mitens:
Lenirnar eru forsvarligar í
við aðrar lenir Í
Feroyum. Tær umtrent
tær somu sum í Danmerk. Men
sammeting
eru
at seta tær niður ber heldur
ikki til.
Trond Hansen:
Sum handilsmaður havi eg
gjørt ta roynd, at tað loysir seg
at seta veruprísirnar niður, tí
tá kann ein selja meira. Á sama
hátt við »Smiril«. Setið farma-
gjaldið og ferðapeningin niður
soleiðis, at »Smiril« kann kon-
kurera við onnur fer. Hvat
lønunum viðvíkur, so fati eg
ikki, at men kunnu tala um at
seta tær niður. Menn mega
hava eina slíka løn, at teirra
familjur kunna liva eitt sámu-
ligt lív. So vítt meguligt mega
lenirnar hækkast, tí tær núver-
andi eru hverki til at liva ella
doyggja av.
Davidsen :
Tá nýggjur plånur
gjørdur, vil eg biðja um, at
»Smiril« má loypa inn á Sand-
verður
oynni so ofta sum gjørligt.
Bátar kunna sigla bíligari enn
og kunna tí konkur-
Ein bátur
ferðafólkum og
Hægst 16 fólk
undir.
»Smiril«
rera hann út.
t. d. vid 30
hittur óveður.
fer
kanska rúmast niðri
Hvat skal við
Skulu tey surrast fost á dekk-
gerast hini?
skulu tey skolast
Slíkt skil er ófor-
inum ella
yvir borð?
svarligt.
Fiskimenn,
sum vóru við skipum Absalon
Jacobsens á Skála 1936, biðjust
um ikki at misfata ta lýsing,
Absalon Jacobsen setti í bloðini
síðstu viku soleiðis, at teir halda
Feroya Fiskimannafelag liggja
inni við ellum tí peningi, teir
skulu hava. Peningurin skal
verða rindaður pgjøgnum Før-
oya Fiskaexport, og enn
hevur Feroya Fiskimannafelag
bert fingið okkurt um 40 %, av
1, sum menninir eiga tilbestar,
og tað er sent leimun; 15. januar.
Formaðurin.
Hondarbeid.
Eg gevi lærdóm í knipling or
ødrum hondurbeið. Gjøllai: fra-
greiding vid at venda sær til
mín sum skjótast.
Bergljót av Skarði.
É[|—————————————— —=———
Bru tygum tyrstur undir promenadu,
komið inn til min og drekki lemouadu.
25 oyru fløskan — nakra oyra sparan —
fyri innhaldsgóðsku garanterar „Smæran“.
Her er varan bílig — spar í ringum tíðum.
Verur verða fluttar út um allan býin.
ni JOHANNES ANDREASEN's
PIA 34 MATVØRUHANDIL
bu , EM
40 Aars Arbejderbevægelse paa Island.
Carl Aage Redlich
hevur f donskum blad
skrivad eina sera al-
huga verda grein um
hina íslendsku arbeið-
ararørsluna gjøgnum
tey seinastu 40 árini.
Vit loyva okkum al
prenta uppaftur grein-
ina her:
Forste Gang man í Islands
Historie træffer Forseg paa Ar-
bejdersammenslutninger er 1894,
da nogle fattige Fiskere í Reykja-
vik slultede sig sammen for i
Fællesskab at købe Fiskered-
skaber og gennem Samarbejde
gøre Forsøg paa at hæve det
i Forvejen næsten umenneske-
lige Leveniveau. Nogen direkte
politisk Betydning fik denne
Sammenslutning ikke — vel
nærmest fordi Ledelsen var
uden Initiativ — men alligevel
bestod Foreningen til 1908, da
den langsomt sygnede hen; dens
Medlemmer var i Mellemtiden
blevet optaget af en anden Be-
vægelse, den socialistiske Arbej-
derbevægelse.
Man kan dog heller ikke uden
videre gøre den betydningsløs.
Alene dette, at det blev
fattige Mand bevidst, at ogsaa
med i en
den
han kunde være
Sammenslutning — at ikke dette
var forbeholdt en bestemt Klasse
— var i sig selv af stor Betyd-
ning. Medlemmerne kom sam-
men — de diskuterede og lagde
Planer, kort sagt: Arbejderne
kom sammen, og Vejen laa
aaben for en aandelig Paavirk-
ning; en haardt tiltrængt Op-
lysning.
Det blev en ung Journalist og
Erlingsson,
Forfatter, Þorstein
der blev den første, som bragte
Socialismen til Han
havde studeret i København og
var der blevet grebet af den
Island.
unge, men paa dette Tidspunkt
ret kraftige Arbejderbevægelse.
Ladet med nye Idéer og med
Ungdommens ildnende Kamp-
mod i Behold kom han i 1897
til Island, hvor et stort Arlfejde
ventede ham. Gennem glødende,
kraftige Artikler og Digte spredte
han Kendskabet til de Idéer,
der allerede dengang
samlet Tusinder af Tilhængere
over hele Europa. Han forsøgte
havde
endda at stifte en Fagforening,
men det mislykkedes dog. Endnu
var Arbejderne skeptiske; endnu
kendte de ikke deres egen
Kraft.
Der skulde gaa næsten 10
Aar endnu, før Tiden var moden
til at drive et systematisk Op-
lysnings og Organisationsa rbejde.
I 1905 forsøgte Bogtrykkeri-
ejerne en Lønncdsæltelse over-
Det førte til
langvarige Stridigheder, og under
disse startede nogle afskedigede
for Typo,raferne.
Typografer deres eget lille Tryk-
keri i en Kælder. Arbejder-
kooperationen havde
dette Trykkeri set Dagens Lys
gennem
paa Island. Denne Lønkamp
medførte ligeledes, at der atler
blev Røre om Fagforeningsspørgs-
maalet. De i Konflikten impli-
cerede Typografer blev ganske
naturligt gennem deres Lidelser
og samme Modstander knyttet
sammen i en Art Organisation.
Springet til en fast Forening var
ikke stort, og í November 1905
var Typografernes Fagforening
en Realitet. Den førte dog en
meget rolig og næsten ubetydelig
Tilværelse indtil 1916, da Lands-
forbundet blev stiftet, og Opga-
verne kunde løses i Fællesskab.
Men Typograferne har alligevel
stifte den første
Æren for at
levedygtige — Fagforening
Island, og i Dag er denne Fug-
forening en af de slærkeste í
Landsorganisalionen.
Aaret efter, í 1906, sammen-
kaldte Arbejdsmændene i Reykja-
vik til en stiftende Generalfor-
samling, og med 150 Medlem-
mer blev Arbejderforeningen
»Dagsbrån« (Daggry) stiflel.
Den tæller i Dag ikke mindre
end 2000 Medlemmer og er
langt den største Enkeltforening
i Landsorganisalionen. Det blev
ligesom et Signal til almindelig
Organisering. Nye Fagforeninger
blev ikke alene i
Reykjavik, men over hele Lan-
det bryder Arbejderbevægelsen
igennem under Bor-
dannede;
langsomt
gerskabets stadig stigende Uro.
Suuledes stiftes i 1909 Akureyri
Arbejderforening med 40 Med-
Dag 700
har den
lemmer (i
Medlemmer).
Arbejderorganisalionerne hav-
de Medvind, og man forsøgte at
udgive et Ugeblad. Men det var
dog for tidligt. Efler halvandet
Aars
Vanskeligheder
gau Man
summe Tidspunkt Mulighederne
økonomiske
Bladet
paa
Kamp med
maatte
ind. diskuterede
af Dannelsen af et Landsforbund,
men disse Planer blev dog først
realiserede i 1916.
1910 blev et Mærkeaar, idet
det da lykkedes de 2 Arbejder-
organisationer at fan en Repræ-
sentant indvalgt í Byrnadet paa
Tilskyndet
Resultat
forsøgte »Dagsbrun« sig nu som
Bladudgiver i 1912, men heller
en Særliste. ved
dette Valgs gunstige
ikke denne Gang lykkedes det.
Levetiden blev kun et Aar. Efter
disse to mislykkede Forsøg skulde
man mene, at Ledelsen havde
tabt Modet,
mindre forsøgte man i 1913 igen,
men ikke desto
og denne Gang lykkedes det
virkeligt. Ugebladet »Dagsbrun«
var stiftet. Det havde en stadig
Fremgang, og i 1919
det til Dagblad ved økonomisk
og teknisk Hjælp fra den dan-
ske Arbejderbevægelse. Samtidig
fik det Navneforandring til
»Alpydubladid«,
Dansk nærmest svarer til >Folke-
overgik
hvilket pan
bladele.
I 1914 kom Kvinderne med i
Organisationsarbejdet, idet de
da stiftede deres egen Fagfore-
ning, Aaret
efter dannedes bande en Sømands-
»Frams6kn«, og
forening og en Vælgerforening
i Reykjavik. Grundlaget var nu
Jagt til Dannelsen af et Fælles-
forbund, og i November Maaned
paa |
1915 samledes Repræsentanter
for de 5 socialislisk prægede
Organisationer i Reykjavik for
i Fællesskab at drøfte Mulighe-
derne for Stiftelsen af et politisk
Arbejderparti. Disse Forhand-
linger fik et heldigt Forløb, og
den 12. Marts 1916 blev Islands
Socialdemokrati = »Alpydusam-
band Islands« stiftet. Grunden
var endelig lagt til et omfatten-
de Oplysnings- og Dygliggørel-
sesarbejde. De første Resultater
af dette Samarbejde viste sig
snart i Form af Dannelsen af
en lang Række kooperative Fo-
Del
meget paa en Gang, og de fle-
retugender. var dog for
ste maatte da ogsaa bukke un-
Tid
Vanske-
der i Løbet af kort paa
Grund af økonomiske
Kun et viste sig den-
Det
var et Bageri, som stadig bestaar
ligheder.
gang at være levedygtigt.
og klarer sig smukt i Konkur-
rencen med de øvrige Bagerier.
Dets største Betydning har det
vel haft ved at virke som en
regulerende Faklor ved Faslsæt-
telse af Brødpriser. Et andet
Foretagende, som dog ikke fik
sva god en Start, var en Brugs-
Efter
Lukning, lykkedes det endelig
forening. flere Ganges
i 1916 at holde Foreningen gaa-
Gennem Aarene har den
sig
kunde slutte sidste Regnskabs-
ende.
vokset saa slærk, at man
aar med en Omsætning paa ca.
800.000 Kr. Endvidere er der
oprettet flere Filialer bl. a. í
Akureyri og paaVestmanøerne.
Et andet Resultat
ved Valget i 1916, da Arbejder-
viste sig
ne for første Gang bliver repre-
senleret paa Allinget — den is-
landske Rigsdag. Man havde
dog været uheldig med Valget
af Kandidat, saa i den førsle
Periode, Partiet var repræsen-
teret paa Rigsdagen, blev der
ikke udrettet noget nævnevær-
Først ved Valget i 1919,
da Repræsentanten blev udskif-
digt.
tet, begyndte man at faa lidt
Indflydelse paa Lovene.
Aar
perativt Byggeforetagende.
stiftedes et koo-
Det
og har indtil i
Samme
bestaar stadig
Dag opført ca. 100 smaa Lejlig-
heder til en samlet Byggesum
af 600.000 Kr. En ganske anse-
med islandsk
lig Sum maalt
Maalestok.
Afløseren i Altinget blev Par-
tiets udmærkede og dygtige Fø-
rer gennem mange Aar, Typo-
graf Jon Baldvinsson. Han kom
til at
delsesværdige Stilling som Par-
sidde i den lidet misun-
tiets eneste
Aar.
saa faa Love fra denne Periode,
Repræsentant i 8
Det er dog alligevel ikke
der bærer Præg af Arbejdernes
Rigsdagsmund, Ved en sjælden
Smidighed lykkedes det Bald-
vinsson at fan vedtaget smaa,
men alligevel betydelige Æn-
dringer i de foreslanede Love,
som saa kom Arbejderne mere
til Gavn. Í Flæng skal hei
nævnes nogle Love, der kom
til at betyde meget, men som
anderledes
sikkert havde set
ud, om der ikke havde siddel
en Baldvinsson i Altinget.
Den
størst Betydning, er uden Tvivl
Lov, der sikkert fik
Loven, der paabyder, at Mand-
skabet paa Trawlere skal have
6 Timers Hvil í Dognet. At en
saadan Lov í det hele taget var
bedre end
lange Beretninger, hvor frygle-
lige Forhold »Maskin-Fiskeren«
Denne Lov er
saa Partiet fik
en mere talrig Repræsentation,
nødvendig, viser
levede under.
siden, efter at
blevet ændret til 8 Timer.
En anden Lov, der ligeledes
fik stor Betydning, var Loven
om Arbejdslønnens ugentlige
Udbetaling til Mandskabet paa
Trawlere. Forholdet var før
nævnte Lovs Vedtagelse saaledes,
at Skibsrederne udbetalte Løn
efter Forgodibefindende. Arbej-
derne kunde saaledes have store
Beløb til Gode, og skulde Fi-
skeriet, som i det hele taget er
meget ustadigt, slaa Fejl, kunde
Arbejderne ofte blive snydt for
Endelig
lykkedes det ham at faa nedsat
et Udvalg til Undersøgelse af
Gennemførelse af en alm. Ulyk-
ret slore Pengebeløb.
kesforsikring. En saadan Lov
blev gennemført i 1925, men
den er senere blevet forbedret,
først i 1928, saa i 1930, og en-
delig er den i 1936 blevet afløst
af den nye Folkeforsikringslov,
der forlanger en tvungen Ulyk-
kes- og Sygeforsikring for alle.
(Fortsættes).
20 år ov seinir.
Tad tykist eingin endi at vera
á sum silvurrevahaldid tekur
seg upp f Norge.
Tað er heilt
framburður hesin nýggji vinnu-
ein ótrúligur
vegur hevur.
árunum er
gingin
framm við 100 pet, so at hon
Í teim 6 síðstu
sølan av revaskinnum
nú er 32 milliónir krónur. Hon
er soleiðis nú komin til at geva
eins nógv sum ein av høvuds-
vinnuvegunum í Norge: ferða-
mannaferðslan. Ella helvtina av,
hvat allur hin norski fiskiskap-
urin gevur av sær:
Tey 200.000 silvurrevaskinnini,
sum í ár verða fal, seljast sum
vant við tær stóru auksjónirnar
í Oslo. Og hagar
koma menn at keypa frá hundrað
í november
av verðaldarnar slørstu skinn-
handlum í París, London og
ødrum stórbýum, heilt úr Sudur-
amerika.
Fyrr hevur tað verið Canada,
ið fremst hevur verið í revahaldi.
Nú eru Norðmenn gingnir
framm um og standa á odda-
num, 16 teir eru væl yngri í
gøtuni, — leirra dugnaskapi,
ídni og samanhaldi at lakka.
Slíkt eru menn!
Og vit? Tá eg fyri fleiri árum
blaði
langa grein um silvurrevahaldið
síðani í hesum skrivaði
í Norge fyri at studda lands-
monnum til at taka við, læi
teir flestu.
Og minnilig eru tey spottandi
orðini av einum løgtingsmanni,
lå sakin kom fyri í tinginum :
Hvat skulu vit við fýrbeintum
revum, her sum nógmikið er
av teimum Men
honum nýttist heldur ikki at
tvíbeintu !
brýggja seg um, hvat fólk skal
$